Humoristisk fejl – vi beklager
Når rettelser er sjove, må de gerne genudsendes, hvilket hermed sker.
I det humoristiske indslag fra i søndags kom vi desværre til at begå en utilgivelig fejl, som gjorde, at humoren ikke blev nær så udtalt som tiltænkt – alt sammen måske på grund af den retrograde Merkur.
På 1. maj-dagen i dag kæmper rød og blå blok om overtaget. Blå blok forsøger via den konservative Rasmus at drive en kile ind i den røde blok.
Måske kan det bevirke, at vi i dag kommer til at se bannere med paroler som: ”Ud med 1. maj – og ind med 2. maj” eller ”Væk med rød 1. maj – og ind med blå mandag. I dag sker der nemlig det sjældne, at konfirmandernes blå mandag falder sammen med den røde 1. maj-dag.
Blå blok vil måske snarest fremlægge et (Jar)lovforslag om helt at afskaffe den 1. maj og simpelthen begynde måneden med den 2. maj. Så ville blå bloks kongstanke være ført ultimativt ud i livet. Og ordet kongstanke skal her forstås i ordets bogstaveligste forstand, da Det Konservative Folkepartis parole lige fra starten for 100 år siden lød: ”Gud, konge og fædreland”.
De vil altså springe over den 1., som de anser for en dårlig dag, og det vil de gøre ud fra den samme tanke, som hvis en filmproducent beslutter at springe film nummer to over, fordi den meget ofte ikke lever op til nummer 1. Producenter går derfor direkte videre til nummer 3 og springer 2´eren over. Og hvad skulle det i øvrigt betyde at springe den 1. maj over, når maj i forvejen har en dag ekstra og varer 31 dage som en af de få måneder på året? Det er et spørgsmål, om noget overhovedet vil lægge mærke til det. Det er måske ligefrem muligt at indføre det nye system helt uden om folketinget…?
Venstrefløjens modsvar på blå mandag er på banneret: ”Ud med blå mandag, ind med den røde”
Måske burde de to fløje fusionere til en fælles mandag, så begge kommer til orde på talerstolene i ligeberettigelsens navn. Når man blander den røde og den blå farve med hinanden, får man den violette farve frem, og så vil børn og pædagoger i Folketingets røde og blå stue være glade og glemme alt om kampen for taletid på den første dag i maj. På den måde kan vi få de røde faner frem på den blå mandag, og de blå faner frem på den 1. maj – i år altså en og samme dag.
Tilbage til Blå blok, som går ind for Kaj Munks ”Den blå anemone” som dansk kanon.
De har derfor lavet en ny tekst til digtet, så den kan afsynges på 1.-majdagen:
I denne søde vintertid
Står vintergækken prægtigt hvid
Den første dag i maj
I denne fjendske zone
Forgår min anemone
Jeg ser den aldrig mer
Nu lysner det så smukt i øst
Og giver os en nyttig trøst
Så verden nu er knap så rød
Men mere violet
Jeg glædes ved at se det (rød blok sang før: VÆMMES ved at se det…)
Den første dag i maj
Du lille anemone
Hvor er vor skaber stor
- Rød blok ville udtrykke det sådan: Jeg væmmes ved at se det, den første dag i maj.
Forhistorien, som brev bragt i søndagsbrevet
Bevar blå mandag – retrograd Rasmus
Rasmus Jarlov prøver igen at få børn i skole den 1. maj – men astrologisk set bliver det højest til en aprilsnar for ham – igen. Han kan ikke acceptere, at arbejdernes internationale kampdag skal medføre en fridag. Han vil hellere have børnenes til at holde fri på dronningens fødselsdag, hvad der ikke er så underligt, netop på grund af denne kongstanke: Gud, konge og fædreland. Men i år er det særligt umuligt for ham at vinde ørenlyd på grund af den retrograde Merkur. Så desværre, kære Rasmus – du må forsøge igen næste år med dit Jar-lovforslag.