Uge 7 astrologisk set
Ny bog af Peter Fogtdal
Det store glidefald, 2017, Turbine, 332 sider.
Nick Løkke-Andersen er en midaldrende, velhavende, dansk-amerikansk reklamemand, der har solgt sin succesfulde forretning for et millionbeløb, og som nu kun har et problem i sin tilværelse – nemlig sig selv.
Efter moderens død kommer han i krise og søger efter meningen med livet. Han kommer bl.a. til Indien for at besøge guruen Sri Bhakti, som symboliserer Sai Baba.
Bogen er, som alle andre af Fogtdals bøger, skrevet i et humoristisk, sarkastisk og friskt sprog. En spændende bog, som sætter det åndelige liv i et humoristisk relief, og vores tro bliver gang på gang testet.
Kan ses og købes her: https://astrologi.dk/?s=fogtdal&post_type=product
NYHED
Smukke og charmerende japanske Jizo-figurer.
De lykkebringende figurer af en af de mest fremtrædende japanske guder er særdeles charmerende, se dem her:
https://astrologi.dk/?s=jizo&post_type=product
NYHED
ENGLE-STEN – nye, ovenud fantastisk smukke og unikke englesten
Vi har nu fået de smukkeste englesten i AstrologiHusets butik. Kunstneren er Monna, som virkelig går op i HVER stens form og farver. Hun samler sten ind fra alle Danmarks strande, for de skal ligesom tale til hende for at komme hjem og blive malet på. Monna er en engel i sig selv.
Englestenene er lakeret 8-10 gange og kan tåle alt slags vejr. De egner sig på smukkeste vis også til at lægge på gravsteder. Foreløbig har vi 20 individuelt malede sten til salg, og flere er på vej. Priserne varierer fra ca. 100-200 kr., alt efter størrelse. Se https://astrologi.dk/?s=sten&post_type=product
Anmeldelse af unik tarotbog – se den på Shoppen
Den ULTIMATIVE Guide til TAROT af Liz Dean. Pris kr. 279,95.
Når jeg kigger på omslaget er jeg allerede forelsket i den flotte energi, bogen indeholder.
Tarotbogen er fra start til slut fyldt med ny inspiration med nye måder, der kan laves oplæg på.
Bogen er skrevet i et letforståeligt og direkte sprog, alle der har interesse for tarot, men har tøvet, kan forstå denne bog.
Bogen er godt sammensat af samlede forklaringer i bogen med et godt overblik der refererer til andre esoteriske systemer som astrologi, numerologi og kabbala.
Bogen er for nybegyndere, men er i den grad også en fornøjelse at arbejde med for os, der har kendskab til Tarot.
Indtil jeg fik denne bog i gave til jul har jeg arbejdet med en bog af K. Frank Jensen fra Strubes forlag, som jeg indtil denne dukkede op, har været meget tilfreds med.
Med denne nye bog og inspirationskilde er lysten til at udøve Tarot med nye oplæg er noget, jeg virkelig glæder mig over. En bog jeg vil give mine varmeste anbefalinger.
Med Kærlig Hilsen
Bodil Nielsen
Psykisk håndlæser og psykoterapeut
PS: Kan ses eller bestilles på: https://astrologi.dk/shop/den-ultimative-guide-til-tarot-liz-dean/
Nye bøger af Claus Houlberg og fra Astrologisk Museums forlag
Museet Har udgivet Robert Carl Janskys gedigne bog om medicinsk astrologi: ”Astrologi, ernæring & sundhed”. Pris 180 kr. Ernæringsastrologien går nærmere ind på proteiner, kulhydrater, vitaminer, mineraler og meget mere. Bogen er en klassiker på sine felter og hilses særdeles velkommen på boghylden.
Claus Houlbergs nyeste udgivelse hedder: ”Astrologisk dagbog”. Samtidig er der kommet en ny udgave af Astrologisk filosofi.
Se alle tre bøger på www.astrologi.dk – og klik på Shoppen
Nye bøger i antikvariatet
Vi får til stadig nye bøger til antikvariatet, og der et ca. 50 nye, heriblandt den omfattende bog om Binyretræthed og alle Deepak Chopras bøger på dansk, hvoraf noget ikke fås længere. Typisk pris er kr.89-99.
Information på karl@astrologi.dk
Ugens energi
I begyndelsen af ugen står Solen i harmoni med Uranus, hvilket fremmer opfindsomheden og behovet for frihed. Især fordi aspektet løber mellem Vandbæreren og Vædderen, og det kræver råderum og højt til loftet. Merkur står rimeligt tæt på Solen – bliver eksakt i ugens løb – og giver behov for udveksling og kommunikation. Der kan dog ske visse overdrivelser på området, da begge planeter er i spænding til den flyvske Jupiter i Skorpionen, hvilket kan have negative konsekvenser for, hvad man siger og gør.
Ugens bedste dage er den 14. og den 16., hvor Månen står i fine harmonier med hhv. Mars, Venus og Saturn og stabiliserer tingene. Torsdag blander Månen sig sammen med Solen og Merkur i deres spænding til Jupiter, som dog aftager i ugens løb. Derfor udråbes lørdag den 17. til ugens mest spændingsfyldte dag, hvor det ikke kan anbefales at påbegynde nye projekter, og i hvert fald ikke de større af slagsen. Lørdag er både Månen og Neptun i spænding til Mars. Aspektet begynder om natten, og det kan give nogle mareridt. Under alle omstændigheder er natten mellem fredag og lørdag den mest lumpne i ugens løb. Aspektet er der også om formiddagen, dog i formindsket styrke – og det aftager helt i dagens løb og er nærmest helt væk om aftenen.
Alle, der er født i midten af de bevægelige tegn: Fiskene, Tvillingerne, Jomfruen og Skytten, har den nævnte spænding i uharmonisk aspekt til deres Sol og bør derfor være ekstra agtpågivende. Faktisk gælder dette alle, der har planeter stående i midten af de bevægelige tegn, hvad en astrolog hurtigt kan oplyse om.
I løbet af søndagen går både Solen og Merkur ind i Fiskene og gør dermed både Månen, Venus og Neptun følgeskab. Månen dog kun til midt på dagen, hvor DEN går ind i Vædderen.
Men det rører ikke ved, at Fiskenes tegn er i stort fokus i de kommende dage. Ja, til udgangen af Fiskenes tegn. Mange vil derfor gøre fredsskabende foranstaltninger, hvor nogle vil lykkes, mens andre ikke vil, men i stedet ende kaotisk ifølge Fiskenes anden side – den forvirrede og kaotiske.
Alt i alt er de bevægelige tegn virkelig i fokus, og det er spredt ud over hele tegnet. Dog især som nævnt dem, der har planeter i midterområderne af de bevægelige tegn. De samme personer vil dog også nyde godt af Neptuns og Fiskenes spirituelle side, og deres intuition vil være stærk, grænsende til det clairvoyante.
Hav en god og ”fisket” vinterferie!
Positiv tænkning og handling
Nu er det endelig bevist – Gud på (over)arbejde i trafikken
Herrens veje er uransagelige!
Egentlig er det totalt ligegyldigt, om noget er bevist videnskabeligt eller ej – det virker jo alligevel! I dagens udgave (11.2.18) lyder overskriften til en helsides artikel sådan: ”Hvorfor dør troende personer sjældent i trafikken? Passer Gud på dem?”
I artiklen kan man læse, at trafikdrab ikke så ofte rammer religiøse. Det er resultatet af et forskningsprojekt. Resultatet er slet ikke overraskende, hvis man er troende, for så VED man bare med sig selv, at der ER en forskel, selv om den ikke har kunnet bevises videnskabeligt. Men hvad gør det, når troen netop er meget væsentligere end videnskaben. Når det alligevel kalder på en reaktion her på bloggen, er det naturligvis, fordi det trods alt er glædeligt med positive budskaber. For så kan det måske også få betydning for de ikke-troende.
Nu skal man jo ikke tro, at al risiko forsvinder, når blot man tror, men det hjælper – sandt for dyden – en del. Det er forskel på mænd og kvinder i denne forskning. Men tilbage på bundlinjen står det tindrende klart, at der er tale om statistisk signifikans af en meget høj kaliber. For mænds vedkommende viser forskningsprojektet, at man ville vente et dødstal på 39, men man fandt kun et enkelt dødsfald blandt de troende. For kvinders vedkommende var der knap så klar signifikans, men stadig virkelig markant.
Videnskaben har ingen forklaring på dette, men er meget skråsikker med hensyn til, at der ER en naturlig forklaring. Og det er der helt sikkert også, men den finder de ikke, før de accepterer, at tro virker. Og dertil er der et stort stykke vej endnu at tilbagelægge, men det skal nok komme, og denne undersøgelse er et lille skridt på vejen. Det at få naturvidenskaben til at ændre troen – og dermed viden – er der længe til.
Og det selv om forklaringen er ganske enkel og ligetil og lyser ud af forskningsresultatet i sig selv – det ER nemlig en helt naturlig forklaring, men blot af en art, videnskaben ikke accepterer. Men må så nøjes med at tænke og tro, og det kan jo ikke bevises videnskabeligt…
PS: Mange troende kører helt sikkert mere forsigtigt i trafikken, da de har respekt for livet – og det kan videnskaben jo så kalde en naturlig forklaring – hvad det nok også er. Mange troende beder en kort bøn, før de starter bilen eller andet køretøj. Flere bruger denne her, ved jeg: Kære Gud, tak fordi Du beskytter mig. Og mange påkalder også i samme forbindelse deres parkeringsguide. De tilføjer så dette: Tak, fordi Du har sørget for, at der er en p-plads, når jeg kommer frem – og det virker stort set altid. Jo, det kan man kalde for universets leveringsservice.
Dagshoroskoper for den 11. februar 2018 – find alle dage på bloggen, de lægges på hver morgen her:
https://astrologi.dk/forside/dagshoroskop/
Vædderen
Det er generelt en stille dag, selv for en Vædder som dig. Men i dit stille sind tænker du meget over, hvad du vil i den nærmeste fremtid, privat og jobmæssigt. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:4
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Stenbukken
Tyren
Måske er du ude at rejse i dag, eller i hvert fald væk hjemmefra. Du ønsker sat udvide din horisont, måske ved at planlægge et kursus, du gerne snart vil på. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Skytten
Tvillingen
Du er i dybe tanker i dag, og du er ret passioneret. Du tænker både på småt og stort, herunder din egen udvikling. Planlæg gerne en længere rejse eller uddannelse. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Skorpionen
Krebsen
Du er åben og udadvendt, også hvad angår de dybere sider af livet. Din partner sætter stor pris på dette, men pas på, at du holder kadencen på det punkt. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Vægten
Løven
Selv om det er søndag, har du en del, der skal ordnes, og måske har noget også med jobbet at gøre. Du er meget seriøs og målbevidst omkring processen. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Jomfruen
Jomfruen
Du er i det kreative hjørne, men på en noget stille måde, hvor du nikke direkte sprudler, men ejer en stille tilfredshed, som andre meget let kan se på dig. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Løven
Vægten
Du har det bedst derhjemme eller i det mindste i hjemlige omgivelser, hvor du kan trives i det stille. I øvrigt er du ret kreativ, især hvis du er sammen med børn. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Krebsen
Skorpionen
Du fører megen korrespondance og møder nye mennesker. Måske er der også kontakt med søskende eller din nabo, og det er alt sammen særdeles positivt. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:3
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Tvillingen
Skytten
Værdierne i livet er vigtige i dag, og både kærligheden og økonomien står godt. Tag en snak med din partner om jeres økonomi, herunder de lidt større investeringer. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:3
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Tyren
Stenbukken
Du har behov for at være i god kontakt med dig selv og dine følelser. Opfyldes dette, kan du danne dig et godt billede af de værdier, du vil gå efter i fremtiden. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Vædderen
Vandbæreren
Du har en af dine mere indadvendte dage, men det er sundt at give sig tid til at være i kontakt med sig selv og sine følelser. Andre vil også sætte pris på dette. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Fisken
Fisken
En af de dage i året, du har mest behov for at være sammen med dig selv og virkelig føle, at du er til. Dyrk din hobby eller tag en tur ud i det blå med åbne sanser. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:2
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Vandbæreren/Fisken