Indhold:
Læserbrev om Claus Houlbergs nyeste bog
Ugen, der kommer
Melodi Grand Prix – som forudsagt
Falcks store krise
Krimistof – send gerne din kommentar
Ugens humor
Uge 9 astrologiskset
Læserbrev med anmeldelse
Spirituel Astrologi
Den indre vej
Af Claus Houlberg
115 sider, kr. 160,00, Peoples Press
Dette er den første lærebog i brugen af de nye dværgplaneter i den astrologiske tydning: Eris, Makemake, Haumea og Ceres.
Claus Houlberg er en af Danmarks dygtigste og mest fremsynede astrologer, hvis ikke DEN dygtigste.
Han er en stor pioner, i forhold til beskrivelsen af de nye planeter som igennem tiderne er observeret og anerkendt, først Uranus i 1781, og senere beskrivelsen af de nye dværgplanter i 2006, herunder planeten Eris. I bogen belyses hvilken indvirkning Eris´ nedstråling mod Jorden har på den menneskelige udvikling.
Det er især den personlige udvikling i forhold til de nye dværgplanter, som beskrives i denne vigtige bog, og som Claus beskriver som den indre udviklingsvej.
Bogen er et stykke banebrydende, nytænkende manifest og et stort skridt inden for den nye tids astrologiske videnskab.
Claus er både velbevandret i den klassiske astrologi, men er især kendt for det store nytænkende skridt inden for astrologien: Den esoteriske/spirituelle astrologi.
Det er den nye, indre vej, som Claus er optaget af at formidle til læserne, og det gøres på formidabel vis.
Den indre vej beskrives og kortlægges på let forståelig vis, også for folk som ikke er velbevandrede i astrologiens verden.
Jeg vil opfordre alle, der interesserer sig for astrologi, til at læse bogen.
Jeg ønsker dig som læser en god rejse ind i den nye tids astrologi via denne bog. – Merete Gundersen
Bogen kan købes her: https://astrologi.dk/?s=spirituel+astrologi&post_type=product
Uge 9 astrologisk set
Torsdag står Solen perfekt til Mars og serverer en ordentlig omgang energi, især til dem, hvis aspektet rammer ind i deres fødselshoroskop. Aspektet virker hele ugen, men især torsdag, hvor det er eksakt. Dette gælder også et anden aspekt, som blot er eksakt fredag. Det gælder Venus til Uranus, som kan give alt fra forhastede forlovelser til impulskøb. Det meste har en tendens til at gå for hurtigt, når stress-planeten Uranus er i spænding. Her spænder den Venus op, og den står for værdierne i livet, fra økonomien til kærligheden.
MANDAG
Dagen begynder med passion på grund af Måne/Pluto-forbindelsen, der er harmonisk. Dette gælder også kommunikation og forståelse, som ses gennem Merkur. Aspektet er eksakt midt på dagen, så det præger hele dagen med den gunstige indflydelse. Det sammen gælder værdierne, der ses gennem Venus Så der er tale om en meget behagelig og harmonisk dag. Kl. 22.19 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimisme og glæde.
TIRSDAG
Kun et enkelt eksakt planetaspekt i dag, nemlig midt på dagen, hvor Månen er i spænding til Solen. Det giver en del svingende følelser, som er meget stærke og nogle gange svære at få styr på eller at administrere. Ellers en rolig dag.
ONSDAG
Her er en dag mere med kun en enkelt eksakt indflydelse, nemlig Månen harmoni med Jupiter, som giver optimisme og glæde, især om eftermiddagen. Jupiter kører igennem sit eget tegn, Skytte, og det forstærker den glade indflydelse. Læs dog indledning om de aspekter, der er under opsejling senere på ugen.
TORSDAG
Læs om det eksakte energiaspekt i indledningen. Der er fart på allerede fra morgenstunden med nytænkning og frihedstrang på grund af Månens harmoni med Uranus. Dog maner en enkelt faktor til besindighed, nemlig at Månen kl. 7.48 går ind i Stenbukken og gør mange forsigtige, ansvarlige, disciplinerede og strukturerede.
FREDAG
Læs indledningen. I dag går Venus ind i Vandbæreren og bliver der i nogle uger. Derfor er frihed på det værdimæssige område nu et behov for mange. Det vil sige både, hvad angår fx kærlighed og økonomi.
Om eftermiddagen står Månen godt til Neptun og øger drømmene, fantasien og intuitionen. Om aftenen er der også stille, da Månen står på Saturn og betoner de klassiske dyder som ansvarlighed og disciplin.
LØRDAG
Det hele sker sidst på eftermiddagen og om aftenen. Først er Månen i fin kontakt med kommunikationsplaneten Merkur. Derefter er den i spænding til friheds- og oprørsplaneten Uranus, der får folk op på barrikaderne. Kl. 20.06 går den ind i Vandbæreren og øger behovet for frihed og originalitet.
SØNDAG
Dagtimerne er stille og rolige, men efterhånden som dagen skrider frem, går Månen i spænding til Mars og kan få temperamenterne op at køre. Det er lige omkring kl. 20.00, aspektet er eksakt, så det præger mere eller mindre alle aftentimerne. En urolig aften af en søndag at være.
Melodi Grand Prix – gik som forudsagt
Dengang Emmelie de Forrest vandt MGP i 2013, fik jeg fat i hendes fødselstidspunkt og så, at hun ville have meget store chancer for ikke alene at vinde det nationale MGP, men også det internationale. Det kom som bekendt til at holde stik.
Her i 2019 havde BT så sat mig stævne og fandt samtlige fødselstider på deltagerne – og så var det bare at komme i gang med de mange horoskoper, 14 ialt, da det var to grupper med i de 10 sange. Se evt. indslaget på BT TV.
Jeg skød Leonora som nr. 1 og Julie som toer. Nummer 3 blev Sigmund, som var overraskelsen. Han gav den hele arnen med sit show, og det gav pote. Han fik så at sige mere ud af det, end forventet. Måske har han haft en god coach, og sådan kan man også bruge astrologien, hvad ingen af deltagerne dog mig bekendt har gjort.
Tilbage til de to første pladser. Leonora havde det bedste horoskop, og Julie og Nina havde en virkelig god sang. Der var blot det ved det, at Julie i denne tid har Neptun i spænding til sin Sol som alle andre, der er født den 7. juni. Hvis hun havde vundet, ville det have betydet, at hun ikke var kommet i finalen i det internationale Grand Prix. Det er der bestemt heller ingen garanti for, at Leonora gør, men chancerne er større.
Men der skete noget med Julie og Nina, som efterfølgende gjorde, at de blev udsat for snyd, som lige netop er Neptun, som også kan betyde, at man kan TRO, at man er blevet snydt. Det skal jeg ikke afgøre, men Neptun er uklarhedernes planet, om nogen. NU skal man til at rede trådene ud, men løbet er nok kørt for Julie og Nina, som gjorde, hvad de kunne – men det var altså ikke nok. I øvrigt i bedste overensstemmelse med Neptun.
Falck
Det er ikke småting, der på det seneste er kommet frem om Falcks Redningskorps. De beskyldes for at have lagt hindringer i vejen for det hollandske selskab BIOS, som for nogle år siden fik overdraget ambulancekørslen i Region Syddanmark. Hvad siger Falcks horoskop?
Den første Falck-station kom til at ligge i Ny Kongensgade i det indre København. Stifteren hed Sophus Falck, som fik ideen til korpset efter Christiansborgs brand i 1884. Sophus Falck skulle angiveligt have set/oplevet denne brand med egne øjne. Efterhånden begyndte ideen af brede sig landet over. Falck fik sin egen bygning i Tietgensgade, hvor DGI-byen nu ligger. I 1919 kom den første station uden for København. Det skete i Odense. Året efter kom Ålborg til, og nu gik det stærkt. Falck har i næsten et århundrede været landsdækkende. Falck selv blev Ridder af Dannebrog i 1923.
Tager vi stifterens horoskop først, er han født den 15. november 1864 i København, måske kl. 8.45. AC falder så i ildtegnet Skytten i harmoni med hjælpeplaneten Neptun, som også står for vand. Og man kan roligt sige, at han fik både med ild og vand at gøre. Han ejede desuden stor ILDhu og iderigdom med sin Måne/Mars-konjunktion i Tvillingerne i 7. hus. Han var en entreprenør af den meget aktive art.
Lige nu ville han nok vende sig i sin grav, hvis han vidste, hvad der var foregået i korpset i de senere år. Men astrologisk er det ikke underligt. Ting, der foregår under overfladen, har med Neptun og Pluto at gøre. I Falcks horoskop er den progressive Mars (ild) i spænding til Neptun (vand, hemmeligheder) Nok så vigtigt er det, at transit Neptun er er spænding til hans Mars/Måne-konjunktion i fødselshoroskopet. Desuden er Pluto ved at spænde kriseplaneten Saturn op. Og Saturn står i hans 10. hus. Havde han levet i dag, ville han sandsynligvis være gået af som chef – eller firmaet ville være nedsmeltet. Det sker nok ikke med de nuværende forhold, men der venter korpset en klækkelig bøde.
Hvad angår korpsets horoskop står AC i ildtegnet Vædderen med Mars i 6. hus i harmoni med Neptun – igen ild og vand. For at det hele ikke skal være lyv, så har Neptun i de seneste par år været i spænding til Mars. Og i den kommende tid står Pluto (turbulens, store penge) i spænding til Månen, så alle vandplaneter i involveret.
Krimistof
Krimistof er eftertragtet, også af astrologiinteresserede. Men vi ved også, at det kan støde nogle. Send derfor din mening til os, så vil vi flytte stoffet til et særskilt sted på bloggen, sammen med fx sportsstoffet, som mange ikke ønsker. Send din mening til karl@astrologi.dk
Lige nu får du et indslag af Claus Due, som altså kan blive det sidste i selve søndagsbrevet.
BONNIE OG AUD HEGE:
DRAB ELLER TRAGISK ULYKKE
Den kun 20-årige Mark Mortensen forsvandt sporløst den 10. oktober 1994. Først tre uger senere blev han fundet død, men hvad der egentlig skete, ved man stadig ikke.
Af Claus Due
Mark Mortensen var en frustreret ung mand på 20 år. Han var vokset op i et religiøst miljø, der ikke havde dannet en tilfredsstillende ramme om hans behov for at udvikle en identitet. Men han forelskede sig i og knyttede sig tæt til den vilde og seksuelt alsidige stripper Bonnie Majlund, og hun førte ham ind i den kriminelle underverden. Han fik sit hoved kronraget og begyndte at tage stoffer og stjæle. Natten mellem søndag og mandag den 9.-10. oktober 1994 forsvandt Mark. Han blev sidst set på en tankstation kl. 01.00 mandag morgen. Først tre uger senere den 31. oktober 1994 blev Marks stærkt opløste lig fundet af to politibetjente i en sort plasticsæk i en bil.
Forløbet er uklart, men Mark skulle søndag nat møde Bonnie Majlund og hendes elskerinde, den mandehadende pornofilmskuespiller Aud Hege Santi. De to unge piger havde mødt hinanden i Grækenland i sommeren 1994, hvor de begge strippede. Norske Aud Hege var som Mark religiøst udfordret. Hun var vokset op i en troende familie i Narvik i Nordnorge. Her havde hun set sin mor blive knivdræbt af en beruset bekendt. Man efterlyste kvinderne, som havde forladt Danmark få dage efter Marks forsvinden.
Fredag 4. november 1994 blev begge dog anholdt og sigtet for drabet. Efter længere afhøringer, hvor de nægtede at have slået Mark ihjel, forklarede de, at han var død under en sexleg. De skulle efter sigende have strammet en livrem om hans hals, hvor de begge trak i remmen fra hver sin side. I følge Aud Heges senere vidneudsagn havde de overbevist Mark om, at det ville give ham seksuel nydelse. Det var med andre ord ikke hans egen idé.
Retsmedicinske undersøgelse konkluderede, at der ikke var synlige tegn på mord. De to kvinder blev løsladt og krævede en millionerstatning for ulovlig anholdelse. De fik 40.000 kr. hver. Man kunne imidlertid have anklaget dem for uagtsomt manddrab og usømmelig omgang med lig. Hvordan var Mark ellers havnet i den sorte plasticsæk, hvor han tre uger senere blev fundet?
Strip, porno og fed profit
Bonnie og Aud giftede sig under stor ståhej i Narvik den 22. december 1994, og Aud Heges far solgte billeder fra brylluppet til den norske ugepresse. Det hjalp ikke på offentlighedens sympati med det unge nygifte par. Endnu mindre hjalp det, at parret få uger efter løsladelsen strippede til George Michael nummeret ’Killer’ (’morder’), og at de benyttede berømmelsen til at indspille en pornofilm sammen.
Efterspil
Bonnie og Auds gik fra hinanden. Bonnie Majlund blev senere sergent i Flyvevåbnet og har været udstationeret som FN-soldat efter at have indspillet flere pornofilm. Aud Hege begyndte at studere teologi og kom i 2003 med en ny tilståelse. Her sagde hun, at ’Jeg og Bonnie tog et læderbælte, strammede det om Marks hals og sagde, at det ville give ham nydelse. Vi holdt i hver sin ende af bæltet, og på den måde kunne vi aldrig skyde skylden på hinanden’ (Kilde: https://dbrs.dk) Hun hævdede ydermere, at hun og Bonnie havde myrdet tre mænd i Grækenland i 1994. Politiet afviste tilståelserne efter en mentalundersøgelse. Bonnie ytrede, da sagen blussede op, at ’det kan godt være, at Aud vil ødelægge det for sig selv. Men hun tænker ikke på Mark Mortensens familie’ (Kilde: BT). Bonnie har dog ikke afholdt sig fra at bruge sin blodige fortid til at markedsføre sig selv som pornostjerne.
Horoskopet for sidst set
AC i Løven viser offeret Mark. AC-hersker Sols tætte kvadrat til Neptun afspejler, at der har været stoffer involveret og mystikken omkring dødsfaldet. Solens tiltagende kvadrat til Uranus viser det pludselige og dramatiske ved dødsfaldet. AC er i kvadrat til 8. hushersker (døden) Jupiter. De to piger er vist af 7. hushersker Saturn retrograd eksakt på 8. husspids og i trigon til Merkur retrograd i Skorpionen. Retrograde planeter peger i sig selv på hemmelige dagsordener, og med pigernes signifikator på 8. husspids, som er deres 2. hus afledt, har de begge tydeligt været motiveret af griskhed. Arbejder man med moderne herskere, er Solen, Mark, i tiltagende kvadrat til både 7. hushersker Uranus (de to piger) og 8. hushersker Neptun (narkotika; døden).
DATA: Forsvindingshoroskop: Den 10. oktober 1994 kl. 01.00, Holstebro.
Ugens humor
Leksigalt
Falcks Redningskorps, se Falsk Regningskorps