Læserbrev
Kære Karl Aage
Er der nogen af jer kloge astrologer, som beskæftiger sig med vejret? Her ude på Halsnæs er tørkeindekset glohedt ligesom på Bornholm, Vestsjælland og Djursland. På Halsnæs (hvor der normalt falder meget lidt regn) er der kun faldet 18mm i mere end 5 måneder).
Træerne har klaret sig indtil nu, men er ved at slippe bladene lige så stille, grundvandssituationen er sådan, at der skal store mængder regn til for at rette op på det. Kan det blive ved på denne måde? Der faldt så store mængder regn sidste år, at det har gået indtil nu, men ikke meget længere.
Hilsen BL
Kære BL
Ja, det ser noget pauvert ud med regn, også i næste uge. Men lidt håb er der da at byde på. Fra den 8. til den 9. juli er Solken i Krebsen i harmoni med regnplaten Neptun. Og i dagene 10.-13. juli er dispositionen for lidt omskiftning til stede, da Pluto er i spænding til Solen. Det slår dog måske først igennem i dagene EFTER den nævnte periode, altså dagene fra den 15.-18. juli. Men det er ikke ret store mængder.
Ser vi lidt længere frem, så skal vi hen til den 23.-26. juli for at finde et virkelig omslag. Her kommer, ud over et T-kvadrat med Månen indblandet, en spænding mellem Solen og Uranus, som er eksakt den 23. juli. ET par dage før kan der godt være en virkning. Men fra omkring den 23. juli kan der ske meget pludselige skift, og torden kan komme på programmet sammen med den blitzagtige Uranus. Heldigvis er der spændinger til Merkur det neste af tiden, og den sørger for blæst, så iltsvindet i fjordene bliver modvirket.