Indhold:
Ugen, der kommer
Raket Madsen flugtforsøg
Hvem bliver overborgmester?
Coronaen – læserbrev
Efterlysning af bøger
Ny fantastisk bog om Jesus om den kvindelige visdom
Den medicinske seers guide til udrensning
Tilbud fra boghandel og antikvariat
Ugens humor
Ugen, der kommer
Nu kommer der mere lethed over tingene, selv om vi stadig er inde i en tungere periode, hvor vi er nødt til at lave selvransagelser og tage nogle afgørende beslutninger i vores liv. Den berygtede triplet er jo stadig aktiv i Stenbukken, og så er der ikke mange, der kommer let om ved tingene. Lettest ser det i i denne tid for dem, der har været i besiddelse af rettidig omhu og været proaktive. Hvis man på forhånd har bragt sig selv i en afklaret situation, går det meget nemmere.
Onsdag går både Merkur og Venus ind i Vægten og giver mange mulighed for at fokusere mere på harmoni og balance. Dog går Merkur så at sige baglæns ind i Vægten, da den er retrograd. Det kan går ud over kommunikationen, hvor mange vil gøre deres bedste, men det kan vise sig at være utilstrækkeligt alligevel.
Lørdag er Solen i spænding til Uranus, som kræver frihed – og får man ikke det, går man i aktion på barrikaderne og håber så at få sit behov for frihed dækket.
Søndag er den retrograde Merkur i karambolage med Saturn. Dette gør al kommunikation vanskelig og der kan mangle forståelse for andres argumenter – hvis man overhovedet er så heldig at være på talefod. Man tier stille, er tålmodig og tager sit ansvar uden at kny – og man klarer sine pligter, hvor sure de end måtte være. Hvis der ikke er kommet nye coronapåbud forinden, kan de komme omkring denne weekend. Saturn står for restriktioner og begrænsninger. Men da det gælder hele ugen, kommer der sikkert jævnt hen ad vejen nye anbefalinger og påbud.
MANDAG OG TIRSDAG
Ugen begynder med en masse harmoniske Måne-aspekter mandag og tirsdag. Om mandagen er der to af slagsen. Fra morgenstunden er Månen i harmoni med Solen, og det kan ikke være ret meget bedre, for det giver en følelse af helhed og harmoni på det følelsesmæssige plan. Eftermiddagen er præget af nytænkning og et behov hos mange for frihed og originalitet.
TIRSDAG
Tirsdag formiddag står Månen på Neptun, og så gælder det om at bruge sin fantasi og intuition, hvad enten man er på job eller ej. Eftermiddagen præges af Månens harmoni med Jupiter, som skaber humør, optimisme og glæde. Om aftenen er Månen i harmoni med Pluto, som giver dybde, intensitet og passion.
ONSDAG
Se indledningen. Kl. 9.45 går Månen ind i Vædderen og giver et aktivt følelsesliv, hvor der ikke stikkes noget ind under stolen. Dog er Månen i spænding til Venus denne formiddag, og det kan bevirke, at der ikke er tid til den hygge, mange egentlig har behov for.
TORSDAG
En meget aktiv og temperamentsfuld eftermiddag med Månen hen over Mars i Vædderen. Det kan gøre mange ret koleriske, så husk at tælle til 10…
FREDAG
Morgenen og næsten hele formiddagen er præget af Månens spænding til Pluto, og det giver ugens hårdeste dag. Følelserne kan komme op at køre, og mange føler ikke, at de kan tillade sig at udtrykke dem på grund af deres styrke og omfang. Mange fortrænger dem derfor – men så kan de eksplodere på et senere tidspunkt, så husk at få dem bearbejdet hen ad vejen. Det samme gælder på en måde om eftermiddagen, hvor mange dog har svært ved overhovedet at mærke sine følelser. Det hele går let op i pligter og ansvar i den fysiske verden.
LØRDAG
Se indledningen. Kl. 15.49 er der fuldmåne, og det giver et turbulent følelsesliv med mange udsving. Dette kan stresse ret mange, da Månen samtidig er i spænding til Uranus og det gør folk utålmodige med et meget stort frihedsbehov. For selv at få frihed, bliver man nødt til at give det til andre fuldt og helt. Ugens mest urolige dag, så det er da heldigt det er weekend, så færre bliver ekstra stressede. Det er en glimrende dag til udtænkning er nye tanker og beslutninger om fremtidige forandringer.
SØNDAG
Midt på dagen står Månen godt til Neptun og øger intuitionen og fantasien. Sidst på eftermiddagen står Månen flot til Jupiter, og så har mange lyst til at feste eller i det mindste have det sjovt. Men husk lige coronaen og dens anbefalinger. Om aftenen står Pluto godt til Månen og øger passionen og dybden.
Madsens fængslende flugt til plankeværket
Den 20.10 2020 kl. 10.20 flygtede Raket Madsen fra et fængsel med postnummeret 2620 (Albertslund). Vi har tidligere skrevet vittigt om året 2020, som kunne være ’tyvenes år’. Nu er det også mordernes – og dog!
Flugtforsøget kom kun på afstand af få hundrede meter fra fængslet, hvor Madsen iført håndjern blev bevogtet, men politiet sikrede sig, at han ikke var bevæbnet med hverken revolver eller bombebælte.
Astrologisk set var det en dårlig dag på trods af den fine talsymbolik. 12. hus er fængsler, og der stod Merkur (logistik). Huset har også med flugt at gøre, men planen var dårligt udtænkt, selv om det nok var den eneste måde, det kunne ske på, hvis der skulle være en mulighed for at slippe væk. Merkur stod i spænding til frihedsplaneten Uranus, så han nåede ikke væk, før anholdelsen. 12. hus står i Skorpionen, hvor Pluto hersker – og den er også med i en masse spændinger. Den naturlige hersker over 12. hus er Neptun, som står i eget tegn og er med i et T-kvadrat til Månen og Venus. Der er alt for mange indikationer på, at projektet vil mislykkes. Solen (selve projektet) er ydermere i spænding til den triplet, vi tidligere har skrevet så meget om.
Bedre held næste gang, Madsen! Nå nej, nu kommer han jo til et sted, der er endnu mere sikkert end Herstedvester.
Hvem bliver overborgmester?
Med den feminine Neptun i spil MÅ det bare blive en kvinde, der bliver ’overborgmoster’ i hovedstaden. Og for at beholde 117 års overborgmesterpost, bliver S nødt til at tage en fremtrædende kvinde til posten. Det kunne være en tidligere eller nuværende minister som Pernille Rosenkrantz-Theil eller Helle Thorning-Schmidt – eller måske Karen Hækkerup eller Sophie Hæstorph Andersen. Lad os se lidt på horoskoperne.
Rent astrologisk er de alle fire hver for sig et godt bud til posten. Dog kan Karen Hækkerup vise lidt usikkerhed, da hun skal i gang med Neptun i løbet af de næste par år. Hun er født samme dag som Dan Jørgensen, men ikke samme år, og det gør en stor forskel. Dan Jørgensen er hjemsøgt af meget stærke spændinger, som gør det svært for ham at manøvrere optimale i det politiske øhav. Karen Hækkerup har dog ikke rigtigt taget fat på Neptun endnu, så hun kan såmænd godt nå at blive udvalgt, men det bliver nok ved tanken. En af de helt oplagte muligheder er Pernille Rosenkrantz-Theil, der står foran et skifte i livet, da hun er født den 17. januar. Et sådant skiftet står alle der er født omkring 17. januar overfor, da de får Pluto på besøg i et par år, og der går aldrig helt stille af.
PRT har dog en uaspekteret Sol, så der vil være fremtidige udfordringer forbundet med et eventuelt karriereskift. HTS har et vildt flot horoskop de næste par år, hvor Pluto skal hen over månen, som står flot til Neptun (det feminine). Uranus (fremsyn, nye udfordringer) og Pluto (transformation). Månen står i hendes 6. hus, som står for arbejdet, så der er under alle omstændigheder lagt op til omskiftelighed på området. Dette giver HTS – hvis hun ellers selv er interesseret – et lille fortrin frem for de andre i det astrologisk set meget fine felt af kandidater. Men forspringet er så beskedent, at der ikke er noget, der er sikkert her – og så kan det jo også ske, at der kommer andre på tale – de vil dog astrologisk set få kamp til stregen af disse fire. Det er astrologisk set tale om små marginaler i favoritfeltet. Dette kunne fx være, at PRT står nærmere Enhedslisten, som jo er en meget stor gruppe i Borgerrepræsentationen.
Vi kommer tilbage, så snart der er nyt. Og i mellemtiden gør vi opmærksom på, at vi ikke aner, om de involverede er interesserede i posten – det er jo en væsentlig detalje.
En ny coronabølge?
En læser har skrevet og spurgt til, hvordan det kan være, at der nu er kommet en anden bølge, selv om det astrologisk set så ud til, at dette ikke ville ske.
Nu er vi så ifølge eksperterne i gang med den anden coronabølge, men det KUNNE måske være en forlængelse af den første bølge? Ander det ikke, men det er sådan set også ligegyldigt, for i næste uge er der kommet nye vejledninger om mundbind osv. – og de kommer til at gælde i en rum tid.
Jeg skrev for et par uger siden, at der kunne ske en opbremsning i antallet af nye smittede, men der blev kun tale om et par dages stagnation, så brød det løs igen. Jeg skrev dengang, at nationen måske ville begynde at tage det hele mere afslappet, hvilket også ville være naturligt med de Neptun-spændinger, der er i landets horoskop i disse tider. Og det er netop i nationens horoskop, at vi skal finde de overordnede tendenser for landet, bl.a. hvad angår coronakrisen. Der må drages den lære, at det ikke går at dykke ned i den enkelte uge og finde Neptuns aspekter der.
Da vaccine også har med Neptun at gøre, må vi leve med coronaens luner indtil der kommer en vaccine i løbet af næste år. I værste fald kan det blive i 2022. at vaccinen kommer, men jeg vil tro, at det bliver omkring maj 2021, hvor Neptun holder lidt pause i spændingerne i landets horoskop. Der er et lille ophold hen over sommeren, hvor Neptun-spændingen til AC/DC-aksen ikke er eksakt. Indtil da må vi være agtpågivende og slække på kravene, så økonomien ikke går helt i stå. Dette må vi så se det positive i, nemlig at flokimmuniteten så kommer i spil – men det er en hårfin balance, regeringen og befolkningen må udvise. Corona og Neptun er en meget lumpen kombination, selv om vi nok skal komme igennem denne nationale krise, hvor naturens kræfter spiller med musklerne og sender signaler til menneskeheden.
Jeg vil tro, at i det første kvartal for 2021 vil man kunne sætte termin på hvornår vaccinen er klar. Der er der tilpas mange Jupiter-aspekter, der trods alt kan tænde et håb. I den forbindelse er der nu grøde i energierne, det ses bl.a. i nedenstående link til et indlæg fra en professor ved Syddansk Universitet SDU, men se også videoen om tidligere forskning på området:
Her er link til videoen: https://youtu.be/8UvFhIFzaac
Efterlysninger
Vi mangler et enkelt eksemplar af Progressioner & transitter af Lejla Lindholm Christensen.
Astrologisk Håndbog 1 af Paul Mahler Dam
Mail gerne din pris til karl@astrologi.dk
Har du Horoskopet nr. 1/20 liggende, må du endelige ikke smide det ud, hvis du havde tænkt på dette. Vi køber det gerne af dig, da vi har fået makuleret stort set alle eksemplarer af dette nummer. Mail gerne til karl@astrologi.dk – vi afhenter gerne bladet.
Jesus og den kvindelige visdom
Hans Lyngsgaard
200 sider, kr.299,95
Borgen
I bogen begiver forfatteren Hans Lyngsgaard sig ud på sin tredje pilgrimsrejse – denne gang guidet af Jesus. Forfatteren besøger en række hellige steder i Israel – der hvor Jesus og hans disciple har vandret. Lyngsgaard gør dog opmærksom på at bogen ikke er et produkt af en enkelt rejse, men derimod baseret på flere vandringer.
Som altid er det en forunderlig rejse i kombination af det jordiske og det åndelige, krydret med en masse historiske fakta. Rejsen tager udgangspunkt i Hermonbjerget og senere vandrer Lyngsgaard sydpå langs Genesareth sø og videre langs Jordansfloden. Det er en strabadserende vandring hvor man som læser får man indblik i at det ikke altid er så ligetil at følge sin indre stemme. Flere gange kommer forfatteren på afveje på grund af sin egenvilje.
Undervejs på vandringen gennem det israelske landskab møder Lyngsgaard også sin tidligere guider Jomfru Maria og Johannes samt Maria Magdalena og mange andre bibelske personer.
Fantasi eller virkelighed? Det er selvfølgelig op til læseren selv at bedømme, men bogen er så velskrevet og inspirerende at man som læser selv får lyst til at tage vandrestøvlerne på og begive sig afsted mod Hermonbjerget.
Har man læst Lyngsgaards to tidligere pilgrimsbeskrivelser – Mariavejen og Johannesvejen – kan det anbefales at man også læser denne bog.
Får du lyst til at vide mere om forfatteren kan det anbefales at læse Aase Kjærgaards spændende artikel i Horoskopet nr. 2/2014. – Benja Frederiksen
https://astrologi.dk/shop/jesus-og-den-kvindelige-visdom-hans-lyngsgaard/
Den medicinske seers guide til udrensning
Anthony William
550 sider, kr.399,95
Borgen
Så er der igen en ny bog i den solide serie fra ’Den medicinske seer’. Forfatteren beskriver i denne mursten af en grundbog udrensning som et væsentligt redskab til at beskytte os selv, når det ellers sker på den rette måde. Bogen har samlet al viden og indsigt, og forfatteren gennemgår den kendte 3-6-9-udrensning, som findes i tre variationer. Han beskriver også udrensning af mikrober og tungmetaller, morgenudrensning og udrensning ved hjælp af monodiæt.
Forfatteren gennemgår årsagerne til over 200 symptomer og lidelser med en guide til de kosttilskud og doseringer, der kan føjes til udrensningen – meget brugbart og en håndbog i sig selv.
Som læser finder man ud af, hvad der er den rigtige diæt for én, og der serveres her 75 lækre opskrifter, der hjælper os til at komme igennem udrensning på bedste vis. Der er både vigtige påbud og forbud i processen. Han beskriver sin version af sandheden om den periodiske faste og mikrobiomets betydning, skjulte giftstoffer, tungmetaller, problematiske fødevarer og udrensning af vira samt sin viden om æg, mejeriprodukter, gluten, fiskeolie og koffein. Desuden kommer han ind på den spirituelle side af udrensningsprocessen. Et brag af en bog.
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/den-medicinske-seers-guide-til-undrensning-anthony-william/
NY VIDUNDERLIG BOG FRA TERESA THANING
Åbenbaringernes bog
Teresa Thanings nyeste bog er hendes tredje, og den er ganske enkelt en guldgrube af visdom, erfaring, indlevelse og faktuel viden. Den er uvurderlig og burde indgå som fast pensum på lægestudiet – eller gerne på et nyoprettet spirituelt fakultet på universitetet. Nå, det må nok vente en rum tid. I mellemtiden er der grund til at glæde sig. Bogen bibringer læseren en oplevelse af de sjældne. Teresa Thaning er yderst indsigtsfuld og har en særlig formidlingsevne, som er baseret på en viden, der må være opsamlet gennem et væld af inkarnationer. Eller måske er hun blot et dygtigt medium, der er god til at stikke sugerøret op i den store, kosmiske container og formidle tingene videre til os læsere.
Med denne bog slår TT bro mellem det fysiske og det ikke-fysiske plan. Den har al den viden, der skal til for at få et bedre – og dermed sundere – liv. Den kan læses igen og igen – og stadig formidle ny viden og oplevelse. Mellem linjerne får man en forståelse af, hvad livets substans er, og hvad der er meningen med det. Kort sagt bliver man glad i låget af læsningen, og så snart man har den i hånden, kan man mærke den gode energi.
Jeg mærkede straks bogens gode energi, da jeg hentede bogen den første dag i oktober. To af bøgerne blev straks taget fra – en til at ligge fast på mit natbord og et jomfrueligt eksemplar til boghylden. Så er der noget ved at være anmelder og boghandler – og at leve – Tak for oplevelsen!
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/bevidst-helbredelse-teresa-thaning/
Nye bøger fra boghandelen:
Theresa Thaning er clairvoyant og nu udkommer hendes tredje bog, glæd dig:
https://astrologi.dk/shop/bevidst-helbredelse-teresa-thaning/
Barbara Berger barsler også med en ny bog:
Https://astrologi.dk/shop/sunde-relationer-barbara-berber.dk
Ny bog – for første gang på dansk
MÅNEFASEASTROLOGI af Lars Thor Smith
Vi er stolte af at have udgivet Lars Thor Smiths bog om månefaseastrologi, da det er første gang, der udgives noget på dansk, der er så gennemgående, og som får månefaseastrologi til at fremstå som en selvstændig astrologisk disciplin. Man kan langt hen ad vejen tyde et horoskop udelukkende efter Månens faser. Og nu har denne disciplin fået sin første grundbog.
Normalt opdeler man Månens faser i fire dele. Men LTS opdeler dem i otte af slagsen. Desuden beskriver han hidtil upåagtede tolkningselementer såsom den progressive månefase og den sidste nymåne før fødslen. Bogen afsluttes med en udførlig gennemgang af Månen i alle stjernetegn og en særlig analyse af aspekter mellem Månen og Jupiter. Netop disse aspekter springes der let hen over ved ’normale’ tolkninger af horoskoper. Tak til Lars Thor Smith for det store arbejde, som bygger på mange års erfaring.
Se den her: https://astrologi.dk/shop/maanefaseastrologi-lars-thor-smith/
Se Jan Borregaards epokegørende værk her – alle tiders bog:
https://astrologi.dk/shop/kalendere-sommer-og-zonetider-i-hele-verden/
Ny bog fra AstrologiHusets Boghandel
Læge Charlotte Bech har skrevet en ny, meget fin bog, der hedder ’Klargør kroppen før graviditet’. Den bærer undertitlen ’10 naturlige trin til at få et sundere barn – også for mænd’. De 10 trin guider læseren igennem forkælelse til et stressfrit og kemifrit liv med frisk luft, rent vand og solskin. Også komfortabel motion, lækker mad og drikke, optimale kosttilskud, yoga, meditation, massage, kurophold, dufte, lys og musik. Alt dette finder de fleste først ud af omkring 40-års alderen – altså når det ofte er for sent.
https://astrologi.dk/shop/klargoer-kroppen/
Bogklubben
Vi har overtaget Forlaget Zosma og kan derfor tilbyde flere bøger til fabelagtige tilbud, bl.a. af de to fremtrædende astrologer, norske Per Henrik Gullfoss og danske Louise Kirseboms ’ Indvielse i astrologi’, som er nedsat til kr.99,00.
Af Gullfoss har vi tilbud på disse på norsk: Sjelens historie – en reise gennem mange liv og hvordan bli en suksess – suksess er din natur, gave og oppgave – begge bøger til kun kr.49,00 stk.
Desuden får du Lee Sannellas bog: Oplevelsen af kundalini til kun kr.49,00.
Du kan reservere bøgerne på karl@astrologi.dk
Alle tiders bog
Jan Borregaard
412 sider, indb., kr.399,00
Museum Astrologicum
Titlen er ikke det mindste misvisende. Det skulle da lige være brugen af ordet ’bog’. Det er nærmere en tabel, som er et nødvendigt værk for alle astrologer, især dem, der er interesseret i historien og i at udarbejde korrekte horoskoper for begivenheder, der går tilbage i tiden.
Der er tale om et monumentalt værk, som er det mest omfattende af sin art. Udgivelsen har krævet flere årtiers arbejdsindsats og fortjener derfor stor ros og anerkendelse. Forfatteren Jan Borregaard, der er kendt for mange væsentlige astrologiske udgivelser gennem tiden, har bedrevet en indsats af historiske dimensioner, også internationalt set.
Der er tale om både en bog og en tabel, som er et veritabelt overflødighedshorn af materiale, der formeligt strømmer brugerne i møde.
Ikke alene indeholder bogen de nødvendige zone- og sommertider gennem tiden for hele kloden. JB gennemgår også de anvendte kalendere gennem tiden og helt frem til nutiden, samt hvornår de enkelte lande skifter fra den julianske til den gregorianske tidsregning – en proces der kloden over strækker sig over flere hundrede år.
Til slut er er her en samlet opstilling over bogens indhold. Læg ikke mindst mærke til det sidste punkt, nemlig en transittabel (efemeride), der løber fra år 1700-2200. Man sparer altså også indkøb af dyre efemerider.
– Og til slut et tilbud til dig, der vil læse en artikel om Jan Borregaards store arbejde (bag om bogen). Send blot en mail til karl@astrologi.dk så sender vi link til artiklen.
Den første bog om emnet på dansk
En astrolog undersøger mord
af Barbara Hunt Watters
176 sider, stift bind, kr. 160,00
KRIMINALASTROLOGI er et forsømt område i den astrologiske litteratur. Mange astrologer har påpeget den gode brug af astrologien, som den kriminelle efterforskning kunne have. Denne bog er den første om emnet, og den udkommer her for første gang på dansk.
Bogen er forfattet ud fra den tese, at alle mennesker vil kunne dræbe i særlige situationer, så spørgsmålet er, hvordan man udpeger en morder. Bogen ser derfor nærmere på seks berømte eksempler på mennesker, der har myrdet flere mange, altså de såkaldte seriemordere. Herigennem søger forfatteren at finde ind til de astrologiske faktorer, der kan beskrive dem. Udkommer i september, men kan forudbestilles her, så du har den på udgivelsesdagen:
https://astrologi.dk/shop/en-astrolog-undersoeger-mord-barbara-hunt-watters/
Den nye 2021.kalender fra Louise Hay – smukkere end nogensinde
https://astrologi.dk/shop/louise-hay-calendar-2021-i-can-do-it/
Og her er Wayne Dyer kalenderen for 2021
https://astrologi.dk/shop/daily-inspiration-2021-from-dr-wayne-w-dyer/
Et brag af en 2021-tarotkalender – allerede nu!
Nu kan du bestille årets kalender/dagbog – for 2021!
Der er tale om en kunstkaldende med meget flotte illustrationer og lægning af tarotkort for hver enesket uge i året. Den kan også bruges som dagbog. Se den her: https://astrologi.dk/shop/tarotkalender/
Helt nye fantastiske orakelkort af Rebecca Campbell
De hedder Stjernesjæl Orakel – et sæt med 53 kort og guidebog på dansk!
Kortene er skabt til stjernesjæle, som har længsel efter at komme hjem. En stjernesjæl er en gammel sjæl med mange inkarnationer i bagagen. Er du en stjernesjæl og ønsker at finde hjem til din sjæl?
https://astrologi.dk/shop/stjernesjael-orakelkort-rebecca-campbell/
NYT- fantastisk bog om energimedicin!
Kroppens sprog – selvhealing med energimedicin
Ellen Meredith
297 sider, kr.299,95
Borgen
Endelig en bog på dansk om energimedicin, en sådan har manglet i flere år. Og så er der tilmed tale om en af de virkelig gode af slagsen. Den handler om at blive sin egen healer, hvor man lærer at kommunikere med sin krop ved at lytte til de subtile signaler, den hele tiden udsender for at fortælle os, hvordan den har det. Lytter vi ikke, taler kroppen højere og højere, til vi har forstået signalet. Da smerterne tiltager ved at blive overhørt, er det klogt at lytte efter de allerførste spæde signaler, så ved kroppen, at der sker noget, og forholder sig afventende for en stund. Man kan altså undgå lidelse ved så at sige at være på forkant og handle så tidligt som muligt.
Forfatteren lærer os dette subtile sprog at kende og giver læserne en dybere forståelse for kroppens budskaber. Hun præsenterer en række energiøvelser, visualiseringer og meditationer og introducerer desuden en proces, hun kalder for energidialog, som er fundamentet for, at healing kan finde sted. Bogen er en praktisk guide med illustrerede øvelser (tak), som alle kan lære, og som kan bruges af alle.
https://astrologi.dk/shop/kroppens-sprog-ellen-meredith/
Astrologiens teknik og etik
af Roelf Takens
368 sider, kr.290,00
Academia Astrologica
Stort format (23 x 15 cm)
ASTROLOGIENS TEKNIK OG ETIK har faghistorisk interesse som en af de første seriøse lærebøger om emnet på dansk. Dens tilgang er spirituel (esoterisk), og bogen giver desuden det mest omfattende billede af faget på dansk.
Ud over fire klassiske områder med de tolv tegn, planeter, aspekter og huse, så gives også fagets filosofiske baggrund. Dertil beskrives de mange muligheder for prognose og korrektion af fødselstid samt en række særlige anvendelser af faget. Herunder landes og byers astrologi.
Som noget særligt gennemgås Ascendantens forhold til udseende og væremåde, illustreret med ansigtstyper, tegnet af forfatteren. Endelig gives astrologiens kobling til frenologi og irisdiagnose med et længere afsnit om medicinsk astrologi.
Tegn fra oven – universets hemmelige sprog
Laura Lynne Jackson
341 sider, kr.299,95
Borgen
Denne bog handler om at forstå universets hemmelige sprog som en gave, alle har adgang til.
https://astrologi.dk/shop/tegn-fra-oven-laura-lynne-jackson/
Information fra AstrologiHuset
Vær opmærksom på, at årshoroskoperne for alle tegn ligger på www.astrologi.dk
Vedrørende telefoniske konsultationer er det muligt at bestille tid. Jeg indtaler det hele på en lydfil og sender den efterfølgende. Mail karl@astrologi.dk – så ringer jeg op og aftaler nærmere.
HUSK AT DU PÅ BLOGGEN kan se opdateringer af nye indslag i løbet af ugen – bare hvis du vil være helt opdateret.
HUSK også de gratis dagshoroskoper for alle tegn på www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper
Følg bloggen her: https://astrologi.dk/blog/
https://astrologi.dk/dagshoroskop/
Ugens humor
Nem-Halloween
I år er den praktiske side af Halloween ekstra nem, men hvorfor?
- Jo, for skeletterne vælter ud af skabene helt af sig selv – og det gælder overalt i samfundet, fra top til bund, fra øst til vest – Christiansborg, pressen, you name it.
Danmarksmesteren i mundbind – de binder os for hånd og mund
Der afholdes mesterskaber i virkelig mange ting, og næste år planlægger man det første Danmarksmesterskab i mundbind:
- Så kender jeg en, der er en så sikker mester, at han kan endda også kan blive verdensmester efterfølgende.
- Nå hvad kan han da med sit bind?
- Jo, han er så fanatisk med det, at han går med det om dagen, sover med det om natten – og tro mig. Han tager det ikke engang af, når han spiser.
- Det lyder som noget du binder mig på ærmet. Men det må da godt nok være træls at leve på den måde.
- Jo men det synes han ikke selv. Det er blevet en livsstil for ham, og som kan ganske rigtigt siger: Det slanker.
- Men hvordan hulen afholder man sådanne mesterskaber?
- Jo, man vejer simpelthen den mængde mad, som den enkelte deltager kan få ind gennem mundbindet.
- Det kan jo ikke været ret meget?
- Nej, det er også mest drikkelsen, det består af, men ror mig. Det er helt utroligt, hvad de dygtigste alligevel kan få igennem bindet. Nogle er endda begyndt at snyde ved at bruge en form for doping.
- Nå, hvad går det da ud på?
- De bruger bindemiddel.
- Hvor får det det fra?
- Fra sig selv, de fleste lider nemlig af moderbinding – og så genbruger de det blot som foderbinding…
- Aaarrrggghhh!