Danmark har gode chancer for at overraske mod Tyskland i EM-kvartfinalen på lørdag den 29.07.2017 kl. 20.45 i Rotterdam. Tyskland har vundet de seneste seks EM i kvindefodbold og er storfavoritter til at vinde over Danmark lørdag. Selv om Tyskland som officielt hjemmehold med deres AC-hersker Saturn i 11. hus (holdsport/kollektiv) viser, at det både er et mere erfarent (Saturn) hold end modstanderholdet, så kan Danmark som officielt udehold med både Solen, Mars og Merkur i deres eget hus (7. hus) overraske ved at spille med større kampgejst (Mars) og have mulighed for at score et mål i slutningen af første halvleg, når DC (udeholdet) rammer Sol/Mars-konjunktionen mellem kl. 21.20 og 21.30, dvs. i kampens 35. til 45. minut. Dette kræver bare at Danmark er i stand til at styre deres nerver (Uranus), da Sol/Mars-konjunktionen er i spænding til Uranus og formår at kontrollere (Pluto), at deres følelser ikke eskalerer (Jupiter) og spiller for nervebetonet i pressede situationer, da Danmarks DC-hersker Månen (følelser) står i konjunktion med Jupiter og i spænding til både Uranus og Pluto, hvilket viser, at det bliver en meget følelsesladet kamp, hvor Danmark spiller med følelserne uden på spillertrøjen, men samtidig med stor opfindsomhed, da Merkur er i harmoni til Uranus. Hvis Danmark formår at have styr på følelserne kan det blive en meget lige kamp med en overraskende smal sejr til Danmark eller med et uafgjort resultat efter ordinær spilletid. Skal kampen ud i forlænget spilletid vil Tyskland vinde kampen på udholdenhed og disciplin, da de har udholdenhedsplanetern Saturn som deres AC-hersker.
Morten Bruun