Tour de France startet
Den 1. juli kl. 15.15 i Düsseldorf startede årets Tour, og horoskopet viser et løb, der ikke er for tøsedrenge. Som Morten Bruun skriver i ugehoroskoperne, så er der tale om seriøse spændinger. Hele seks planeter er i spænding til hinanden: Merkur, Solen, Mars, Pluto, Månen og Jupiter – indeholder hele to konjunktioner, heraf den ene tredobbelt. Det er ikke et horoskop, en astrolog ville anbefale, men sådan byder traditionen det altså, nemlig at starte den lørdag, der ligger tættest på den 1. juli.
Vandtegnene er stærkt repræsenteret på flere måde, og det hele blev da også startet op i silende regn, der var årsag til to alvorlige styrt. Månen og Jupiter er i konjunktion i 12. hus (vandhus), og Månen hersker over de tre planeter i Krebsen i 9. hus (rejser, udland) og til Pluto i 3. hus (kommunikation, trafik). Der er dømt kaos og skader, og dette horoskop maner til forsigtig kørsel.
Det var der to ryttere, der ikke huskede, også de er begge udgået af løbet: Valverde og Izagirre. Sidstnævnte har transit Uranus i spænding til Merkur, så han har været stresset, men opsat på at give den en skalle med en god tid.
Valverde har progressive Sol i spænding til progressive Mars, og vi har tidligere skrevet, at han var på vej ind i en Pluto-spænding til Merkur, som er begyndt netop denne sommer. Den fortsætter i næsten to år, så han kan nok godt begynde at indstille sig på et karrierestop. Han har, som vi skrev om Venus Williams, et repetitionsaspekt, da Pluto udløser spændingen i fødselshoroskopet mellem netop Merkur og Pluto – en meget hård nyser, der altså falder sammen med årets Tour, og faktisk også næste års ditto. Desuden er Valverde den lykkelige indehaver af et T-kvadrat mellem planeterne Saturn (skelettet), Neptun (skader) og Venus (værdier), og her udløser transit Saturn i denne tid netop dette T- kvadrat, som altså gik ud over hans skelet (Saturn), da styrtet i går gik ud over hans knæskal, som også har med Saturn at gøre. Skallen flækkede.
Det ser ikke lovende ud, som man er i topsport som Valverde. Han er inde i så mange spændinger, at det ser meget værre ud end hvad angår Izagirre, selv om denne vist har brækket ryggen. Han vil komme over det og komme til at køre igen, mens Valverde ikke skal regne (undskyld udtrykket) alt for meget med dette.
Vinderen af første etape blev Geraint Thomas, som har den progressive Sol stående på Venus, som udløser en opposition til Neptun og en harmoni med viljesplaneten Pluto. Desuden står Saturn på hans Uranus som det eneste transit-aspekt i juli, så han laver sikkert en godt løb, dog uden udsigt til en podieplads.
Quintana har Jupiter i harmoni med Solen, så her har vi en ret sikker podieplads, hvis han bare undgår at tage for let på tingene, som Jupiter kan have det for vane.
Froome har også særdeles flotte Jupiter-aspekter til Mars, Jupiter og Uranus, så også han kommer på podiet.
Bardet har de progressive Sol i harmoni med Jupiter og meget flotte transitter, undtagen et enkelt Neptun-aspekt, der vil drille de fleste. Neptun står for skader, men jeg håber han lige undgår dette under Touren, men aspektet fortsætter ind i 2018, så han er i fare for at lave fejlvurderinger af sin styrke og taktik og kan derfor ende lige uden for podiet, men han er absolut en outsider til en podieplads.
Jakob Fuglsang har Pluto i spænding til Merkur i Vædderen og det er ikke godt for et Vædde(r)-løb…Han havner derfor uden for podiet også denne gang, men kan godt komme i klassementet.
Contador hører til dem, der har Neptun-spænding, da han er født den 6. december, se forrige nummer af HOROSKOPET. Desuden har han Saturn stående på Merkur og Venus, men Neptun er hans fjende nr. 1, og derfor kan han ikke stå distancen hen mod slutningen, og laver sikkert også et par dårlige etaper hen ad vejen. Han skal luske med så godt han kan og håbe på andres fejl og mangler.
Chavez har noget specielt, hvor det må briste eller bære for ham. Men kører han taktisk, kan han ende højt oppe på en podieplads. Det er dog vigtigt, at han lægger tålmodigt ud, så han undgår at brænde ud før tid. Det er dog ikke det letteste for ham, da Uranus er i spænding til Solen og Venus, men han er klar til klassementet.
Porte har Uranus i spænding til Merkur og Jupiter. Men han slutter stærkt af, Da Jupiter lige når at tage en harmoni med Uranus, der kan give ham fornyet luft.
Det ligger til Froome foran Quintana, og så følger Chavez, Bardet og Porte, der må kæmpe om en sidste podieplads, og jeg vil tro, at Porte bliver sorteper her. På den anden side sige starthoroskopet med Uranus tæt på DC, at det bliver en ny og overraskende vinder, så muligvis er det en, jeg slet ikke har med her?
Hvad angår horoskoperne for starttiderne for de enkelte ryttere i enkeltstarten, så har jeg hørt, at tidsplanen skred med forsinkelse til følge. Kan nogen oplyse, om dette er korrekt? Skriv gerne til karl@astrologi.dk
PS. Vil tro at Kittel vinder i dag.