Uge 6 astrologisk set
INDHOLD:
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Ekstra tilbud til abonnenter på HOROSKOPET
Nye, personlige dåbs- og eventyrbøger for børn
Årsefemeriden Raphael 2019
HOROSKOPET 2019 halv pris til nye abonnenter
Antikvariatet efterlyser
Antikvariatet tilbyde
Ugen, der kommer
Vildsvinehegnets horoskop
Mig og min Pluto
Brexit noch einmal
Ugens humor
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Vi lægger disse dagshoroskoper på hver dag her: https://astrologi.dk/category/dagshoroskop/
Ekstra tilbud til abonnenter på HOROSKOPET
Hvis du ønsker OGSÅ at få Astrologimagasinet HOROSKOPET som e-magasin gratis på udgivelsesdagen – over en uge før omdelingen af papirudgaven – så send en mail til karl@astrologi.dk
Nye personlige dåbs- og eventyrbøger for børn – kom til reception
De fleste kender alle vores børnebøger, hvor barnet bliver hovedperson i et eventyr. Nu er et nyt på vej, hvor barnet bliver tryllet om til en blomster-fe og skal finde den helt rigtige blomst, som den skal være fe for. Denne blomst svarer til barnets stjernetegn, så glæd dig til, at de første bøger er klar til levering i begyndelsen af marts.
Bogen indeholder 12 fantastiske illustrationer af kunstneren Peter Fich Christiansen, som vil være til stede under en reception for tegningerne og bøgerne i en af dagene før påske. Vi informerer herom senere. Tilmelding vil blive nødvendig. Tegningerne vil kunne købes enkeltvis i i postkortformat samt i A3 og A4-format.
Som noget helt nyt vil bøger blive bogtrykt og dermed de første af den art nogensinde. Vi skal huske, at bøger kun udkommer i et enkelt eksemplar, men her er der også nyt på vej, idet vi kan tilbyde kr.100 i rabat, hvis du bestiller to eksemplarer af bogen. Så kan der ligge en både hos forældre og bedsteforældre – eller man kan have en i reserve, når den første er slidt op efter mange gennemlæsninger.
Tilbuddet gælder gaver til fødselsdage og barnedåb i marts og april 2019.
Raphaels efemeride 2019
Disse populære årsefemerider med en masse ekstra oplysninger er der nu kun to tilbage af, og de sælges med 25% rabat. Send en mail, når du har bestilt til karl@astrologi.dk
Så fratrækker vi de 25%, før vi trækker beløbet. Bestil her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2019/
Tilbud til nye abonnenter på HOROSKOPET
Du får som ny abonnent hele 2019 til halv pris i både papirudgaven og e-magasinet. Da det kun gælder abonnenter på selve søndagsbrevet, bedes du sende en mail til karl@astrologi.dk – hvis du blot skriver. HOROSKOPET bestilt – husk halv pris, sammen med adressen. Så trækker vi automatisk det halve fra, før beløbet overføres.
Efterlysning fra AstrologiHusets antikvariat
Naser Khader: Den duftende have
Bogen om Kalle Jaurup: Det vingede menneske
Tilbud fra antikvariatet til kr. 99.
Andreas Moritz: Kræft er ikke nogen sygdom
James Redfield: Den Niende indsigt
Davidji: Meditationens hemmeligheder
Reserveres på karl@astrologi.dk
Uge 6 astrologisk set
Et aspekt fra sidste uge spøger stadig – og i ordets egentlige betydning. Mars er nemlig i spænding til spøgelsesplaneten Pluto, der fx også står for tab og angst. Derfor er det vigtigt stadig ikke at tage unødvendige risici – og nogle gange måske endda også nødvendige risici. Det er i hvert fald vigtigt at vurdere nøje, om det nu også ER nødvendigt i så fald. Spændingen er stærkest i ugens begyndelse. Men ellers er det en harmonisk uge med en del gode aspekter. Faktisk er det generelt en af de bedste uger i længere tid.
Det er først i weekenden, at der er eksakte planetaspekter. Fredagen byder på hele to af slagsen, og de er begge harmoniske. Solen står fint til Jupiter og det bringer held og succes. Kommunikationen og energien i det hele taget er også godt kørende, idet Merkur står flot til Mars. Disse takter forsætter lørdag, hvor Merkur er i harmoni ned Uranus, se under lørdagen. Søndag går Merkur ind i Fiskenes tegn i nogle uger, og dette øger følsomheden og intuitionen.
MANDAG
Kl. 22.04 er det nymåne med Månen i konjunktion med Solen. Dette øger sensitiviteten i nogle timer før og efter – og det er tiden til at tage nogle nye beslutninger om fremtiden, ikke mindst, hvad angår familie og hjem – alt det nære.
TIRSDAG
Fra morgenstunden rammer Månen Merkur og forbedrer dermed kommunikationen og forståelsen mellem mennesker. Tanker og følelser går hånd i hånd. Eftermiddagen er præget af Månens harmoni med handlingsplaneten Mars. Det gør, at følelser og handling går flot i spænd sammen. En harmonisk dag.
ONSDAG
Endnu en meget harmonisk dag. Kl. 3.02 går Månen ind i Fiskenes tegn og øger fantasien, intuitionen og følsomheden generelt. Fra morgenstunden står Månen flot til Venus og øger behovet for hygge og kvalitetsoplevelser.
TORSDAG
En rolig og fredelig dag, hvor Månen om formiddagen er i konjunktion med drømmenes planet, Neptun. Den er også i harmoni med ambitionsplaneten Saturn, der også står for ansvar og disciplin. Sidst på dagen er det hele mere flyvsk og overdrivende, da Månen spænder Jupiter op. Det kan godt blive en lidt festlig optakt til weekenden, hvor man dog ikke bør overdrive og overgøre i for høj grad.
FREDAG
En god weekend er begyndt, se også indledningen. Kl. 15.34 går Månen ind i Vædderens tegn og giver et par dage med aktivitet og temperament, hvor tingene siges direkte og uden omsvøb.
LØRDAG
Se indledningen – en rigtig god dag for kommunikation og formidling – og også for nytænkning. Mange har behov for frihed og uafhængighed.
SØNDAG
Se indledningen. Er god dag, som kun skæmmes af Månens spænding til Pluto om formiddagen. Dette kan give konfrontationer med én selv eller andre. Men ikke af den værste slags, da der samtidig er store harmonier i gang. Dagen starter med Månens harmoni med humor- og glædesplaneten Jupiter. Dette afløses af Månens fantastiske harmoni med Solen, som skaber helhed og harmoni. Om aftenen vil mange have meget energi på trods af, at det er søndag. Månen står på Mars og giver også meget direkte og ’kontante’ følelser uden nogen form for omsvøb.
Det vilde hegn – på grænsen til det meningsløse
Et vildsvinehegn blev påbegyndt den 28. januar 2019 kl. 10.00 ved Padborg. Det skal dække det meste af grænsen til Tyskland og gøre det svært for vildsvinene at komme ind i Danmark og sprede den afrikanske pest her til lands. Kan det også virke præventivt på mennesker, er det nok ingen skade til.
Men indtil videre har ingen set et vildsvin komme over grænsen, bortset fra en fotograf engang for mange måneder siden. Nuvel, man ved naturligvis at vildsvinene KOMMER den vej fra, og så må der straks gøres noget, selv om pesten hovedsageligt smitter via mennesker. Danmarkshoroskopet viser dog, at vi skal passe meget på med alle slags epidemier. Men hvad siger horoskopet for selve hegnet?
Jo, der er helt sikkert mange, der er glade for, at der endelig gøres noget. Hovedakserne står fint, især AC, der er i harmoni med Solen. Men horoskopet viser også, at hegnet er kommet til verden af angst og frygt. Saturn og Pluto står begge i Stenbukken i spænding til Mars i 1. hus. Ikke underligt, at nogle føler, at de får mareridt ved tanken om pesten. De er nu blevet hjulpet af med noget af frygten. Dog er hegnet først helt færdigt i november. Og derefter vil mange alligevel have frygt, da der skal være huller i hegnet, så rådyr og mindre dyr kan passere det. Plus at hegnet ikke dækker hele grænsen – men det kommer måske efterfølgende.
Flugt – også vildsvins – er symboliseret gennem Neptun, som står BÅDE i eget hus og tegn – og så er den i spænding til udlandsplaneten Jupiter, så alt er med i horoskopet. Jupiter står også i eget tegn og hus – og det samme gælder Mars (aggressivitet) og Saturn (grænser). Altså hele FIRE planeter i eget tegn og hus, hvilket giver et meget markant horoskop – dette fænomen vil statistisk set kun ske med MEGET lange mellemrum.
Mig og min Pluto – de kardinale tegn
Vædderen, Vægten, Stenbukken og Krebsen er under hård beskydning af plutonisk ild i disse år. Her følger nogle eksempler på Plutos kraft, centreret omkring den nylige fyring af en direktør i Kommunernes Landsforening (KL).
Direktør Erne Eggert er fortid i KL – han er fyret for utilbørlig opførsel. Kan det ses i horoskopet på trods af manglende fødselstid?
Så store ting i livet som fyringer vil stort set altid kunne spores i et horoskop, på trods af manglende detaljer som fx fødselstidspunktet og fødebyen. Vi kan altså bruge fødselsdagen og året, nemlig den 25.september 1974. Fødebyen er også ligegyldig, når fødselstiden mangler.
Det vil sige, at alle, der er født den 25-9-74 har de samme tendenser. Dog kan Månen springe lidt i det og derfor drille lidt. Jeg vil dog tro, at Eggert har sin Måne i spænding til Saturn i fødselshoroskopet.
Under alle omstændigheder har Eggert hele 5 planeter i Vægtens tegn. Da de strækker sig over det meste af tegnet, så vil årene fra 2008-09 og frem til 2023 være særdeles turbulente og svære at håndtere. Ikke sådan, at man ikke kan have succes noget af tiden, men succesen vil have en pæn stor pris. Og Pluto står for ’højt at flyve, dybt at falde’. Faktisk gælder det også for dem, der er født i begyndelse af disse tegn; Stenbukken, Krebsen og Vædderen.
Da Eggert er født i begyndelsen af Vægten, begynder udfordringerne allerede, da Pluto går ind i Vægtens tegn i 2008. Det vil sige, da han er midt i trediverne. Her går Pluto i spænding til den første af planeterne, nemlig Solen. Det kunne alle Vægte mærke omkring 2009 – vel at mærke dem, der er født i perioden 23.-25. september, uanset hvilket årstal, de måtte være født. Den har nemlig alle Solen stående netop i begyndelsen af Vægtens tegn.
Men er man født i netop 1974 som Eggert, så har man haft besøg af Pluto i de seneste ca. to år. Den har været i spænding til skæbneplaneten Saturn og udløst dennes spænding til Månen. Dette er ikke en kombination, man spøger med. Tingene får konsekvenser, og opfører man sig dårligt, må man tage konsekvenserne af dette. Det er langt bedre med god opførsel, selv om dette ikke altid er helt nok.
Eggert har angiveligt tilhørt den første kategori, og det førte til den konsekvens (Pluto), at han blev fyret (Pluto). Men når Pluto er inde i billedet, kan man godt blive fyret nærmest uden grund af den grund, at nogen har haft et horn i siden på én. Det har nok ikke været tilfældet her, men jeg nævner det blot for at illustrere Plutos rækkevidde og virkning. Det er som sagt ikke en planet, man spøger med, at den kan straffe gerninger, man udførte i tidligere liv og derfor ikke kan forbinde med noget kendt i indeværende liv. Det er den slags, domstole af alle arter ikke kan se og derfor ikke beskæftiger sig med. Derfor kan man godt sige, at Pluto og dermed hele universet står over domstolene og derfor kan straffe os for ting, man ikke har gjort i dette liv og derfor måske finder uretfærdigt. Men uretfærdighed findes ikke i kosmisk forstand, da der altid er en dybere årsag til, at væsentlige hændelser finder sted.
Af disse årsager kan man godt bruge udtrykket om, at ’kun en tåbe frygter ikke Pluto’, som tilhører og symboliserer nogle af de stærkeste naturkræfter, der eksisterer – skulle jeg hilse og sige. Alle har på den ene eller den anden måde mærket til Pluto i deres liv. Tænk blot på det hav af eksempler, vi gennem tiden har beskrevet her på bloggen og i Astrologimagasinet HOROSKOPET. Nogle eksempler finder du også på bloggen i indslaget om de nyligt udkårede danske verdensmestre i håndbold. Nogle bliver skadet og andre indstiller helt karrieren, når Pluto tager fat. Nogle af egen fri vilje, andre på grund af alder eller nedslidning.
Af andre kendisser, der har gang i en Pluto-spænding lige nu, er Caroline Wozniacki, Gitte Nielsen, David Trads, som går ind i politik og har takket af som politisk kommentator på tv. Angela Merkel er gået i gang med en Pluto-periode og har foreløbig klogeligt valgt at gå af som partiformand. Hun kan derved ikke blive kansler efter næste valg – og vælger måske også snart at gå helt ud af politik – eller i det mindste få sig en langt mere tilbagetrukket position. Om et års tid får dronning Margrethe Pluto i spænding til Solen.
Skuespilleren Bill Cosby har lige været igennem en Pluto-spænding. Det samme gælder Anne-Mette Rasmussen (tidligere førstedame), Harrison Ford, Kurt Vestergaard (karikaturtegner) og komponisten Nørgård. Den svenske kronprinsesse Victoria et i gang med den lige nu. Det samme gælder Carl Bildt (fhv. svensk statsminister). Flere af disse navne har man på det seneste heller ikke hørt så meget til som vanligt.
Margrethe Vestager er en anden (dog politisk) ’Dronning Margrethe’, der i år får glæde af Pluto, som er yderlighedernes planet. Enten er man 100 % på – eller det stik modsatte. Det er derfor ikke nogen naturlov, at hun genvælges til sin post efter valget den 26. maj. Og dette selv om hun har klaret jobbet til ug. Sådan er det bare med Pluto. Og selv om hun MÅSKE genvælges, så vil det blive noget ganske andet end tidligere. I hvert fald kan man komme i modvind med Pluto – noget så læsterligt endda.
Den 15. april ER lige gået i gang med Pluto i spænding til Solen, og interessant nok er der mange skuespillere (og kunstnere), der er født på denne dato. Fx Tommy Kenter, Amelie Dollerup, Trine Dyrholm, Susanne Bier og Emma Watson.
Brexit
Nu ser det ud til, at Theresa May rejser en tur til Bruxelles igen for at se, hvad hun kan gøre. En ny aftale ser ikke så godt ud, som det tegner sig lige nu. Men hvis hun gør, som vi har coachet hende til, kan hun måske slå hul på bylden. Dels ved at trække det så langt hun kan og få udskudt den indtil nu ultimative dato, den 29. marts. Næste træk bør være at få udskrevet en ny folkeafstemning på et oplyst grundlag, så vælgerne ikke går ’hjem’ med en lang næse. De er nemlig – som beskrevet flere gange før her på bloggen – blevet taget ved næsen og har stemt nej på et forkert grundlag. Dette er helt og aldeles utilstedeligt og er en ommer.
Horoskopet kan ikke afgøre endegyldigt, om dette vil ske, men det er min bedste astrologiske vurdering, at der afholdes en ny folkeafstemning – ellers får de gode briter med universet at gøre efterfølgende.
Ugens humor
- Hvad mener du om det nye vildsvinehegn ved grænsen?
- Det er da helt i hegnet!