Lige lidt sport, især håndbold
Danmark spiller EM i håndbold i de to næste uge – forhåbentlig da. For vi skal naturligvis helst spille om medaljer i slutningen af måneden.
Har man trænerens horoskop, kan man se en del om, hvordan et hold vil klare sig. Træner Nikolaj Jacobsen er født den 22. november 1971 i Viborg, og har måske Skyttens på AC. Han er i så fald født om formiddagen eller i de sene vinter-morgentimer. Har tjekket tidspunktet igen, og med det nye horoskop ser det desværre ud til, at han har Neptun i spænding til AC og Pluto på Månen. Den står for “Højt at flyve, dybt at falde”. Dette skete i kampen mos Tjekkiet, hvor vi var kæmpe favoritter, især efter at vi havde smadret Ungarn, og Tjekkiet var blevet totalt udraderet af Spanien. Men sådan er det, når Danmark er storfavoritter – så falder vi ofte sammen. Desværre så jeg ikke selv kampen – eller heldigvis, kan man på en måde sige.
Jeg havde troet, at Jacobsen havde fået styr på dette mønster, som vi måske heller burde kalde for et monster, Nu kan vi sagtens nå noget alligevel, og det gode ved den næste kamp mod Spanien er, at vi har ryggen mod mure og derfor SKAL præstere for at være sikker på et gå videre til næste runde. Og her plejer vi at være stærke, men hvis trænerens tidspunkt viser sig korrekt, kan man naturligvis ikke være sikker, og DK får brug for stor støtte, hvis vi skal nå de afsluttende kampe.
De andre træneres horoskoper skulle også vurderes, men det er der nok desværre ikke tid til.
Fra nu skal vi faktisk vinde hver gang, for at have chance for en medalje. Jeg prøvede en ny ”energitaktik” af i lørdags og sendte lys til holdet på en ganske bestemt måde, som ser meget lovende ud. I hvert fald virkede den stort set perfekt, både i de sidste to kampe i træningsturneringen op til EM, og dels i den indledende kamp lørdag, hvor jeg dog først kom i gang i slutningen af første halvleg, hvor vi straks kom foran med et par mål. Det vil jeg fortsætte med i de kommende kampe i den udstrækning, det er muligt. Håber på at vi mindst får sølv.
Andre områder
Vi skrev sidste år, at nu ville den ellers så stærke og stabile tennisspiller Venus Williams begynde at gå ind i sin karrieres efterår og nok slutte i 2018, hvor Pluto virk er begyndt at drille hende. Hun er nu startet 2018 med at tabe den indledende kamp i Australian Open. Det er en kæmpe overraskelse for alle, undtagen astrologerne. Pluto er noget af en udfordring for alle, inklusive sportsfolk på topniveau. Pluto udløser hendes spænding mellem Merkur og Pluto, som såt i 1. hus. Jeg vil derfor tro, at hun lægger sin ketcher på hylden i år og i stedet bliver træner på et tidspunkt.
Hun er ført den 17. juni 1980 kl. 14.12 i Lynwood Beach, Californien.
Verdens bedste fodboldspiller
Dette emne har vi også haft oppe at vende i flere omgange, senest i slutningen af 2017, hvor vi skød på, at det vil blive Ronaldo og i hverv fald ikke Messi, hvis horoskop begyndte at drille sidste år, hvor han havde sin længste scoringstørke nogensinde med en hel efterårsmåned uden mål. Og 2018 bliver værre, måske på grund af en skade eller manglende motivation.
Da det nok heller ikke bliver Ronaldo i år, vil jeg tro, at det bliver Antoine Griezmann fra Atletico Madrid, der løber med den gyldne bold for 2018, som tildeles i slutningen af året. Jeg skal dog lige have set på de andre bejleres horoskoper først. Griezmann er født den 21. marts 1991 kl. 2.40 i Macon, Frankrig.