INDHOLD:
Sporten
Fantastisk bog i topkvalitet
Tilbud fra antikvariatet
Forsøg med astronomi
Abonnér på HOROSKOPET til halv pris – og få en gave i tilgift
Ugen, der kommer
EU-lederne enige, men om hvad?
Energiaftalen og medieforliget
Bliver Uffe Elbæk statsminister?
Skyderi på avis i Maryland
Dagshoroskoper for alle tegn- find alle ugens dage her: https://astrologi.dk/forside/dagshoroskop/
Sport
Er du sportsinteresseret, så husk at gå direkte ind på bloggen og se fx om VM i fodbold.
Fantastisk bog i topkvalitet
Flere har forespurgt på Rudolf Steiner-bøger, der er udgået. Nu har vi fået fat i ’Sjælelivets forvandlinger’ i et helt ubrugt eksemplar til kun 169 kr. Bogen indeholder en hel foredragsrække, Steiner holdt i Berlin i perioden 1909-10. Kan reserveres på karl@astrologi.dk
Howard Sasportas: De 12 huse
Stephen Arroyo: Håndbog i horoskoptolkning
Stephen Arroyo: Astrologi, psykologi og de fire elementer
Birte Kirk: Pluto – det manglende kapitel
Karl Aage Jensen: Astrologiens univers
Alice Bailey: Hvid magi
Lucille Cederkrans: Sjælens natur
Alle bøger i god kvalitet. Information om prisen rekvireres på karl@astrologi.dk
Forsøg med astronomi i sommer
I forbindelse med ugehoroskoperne vil jeg forsøgsvis skrive lidt om astronomien bag astrologien i sommermånederne juli og august, hvor der hvert år også optræder sværme af stjerneskud. Vi begynder i næste uge, hvor der den 15. juli er planetshow på himlen. Hele tre planeter ses lavt over horisonten mod sydøst, nemlig Mars, Saturn og Jupiter. Astronomerne skriver altid i stjerneBILLEDER, men jeg vil naturligvis ’oversætte’ til astrologisk (sprog). De tre planeter strækker sig fra Skorpionens til Vandbærerens TEGN. Herom i næste uge.
De gamle, personlige børnebøger fås igen!!!
Mange har efterlyst de oprindelige, personlige børnebøger (barnets godnathistorie), der for 3-4 år siden blev erstattet af eventyret om havkongen, havdronningen og havprinsessen. Vi kan glæde vores kunder med, at de nu igen kan fås på Astroshoppen. Nu kan du sammen med barnet også komme i Zoo, i cirkus og alle de andre steder, som før i tiden. Der er også gæstebøger og konfirmationsbøger. Klik på www.astrologi.dk – klik på Shoppen
Fantastisk uge-tilbud på Astrologimagasinet HOROSKOPET
Vil du abonnere som ny abonnent på kalenderåret 2018, får du et abonnement til halv pris for 149 kr. Og så får du endda et gratis årshoroskop til dig selv eller som gave til en du kender. Værdi: 149 kr. Du abonnerer med andre ord i realiteten gratis.
Ugen, der kommer
Der er tre eksakte planetaspekter i uge 27, hvoraf de to forekommer torsdag den 5. juli. Her har vi det glade budskab, at Solen er i eksakt harmoni med Jupiter, en såkaldt trigon. Dette giver vækst og glæde, og mange vil opleve personlig udvikling og det at være heldig – hvis det ellers rammer ind i ens personlige horoskop. Når eksakte aspekter falder midt i ugen, så virker de hele den pågældende uge.
Samme dag er Merkur desværre i spænding til Mars, og det tager lidt af glæden, for er der nogen, der kan brokke sig, så er det Merkur, når den spænder Mars op. Det kan let udvikle sig til det rene kværulanteri, hvis ingen griber ind, herunder naturligvis en selv. Men nu skal det hele heldigvis ses i sin helhed, og her hjælper det nævnte harmoniske aspekt mellem Solen og Jupiter på sagerne. Dette aspekt siger nemlig ret hurtigt ’pyt’, når det opdager, at kværulanterierne tager sin begyndelse.
Søndagen byder på endnu ét harmonisk aspekt. Solen harmoniserer Neptun og giver mange en stor fantasi- og drømmeverden, hvor man har en fantastisk intuition. MEN der er også mange andre aspekter denne dag, læs senere.
MANDAG
En rolig dag i feriestemning, hvor Månen kl. 19.31 går ind i Fiskene og giver os et par dage, hvor drømme og fantasier kan udleves, og hvor manges intuition er på toppen.
TIRSDAG
Månen danner hele tre harmonier til andre planeter. Fra morgenstunden harmoniserer den Saturn og giver mulighed for at sætte sig mål og nå dem. En stabil morgen, hvor mange hylder begrebet langsomhed. Også aftenen bliver harmonisk, idet hele to harmonier er til stede på himlen. Først på aftenen står Månen flot til Solen og giver harmoni og helhed. Senere er det Jupiters tur til at køre en omgang i karussellen. Det bliver ikke kedeligt, men man skal husker, at nogle godt kan finde på at brokke sig alligevel, se indledningen.
ONSDAG
Kun et enkelt aspekt, nemlig en harmoni mellem Månen og Pluto midt på dagen. Her er lidenskaberne på sit højeste, så nyd det i fulde drag.
TORSDAG
Så nåede vi frem til Store Brokkedag, hvor der dog er pænt store, formildende omstændigheder, se indledningen. Kl. 6.50 går Månen ind i Vædderen og giver mange direkte følelser, som mange er helt åbne og ærlige omkring. Sidst på eftermiddagen er Månen dog i spænding til Saturn, som giver rigide følelser, som let kan være fastlåste. Derfor er det meget svært at åbne sig og at sætte ord på sine følelser. Det føles næsten som om de slet ikke er der. Læs også indledningen.
FREDAG
Månen er i spænding til Solen og giver et svingende og til tider ustabilt følelsesliv.
LØRDAG
Dagen begynde blidt og harmonisk og mange vil hygge sig med kvalitetstid. Månen er i harmoni med Venus, kærlighedens planet. Månen går kl. 14.51 ind i Tyren og giver stor hygge i et par dage. Om aftenen står Månen på frihedsplaneten Uranus, og så skal der ske noget, gerne noget nyt og impulsivt. Nogle vil gøre oprør mod det bestående, mens andre vil bruge energien på at være nytænkende og opfindsomme.
SØNDAG
Der er hele fem Måne-aspekter i dag, som falder over en stor del af døgnet.
Merkur og Mars kolliderer stadig, og i dag udløser Månen spændingen og gør, at mange kan komme op i det røde felt temperaments- og følelsesmæssigt. Det er begynder lige fra morgenstunden, hvor Månen spænder Mars op. Midt på dagen er det Merkurs tur, og kommunikationen er udfordret, og det holder til langt ud på eftermiddagen, selv om det aftager fra kl. ca. 13.00. Men midt på eftermiddagen tager Månen så en spænding til den flyvske Jupiter, og så fortsætter energierne på den noget udfordrende måde nærmest hele dagen. Men om aftenen er der gode nyheder, for her danner Månen to harmonier. Først med Neptun, den fredelige og bløde planet, der også støtter fantasien. Dernæst til Solen, som sørger for helhed og harmoni.
EU-lederne enige, men om hvad?
Man kunne ane stoltheden over resultatet af EU-ledernes topmøde, da vi så det på tv efter mødet. De havde landet en aftale om migranter og flygtninge på trods af, at FN spændte ben undervejs. Og Italien havde truet med veto og blokade, men alligevel kom en aftale i hus.
Astrologisk set står Merkur i 3. hus (aftaler) men i spænding til Uranus, så jeg vil bestemt tro, at det hele alligevel er gået for hurtigt, og at det vil få følger bagefter i form at ting, der ikke fungerer. Man må huske, at Solen ar i spænding til Saturn, som altid byder på forhindringer. Og måske skal spændingerne tolkes derhen, at det kun er de nemme ting, der er på plads nu, og at alt det svære lige netop er det, der får korthuset til at falde på lidt længere sigt.
Saturn er planeten for praksis, og den er i spænding. Det betyder, at det kun er i teorien, men er blevet enige, noget helt andet er, hvordan det skal fungere i praksis. Men der er nu taget et lille, men vigtigt skridt på vejen.
Energiaftalen og medieforliget
Man må i sandhed sige, at der blev gået til den i den sidste uge før sommerferien. Ikke alene i EU, men også herhjemme. Den 29. juni kom både medieforliget og energiaftalen i hus, men kan nogen oplyse om de faktuelle tidspunkter, vil det blive set på med meget taknemmelighed. Dels hvad angår tidspunktet for offentliggørelserne/pressemøderne. Og dels, da selve forliget blev indgået.
Den 29. juni 2018 er en noget sammensat dag, hvor mange forskellige energier er i spil, hvilket jo burde være meget fint for en energiaftale, hvor samtlige Folketingets partiet var med!
Derfor er de faktuelle tidspunkter så vigtige, så jeg håber at nogen kan hjælpe, om det så kun handler om pressemøderne.
Hvad angår energiaftalen har jeg foreløbig regnet med et tidspunkt kl. 12.00, som sikkert ikke er korrekt, selv om hovedakserne står ret godt og derfor KUNNE være det korrekte tidspunkt. Energiaftalen indebærer, at Danmark har taget den grønne førertrøje på igen, og det er jo virkelig glædeligt. Jeg håber, at det ikke bare er for at lukke den grønne flanke før valget. Vi bør huske på, at en ting er at sætte sig mål, noget helt andet er at NÅ disse mål, som har en tidshorisont frem til 2030, hvor rigtig meget kan nå at ske. Men der er en rigtig god begyndelse, når aftalens indhold er mere grønt end regeringens oprindelige udspil.
Det er noget andet med medieforliget, som smager lidt af en ’dårlig nyhed’ med kun ganske få oaser. Kulturministeren havde varslet det helt store liberale opgør på medieområdet, og det lever makværket slet ikke op til. Medieaftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti (DF) og er noget af en skævert. Friheden er blevet til detailstyring og oprettelse af nye puljeordninger med politisk udpegede medlemmer i udvalgene.
Der er skåret en halv milliard i mediestøtte i disse fake news-tider, hvor det modsatte kunne have været på sin plads. DR skal nu skære 20% over de næste fem år, og det ligner en dummebøde, hvor der var brug for visionær mediepolitik.
Regeringen håber at skabe bedre balance i landet ved at tvangsforflytte halvdelen af Radio 24/7’ s personale til provinsen, hvilket kun kan være for at tækkes DF.
Det gode er, at den lokale presse er tilgodeset, sikkert også for at tækkes DF. Men et smalt forlig kaster medieverdenen ud i usikkerhed, og det er usikkert, om S vil videreføre aftalen, hvis de danner regering efter valget. Næppe.
Vi er kastet ud i en værdipolitisk slagmark i bedste overensstemmelse med spændingerne til Merkur og Mars i horoskopet for den 29. juni. Jeg håber nogen vil sende tidspunkterne.
Uffe Elbæk som statsminister?
I den forløbne uge erklærede Uffe Elbæk sig som statsministerkandidat efter næste valg. Men det er langt fra sikkert, at der bliver tale om en sådan situation. En astrologisk vurdering af hændelsesforløbet op til den overraskende melding viser, at der i det mindste bliver meget stor modstand for at nå det ønskede resultat. Tv-optagelsen til TV-avisen den 26. juni 2018 kl. 18.30 foregik fra kl. 15.00 samme dag, hvor AC var i spænding til Pluto, og det er noget, der kan give bagslag.
I Uffes eget horoskop er bl.a. Saturn i spil med nogle kraftige spændinger, og så er man i defensiven. Derfor er det meget svært at opnå en situation, hvor man går i offensiven og erklærer sig som kandidat til det højeste embede i landet. Men mindre kan også gøre det. Det vigtigste for Uffe og partier er at være et ægte alternativ til både regering og opposition, ikke mindst i spørgsmålet om klimaforandringer, og her vil partier helt sikkert støtte andre partier, som måtte sætte dette punkt øverst på dagsordenen.
Men selv at blive statsminister, det kommer nok ikke til at ske, selv om vi er mange, der i vores stille sind håber på at få langt mere visionær politik ind i vores såkaldte folkestyre. Det er virkelig en mangelvare, selv efter en energiaftale, som jo kun går frem til 2030 – i bedste fald. Jeg vil foreslå, at Alternativet kalder sig ’Danmarks visionære parti’ og sætter tempoet et gear op – det visionære gear. Og så i øvrigt opgiver statsminister-stuntet.
Skyderi på amerikansk avis
Den 28. juni 2018 kl. 14.43 indløb anmeldelsen om et skyderi på en avisredaktion – avisen The Capital, som er ejet af Baltimore Sun – i Annapolis, Maryland. Aviser og presse har med Merkur at gøre, og den står lige på MC og udløser dennes spænding til Uranus (pludselige hændelser) i 7. hus. AC er i tiltagende spænding til samme Merkur, så det var ikke noget gunstigt tidspunkt for gerningsmanden, hvis han ville slippe ’godt’ fra sin handling. Avisen havde i øvrigt tidligere været truet med en aktion, sikkert af den nu anholdte gerningsmand, som nu har fem liv på samvittigheden – fire journalister og en salgsassistent. At der har været karma inde i billedet, viser Solens spænding til Saturn. Jupiter står for udgivelser og forlag, og den står blandet i 1. hus. Der er spænding til både Mars og Venus, men der er også tale om afspændinger, så det kunne have gået værre, end det blev tilfældet.
Ugens humor
Hørt på redaktionsmødet
På HOROSKOPETs redaktion arbejder vi møjsommeligt på, at hvert nummer skal være bedre end det foregående, og det er igen lykkedes med det nye, fantastiske nummer, båret af en samlet indsats fra alle på redaktionen. Dette har affødt denne bemærkning fra ’Den gamle redacteur’:
Demokrati er besværligt. Men når det kan føre til så flot et resultat, som det er tilfældet med det nyeste nummer af HOROSKOPET, så synes jeg godt, at vi kan beholde det lidt endnu…BÅDE demokratiet og bladet, forstås!
Ude i marken – 2900 Happiness
På en omdelingstur med bladet til Hellerup og Charlottenlund, ville jeg finde en Louis Nielsen-butik, da mine briller gik i stykker på turen. Men projektet måtte opgives, da jeg ikke kunne finde en sådan butik. Jeg måtte derfor beklageligvis konkludere, at det nordlige København, især 2900 Happiness, synes at være et sted, hvor man simpelthen ikke har så få penge, som det kræver af få en Louis Nielsen-butik til byen.
Dagshoroskoper for alle tegn
Du finder alle dagene i ugen på: https://astrologi.dk/forside/dagshoroskop/