Beskrivelse
Akupressur og zoneterapi til dig og din familie.
Vivian Birlie.
Se anmeldelse nederst
Skab balance i krop og sind beskriver, hvordan man med blide tryk i punkter fra akupressur og zoneterapi selv kan få hjælp, når man har smerter, ubehag og problemer. Bogen er rigt illustreret med angivelse af punkternes beliggenhed og en let tilgængelig og overskuelig tekst understøtter billederne. Der nævnes fx punkter for søvnproblemer, stress, kvalme, bihuler, fordøjelse, allergi og rygproblemer.
140 sider.
Anmeldelse:
Bogen fremtræder i et tiltrækkende design og er opdelt i afsnit – fx det indledende om de måder, man kan stimulere kroppens energier på i de forskellige punkter. Der er i et andet afsnit klare illustrationer af, hvor de forskellige punkter findes, samt hvordan og hvor længe man skal behandle. Der er også beskrivelse af, hvilke punkter der virker sammen. Afsnittet med ansigtsmassage er særlig interessant, da det viser, hvordan terapien påvirker hele kroppen. Der er en god indholdsfortegnelse og et godt stikordsregister. Hvis man er kendt med energibaner og meridianer, er den et inspirerende supplement, og for den der ikke er erfaren, er bogen helt enkel at gå til – en på alle måder god bog.