Uge 6 astrologisk set
INDHOLD:
Nyhed: Englesten
Ny, unik tarotbog
Nye bøger af Claus Houlberg og fra Museets forlag
Ny bog om medicinsk astrologi og ernæring
Nyskabelse i spirituelle spil
Klarsynsaften med John Calmar
Ugen, der kommer – ugens energier
Vandt kæmpegevinst – og døde
Copenhagen Fashion Week
Skoleskydning igen
Fly kørt af landingsbanen
13 børn holdt fanget, men så undslap den ene og ringede 911
Dagshoroskoper for alle tegn
NYHED
ENGLE-STEN – nye, ovenud fantastisk smukke og unikke englesten
Vi har nu fået de smukkeste englesten i AstrologiHusets butik. Kunstneren er Monna, som virkelig går op i HVER stens form og farver. Hun samler sten ind fra alle Danmarks strande, for de skal ligesom tale til hende for at komme hjem og blive malet på. Monna er en engel i sig selv.
Englestenene er lakeret 8-10 gange og kan tåle alt slags vejr. De egner sig på smukkeste vis også til at lægge på gravsteder. Foreløbig har vi 20 individuelt malede sten til salg, og flere er på vej. Priserne varierer alt efter størrelse. Se https://astrologi.dk/?s=sten&post_type=product
Anmeldelse af unik tarotbog – se den på Shoppen
Den ULTIMATIVE Guide til TAROT af Liz Dean. Pris kr.279,95.
Når jeg kigger på omslaget er jeg allerede forelsket i den flotte energi, bogen indeholder.
Tarotbogen er fra start til slut fyldt med ny inspiration med nye måder, der kan laves oplæg på.
Bogen er skrevet i letforståeligt og direkte sprog, alle der har interesse for tarot, men har tøvet, kan forstå denne bog.
Bogen er godt sammensat af samlede forklaringer i bogen med et godt overblik der refererer til andre esoteriske systemer som astrologi, numerologi og kabbala.
Bogen er for nybegyndere, men er i den grad også en fornøjelse at arbejde med for os, der har kendskab til Tarot.
Indtil jeg fik denne bog i gave til jul har jeg arbejdet med en bog af K. Frank Jensen fra Strubes forlag, som jeg indtil denne dukkede op, har været meget tilfreds med.
Med denne nye bog og inspirationskilde er lysten til at udøve Tarot med nye oplæg er noget, jeg virkelig glæder mig over. En bog jeg vil give mine varmeste anbefalinger.
Med Kærlig Hilsen
Bodil Nielsen
Psykisk håndlæser og psykoterapeut
PS: Kan ses eller bestilles på: https://astrologi.dk/shop/den-ultimative-guide-til-tarot-liz-dean/
Nye bøger af Claus Houlberg og fra Astrologisk Museums forlag
Museet Har udgivet Robert Carl Janskys gedigne bog om medicinsk astrologi: ”Astrologi, ernæring & sundhed”. Pris 180 kr. Ernæringsastrologien går nærmere ind på proteiner, kulhydrater, vitaminer, mineraler og meget mere. Bogen er en klassiker på sine felter og hilses særdeles velkommen på boghylden.
Claus Houlbergs nyeste udgivelse hedder: ”Astrologisk dagbog”. Samtidig er der kommet en ny udgave af Astrologisk filosofi.
Se alle tre bøger på www.astrologi.dk – og klik på Shoppen
NYSKABELSE I SPIRITUELLE SPIL
DISTRIBUERES KUN GENNEM ASTROLOGIHUSET
Af Jeanne Fairy
”Spørg mig om alt”
– bliv klogere på dig selv og andre.
Nyskabende kortspil for voksne, udviklet af Jeanne Fairy med en psykoterapeutisk og spirituel vinkel.
Spillet er en modvægt til det at være ”on-line” og kan beskrives som det omfattende ”Transformationsspil” i miniformat. En stund til at reflektere og være i kontakt med din underbevidsthed. Spillet spejler en situation, en mulighed eller nuet gennem de spørgsmål du trækker – intet er tilfældigt. Spil det ved et selskab, med dine veninder, din partner eller træk selv et kort og lad det danne baggrund for din dag. Kan også bruges som redskab under coaching, samtaler m.m. Spilles af alle fra 18+ og fra 2-8 deltagere.
50 kort med hver sit spørgsmål, udviklet med inspiration fra psykoterapien. Astrologiens 4 elementer repræsenteres af tilhørende farver og eksistentielle sider af mennesket.
Hvordan…
Deltagerne skiftes til at trække et kort og svarer på spørgsmålet. Om du vil svare på et dybere eller lettere plan, bestemmer du selv. Herefter er det muligt for 2 deltagere at trække kortet ”udfordringen” eller ”kommentaren” og give dig et modspil eller anerkendelse. Du vil opdage en rød tråd mellem dine spørgsmål og de astrologiske elementer, her er svaret på hvad du skal være opmærksom på. (læs mere om spillet i pakken).
Bestil de nyskabende kort her: https://astrologi.dk/?s=fairy&post_type=product
Klarsynsaften i Astrologihuset
Onsdag d. 7. februar – kl. 19.30
Med præcision, varme, kærlighed og humor leverer John budskaber fra den åndelige verden
Et budskab kan være fra en af dine åndelige hjælpere, afdøde eller dit totemdyr. Budskaber kan også være omkring din fysiske og psykiske tilstand eller et godt råd til din helse.
Pris pr. person kr. 120,-
Er du medlem af John Calmars Univers betaler du kun kr. 100,- kr.
Ugen, der kommer – ugens energier kort
Venus går søndag ved midnat fra Vandbærerens tegn og ind i Fiskenes tegn. Den anslår dermed et skifte i værdierne med mere fokus på den sociale side af økonomien. De kommende uger vil der derfor være øget fokus på lighed/ulighed i verdens samfund. Nogle er eventyrligt rige, men andre mildt sagt er det stik modsatte. I USA sidder 1 % af befolkningen på langt over 90% af den nationale formue/økonomi. Demokrater kommer derfor mere til orde i den økonomiske debat i USA.
Der er tendens til et oprør på den økonomiske front, da Venus midt i ugen står i harmonisk aspekt til oprørsplaneten Uranus og påvirker hele ugens energier. Uranus har med fremtiden at gøre, så det der sker af fremgang og fremskridt på værdiernes område, vil få betydning for fremtidens økonomi. Der er tale om en makroøkonomisk virkning, hvor debatten om mikroøkonomien nok kan have lidt sværere ved at få fodfæste. Det er ikke Lars Løkkes kvote(konge)-økonomi, der er mest central nu – eller for den sags skyld Anna Mee Allerslevs bryllup på rådhuset, selv om der nok skal dukke ny debat op i sagerne. Hun er ikke færdig med sin Pluto endnu.
Bryllupsreceptionen med ca. 300 gæster fandt sted lørdag den 26. august 2017 kl. 13.30 på Københavns Rådhus. Der er harmoniske aspekter i horoskopet, men der er en meget lumpen spænding, nemlig et såkaldt T-kvadrat, hvor planeterne falder meget tæt på disse husspidser: 6. (arbejde), 9. (giftermål) og 12. (kaos). Månen (følelser) står i 12. hus i Skorpionen (andres værdier) og hersker over 9. hus (giftermål). Venus hersker over 7. hus (parforhold) i Løven (stort skal det være), og Uranus er medhersker over 3. hus (kommunikation). Men det faktum, at de tre planeter er i spænding til hinanden, samtid med Jupiter spænding til Pluto gør, at der kan komme kaos ud af det. Det er ikke sikkert, at parret får en hurtig skilsmisse, hvad man nogle gange ser i sådanne kombinationer. Men her var der tale om et efterfølgende økonomisk og politisk kaos, hvor det afstedkom, at Allerslev måtte trække sig fra politik. Man kan ikke se i et horoskop, om vedkommende er skyldig i noget, men at der er overhængende risiko for en beskyldning, som altså kan være uretfærdig, men som koster en høj pris.
Det ville være spændende at se horoskoperne på medspillerne, nemlig kvotekongen og murermesteren fra Øens Murerfirma på Amager, men det eneste jeg har kunnet finde er, at John-Anker Hametner Larsen er født i 1969 og på Løkkefonden, som blev oprettet i marts 2012.
Næste uge er en af de lidt mere harmoniske af slagsen. Men fredag den 9. februar skiller sig lidt ud, da Månen her står sammen med Mars i spænding til kaosplaneten Neptun. Det giver en noget forvirret og kaotisk energi, og det kan ikke anbefales at gøre store forretninger den dag. Aspektet aftager i styrke i løbet af aftenen og natten, men kan stadig mærkes lidt i aftenens løb. Man kan let gå helt fejl af hinanden, og rygter kan spredes – ikke kun på Facebook og hos Trump med Fake News, men også hos de enkelte borgere.
- Sidste uges måneformørkelse blev beskrevet på AstrologiHusets blog, og hvis vi retter blikket tilbage, var de mest markante begivenheder tilsyneladende, at det såkaldte transfer-vindue lukkede i fodboldens internationale verden. Jeg vil kort nævne de spillede, der blev handlet på formørkelsen: Kristoffer Larsen, Nicki Bille, Aymeric Laporte, Inigo Martinez, Tim Hölscher, Morten Duncan Rasmussen, Krohn-Dehli, Bartra, Dzeko, Slimani, Pusic, Braithwaite og Emerson til Chelsea fra Roma.
Det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig i deres nye klubber. Det afhænger naturligvis også af deres personlige horoskoper, men der vil være en effekt, der er knyttet til kontraktunderskrivelsen på formørkelsen. Derfor er der flere, der kan ventes ikke at blive den succes, som ellers var tiltænkt.
Vandt kæmpe milliongevinst – og døde kort efter
Donald Savastano er ligesom Donald Trump født i Queens, en bydel i New York. Savastano døde den 26. januar efter at have vundet ca. 6 millioner kroner på en lottokupon købt ganske få uger forinden – den 3. januar. Da han ikke havde haft råd til at gå til lægen, brugte han lidt af pengene på en sygeforsikring, og det viste sig at være både godt og skidt. Det viste sig, at han havde kræft i fjerde stadium, og det overlevede han altså ikke.
Savastano var født den 30. oktober 1966, formentlig lige omkring kl. 12.00. Når der sker så store udsving i ens liv, så er Pluto altid inde i billedet. Jeg opstillede et såkaldt hyposkop – et horoskop med usikker fødselstid – for kl. 12.00 og så, at Pluto stod meget tæt på hans fødsels-AC. Pluto står for både død og store pengebeløb.
Samtidig udløste transit Jupiter hans mystikerrektangel, især oppositionen mellem Månen og Neptun, som er det aspekt, der har været afgørende for hans kræft-disposition. Månen er medhersker i hans 6. hus (sygdom). Jupiter hersker over hans 12. hus (hospitaler).
Der gik med andre ord kun 23 dage fra gevinsten til døden tog ham. Pluto er den mest konsekvente planet af alle – dværgplanet eller ej.
Den 3. januar (købsdagen for kuponen) var en af de meget harmoniske dage, som vi skrev en del om for en måneds tid siden. Solen var i tæt kontakt med Venus (penge) og Pluto (andres penge – gevinster). De tre nævnte planeter står harmonisk til konjunktionen mellem Mars og Jupiter, som igen står harmonisk til den eventyrlige planet Neptun. Og så står Merkur (køb, aftale, kontrakter) godt til Uranus (pludselige hændelser), så der er virkelig tale om stærke kræfter. Derfor foreslog vi også visse tegn at købe en lottokupon eller lignende i de dage – eller sætte større skibe i søen, medmindre man var kvotekonge i forvejen. Så ville det måske være klogt at trække dem i land…
Kuponen kan være købt i New York omkring kl. 16.30 den pågældende dag. I så fald står DC op Sol/Venus-konjunktionen, og AC er i harmoni med Mars/Jupiter-konjunktionen samt til eventyrplaneten Neptun. Derved dannes et meget harmonisk dragemønster med AC i spidsen.
Copenhagen Fashion Week
Den 30. januar 2018 kl. 20.30 blev CPH modeugen skudt i gang. Dagen havde mange spændinger fra Månen, som dog havde kulmineret, da modeugen begyndte om aftenen. Dog var en spænding til Merkur næsten eksakt ved indvielsen. Den udløste derfor stadig det T-kvadrat, som havde drillet i dagens løb og derved påvirkede projekter, som blev skudt i gang den dag.
Man kan derfor regne med, at dette års modeuge ikke vil være samme succes som tidligere år, måske på grund af mindre pressedækning (Merkur i spænding). Det trækker i den positive retning, at AC og MC hovedsageligt får nogle ret harmoniske aspekter, som dog ikke kan veje spændingerne helt op.
Skoleskydning igen
Vi har gennem tiden bragt en del analyser af horoskoper på skoleskydning. Nu har der igen være et af slagsen på Marshall County High School i Benton, Kentucky. Det skete den 23. januar kl. 8.57 med Månen i Vædderen i spænding til Merkur og Pluto i Stenbukken. Horoskopherskeren Neptun stof i eget tegn lige på AC. Der er ikke spænding til Neptun, hvilket betyder, at det kunne have gået meget værre, end det faktisk kom til. 18 blev dog desværre såret ved skyderiet.
Fly kørt af landingsbanen
Et tyrkisk fly fra Pegasus Airlines lettede den 13. januar 2018 med 168 passagerer kl. 23.30 fra Trabzon mod Californien. Det kørte spektakulært af landingsbanen og ned ad en skrænt mod havet. Begge hovedakser er i spændinger. AC til en tredobbelt konjunktion mellem Pluto, Solen og Venus, som igen er i spænding til Uranus (teknik, fly) MC danner de samme spændinger.
Afgangen fra Trabzon skete samme aften kl. 22.10 lokal tid (husk tidsforskellen). Afgangen fandt sted på spændinger til begge hovedakser, hvilket aldrig kan anbefales. Nu gik det godt – ingen omkom, men alle fik sig en slem forskrækkelse. AC og MC var i spænding til Merkur/Saturn-konjunktionen.
Kidnapping
Ægteparret Louise og David Turpin boede i Perris, Californien. DE havde holdt deres 13 børn indespærret i årevis. Børnene fik mad én gang dagligt og et årligt bad, og de var konstant bundet til deres senge. Nu er forældrene fængslet for tortur, mistrivsel, fejlernæring m.v. Et af børnene undslap den 14. januar 2018 lige før solopgang og ringede på 911. Kl. 6.43 stod AC meget tæt på Pluto, som var i konjunktion med Solen og Venus, og alle var de i spænding til Uranus, frihedens planet Uranus var også i harmoni med Månen i Skytten.
Dagshoroskoper for alle tegn – se alle ugens dage på bloggen hver dag:
https://astrologi.dk/forside/dagshoroskop/
Følg også med på bloggen i ugens løb – abonner evt. gratis på søndagsrevet med forudsigelse og analyser om politik, økonomi og samfund:
Vædderen
Du har brug for at være sammen med andre. Er du på job, bliver det en virkelig god dag, hvor I kan lægge en masse spændende planer sammen. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:6
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Vægten
Tyren
I dag handler det allermest om arbejde og målsætning. Du knokler som en hest, men der kommer meget fine resultater ud af det, så det er indsatsen værd. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:6
Vitalitet:6
I dag svinger du godt med: Jomfruen/Stenbukken
Tvillingen
Du er i dit helt eget kreative tankeunivers, hvor det ikke handler så meget om at føre tankerne ud i livet. I hvert fald ikke lige nu. Tænk løs og notér tankerne ned. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Løven/Skytten
Krebsen
Du har et meget stort behov for et indre liv. Det vil derfor stresse dig, hvis du er tvunget til at være udadvendt næsten konstant. Vær det i så fald i små doser. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Skorpionen
Løven
Der skal være fuld fart på. Du nyder, når der sker noget aktivt og spændende. At være sammen med din partner på romantisk manér er du også helt med på. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:5
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Tvillingen/Vægten
Jomfruen
Rutineprægede opgaver hører til din dagsorden, og du holder af det. Er det noget, der samtidig giver penge, er det en succes, og du har virkelig skudt papegøjen. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:5
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Tyren/Jomfruen
Vægten
Du har behov for at være i centrum på en kreativ og glædebetonet måde. Du har virkelig overskud og kører med klatten – og det må gerne være sammen med børn. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:4
Vitalitet:6
I dag svinger du godt med: Vædderen/Løven
Skorpionen
Du har behov for at være sammen med dig selv og meditere eller se en god film. Andre mennesker kan være lidt for følsomme i dag efter din smag. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Fisken
Skytten
Du nyder at være i kontakt med andre, og du tiltrækker mennesker med gode ideer. Det er vigtigt for dig, at du bliver forstået, så du ikke føler, at du spilder din tid. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:5
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Vandbæreren
Stenbukken
Nu gælder det om at prioritere, så du kan være sikker på at nå alt det, du gerne vil. Du ønsker at fokusere på det, der er værdifuldt for dig, og glemme alt andet. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:6
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Tyren/Stenbukken
Vandbæreren
Du er i højt humør, og nye spændende opgaver tiltrækker dig. Find måder, hvorpå du kan gøre opmærksom på dig selv, og det er vigtigt at få sat dine skibe i søen. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:5
Vitalitet:6
I dag svinger du godt med: Skytten/Vædderen
Fisken
Du har lyst til nærmest at isolere dig i dag for at tilvejebring en indre ro. Lad dig derfor forstyrre mindst muligt og få mediteret. Tag et par powernaps hen ad vejen. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:2
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Skorpionen/Fisken