Mindst 18 personer blev dræbt, da en bus med pensionister (Saturn i 9. hus i Skytten) fra Dresden/Brandenburg-området i det tidligere Østtyskland brød i brand på motorvejen ved Münchberg nord for Nürnberg. Bussen havde destination til Gardasøen. Der er uenighed om, hvorvidt branden var brudt, før bussen kørte ind i en sættevogn – måske, netop fordi branden VAR brudt ud og derved afledte den ellers meget erfarne chaufførs opmærksomhed. Branden spredte sig overraskende hurtigt, og bussen stod i store flammer, da redningsmandskabet nåede frem.
Astrologisk set er de overraskende ting meget forklarlige. Der er nemlig et væld af spændinger og mange planeter i 12. hus (det mystiske). Solen er i spænding til MC, Merkur får hele tre spændinger, og Mars er fra 12. hus med i et storkvadrat. Det er en kritisk periode i tiden fra ca. kl. 6.00-8.00, især fra 7.00-8.00, hvor MC tager alle de tre planeter i 12. hus i spænding. Der er igen en kritisk periode 12 timer senere, dvs. 18.00-20-00, især fra 19.00-20.00.
Hvis du som læser har påbegyndt noget i den periode, hører vi gerne fra dig med en kort beskrivelse af, hvad der skete hvornår. Kørte du også på ferie eller på job, afleverede børn eller andet?
Der er tale om en kaotisk periode på døgnet, især hvis det rammer ind i en spænding i ens eget horoskop. Det gælder også de nærmeste dage, hvor der let kan opstå kaos, hvis noget nyt påbegyndes.
Den tyske bus skulle angiveligt have samlet passagerer op fra kl. 00.30, hvor AC lige er gået ind i det noget voldsomme Vædder-tegn, hvor Mars hersker. Den er desværre med i et femdobbelt T-kvadrat – en særdeles stærk spænding. 3. hus står for trafik, og herskeren over 3. hus Merkur får hele tre spændinger. Alt i alt er det et tidspunkt, hvor man ikke burde starte på noget nyt og vigtigt som fx en ferierejse. Det gør, at eventuelle kritiske perioder i løbet af rejsen meget lettere aktiveres på en ikke alt for positiv måde.