Den 1. juli – noget af en Tycho Brahes dag
Det er heldigvis ikke hver dag – eller hvert år – men oplever en dag, som den 1. juli 2018 skulle vise sig at blive.
Det værste var, at jeg opdagede, at der var en fejl med sommertiden i vores astrologiprogram. Ganske ’kun hav angår Rusland, men det er desværre også lige der, der afholdes VM i fodbold i denne tid. Putin besluttede for ca. 4 år siden at droppe sommertiden – vistnok som en protest over den vestlige indflydelse.
Dette er desværre ikke blevet rettet til i astrologiprogrammet, som så viser en fejl på en time i de horoskoper, der er opstillet efter 2015.
Derfor blev analyserne desværre forkerte. Jeg forsøgte at rette tidspunkterne, men nåede ikke at rettet horoskoperne. Derfor bedes du se bort fra de indslag, der indeholder skud på de enkelte kampe, herunder Danmarks. Nu betyder en time ikke altid noget i helheden, men nogle gange vil det naturligvis være af afgørende betydning.
Jeg har bedt programmøren rette det til i programmet, men indtil det er løst, så ordner jeg det manuelt, så der ikke opstår flere fejl.
Men det tog nogle timer søndag at opklare, hvori fejlen bestod, og det viser sig, at man flere steder på nettet er hoppet på den samme sag. Hvis man eksempelvis ooogler: Hvad er klokken nu i Moskva? Så viser tidsforskellen to timer. Men i fremtiden vil det blive rettet til her på stedet.
Det hel medførte en del stress i går, og det bærer dags-bloggen sikkert præg af som helhed, hvilket beklages. Det hele stemmer i øvrigt meget fint overens med horoskoper for dagen, som jo har kommunikationsplaneten Merkur i spænding til astrologiens planet, Uranus.
Desværre gik det også ud over Danmarks videre deltagelse ved VM i fodbold. Her havde vi dog allerede før VM skrevet, at vi kun ville nå til netop ottendedelsfinalen.