Uge 3 astrologisk set
INDHOLD:
Tilbud fra antikvariatet
Særtilbud på lokaler i AstrologiHuset
Astrologiundervisning i huset
Såkalenderen 2019
Den populære årsefemeride 2019 – kun få tilbage
Ugen, der kommer
Terror igen
Scandinavian Star – genoptagelse af sagen afvist
Blomsterberg lukker og slukker
Neptun i Fiskene – og klimaet
Ugens humor
Tilbud fra antikvariatet til kr.99.
Bøger er i rigtig fin stand:
Shirley McLaine: På dybt vand
Martin Brofman: Bedre syn
James Redfield: Den tiende indsigt
Kan reserves efter først til mølle-princippet på karl@astrologi.dk
Særtilbud på lokaler i AstrologiHuset
Det sker nogle gange, at vi får et afbud på en reservation af lokale(r)
Hører du til dem, der måske kunne få brug for et ’hurtigt lejemål’ kan du se disse tilbud her på bloggen, og nogle gange også i søndagsbrevet. Prisen er kun 299 kr. for et rum med plads til op til ca. 30 deltagere i tidsrummet 9.00-16.00. Har du brug for længere tid, kan vi sikkert finde ud af dette mod ekstra betaling. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os på 36450545.l
Der er nogle enkelte betingelser, du skal opfylde:
Beløbet skal betales inden for en time fra aftaleindgåelse ved mobile pay, overførsel eller kontant.
Der må ikke larmes eller tales højt
Der skal normalt være tale om en alternativ/spirituel aktivitet
Astrologiundervisning i AstrologiHuset
Astrolog John Finding påbegynder et nyt hold tirsdag den 29. januar kl. 18.30-21.00. På 10 tirsdage går man i dybden med tydningen.
Forudsætning: Kendskab til Astrologi
Tilmelding og info: john@finding.nu
Såkalenderen 2019 af Maria Thun
Den nærmest uundværlige kalender for økologer og biodynamikere er nu på banen og kan ses her: https://astrologi.dk/shop/saakalender-2019-maria-thun/
Års-efemeriden 2019
Den populære efemeride (raphael) er nu næsten udsolgt, men du kan lige nå det her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2019/
Ugen, der kommer
Flere astrologiske aspekter er eksakte i denne uge.
MANDAG står Merkur (logik) i harmoni med Neptun (intuition), og det forøger skelneevnen. De to egenskaber går så at sige hånd i hånd i ugens løb, og så vil mange drage fordel deraf.
FREDAG står Venus i harmoni med Mars, hvilket øger harmonien i relationer, herunder parforhold. Arbejde og hygge står fint til hinanden til glæde for mange forhold. Men Merkur (kommunikation, formidling, trafik) står samme i dag i konjunktion med Pluto. Derfor er der ikke tale om, at det BARE er hygge, der står på dagsordenen – for er der noget, Pluto hader, så er det smalltalk, som skal begrænses mest muligt – helst helt undgås. Der skal med andre ord findes en balance mellem overflade snak og det at gå i dybden på nærmest psykologisk vis.
LØRDAG er Solen i spænding til Uranus, og det øger friheds- og oprørstrangen hos dem, der rammes af spændingen – og det gør fx alle, der er født i de sidste 2-3 dage af Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukkens tegn.
SØNDAG går Solen præcis kl. 10.00 ind i Vandbæreren og øger derved frihedstrangen i den næste måneds tid, hvor mange vil gøre oprør på nye eller overraskende måder.
UGEDAGENE – HUSK OGSÅ AT TJEKKE INDLEDNINGEN DE ENKELTE DAGE
MANDAG
Ud over det, der er nævnt i indledningen, danner Månen to aspekter. Dagen begynder med en spænding til Solen, som giver følelsesmæssige svingninger og dermed ustabilitet. Dette forsætter store set hele dagen, da Månen sidst på eftermiddagen er i konjunktion med Uranus, som giver stress, ikke mindst på følelses- og hjemmefronten.
Kl. 19.31 går Månen ind i Tyrens tegn og skaber dermed meget mere sammenhæng på det følelsesmæssige plan. Månen er altid i et tegn i ca. 2,5 døgn, så dette gælder også for Tyrens tegn, der står for hygge og sanselighed. Mange har behov for at blive stimuleret på disse livsområder.
TIRSDAG
Om aftenen er det to meget gunstige aspekter fra Månen. Det begynder med en harmoni til Saturn, der står for ambitioner, disciplin, ansvar og stabilitet. Derfor begynder aftenen på det konkrete, fysiske plan, men lidt senere står Månen godt til Neptun og kræver, at der også er plads til det spirituelle og åndelige plan. Kombiner de to verdener og få en fantastisk aften ud af det, hvor mange så sikkert går ret trætte i seng.
ONSDAG
Igen er det fine Måne-aspekter. Om formiddagen til Pluto, som vil i dybden med følelserne. Og om aftenen til Solen, som bringer helhed og harmoni.
TORSDAG
Kl. 2.00 går Månen ind i Tvillingernes tegn og giver et par dage med behov for mental aktivitet, fx at sætte ord på sine følelser. Der skal også være tale om variation og alsidighed. Om aftenen er der en spænding til Venus, så der bliver ikke tid til så meget hygge, som Venus gerne vil have. Til gengæld gør harmonien til Mars, at man kan få en masse fra hånden denne aften og desuden få lavet en masse aftaler og dermed få ryddet lidt op på huskesedlen.
FREDAG
Dagen starter noget utålmodig og flyvsk på grund af Månens spænding til Jupiter, og det kan også svække dømmekraften. Husk at læse indledningen.
LØRDAG
Kl. 4.44 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og samvær med sine nærmeste. Husk indledningen.
SØNDAG
Det er på en måde godt, det er søndag, for så kan mange få slappet af, selv om det kan blive en noget urolig dag, især om eftermiddagen og om aftenen. Om eftermiddagen er Månen i spænding til Pluto, som kan give konfrontationer med én selv eller andre. Om aftenen er Månen i spænding til kommunikationsplaneten Merkur, så det skorter en del på forståelsen og klarheden. Derfor skal man ikke gøre sig noget større håb om af finde forståelse for sine synspunkter – ikke mindst fordi mange vil være trætte og bare ikke GIDE at tage stilling til ret meget. Og det kan der være god ræson i, da mange alligevel vil skifte mening op til flere gange på et sådant aspekt.
Terror igen
Danmark har igen – på en måde – været ramt af terror, selv om det ikke foregik i Danmark, og at det var en tilfældighed, at der var en dansker til stede på det helt forkerte tidspunkt.
Det drejer sig om Louise vesterager Jespersen, som blev dræbt sammen med sin norske veninde under en tur i Atlasbjergene i Marokko den 17. december 2018.
Louisa blev begravet i går med deltagelse af et stort følge, herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen, som holdt en smuk mindetale.
Louisa blev født den 5. december 1994 og havde derfor Månen i konjunktion med Neptun og Uranus. Hun var derfor et ejegodt menneske, der ville alt det gode for sine medmennesker. Men desværre står Pluto lige oven på denne konjunktion i denne tid, og Neptun er heller ikke helt færdig med spændingen til Solen. Desuden stor den progressive Månen på Pluto i december og gjorde dermed livet mere risikobetonet. Dette betyder ikke den visse død, men det medfører en transformation i livet, som så ulykkeligvis kom til at betyde døden i Louisas tilfælde. Langt de fleste oplever dog en sådan konjunktion mindst én gang i livet, men Louisa fik den altså sammen med andre faktorer i horoskopet.
Vi sender Louisas familie lys og ønsker hende en frydefuld færd i de næste verdener, som kun kan bære lyset i sig for Louisas smukke sjæl.
Scandinavian Star – genoptagelse af sagen afvist
Vi har bragt større indslag mange gang gennem tiden om denne ulykkelige skibsbrand i Kattegat natten til den 7. april 1990.
Vi har også påpeget, at der med meget stor sandsynlighed var tale om en påsat brand i forbindelse med forsikringssvindel. Men hvorfor afviser politiet til stadighed at tage sagen op igen, når indicierne formeligt hober sig op? Man ønsker ikke at afhøre helt centrale personer i sagen!
For det første er det altid det nemmeste at afvise en kompliceret sag som denne. For det andet er det nok et forsøg på at dække over egen uformåen eller direkte fejl i sagens forløb. For det tredje viser horoskopet for begivenheden, at noget kan være skjult.
Men Pluto gennemvandrer ikke for ingenting Stenbukkens tegn, så sandheden vil komme for en dag. Og lige i år er der ekstra meget grund til at tro på, at Københavns Politis nylige afvisning af sagen får konsekvenser på sigt. Det er nemlig snart 29 år siden, at ulykken ramte, og det svarer præcis til en Saturnrunde. I ulykkeshoroskopet er Solen (selve ulykken) i spænding til både Saturn (forsinkelser) og Neptun (bedrag, kaos, hemmeligheder). Denne tredobbelte spænding har været udlæst af Pluto i de seneste ca. fem år, især de seneste 2-3 år, hvor man har overvejet en genoptagelse af sagen, som nu ulykkeligvis er endt med en afvisning. Det skal her tilføjes, at Pluto i år går i gang med en spænding til Saturn, så der er meget stor sandsynligvis for, at der vil vise sig en mulighed for en genoptagelse i år. Især er maj og juni måned gunstige i den forbindelse. Her står Jupiter (jura, retfærdighed) kanon godt til Solen og Mars, og Uranus går hen over Merkur og udløser dennes harmoni med samme Jupiter. Derfor vil jeg tro, at der senest i den periode bliver skabt mulighed for en genoptagelse.
Blomsterberg med ’kage i økonomien’
For kort tid siden lukkede Mette Blomsterberg sit konditori i Lyngby på trods af mange besøgende. Hun skrev på Facebook, at det ganske enkelt ikke var muligt at opnå en god og sund økonomi i den del af virksomheden, og at hun beklageligvis måtte dreje nøglen om med omgående virkning.
Astrologisk set er det lige efter ’kogebogen’. Konditoriet åbnede helt præcist den 25. maj 2014 kl. 12.00 i Kongens Lyngby.
Det skete på nogle fine aspekter, men desværre også nogle spændinger, som sandsynligvis kunne have været undgået ved at åbne på en anden dag med færre spændinger. Det gode er, at Månen står i konjunktion med nydelsesplaneten Venus i Vædderens tegn. Begge planeter er i harmoni med Merkur, så der er gang i biksen. Men desværre er konjunktionen også i spænding til Jupiter, som står for vækst. Da Jupiter også er i spænding til både Uranus og Pluto, så er der noget i organisationen, der halter, og som altså godt kunne have været undgået. Bedre bliver det ikke af, at Solen er i spænding til illusionsplaneten Neptun, så noget kunne tyde på, at man har ’slået større brød op, end man kunne bage’.
I øvrigt passer det også fint med Blomsterbergs eget horoskop´, som dog også viser, at hun ikke kommer til at lide direkte nød, og at hun nok skal finde andre måder at tjene penge på.
Neptun i Fiskenes tegn – nu halvvejs
Neptun er nu halvvejs på sin færd gennem Fiskenes tegn, som den entrede i 2011. Foreløbig har den forårsaget en del klimaforandringer, herunder flere gange markant forhøjet vandstand i de indre danske farvande. Det er på høje tid at gøre noget effektivt ved klimaforandringerne, som vi har beskrevet det flere gange her på siderne.
Vi har bragt os selv i en situation, hvor kloden ikke tåler mere befolkningstilvækst, og hvor det medfører, at det mest effektive, vi kan gøre, er at soppe befolkningstilvæksten. Men foreløbig har vi valgt at spise mindre kød og andre symptombehandlinger. Det betyder, at vi udskyder de mere ubehagelige tiltag og dermed øger muligheden for store naturkatastrofer, og det er dette, vi ser begyndelsen på med de hyppige oversvømmelser og tørkeperioder. Kort sagt: ubalancer i naturen, som skyldes menneskets gøren og laden.
Dette for ikke lov at fortsætte, og det bliver ikke bedre af, at politikerne undlader at gøre noget effektivt. Vi vil altså i den kommende tid komme til at se en forøgelse af naturens hærgen på kloden, som er nødvendigt for at vise os, at vi skal handle effektivt og hurtigt, hvis vi vil undgå en forværring i fremtiden.
Ugens humor
- Jeg har tænkt en del over Løkkes nytårstale!
- Det lyder spændende, sig frem!
- Jo, det er ikke så underligt, at vandstanden stiger i landet med alt det vand, han hældte ud af ørerne på blot 18 minutter!
- k., men jeg er sikker på, at Løkke nok skal klare ærterne, så god han er til at træde vande! Vind i sejlene skal der i hvert fald nok komme, så det handler kun om at holde skruen i vandet og komme på ret kurs.