Uge 12 astrologisk set
INDHOLD:
Mange nye tilbud fra antikvariatet
Foredrag om Rolfing i AstrologiHuset
Læserbrev om sundhedsartikel i HOROSKOPET
Læserbrev om artiklen om ”Den spanske syge”
Ugen, der kommer – ugens energier
Nervegassen i England – tidligere russisk spion angrebet – efterlysning
Stephen Hawking er gået over – med Pluto
Dagshoroskoper for alle tegn – husk at tjekke hver dag i ugen på bloggen
Mange nye unikke bøger i antikvariatet – eksempler:
Alice A. Bailey: Stof til eftertanke
James Redfield: Den tiende indsigt
Emma Seppälä: Vejen til et lykkeligere liv
Inge Stoltenberg: Vor verdens fremtid
Inger Schiøtt: Evighedens ur
Thich Nhat Hanh: Åndsnærværets mirakel
Introduktion til Et kursus i mirakler
B.A. Mertz: Håndens horoskop
Andrew Weil: Spontan helbredelse
Christel Nani: Spørg sjælen til råds
Jette Holm & Martin Koehler: Din farvetype – dit liv
Dorte Kvist: Clairvoyance – 10 samtaler
Estelle Roberts: Fifty Years a Medium
James McQuitty: Over the Rainbow
Emma Hardinge: Questions Answered Extempore
Emma Hardunge Britten: Autobiography
Michael D. Robbins: De 7 stråler og personlighedens udvikling
C.W.Leadbeater: Clairvoyance/Ved Mesterens fødder/Chakraerne/Astralplanet/Drømme
Rudolf Steiner: Sjælelivets forvandlinger/Praktisk uddannelse af tænkningen/Erkendelse af de Højere Verdener/Fra Akasha Kronikken/Videnskaben om det skjulte
Arthur E. Powell: Den æteriske Dublet/Kausallegemet/Mentallegemet/Astrallegemet/Astralplanet/The Causal Body and the Ego/The Etheric Double
Mail karl@astrologi.dk for info om pris og reservation.
Foredrag i AstrologiHuset om Rolfing
Rolfing – hvad er det?
Har du spændinger, smerter eller skævheder i kroppen?
Kom og hør hvad Rolfing er, og om, hvad det kan gøre for dig.
Tirsdag d 20/3 kl. 19.00
Entre kr.50
Aut. rolfer Linda Timken
Læserbrev om artiklen om den spanske syge for 100 år siden:
Hej Karl Aage,
Tak for den fine artikel om ”den spanske syge” for 100 år siden, som tog livet af ca. 50 millioner mennesker. Min farfar døde af sygdommen, og jeg har fundet hans data. Han blev født den 17. december 1882 i Atterup ved Grevinge. Han døde den 2. november 1918. Han var altså 36 år gammel, da han døde. Han blev begravet den 7. november 1918.
Historien er, at han var isoleret pga. influenza (spanske syge), og min farmor kunne kun tale med ham gennem en glasrude. Se vedlagte horoskoptegninger. Jeg har ikke hans fødselstidspunkt, men der er nogle kraftige Måne-aspekter den 17. december, men jeg fortsætter med at undersøge, og du hører.
Hilsen B
Hej B,
Tak for brevet, og jeg glæder mig til at høre mere fra dig.
Der er nogle morsomme sammenfald midt i din farfars tragiske endeligt. Tallet ”18” går igen mange gange, og måske endda også i hans fødselsdato, selv om han er født den 17., som er en søndag. Jeg tror, der er fiflet lidt med datoen, som det også sker nu om dage, hvis en barn blibver født omkring midnat. Så får forældre ofte lov til at bestemme fødselsdagen. Det er især ”ubekvemme” fødselsdage, det handler om, fx den 29. februar, den 1. april, nytårsaften eller den 31. i en måned. Her bliver den 1. ofte valgt i stedet. Det har jeg selv oplevet i en del tilfælde, hvor det har været nødvendigt at korrigere fødselsdagen. Det chokerer de fleste, at de er født på en anden dag, end der står på dåbsattesten; men i de fleste tilfælde vedgår forældre sig ”ugerningen”. Enkelte gange er det kun den ene forælder, der indrømmer – og bølger kan godt gå højt i den anledning. Og det tror pokker, for mange har højt og helligt lovet aldrig at afsløre den grumme kendsgerning over for barnet. Når det så sker alligevel for den ene part, så kan der falde brænde bed, som man siger.
Tallet 18
Din farfar er født i 1800-tallet i Atte(n)rup, måske den 18. december – og så springer bomben: Han døde i ´18 – og blev født 18 år før århundredskiftet – og døde som som 36-årig (2 gange 18).
Med teorien om at han er født kl. 00.55 kommer Pluto til at stå i spænding til hans AC, da han døde. Og der er en ”bombe” mere. I artiklen i Astrologimagasinet HOROSKOPET om den spanske syge kunne det tyde på, at epidemier og pandemier har med aspekter mellem Saturn (skæbne) og Neptun (sygdom) at gøre. Og i 1882 havde alle, der blev født det år, en konjunktion mellem de to nævnte planeter. Jeg vil derfor tro at netop denne årgang har tager mange med sig i døden gennem den spanske syge. Konjunktionen optræder igen i 1916-17, og jeg vil tro, at det er i den periode, at dem, der var disponeret for sygdommen reelt pådrog sig dispositionen. Måske gennem stress, hårdt arbejde eller mangel på sygdomsforebyggelse i forbindelse med mangel på bl.a. vitaminer og mineraler.
Da din farfar døde, havde han, ud over Plutos spænding til hypo-AC, disse spændinger:
Venus til AC
Merkur til Saturn
Transit Saturn og Uranus til Pluto
På selve dagen den 2. november 1918 står Saturn i spænding til Uranus, som igen er i spænding til Merkur, der også har med helbredet at gøre. Desuden stod Solen i spænding til Neptun, så igen er både skæbneplaneten og sygdomsplaneten inden i billedet.
Vi opfordrer alle, der har slægtninge eller bekendte, der er døde af den usynlige dræber i årene 1918-20, om at sende data ind til karl@astrologi.dk
Læserbrev
Kære Karl Aage, først et tillykke med det “nye” blad, som du leverede i går i min postkasse.
Det er en fin layout, som virker mere overskueligt og nemt at gå til – kort sagt mere “spiseligt “. Især tak for artiklerne om sundhed, især siden om mirakelmidlet Echinacea. Her kan jeg fortælle, at jeg fik fire stk. i AstrologiHuset for nogle år siden. De blev delt ud til mine børn og en til mig selv. Vi har alle brugt dråberne igennem mange år og har ikke haft influenza. Højst en lille smule snue, som hurtigt blev sat på porten med lidt ekstra dråber. Jeg anvender nu sprayen, hver gang jeg har været i lokaler med mange mennesker. Jeg kan derfor varmt anbefale det.
Jeg vil glæde mig til at læse artiklen om L-Lysin i næste nummer, som jeg sikkert kunne få meget glæde af, da mit blodtryk er for højt, og som jeg desværre får medicin for.
God weekend til dig.
Kærlig hilsen Pia Greisen
Ugen, der kommer – ugens energier
De fleste spændinger findes mandag og i weekenden, men tirsdag og torsdag er de mest harmoniske dage.
Solen går ind i Vædderen tirsdag kl. 17.15. Så går vi ind i gennembruddets energier, hvor foråret bryder frem på et tidspunkt, selv om det kan lade vente på sig. Tidligt tirsdag morgen går Månen ind i Tyrens nydelsesenergi. Det er også dagen, hvor Merkur og Venus er i eksakt konjunktion, hvilket gavner kommunikationen og nydelsen. Dog er de begge i spænding til Pluto, der også kan få de mere uharmoniske følelser frem i folk. Så ren nydelse bliver der ikke så meget af, men har man et horoskop, hvor energierne rammer positivt ind, så er muligheder der helt sikkert.
Men igen har vi en ret blandet uge, hvor spændingerne er mest fremherskende. Tirsdag og torsdag er derfor ikke udelukkende harmoniske, men man kan sige, at det er de mindst uharmoniske dage, skarpt forfulgt af onsdag.
I weekenden danner Månen en masse spændinger, og lørdag har vi hele to eksakte planetspændinger, nemlig mellem Venus og Pluto og mellem Solen og Mars. Derfor bliver den en noget krigerisk weekend med en del konfrontationer, som optrappes i ugens løb, og som også er der i næste uge, selv om de aftager i effekt efterhånden.
Natten til fredag står Merkur stationær og begynder at tænke på at gå baglæns i ca. tre uger. Derfor er vi inde i en umanerlig dårlig tid for kommunikation. Især i den kommende weekend, men som sagt er vi allerede begyndt på denne periode.
Her i huset er en hel palle med det nye nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET bare forsvundet under transporten fra det nye trykkeri i Jylland. Derfor er bladet en dag forsinket. Der er Merkurs skyld, men det ville have været endnu værre, hvis vi ikke herfra var blevet færdige til tiden – for spændingerne tiltager efterhånden. Nu ved vi, at det ikke går at sende bladet i trykken på en MC på Pluto og derved udløse spændinger til både Uranus, Venus og Merkur.
Husk, at bladet udsendes med Bladkompagniet sammen med søndagsaviserne, så undlad gerne af forveksle det med reklamerne, så det ryger til genbrug.
Nervegas ved Stonehenge – efterlysning
Nej det er ikke Putin, vi her efterlyser, det er unødvendigt. Ham ved man altid, hvor man har, nemlig alle steder. Men tidspunktet for fundet af to bevidstløse mennesker ved Stonehenge i England.
I byen Salisbury i England fandt et mordforsøg sted den 4. marts 2018 på et ukendt tidspunkt. Derfor må vi nøjes med et såkaldt hyposkop, opstillet for kl. 13.00. Den tidligere spion og hans datter havde spist to timer, før de blev funder bevidstløse på en bænk i nærheden af restauranten, de havde spist på. Men jeg har ikke kunnet finde ud af det tidspunkt, de blev fundet på. Og jeg aner ikke, om de havde spist frokost eller middag.
I hyposkopet står MC på Merkur/Venus-konjunktionen, der var i spænding til Mars på det tidspunkt. DC står på dødsplaneten Pluto, så livet er i spil. Men det mest bemærkelsesværdige er Solens totalt eksakte konjunktion med kemiplaneten Neptun, og så endda i Neptuns eget tegn, Fiskene.
Månen er på vej ind i en spænding til Pluto, som igen er i spænding til Uranus. Det stærke Pluto-præg gør, at mistanken ledes hen på en regering eller på mafiaen, som står i ledtog med regeringen på en måde, så regeringen ikke kan sættes i direkte forbindelse med sagen.
Sergej Skripal er eks-spionens navn, og han er født den 23. juni 1951 og har derfor en Venus/Pluto-konjunktion i Løven i harmoni med hemmelighedsplaneten Neptun og udlands- og rejseplaneten Jupiter. Ikke dårligt for en spion.
Kender en læser tidspunktet for fundet af de to, hører jeg meget gerne derom.
Stephen Hawking død – Pluto igen på spil
Matematikgeniet Stephen Hawking er død i midten af marts. Vi lavede en artikel om ham til Astrologimagasinet HOROSKOPET, men der blev ikke plads i dette nummer.
Hawking led af ALS og ville normalt være død for flere årtier siden. Men han var en udholdende Stenbuk og blev 76 år gammel. Han var født den 8. januar 1942 i Oxford. I mangel af fødselstidspunktet bruger vi en AC-position på ca. 14 grader i Skytten, hvor sygdomsplaneten Neptun spænder både AC og Jupiter på DC op i denne tid.
Pluto er i spænding til Solen, som det er tilfældet med alle, der er født den 8. januar, uanset fødselsår.
Vi har tidligere her på bloggen skrevet, at det blev spændende at se, hvad der skete på netop den nævnte Pluto-spænding, og det blev altså til hans exit fra kloden i denne omgang. Vi ønsker masser af lys på rejsen.
Dagshoroskoper, mandag den 18. marts 2018
PS. Find dine dagshoroskoper hver dag på www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper
VÆDDEREN
Der er virkelig kul på din energi nu, og ikke meget kan holde dig tilbage. Du har modet og energien, og du vil hellere handle end diskutere eller planlægge. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:5
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Vædderen, dit eget tegn
TYREN
Nydelse, hygge og kvalitet står på dagsordenen, og det er meget vigtigt at holde fast i for at få en tilfredsstillende dag. Afsæt derfor god tid og vær helhjertet.
|
Kærlighed:5
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Fisken
TVILLINGEN
Interessemæssige fællesskaber er vigtige, og det gør ikke noget, hvis gruppen er lidt nytænkende, oprørsk og parat til at gå på barrikaderne for sagen. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Vandbæreren
KREBSEN
Hvis ikke du når dine mål på en sådan dag, gør du det nærmest aldrig. Du bør derfor smede, mens jernet er varmt og virkelig gøre en helhjertet indsats. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:5
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Stenbukken
LØVEN
Du har humoristisk sans og er vældig optimistisk. Derfor kører du på med krum hals og lader dig ikke kue af nogen eller noget. Du kører med klatten. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:5
Vitalitet:5
- I dag svinger du godt med: Skytten
JOMFRUEN
Du er lidenskabelig og konsekvent på den helt rigtige måde, og mange falder for din ultimative måde at gribe tingene an på. Du piber ikke og går til vaflerne.
|
Kærlighed:4
Arbejdsliv:5
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Skorpionen
VÆGTEN
Du er meget åben, udadvendt og charmerende – og slet ikke til at stå for. Du går i folk med træsko på, og din partner og andre falder nærmest på halen over dig. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Vægten, dit eget tegn
SKORPIONEN
Du er virkelig flittig og serviceminded ned til mindste detalje. Du har sans for nuancer og er parat, hvis nogen har brug for dig. Det gør dig virkelig populær. |
Kærlighed: 4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Jomfruen
SKYTTEN
Du har et uimodståeligt overskud, og du deler hjertensgerne ud af det, så det kommer dine omgivelser til gode. Du har alle muligheder for at blive populær. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Løven
STENBUKKEN
Hjemme-og familien får nu på alle tangenter og på nye og anderledes måder. Du kører på hele registret og høster stor anerkendelse for din store indsats. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Krebsen
VANDBÆREREN
Du får sagt og skrevet så meget, at du får ryddet op i gamle bunker, hvis du har sådanne. Du får også lavet de nødvendige aftaler, så du mærker, at det batter.
|
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med:Tvillingen
FISKEN
Har der været lidt rod i økonomien, kan du få det klaret nu. Du kunne endda være heldig med et køb eller en investering. Køb eventuelt en lottokupon.
|
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med:Tyren