Danske Viggo Mortensen har hovedrollen i Green Book, som løb med prisen som den bedste film ved årets Oscar-uddeling.
Jeg havde desværre så travlt med at lave forudsigelser om Melodi Grand Prix, at jeg slet ikke fik set på de danske Oscar-muligheder. Og det HAVDE jeg faktisk besluttet, da jeg er lidt familie med Viggo derfor er i besiddelse af hans fødselstidspunkt. Nu må jeg i stedet beklage og ’nøjes’ med at vurdere hans muligheder i bakspejlet, hvilket jo også er det letteste.
Viggo er født den 20. oktober 1958 i New York og har tidligere været nomineret til en Oscar som bedste skuespiller, da han spillede Aragorn i Ringenes Herre, hvilket han høstede megen ros for. I en stor artikel om ham i HOROSKOPET nr. 4/07 kaldte vi Viggo for ’Ringenes mester’, og vi så også på den karmiske side af sagen.
Lad det være sagt med det samme. Viggo har med den store ære at spille hovedrollen i Green Book, gjort alt og lidt til i forhold til sit horoskop gennem hovedrollen i den nye film. Man kan ikke forlange mere, når han er ramt af flere spændinger, der tyder på et snarligt sporskifte, som han er nødt til at koncentrere sig om også.
Det ville med andre ord være for meget forlangt, hvis igen han skulle have overskud til at hjemføre den ypperste pris som bedste mandlige hovedrolle Spændingerne passer fint ind i den kontroversielle film, som Green Book er. Filmen har også modtaget kritiske anmeldelser for ikke at være helt ægte i sin fremlægning af forholdet mellem sorte og hvide mennesker i USA. I horoskopet finder vi, at progressive MC er i spænding til Pluto. DC står på Uranus og kræver stor frihed. Måske skal han snart spille rollen som udbryderkonge i sit eget liv. I øvrigt har han tidligere fået en Oscar for bedste mandlige hovedrolle, det skete i 2017.
Transit Pluto er i spænding til hans Venus, så den står på nye værdier i livet. Måske klarer han det ved at trække sig mere tilbage og dermed giver sig selv mulighed for at være endnu mere tro mod sine værdier, som slet ikke går i retning af glamour – og slet ikke i vild, Hollywood’sk forstand. Men i går blev han nødt til at være på den røde løber med alt, hvad dette indebærer.
Der er to spændinger mere, der varslet forandringer. Saturn er i spænding til Venus, og Uranus udløser spændingen mellem Merkur, Neptun og Månen – så der er virkelig lagt op til transformation i de kommende par år – ja, faktisk mere. For Pluto skal også i gang med spændingen til Solen, som kommer om et par år for alle, der er født den 20. oktober, uanset årstal. Faktisk er denne spænding allerede i gang, da Pluto spænder Venus op, som er i konjunktion med Solen. Så vi doblet lige tiden op til omkring 4 år, men stor transformation. Det skulle da lige være, hvis han ønsker at gå Jack Nicholson i bedene i et psykologisk drama – eller en krimi. Men jeg vil tro, at han planlægger et stort skifte, både privat og professionelt – men indtil videre holder han kortene tæt ind til kroppen i bedste plutoniske forstand.