Venstre ved man ikke, hvor man har – eller rettere: Løkke, men DERMED også Venstre – nåede et klimaks på sidstedagen i valgkampen. Her proklamerede Løkke, at han vil søge at danne regering hen over midten med S og R. Nu ved man jo ikke det eksakte valgresultat på forhånd, og meget kan nå at ske. Her på redaktionen holder vi dog fast i, at det bliver en S-mindretalsregering, der bliver resultatet i aften, når stemmerne tælles op.
Men Løkke gør det i desperation sværere for sig selv, end det havde været nødvendigt. Men har er så forhippet på at beholde magten, at han kan finde på hvad som helst for at opnå det. Nu får det sikkert ikke den store indflydelse på det endelige resultat, at Løkke gebærder sig slingrende og i vildrede. Og DF får sig sikkert også lidt flere stemmer, end den seneste prognose siger. Men samlet set bliver det Mette Frederiksen, der sætter sig til rette som landets leder efter valget. Man skal dog en del processer igennem, men man bør for alt i verden undgå at danne regering den 9.-10. juni eller dagene lige deromkring, hvor kaosplaneten Neptun virkelig har fat. Sker dette, hvad jeg nu heller ikke tror kan nås, så bør nogen sætte det røde lys op – ellers bliver det hele ét stort blålys.
Man bør efter valget tager sig god tid til at køre processen. De færreste spændinger på himlen er lige efter valget og så i slutningen af juni. Derfor er det klogt at vente med den endelige ’konstituering’ til slutningen af måneden. Alt andet give mere bøvl hen ad vejen. Men udfordringer kan man lige så godt indstille sig på allerede før vi kender valgresultatet. Det er kun et spørgsmål om graden af udfordringerne.