Evaluering af EM-kvartfinalen Tyskland – Danmark
Som kampens resultat viste overraskede Danmark ved at vinde 2-1 over Tyskland, hvilket var i stærk modstrid med kamphoroskopet som viste at Tyskland med det nye horoskop for kampens start som nævnt i dag (den 30. juli kl. 12.00) stod astrologisk stærkest med Jupiter i deres 1. hus og “på papiret” havde det bedste hold. Godt nok havde Danmark Uranus (overraskelser) i deres 7. hus, så Danmark kunne kun overraske, hvis de som undertippede kunne vinde over storfavoritterne fra Tyskland, hvilket de så gjorde. Så ud fra det første officielle kamphoroskop fra den 29. juli kl. 20.45 kom min prognose til at holde stik med forudsigelsen om at Danmark ville vinde en smal sejr eller opnå et uafgjort resultat efter ordinær spilletid. Derfor må vi være åbne over for, at det oprindelige officielle kamptidspunkt stadig kan være gældende selv om kampen først blev spillet dagen efter.
Kigger vi på de to landstræneres horoskoper står den danske landstræner Nils Nielsens (født den 3. november 1971) horoskop også bedst med bl.a. et harmonisk aspekt fra Uranus (overraskelser/uventede hændelser) til hans Mars (arbejde). Hvorimod den tyske landstræner Steffie Jones (født den 22. december 1972) horoskop er stærkt belastet af en Neptun-spænding til hendes Merkur (uklar tænkning), samtidig med at hun lige nu også har en spænding fra Jupiter til hendes Sol-hersker som også er Jupiter (ekspansion/succes). Dette er faktorer som gør det meget svært at opnå succes for både den tyske landstræner, og dermed for det tyske kvindelandshold. Neptun gør, at hun astrologisk set er i overhængende fare for at blive fyret.