Touren fortsat
Det gik jo meget fint med forudsigelsen af Kittels sejr i går, men han skal være glad, hvis han kan køre en sejr mere hjem.
Vi vil lige se på dem, jeg manglede i går af mulige klassementsryttere.
Aru fra Astana står faktisk særdeles fint og kan gøre det bedre end Fuglsang. Derfor bør de satse på ham og ikke på begge. For mange kokke fordærver maden, som man siger. Især hans progressive Mars er kørt i stilling, så fighteregenskaberne burde være i top nu. Dan Martin har slet ingen aspekter i juli og er inde i en Saturn-spænding, så han kan ikke nå podiet, men nok klassementet.
Astana-holdet har haft en hård periode i år helt uden sejre, indtil Fuglsang slog til i sidste måned i Frankrig. Det er Vinoukourovs ansvar, da han leder holdet, og hvad siger hans horoskop? Jo, Saturn er i spænding til hans Sol frem til midten af juli, men aspektet stopper først hel i oktober. Det holder dog lidt inde fra midten af juli, så her kan han muligvis hente lidt succes – hvis han ellers satser på Aru. Det hjælper ham nemlig noget, at Saturn er i harmoni med Uranus.
Desuden har jeg set på Majka, der heller ingen transitter har i juli. Derfor ikke noget topresultat, men en ganske fornuftig indsats.
Sagan har progressive Mars på Saturn, som dog står godt. Men det hæmmer ham nok lidt, da Pluto også står på Saturn, der som sagt står godt og udløser harmonier. Men udholdenhed og tålmodighed kan han sagtens gøre en god figur, men han må ikke tage chancer, så kan han blive straffet. Uranus står forrygende godt, så opfindsomheden fejler intet og kan hjælpe ham langt hen ad vejen (hvis man kan sige det sådan). Han må kunne finde en etapesejr frem på et tidspunkt og KAN måske tage den grønne trøje, men det bliver en hård kamp.
- Det er ikke underligt, at uheldene mest ramte de ryttere, der startede til slut. Her gik MC i spænding til Saturn (knæ, knogler) i 1. hus. Aspekter var næsten eksakt, da de to spanske ryttere styrtede kort efter starten.