Uge 44 astrologisk set
INDHOLD:
Ugens fund på shoppen: DVD: Dialoger med englen
Spirituelle kalendere for 2018
Tre stærke nyheder anmeldt fra Astrologisk Boghandel
Ugen, der kommer
Kommunalvalget
Børsnoteres Nykredit?
NYHED: Meget væsentlig bog om borgerløn
Ugehoroskoper for alle tegn
Ugens fund
Fantastisk spirituel spændings-DVD på tilbud – Dialoger med Englen
DVD´en er nedsat til halv pris 79 kr. og kan bestilles her: https://astrologi.dk/shop/dialoger-med-englen-dvd/
Fire venner oplevede under krigen en hel serie spirituelle gennembrud – endda under ophold i en koncentrationslejr. En higen efter åndelighed binder vennerne sammen i Ungarn under krigen. De lever i en verden af løgne og kaos, men så møder de englene…
Spirituelle kalendere for 2018
Både Doreen Virtue og Louise Hay har (igen) udgivet meget flotte kalendere, nu for 2018. Find dem på www.astroshop.dk
Tre stærke nyheder af Astrologihusets Boghandel. Kan bestilles på www.astrologi.dk – klik på Shoppen
Gud og efterlivet
Jeffrey Long
240 sider; kr. 299,95
Forlag: Borgen
Jeffrey Long er læge og forfatter og han har gennem mange år beskæftiget sig med nærdødsoplevelser.
Han har i 1998 oprettet en hjemmeside, hvor man kan indberette sine nærdødsoplevelser. På denne måde har han fået et kæmpe materiale til sin rådighed og kan her se forskelle og ligheder. Og det er alt dette han har brugt til nu at skrive en bog og på den måde får han også adgang til, at komme tættere på Gud eller det guddommelige væsen, der er bag alt.
Der er flere beskrivelser af nærdødsoplevelser, hvor det er det hvide stærke lys, der er centralt og en følelse af en kærlighed, der strømmer den ”døde” i møde eller lige frem omslutter den ”døde”. Alt er efter beskrivelserne fredfyldt og mange vil ikke tilbage i kroppen igen. Mange nævner, at de hører Gud eller de oplever, at de får en meddelelse fra Gud. De vender forvandlede tilbage til livet. For nogle er forvandlingen øjeblikkelig og for andre strækker den sig over lang tid. Det, der er fælles ved oplevelserne er, at Gud er kærlighed og giver kærlighed til mennesker. Og kærligheden, som opleves, er større end den, vi normalt føler – den er uden betingelser – universel.
Forfatteren får i bogen beskrevet både det spirituelle i nærdødsoplevelserne og samtidig får han ordnet nærdødsoplevelserne i et system og er i stand til at beskrive fælles forudsætninger for nærdødsoplevelser.
Dette er forskelligt fra det jeg tidligere har set om nærdødsoplevelser.
Bogen er læseværdig for alle og måske lidt mere for dem der tænker over meningen med livet og hvor går vi hen bagefter – er der i det hele taget noget.
Maria Magdalene og de 9 portes visdom
223 sider, Forlaget Mirazen
Marianne Miravet Sorribes
Bogen har i begyndelsen teksten fra Maria Evangeliet, der af mange forskere tilskrives Maria Magdalene.
Der er en del tekst, som ikke findes længere, men den, der er, kaster også spirituelt lys over de 4 evangelier, som er anerkendt af kirkefædrene i mere end 1.500 år. Sammenhængskraften er klar.
Forfatterens personlige indtryk har sit udspring i denne tekst som er meget spirituel og dette gør, at alle affirmationer og øvelser omkring Maria og den balance de kan give i ånd, sjæl og legeme let kan bringes i samspil af forfatteren med den brede spirituelle tilgang til livet, som hun har. Det være sig ved uddannelse eller gennem erfaring.
Der er mange fine spirituelle billeder fra forfatterens egen hånd i bogen. Dette sammenholdt med den store kvalitet, der er lagt i selve bogens udformning er med til at gøre den meget læseværdig.
Visdommens essens
Tenzin Gyatso – Den fjortende Dalai Lama af Tibet
128 sider, Kr. 99,95
Forlag: Borgen
Hans Hellighed Dalai Lama er her på banen med tanker om etik og medmenneskelig forståelse i lyset af, at alle mennesker stræber efter det samme – nemlig lykke i tilværelsen.
Dalai Lama viser os, at det er nødvendigt med noget etik, som i sig selv dog kun sikrer, at vi ikke skader andre – etik kræver en vis form for disciplin. Det, der skal til, for at vi kan være noget positivt for andre, hjælpe dem etc. sker via kærlighed til vores medmennesker. Det er noget iboende i vore hjerter, som dog også må fremelskes eller vandes ligesom man vander en blomst. Han nævner også, at det er det samme, der ligger til grund for alle de store religioner.
Det er imidlertid ikke religionerne eller religiøsiteten, der gør os til gode mennesker.
Om man føler sig draget af filosofi, religiøsitet, åndelighed eller spiritualitet eller bare er nysgerrig for at blive klogere eller måske blot vil udvide sin horisont er denne lille bog fyldt med kloge ord eller sund fornuft. Bogen rækker ind i vort moderne samfund med kærlig indsigt i og en konstatering af, at mennesket i dag er de eneste beboere på jorden, der har magten til at ødelægge den.
Læs den og giv dig selv mulighed for en oplevelse af åbenbaringsagtig karakter.
Ugen, der kommer (fra den 30. oktober – 5. november)
af Morten Bruun
Værdier og menneskelige relationer bliver fokusområder i denne uge da værdi- og kærlighedsplaneten Venus i de første par dage af ugen stadig er i (aftagende) spænding til transformationsplaneten Pluto, hvilket giver mulighed for oprydning og sanering i både økonomi og menneskelige relationer herunder parforhold, for at skabe nogle mere sunde og levedygtige vækstbetingelser inden for disse fokusområder. I starten af ugen er sidste uges harmoniske aspekt mellem Merkur (kommunikation) og Pluto (intensitet) også stadig virksomt, hvilket giver gode betingelser for at få talt dybt om tingene og nå ind til sagens kerne inden for nævnte fokusområder. Hvad der på længere sigt kan fungere inden for både økonomi og menneskelige relationer får mulighed for at manifestere sig om fredagen, når Venus går i harmonisk aspekt med virkelighedens planet Saturn. Samtidig går Venus i dynamisk aspekt til Saturns modsætning, nemlig friheds- og oprørsplaneten Uranus (eksakt om lørdagen), hvilket kan bidrage til at sprænge rammerne inden for både økonomi og menneskelige relationer, da Uranus ikke bryder sig om snævre rammer og regler, men godt kan lide at (ned)bryde grænser, eksperimentere og fx give plads til at prøve nye samværsformer og sociale relationer af, da Venus er i det sociale tegn Vægten. Det berører især dem som har planeter placeret mellem 24 og 27 grader i Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken, især i weekenden.
Sidste uges Sol/Jupiter-konjunktion er i starten af ugen stadig virksom og giver de første par dage i ugen en optimistisk tro (Jupiter) på at tingene kan lade sig gøre. Det er dog lidt vanskeligt at få sat gang i og få gennemført nye projekter hele ugen, da Mars (energi, handling) hele ugen er uaspekteret i Vægtens tegn, bortset fra de sædvanlige stemningsaspekter til Månen. Dette giver hele ugen et nedsat energiniveau, men med god plads til sociale (Vægten) aktiviteter (Mars).
Da Solen (projekter) er i harmoni til kunst- og drømmeplaneten Neptun om fredagen er der gode muligheder for at projekter med et kunstnerisk (Neptun) og originalt (Venus/Uranus-aspektet) islæt kan udfolde sig. Følelsesenergierne bliver forstærket i slutningen af ugen, da det om lørdagen er fuldmåne, hvilket gør weekenden særdeles følsom og højspændt for mange.
MANDAG
Til trods for den omtalte Venus/Pluto-spænding kan denne dag vise sig at blive ugens følelsesmæssigt mest harmoniske dag (hvis man som nævnt i indledningen har husket at rydde op i sit kærlighedsliv), da Månen (følelser) lige efter midnat har sneget sig ind i det følsomme fiskenes tegn, hvorfra den om morgenen og om formiddagen går i harmonisk aspekt til vækstplaneten Jupiter, som forstærker følelserne ekstra meget. Hele eftermiddagen er stemningen særlig harmonisk, når Månen er i harmonisk aspekt med Solen. Finalen på hele denne dags meget følsomme og harmoniske stemning nås om aftenen, når Månen går i konjunktion med drømme- og intuitionsplaneten Neptun, hvilket giver de bedste betingelser for meditation, intuition samt at søde drømme kan udfolde sig hele aftenen og først på natten.
TIRSDAG
Om morgenen og om formiddagen er stemningen meget lidenskabelig, da Månen er i harmoni til den intense Pluto. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er Månen i harmoni med Merkur (kommunikation), hvilket gør disse timer til ugens mest optimale periode for kommunikation set i lyset af det stadig virksomme Merkur/Pluto-aspekt. Aftenen kan dog godt bringe nogle skuffelser, når Månen går i spænding til Saturn.
ONSDAG
Kl. 7.43 går Månen ind i Vædderen, så det bliver lettere at udtrykke sig på en mere direkte og ligefrem fysisk måde de næste par dage. Sidst på eftermiddagen og det meste af aftenen kan der godt opstå en lidt hidsig stemning og nogle kan overreagere på selv den mindste lille bagatel, når Månen er i spænding til aggressionsplaneten Mars.
TORSDAG
Om formiddagen til langt ud på eftermiddagen kan der godt opstå en ubehagelig stemning, når Månen (følelser) er i spænding til Pluto (fortrængninger), hvilket især kan ramme dem med fortrængte følelser. Aftenen er fritaget for det meste af virkningen fra Måne/Pluto-spændingen og derfor noget mere velegnet til selskabelige begivenheder set i lyset af morgendagens stabiliserende Venus/Saturn-aspekt, som giver de kommende dage et alvorspræg i alle menneskelige relationer. Læs evt. indledning.
FREDAG
Kl. 10.46 går Månen ind i det sanselige Tyrens tegn og giver en sansemæssig optimal stemning for at følgende aspekter kan komme til optimal udfoldelse: Venus (værdier, kærlighed) og Solen (projekter) er i harmonisk aspekt til henholdsvis Saturn (struktur) og Neptun (kunst). Samtidig er Venus i tiltagende spænding til Uranus (nytænkning), hvilket giver en weekend med plads til det eksperimenterende og utraditionelle inden for både kunst (Neptun), æstetik og sociale relationer (Venus i Vægten) med mulighed for at disse nye originale (Uranus) tiltag kan blive manifesteret (Saturn) på længere sigt.
LØRDAG
Der er en særlig følsom og modtagelig stemning fra de tidligste morgentimer indtil kl. ca. 10 om formiddagen hvor Månen er i harmoni med Neptun og samtidig i spænding til Solen – det er nemlig fuldmåne kl. 6.23 om morgenen, hvilket har en følelsesmæssigt set højspændt indflydelse på hele weekenden. Hele eftermiddagen er også meget intens, da Månen er i harmoni med Pluto. Venus er i dag i eksakt spænding til Uranus, hvilket giver en stor lyst til at prøve noget nyt inden for både værdier (økonomi) og menneskelige relationer, men Saturn (begrænsninger) vil med sine harmoniske aspekter til både Venus og Uranus sørge for at stabilisere løjerne, og at tingene ikke eskalerer og løber alt for meget over gevind.
SØNDAG
Det kan godt være lidt svært at kommunikere i formiddagstimerne, når Månen er i spænding til Merkur. Lysten til at kommunikere fejler ellers ikke noget fra kl. 11.26, når Månen forlader det sanselige Tyrens tegn og går ind i det snakkesalige Tvillingernes tegn. Om aftenen kl. 20.19 går Merkur ind Skytten og giver noget mere humor og slagfærdighed i kommunikationen de næste godt to måneder.
Det frie Catalonien?
Fredag den 27. oktober midt på eftermiddagen bliver et tidspunkt, de fleste catalonere vil have i deres erindring, så længe de lever. Her blev Catalonien erklæret selvstændigt og løsrevet fra Spanien. Men hvordan ser det astrologisk ud?
Månen gik netop på dette tidspunkt ind i oprørs- og frihedstegnet Vandbæreren, og det samme med AC. Der var bare lige det ved det hele, at begge dele var i spænding til Sol/Jupiter-konjunktionen i Skorpionen i 9. hus. Derfor kan man forvente en lang og sej kamp. Dette ville man også kunne, hvis man havde fulgt det astrologiske råd om at løsrive sig i to eller flere omgange med års mellemrum, lidt i stil med de to norditalienske provinser, Lombardiet og Veneto, som ønsker mere selvbestemmelse.
Den ”store model” er meget vanskelig at få Spanien til at sluge, og der vil blive rigtig meget ballade, hvor en del måske kunne have været undgået gennem en blødere løsning i flere omgange.
Denne løsning er måske forpasset nu, men jeg vil tro, at man alligevel ender med en løsning, hvor der kommer mere selvbestemmelse. Nu kommer der blot til at komme en længere og sejere proces ud af det.
Kommunalvalget
Vi har bedt læserne om at sende borgmesterkandidater ind i deres kommune, og skrive deres fødselsdag og år. Så ser vi her på de muligheder, der er i forbindelse med at vinde eller genvinde borgmesterposten. Vi tager de første kommuner her:
Tårnby
Borgmesterkandidat Allan Andersen (S) afløser den mangeårige borgmester Zimino. Andersen har ikke alt for gode aspekter og kan vente en tilbagegang i forhold til forgængeren. Meget afhænger derfor af, hvordan den anden kandidats horoskop ser ud, og det ligner faktisk lidt Andersens, så det bliver et rimeligt tæt løb, hvor Andersen nok har en lille fordel på vægtskålen, når stemmerne er talt op og konstitueringen skal finde sted.
Holbæk
I Holbæk Kommune har borgmester Søren Kjærsgaard (V) siddet på posten siden 2009, hvor han fik støtte fra alle partier, undtagen S. Vi har desværre ikke eventuelle modkandidaters data, men man kan også se en del udelukkende ud fra Kjærsgaards data for den 5.10.75.
Det ser ikke godt ud, især fra 2018, som jo ligger ret tæt på. Så enten mister han posten, eller også går det helt af Pommern til med hans embedsførelse, hvor mistillid og personfnidder kan blive dagens orden. Han skal i øvrigt – på grund af Plutos spænding til Merkur – passe på korruption, økonomi- og skatteområdet. Jalousi er også en fare for ham.
Han får i så fald brug for sine evner som uddannet cand.jur. og selvstændig advokat. Han står til at få et ”Helvedes hus”, så skulle man coache Holbæks vælgere astrologisk, ville man sige, at de skulle se sig om efter en anden kandidat at stemme på. Han står til at gå ned i stemmetal, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at han lige når at blive valgt igen, men altså med store udfordringer for både ham selv og kommunen.
Og som sagt: Meget afhænger af, hvem han er oppe imod. Han kan måske håbe, at modparten også har spændinger og derfor gør det lettere for ham selv at blive genvalgt.
Bornholm
Klippeøen skulle efter sigende være præget af politisk uro i denne tid. Borgmester Winnie Grosbøll (16.9.76) har dog et ganske fornuftigt horoskop, så selv om vi ikke har de andre kandidater, så står hun i det mindste meget fint til et genvalg. Hendes progressive Sol står dog på Uranus og Måneknudeaksen, og dette KAN varsle overraskelser, hvor Grosbøll måske kunne finde på at trække sig og får større frihed (Uranus) i livet. Men jeg spår hende genvalgt.
Nykredit vil gerne børsnoteres, men…
Ifølge lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet vil en børsnotering af Nykredit være et forhold af national betydning, når og hvis et realkreditinstitut børsnoteres. Det kan koste danske firmaer og familier flere milliarder kroner. Den endelige beslutning skal træffes på et møde den 23. november i København. Her står Mars i spænding til Pluto, der indikerer, at store summer er i spil, og at noget katastrofalt kan være under opsejling. Astrologisk set kan sindene især bringes i kog, hvis beslutningen træffes først på dagen, hvor Månen er i spænding til Uranus, hvilket ofte får ting til at ske hurtigt og uden den fornødne tålmodighed. Spændinger har effekt i alle dagtimerne, men fordufter i løbet af aftenen. Pluto-spændinger er der til gengæld hele døgnet, så der vil blive en del turbulens, hvis det bliver vedtaget. Hvis det ikke sker, vil turbulensen mest være internt i organisationen, hvor der vil blive utilfredshed.
Hurra for Rutger Bregman – tænketank kan nedlægges
Rutger Bregman er hollandsk historiker, forfatter og journalist. Han har skrevet en særdeles bemærkelsesværdig bog, som lige er udkommet på dansk. Den hedder ”Utopia for realister”, og den kan købes i AstrologiHusets Boghandel: https://astrologi.dk/shop/utopia-for-realister-rutger-bregman/
Bregmans visioner ligger meget tæt på dem, der har været skrevet her på bloggen gennem tiden, og som stammer fra Tænketanken Mikro, som jeg stiftede for ca. fem år siden. Faktisk er der et så massivt sammenfald, at tænketanken kan nedlægges, hvad der også bør være enhver tænketanks fornemste opgave. Nu kan man så tænke den tanke (ha…) at nedlægge den eller begynde at udtænke detaljer om, hvordan borgerløn kan indføres.
I Bregmans bog mangler dog den væsentlige detalje med forslaget til forsøg med minisamfund, der samarbejder med økologiske landbrug. Dette ligger ude i fremtiden, men der kunne eventuelt – allerede fra starten af den borgerlønsaftale, som helt sikkert vil komme på et tidspunkt – tilknyttes en klausul, som kan kræve, at den enkelte borger indgår i et sådant forsøg på et senere tidspunkt – og at man er villig til at lade sig integrere i forsøget, hvis samfundet måtte have brug for det. Det er vigtigt at fremtidssikre kontrakterne mest muligt, så den fornødne stabilitet og holdbarhed tilvejebringes.
Bregman foreslår her at indføre borgerløn og en 15-timers arbejdsuge for alle. Dette vil fjerne fattigdom og meningsløse jobs. Han foreslår at indføre dette skridt for skridt, men slutresultatet kan være, at alle får borgerløn sammen med en 15 timers arbejdsuge. Man kører i Finland forsøg med borgerløn.
Her har Tænketanken Mikro foreslået, at det i første omgang kan ske ved at give alle, der ikke er i arbejde – herunder alle på overførselsindkomst mv. – borgerløn og love dem med 15 timers arbejde hver uge til gengæld. Ugen skal naturlig sammensættes efter individuelle behov.
Finansieringen giver nærmest sig selv, for det er en god investering for samfundet. Det vil give et samlet fald i udgifter på sundhedsområdet, kriminaliteten og børn af udsatte forældre vil klare sig bedre i skolen. Hele bureaukratiet i beskæftigelsessystemet kan afskaffes, og ledige bliver frisat fra at skulle igennem ørkesløse møder, kurser, virksomhedspraktikforløb og jobtilbud, der ofte ingen vegne fører hen.
Alle kommer i arbejde og får en livsnødvendig funktion. Faktisk kan det vise sig at være en overskudsgivende forretning og dermed en winwin-situation.
Om det fjerner incitamentet til at tage et ”rigtigt” arbejde”? Nej, tværtimod, i langt de fleste tilfælde. Mennesker er af natur kreative, og skaffer man dem et godt udgangspunkt, så sætter det en positiv spiral i gang.
Dette her er blot resultatet af en hurtig gennemlæsning, så skynd dig ned at købe dagens avis og bliv inspireret af Bregmans supervisioner – som bestemt ikke er ”superstitioner” (overtro, red.), men skinbarlige realiteter om ganske få årtier.
Som sagt står det i Politiken i dag, og det kan varmt anbefales at læse det omfattende indslag i debatsektionen. Bogen kan købes her:
https://astrologi.dk/shop/utopia-for-realister-rutger-bregman/
UGEHOROSKOP uge 44 – 2017 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Du kan vælge at sætte kærlighed og parforhold endnu mere i fokus, det bliver nemlig en dejlig uge, og er du single, kan der hurtigt blive lavet om på det. Det går godt på dit arbejde, hvor du kan få en masse fra hånden, hvis du fokusere. Du er også god og hurtig til at lærer nye ting.
PS: Tro på dig selv, der er ingen grund til lavt selvværd. |
TYR | Du nyder at få en snak med alle, du møder, og du har stor mulighed for at udvide dit netværk. Det går godt på jobbet og i det daglige generelt. Du har en god energi, og hvis du brænder for det, du laver, vil du ikke være til at slå ud af kurs. Der er også flirt i luften.
PS: Fokuser på det positive der sker. |
TVILLING | Denne uge bliver særdeles aktiv, men det er ikke dig, der sætter dagsordenen. Det passer dig dog fint, for du har ikke noget imod at slippe tøjlerne lidt og lade dig inspirere. Find en balance, så du også får tid til at dovne lidt, og samtidig få en god snak med dine kollegaer.
PS: Kast dig ud i spændende projekter. |
KREBS | Du kan med held starte på nye, kreative projekter. Det kræver dog, at du er opmærksom på at få afsluttet det, du allerede er begyndt på, så du får tiden til det nye. Arranger noget sjovt for familien. Det kan opstå gniderier, og det vil dræne dig, men et godt grin løsner op for meget.
PS: Tag dig en pause indimellem. |
LØVE | Hvis du har tænkt på at flytte, så kan du også med held få det til at ske nu. Det kan også være mindre projekter i din bolig, som gør en stor forskel. Det er vigtigt, at du er fleksibel i det daglige, især på dit arbejde. Der er beslutninger, der skal træffes, men det skal være sammen med andre.
PS: Nye, spændende ting vil fange din interesse. |
JOMFRU | Starten af ugen er god til at gøre en lille status. Hvad ønsker du fremover, og hvordan når du dertil. Tag en snak med familien og læg nogle fælles, fremtidige planer. Er du single er der kærlighed på vej, men det kræver, at du gør op med nogle af dine tidligere mønstre.
PS: Du når faktisk mere, når du har lidt travlt. |
VÆGT | Det kan knibe med tålmodigheden, du vil gerne have hurtige resultater, men det gør dig faktisk kun stresset. Du arbejder bedre, når du har ro omkring dig, og du selv tager tingene en ad gangen. Forkæl dig selv lidt, og brug tid med familien, eller få en snak med en god kollega, det giver overskud.
PS: Vent med nye projekter. |
SKORPION | Du har virkelig mange gode ressourcer, og du er samtidig meget imødekommende og social. Det bliver derfor en fantastisk uge, hvor du vil møde nye mennesker, og få meget ud af at arbejde sammen med andre. Du kan arbejde virkelig koncentreret og får hæld med alle dine projekter.
PS: Glem ikke kærligheden. |
SKYTTE | Der er mange gode tendenser, og du kan tage gode skridt mod dine mål. Det er dog vigtigt, at du lader projekter og ideer modnes, inden du kaster dig ud i dem. Nogle dage kan det knibe med motivationen, men det er kun fordi, du skal have lidt tid for dig selv, så du kan tænke.
PS: Hold pauser og sig ikke ja til alt. |
STENBUK | Hvor du før har været i tvivl, vil tingene nu blive mere klare. Du vil have held med at lægge nye, ambitiøse planer. Du er god til at arbejde sammen med andre, og en god snak vil inspirere og give dig nye ideer. Dine venner er være en god støtte, når du har brug for det.
PS: Find det positive i tingene. |
VANDBÆRER | Det bliver en uge fuld af spændende muligheder. Du kan få et spændende jobtilbud, eller som minimum inviteres til et jobinterview. Det bliver ikke en kedelig uge, der er mange interessante ting, du kan kaste dig over. Du vil sikkert bruge lidt flere penge end normalt, du fristes nemlig let.
PS: Tillad dig selv at dagdrømme lidt. |
FISK | Du nyder at være sammen med andre mennesker og opleve noget nyt og spændende. Arranger derfor et par udflugter, om ikke andet så til i weekenden. For at opnå de gode resultater, må du være struktureret og arbejde hård, heldigvis ligger det til dig, lige nu, og du vil derfor få succes.
PS: Vær udadvendt og imødekommende. |