Uge 7 astrologisk set
INDHOLD:
Tilbud og nyheder fra boghandel og antikvariat
Fock og Gejl i Alternativet
Mere om februar 2020
Buttilieg mod præsidentvalget?
Helle Thorning frasiger sig jobbet i FN
Læge, der advarede om Corona-virussen, er død
Niels Bohr-bygningen og Murpheys lov
Ugens humor
Fantastisk yogabog – tilbud fra AstrologiHusets Boghandel
Vi har fået fingre i restoplaget af Geoffrey Hodsons fantastiske bog: Yoga – opstigningen til åndelige højder til kr.149. Den kan købes her: Yoga – opstigning til åndelige højder
Bagsideteksten til denne bog lyder:
Den er vor tids mest avancerede yogabog. Forfatteren forklarer nøje alle bevidsthedsstadier fra det laveste til det højeste, som han selv har gennemgået; desuden er han inspireret af store indviede, som ofte har dikteret passager i bogen
Hvad der imidlertid gør den helt speciel er forfatterens clairvoyante evne til at iagttage og beskrive de energier, der rejser sig i den mediterende. Han kan ikke alene beskrive blokeringerne og advare mod en for tidlig rejsning af kundalini, men også vejlede i den normale og sunde opstigning gennem chakraerne.
Hel specielt, og formodentlig ikke før set i Vesten, beskriver han nøje, hvordan ida og pingala når deres mål i hovedets centre, og hvordan sushumna sluttelig åbner døren til menneskets udfrielse.
Andre nyheder fra boghandelen
Thomas Bentzon-Ehlers har skrevet en bog om drømme fra himlen. Også title.
Det er en måde han modtager meget på. Og han modtager også meget når han er i naturen.
For mig der også modtager meget fra Gud, Jesus og Jomfru Maria bliver meget af det han skriver som en bekræftelse eller meget genkendeligt.
Forfatteren er meget åndelig, og bogen henvender sig til alle, der er nysgerrige både på dybere forståelse af, hvordan Gud vil mennesker og hvordan der er en sammenhæng med alt det spirituelle i bredere forstand. Få erkendelse af at kærligheden ovenfra er alt og er i alt. Og oplev det sat i relief til alt det, der i øvrigt sker i verden i dag.
https://astrologi.dk/shop/droemme-fra-himlen-thomas-bentzon-ehlers/
Permasund Mad: https://astrologi.dk/shop/permasund-mad-cecilie-lemke/
Skab Balance i Krop og Sind: https://astrologi.dk/shop/skab-balance-i-krop-og-sind-vivian-birlie/
Nyt fra antikvariatet
Disse bøger og DVD kan nu fås efter først-til-mølle-princippet. Reserver karl@astrologi.dk – som også sender informationer ud straks efter reservationen:
Syvstjernen af Jørgen A. Jacobsen
Tarotkortenes verden af Sallie Nichols
Astrologi-sjov af Helen Thøgersen
Lovens bog af Crowley
Tarot Oplægget af K. Frank Jensen
Esoterisk Astrologi af Bailey
Ephemeris of Chiron
De indre gudinde af Jean Shinoda Bolen
Transpluto af Claus Houlberg (hefte)
Den indre stjernehimmel af Steven Forrest
Soltegn af Linda Goodman
DVD´er af Claus Houlberg
Progressioner og transitter
Planeten Eris
Planet-par og triangler
Horoskopets esoteriske herskere
Karakter & etik og de tre kors
Astrologisk filosofi
Den helt perfekte gave!
Efter mange års fravær – Linda Goodmans 12 bøger om hvert tegn fås igen!
Verdens nok mest velskrivende astrolog er Linda Goodman. Hun har tidligere udgivet en samlet bog om de 12 tegn, som blev en international bestseller. Nu kan bøgerne fås enkeltvis med alle tegnene – som den helt perfekte gave.
Vædderen: https://astrologi.dk/shop/vaedderen-linda-goodman/
Tyren: https://astrologi.dk/shop/tyren-linda-goodman/
Tvillingerne: https://astrologi.dk/shop/tvillingerne-linda-goodman/
Krebsen: https://astrologi.dk/shop/krebsen-linda-goodman/
Løven: https://astrologi.dk/shop/loeven-linda-goodman/
Jomfruen: https://astrologi.dk/shop/jomfruen-linda-goodman/
Vægten: https://astrologi.dk/shop/vaegten-linda-goodman/
Skorpionen: https://astrologi.dk/shop/skorpionen-linda-goodman/
Skytten – https://astrologi.dk/shop/skytten-linda-goodman/
Stenbukken: https://astrologi.dk/shop/stenbukken-linda-goodman/
Stenbukken: https://astrologi.dk/shop/stenbukken-linda-goodman/
Vandmanden: https://astrologi.dk/shop/vandmanden-linda-goodman/
Fiskene: https://astrologi.dk/shop/fiskene-linda-goodman/
Louise Hays 2020-kalender – portofri
PORTOFRI LEVERING VIL SIGE, AT VI UNDLADER AT TRÆKKE DE kr.50 FOR PORTOEN, NÅR BELØBET OVERFØRES EFTER AFSENDELSEN – BLOT SEND EN MAIL MED ORDET ’PORTOFRIT’, DA DET KUN ER ABONNENTER PÅ SØNDAGSBREVET, DER FÅR DENNE FORDEL – ER DU I TVIVL OM NOGET, SÅ MAIL karl@astrologi.dk
Se kalenderen her:
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-2020-calendar-louise-hay/
Andre 2020-kalendere – portofri levering
Wayne Dyer: Næring til sjælen – inspirerende ord til hver dag i året
Gå ikke glip af denne fantastiske ’evighedskalender’, der kan bruges år efter år, se den her:
https://astrologi.dk/shop/naering-til-sjaelen-wayne-dyer/
Den eminente årsefemeride med alle planeter og aspekter i 2020 – portofri
Se tabellen her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2020/
Maria Thuns biodynamiske såkalender 2020
Se den her: https://astrologi.dk/shop/saakalender-2020-maria-thun/
Endelig på lager igen – Arvin Larsens cd´er om terapi
PNN Enhedsterapi kr.129,95.
PNN Illusionsterapi kr.129,95.
Bestilles på www.astrologi.dk
Den Medicinske Seers bøger med stor rabat
Du får 25% rabat på disse 4 bøger. Rabatten fratrækkes, før beløbet overføres fra din konto, så du skal ikke gøre andet end at tjekke, at det hele stemmer.
Ugen, der kommer
Søndag går Mars ind i Stenbukken og styrer energierne og temperamenterne på en kontrolleret og disciplineret måde. Dette fremmer også ansvarligheden, da Mars er ophøjet i Stenbukken. Der er ikke nogle eksakte planetaspekter i denne uge, ud over de mange Måne-aspekter.
MANDAG
Kl. 00.39 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med behov for at fokusere på nuancer og detaljer. Fra morgenstunden står Månen godt til Uranus og medfører et behov for frihed og originalitet. Sidst på eftermiddagen- det vil sige hele eftermiddag og først på aftenen – er Månen i spænding til Merkur. Det kan meget nemt giver udfordringer med kommunikationen og forståelsen.
TIRSDAG
Om eftermiddagen står Månen godt til Pluto og fremmer passionen og dybden på det følelsesmæssige plan. Først på aftenen står Månen godt til Saturn og giver behov for følelsesmæssig stabilitet, hvilket dog indimellem kan virke umuligt, da Månens spænding til Mars har den stik modsatte virkning. Følelser og temperamenter kan meget let komme i kog.
ONSDAG
Kl. 00.37 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med sociale og lidt selskabelige behov. Om formiddagen står Månen i spænding til Venus, og det kan gå ud over hyggen og pengepungen.
TORSDAG
En blandet eftermiddag hvor Månen spænder Pluto op og fremmer de mere destruktive følelser. Men mod dette står det heldige faktum, at Solen er i harmoni med Månen, som giver helhed og harmoni – og vi håber at dette aspekt kan overskygge det uharmoniske aspekt mellem Månen og Pluto. Aftenen starter med en spænding fra Månen til Saturn, som giver fastlåste følelser og standpunkter – man kan opleve en del kulde på det følelsesmæssige område. Men her er der heldigvis også en afspænding i form af en harmoni mellem Månen og Mars, der igen kan fyre op under følelserne og temperamenterne.
FREDAG
Kl. 00.37 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med passion og dybde. Dette gælder dog ikke helt fra morgenstunden, hvor Månen er i spænding til den hurtige og mentale Uranus der også giver et behov for frihed. Om aftenen står Månen godt til Merkur og fremmer kommunikationen og forståelsen.
LØRDAG
Dagen lægger godt ud med Månens harmoni med Jupiter, som giver glæde og optimisme. Månen står også fredeligt og drømmende til Neptun sidst på eftermiddagen, og først på aftenen står Månen godt til passionens og dybdernes planet, Pluto.
SØNDAG
Kl. 5.07 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med glæde og optimisme. Se også indledningen.
Mere om februar 2020
Det var en hård omgang at læse Mortens indslag i det seneste søndagsbrev om februar måned 2020 Jeg har set lidt på det, og der er nogle af de samme aspekter, som der var i horoskopet for den 11. september 2001. Det er især Mars og Måneknuderne samt Saturn/Pluto-konjunktionen, der går igen, men rent aspektmæssigt var der flere spændinger i 2001 end nu – også i den mere udfordrende ende af skalaen.
Jeg vil derfor tro, at der godt nok fx kan blusse en konflikt mere frem i Mellemøsten, og/eller at Corona-virussen får en vis indflydelse på den kinesiske økonomi, og dermed måske også lidt på verdensøkonomien – og naturligvis også på manges helbred. Men jeg tror og håber, at verdenskrigen først kommer længere ude i horisonten. Men hvis klodens bevidsthedsniveau hæves tilstrækkeligt, så kan vi måske undgå de største katastrofer i denne omgang – men det er på høje tid. At det så bliver noget af en udfordring at hæve vores kollektive bevidsthed, er en realitet, vi må leve med – og det vil uden tvivl afstedkomme en del naturkatastrofer med flere brande og store klimaændringer med mange oversvømmelser til følge.
Problemerne er af gammel dato og består af en række undladelsessynder. Alene troen på, at alt sammen nok skal gå, kan være katastrofal. Vi kan bare se, hvor mange der bliver ved med at flyve, selv om nogle endda snakker om snart at holde op – bare lige den sidste tur eller sådan. Derfor handler det reelt om at rette op på gamle tilstande i form af negative handlings- og tankemønstre.
Fock eller luck – eller Gejl?…
Nu er det Josephines Focks tur til at sidde i formandstolen – eller forpersonstolen, som det hedder i det parti. Uffe er trådt fra borde og vil nu egne sig som partiets ide- og vismand, der forhåbentlig kan være indpisker for, at partiet kan bevare noget af sin vildskab. Men har Fock nok luck til at genrejse partiet?
I hvert fald er hun nu næsten færdig med sine stærke spændinger, og det kan være en fordel. Selve partiet har også et godt horoskop, så egentlig skulle sagen være i orden, hvis ellers man kan få det gamle personfnidder elimineret. Man skal også klare det faktum, at Uffe Elbæks afgang i sig selv skaber turbulens, et politisk tomrum og et deraf potentielt smuldrende part. Hvis man er i stand til at tackle det, så ligger det lige til højrebenet – især hvis man kan finde et par mærkesagerne, som man ikke – som partiet har det for vane – lader andre stjæle som fx klimadagsordenen og de kødfrie dage.
Det er her, jeg vil mene at alternativ behandling MÅ komme ind i billedet, hvis ikke befolkningen skal overhale hele Borgen inden om med et krav om åbenhed i sundhedssystemet over for det, som næsten en million danskere er brugere eller yndere af. Her gælder det om ikke at sove i timen, for så kører toget lige pludselig af sted fra perronen næsten af sig selv.
Det er ingen overraskelse, at Uffe forlader partiet nu, hvor hans markante spændinger i horoskopet har taget fat. Det samme gælder så at sige Rasmus Nordqvist, som ikke blev genvalgt til EU-parlamentet, og som nu har opsagt stillingen som politisk ordfører. Rasmus vil sikkert bruge sin energi på European Spring-bevægelsen, som han var med til at stifte, og som ligger ham meget på sinde. Så er han klar igen til næste valg.
Man hvad med Torsten Gejl? Han har i 2020 et fint horoskop, bortset fra en Uranus-spænding til Solen, der kan give ham stress i årets løb, især i foråret. At han avancerer, er derfor ikke nogen stor overraskelse astrologisk set. Kan han modstå presset, der ligger i den øgede arbejdsbyrde og den mere fremskudte position, så skal han nok klare den.
Pete Buttigieg som præsidentkandidat?
En stjerne har vist sig at holde på lyset. Det er ikke længe siden, Pete Buttigiegs navn var totalt ukendt i international politik, men med primærvalget i Iowa blev der sat fokus på den unge og fremadstormende demokratiske politiker, som er borgmester i en by på størrelse med Ålborg. Men hvordan vil han kunne holde kadencen som eventuel præsident i USA?
Buttigieg er født den 19. januar 1982 kl. 21.00 i South Bend, Indiana, USA. Derfor får han om et par år besøg af Pluto, som træffer hans Sol i lighed med alle, der er født den 19. januar, uanset årstal. Var han blevet født blot nogle ganske få timer senere, var han blevet Vandbærer. Men Solen står så tæt på Vandbæreren, at den er begyndt at antage noget af dette tegns karakteristika. Især fordi Solen er i konjunktion med Venus i begyndelsen af tegnet, så Solen bliver ’trukket’ med ind i Vandbæreren. Sol/Venus-konjunktionen er i spænding til Jupiter/Pluto-konjunktionen i hhv. Vægten og Skorpionen, og det kan påvirke den seksuelle orientering. Buttigieg er homoseksuel, hvilket også skyldes Sol/Venus-konjunktionen i Vandbæreren, ikke altid hylder det såkaldte normalitetsbegreb. Der er også en sekstil (harmoni) fra konjunktionen til Måne/Uranus-konjunktionen i Skytten på 4. husspids. Dette indikerer, at homoseksualiteten er blevet påvirket af opvækstmiljøet. Horoskopherskeren Merkur står fantastisk i Vandbæreren i harmoni med både Mars og Saturn. Derfor er der respekt om ham, men det vil sandsynligvis komme til at knibe lidt med hans virke som præsident, hvis han når dertil, netop på grund af hans behov for også at være væk fra rampelyset op på det allerhøjeste plan.
Buttigieg har samtlige planeter under horisonten. Det er derfor, han også har behov for et liv ’under radaren’, hvor han ikke er i rampelyset hele tiden. Han har brug for at kunne trække sig tilbage, hvad en præsident kun kan tillade sig i meget begrænset omfang. Men teoretisk kan dette først komme frem efter hans eventuelle valg. Nu vil jeg få set på alle de mulige emner i løbet af denne måned. Beklager at der har været så travlt her, så jeg ikke har fået et ben til jorden og er derfor sakket meget bagud, hvilket har skabt endnu større bunker af opgaver end normalt.
Helle Thorning-Schmidt og FN
Danmarks tidligere statsminister har trukket sig fra sin nye stilling i FN som følge af beskyldning af at benytte sig af skattely. Hvad siger horoskopet. Jo, det er ikke svært at få øje på, at skat kan være i fokus, da Pluto står på hendes Måne i Stenbukken, hvor Månen ikke har det så godt. Til gengæld får Månen et væld af harmoniske aspekter, som normalt vil hjælpe horoskopindehaveren. Men hvis man virkelig HAR gjort et eller andet galt i fortiden, så kan konsekvensen vise sig nu, men ellers er det kun rygter, som er symboliseret gennem Neptun. Og denne planet er på vej til at hærge hendes horoskop i flere år. Den udløser nemlig hendes stærkeste spænding, nemlig et T-kvadrat bestående af Solen (hende selv) Saturn (krise, skæbne) Uranus (pludselige hændelser) og Pluto (transformation, turbulens, skat).
De næste 3-4 år bliver derfor udfordrende for Helle Thorning, der skal igennem en meget karmisk periode på grund af Saturn. Lidelsen kan bestå i illusioner, helbred, opløsning og ting, der foregår i det skjulte. Nogle bliver fx skilt i en sådan periode. Men når man kender til Neptun-spændinger på forhånd, kan det potentielt være en stor fordel, for så kan man være proaktiv og fx få foretaget en ekstra helbredsundersøgelse. Men under alle omstændigheder må man undersøge, om man lever sundt nok – og hvis ikke, så hurtigst muligt tage konsekvensen og ændre på sin livsstil, hvis man ikke allerede har gjort det.
Lægen der advarede om Corona er død
Lægen var født den 12. oktober 1986 og advarede de kinesiske myndigheder for flere måneder siden om den farlige virus, men han fik mundkurv på. Nu er han selv død pludseligt, og det er ikke underligt ud fra hans horoskop. Han havde Månen i konjunktion med Mars i kvadrat til konjunktionen mellem Merkur og Pluto, og Uranus udløser denne stærke spænding i øjeblikket. Uranus (pludselige hændelser) hersker over den førstnævnte konjunktion. Den progressive Venus udløser OGSÅ spændingen, fordi den står oven på Pluto lige nu. Han levede livet farligt ud fra de givne forhold.
Niels Bohr-bygningen – Murpheys lov
Københavns Universitets ambitiøse projekt, der skal huse 4.000 studerende og forskere, skulle have stået færdigt i 2016. Men ak, det blev i 2016 kun til et rejsegilde. Nu håber man at kunne tage bygningen i brug til sommer.
Det står klart mejslet ind i horoskoperne for både grundstensnedlæggelsen og rejsegildet, at byggeriet ville blive problematisk. Faktisk er alt, hvad der kan gå galt, også GÅET galt. Og skatteborgerne kan se frem til en betragtelig efterregning. Det er som en (atom)bombe, der er sprunget. Udfordringerne har ligget på mange områder. Både samarbejdsklimaet, ledelsen, projektændringer, fejl i byggemodellerne, vejret og en omstridt entreprenør er blot nogle af delene.
Grundstenen blev nedlagt ved en ceremoni, hvor et brev fra Niels Bohr til FN om, at hans og andres atomare opdagelse kunne blive misbrugt. Det skete den 30. januar 2015 kl. 14.00 på i Universitetsbyen på Jagtvej.
Venus (penge) er i konjunktion med Neptun (drømme, illusioner) på MC (målsætning) – og hele baduljen er i spænding til Saturn, som hedder Kronos i den græske mytologi. Kronos betyder ’tid’, og når den er i spænding, så er der noget, der ikke er modent, og derved kan man komme i krise med store forsinkelser og fordyrelser til følge. Desuden Stå AC i spænding til Uranus og udløser dennes spænding til Pluto på DC, og så er der virkelig grund til agtpågivenhed.
Vi har tidligere skrevet om dette skandalebyggeri og har påpeget, at Saturn står for bygningens skrog, som kan være fejlproportioneret, fejldimensioneret eller lignende, og som man reelt på et tidspunkt burde have revet ned og bygget et nyt op igen. Men sådan noget koster kassen, og det skete derfor ikke. I stedet foretog man lappeløsninger og står nu med en bygning, der på det nærmeste er ubrugelig på afgørende punkter/områder. Det har også kostet ingeniørfirmaet Rambøll og flere håndværkerfirmaer mange penge at forsøge at rette op på. Bygherren har ikke været god nok til at styre processen, så efterfølgende er der kø ved håndvasken – en af de dyreste håndvaske i dansk byggehistorie. Den må være både guld- og diamantbelagt.
Der var rejsegilde den 15. april 2016, formentlig først på eftermiddagen. I dette horoskop er der også stærke spændinger. Den stærkeste er et T-kvadrat mellem Jupiter (jura, storhed), Neptun (illusioner), Mars (energi, arbejde) og naturligvis Saturn igen. Desuden er konjunktionen mellem Venus og Uranus i spænding til fallitplaneten Pluto, som står for både atomer og konkurser. Jeg er ikke klar over, om der er firmaer, der allerede er gået konkurs, men det må der næsten være. At man nok skal få reddet projektet på et tidspunkt, er en anden sag. Der er dog heldigvis to stortrigoner i horoskopet. Har nogen tidspunktet for rejsegildet, send det gerne til karl@astrologi.dk
Man siger, at horoskoper også virker efter døden, og det ser vi et klart og tydeligt eksempel på her. Niels Bohr, som har givet navn til bygningen, var født den 7. oktober 1885 i København, og gudhjælpemig om ikke netop årene 2014-15 var markant inde i hans horoskop. Atom-planeten Pluto var i spænding til hans Sol, som det var tilfældet med alle, der er født den 7. oktober – dead or alive.
Ugens humor
- Har du hørt, at ledelsen i Alternativet har valgt at lave et forståelsespapir, ligesom regeringen gjorde det efter valget?
- Ja, men det er da vist også nødvendigt, men ved du hvad de så har fundet ud af?
- Ja, det kan du tro. De vil køre efter den forståelse, at Torsten skal gejle Fock op, men at Fock til gengæld undlader at focke Gejl op.
- Det lyder næsten som om det lige så godt kunne have været formuleret sådan: Hvis du vil holde op med at udbrede falske rygter om mig, vil jeg til gengæld undlade at fortælle sandheden om dig!