Uge 43 astrologisk set
INDHOLD
Ugen, der kommer
Den radikale rodebutik
England – Danmark i fodbold
Ny bog fra den medicinakse seer – anmeldelse
Ny bog fra Teresa Thaning
Andre bøger fra boghandel og antikvariat
Ugens humor
Kursus med astrolog Derek Seagrief i AstrologiHuset
Lørdag-søndag 31/10-1/11
Workshop ”Entry & Exit – Your Birth & Death Horoscope”
v/Derek Seagrief
Se artikel i Horoskopet nr. 4.2020
Yderligere oplysninger fås ved at skrive til derek@seagrief.com
Gratis dagshoroskoper for alle tegn: www.astrologi.dk – klik på dagshoroskoper.
Ugen, der kommer
Mandag er Mars i eksakt spænding til Jupiter og tager derfor spændingerne til Saturn og Pluto med i købet. Men nu ryger Mars i denne uge lidt væk fra spændingerne og aftager lidt i styrke efterhånden. Men den kommer tilbage igen, så det er kun en stakket frist. Til gengæld opfører Venus (penge, værdier) sig nærmest eksemplarisk, så det hjælper en del på tingene.
Tirsdag er Merkur i eksakt spænding til Uranus, og det giver mange et behov for frihed, oprør og originalitet. En lidt urolig uge, men ikke så slem som sidste uge, så opgøret hos De Radikale kan måske begynde at lægge sig lidt. Ugens mest urolige dag, hvor man ikke bør starte nye, større projekter op, hvis det kan undgås.
Onsdag står Venus godt til Pluto, og det er godt for økonomien og kærligheden/passionen.
Fredag kl. 00.59 går Solen ind i Skorpionen og giver en måned med passion og dybde og med en stærk vilje, men ikke specielt diplomatiske. Også generelt en urolig dag.
Lørdag står Venus godt til Saturn og stabiliserer økonomien og værdierne generelt. Husk at alle aspekterne mere eller mindre virker hele ugen.
Søndag er Solen og Merkur i eksakt konjunktion, hvilket fremmer kommunikationen og mange former for aftaler og møder.
MANDAG
Kl. 6.43 går Månen ind i Skytten og giver følelserne og humøret et løft mod mere glæde og optimisme. Se indledningen.
TIRSDAG
Midt på dagen og eftermiddagen præges af modstridende kræfter. Månen er i spænding til Neptun og kan medføre følelsesmæssigt kaos med misforståelser og forkerte signaler. Men da Månen næsten samtidig står godt til Mars, vil mange alligevel kunne navigere sig igennem forvirringen fra Neptun. Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Venus. Mange har derfor brug for ro og tryghed, men det bliver ikke til så meget som håbet, medmindre man satser bevidst derpå.
ONSDAG
Dagen begynder med helhed og harmoni på grund Månens gode aspekt til Solen. Kl. 8.44 går Månen ind i Stenbukken og giver mange et behov for følelsesmæssig stabilitet igennem ansvarlighed og forpligtelser. Om aftenen danner Månen en harmoni med kommunikationsplaneten Merkur, så snakken går livligt og nysgerrigheden er pænt stor. Der er mulighed for gode møder og aftaler. Se indledningen.
TORSDAG
Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til krigs- og aggressionsplaneten Mars, så temperamenterne kan let komme op at køre, medmindre man passer på. Heldigvis står Månen godt til den fredelige Neptun, og det lægger en dæmper på Mars-spændingen. Aftenen er præget af, at Månen passerer optimismens og glædens planet, den flyvske Jupiter, så mange får en god aften ud af det. En af ugens uroligste dage, hvor det er vigtigt at styre sit temperament. Selv når man synes, at man udtrykker sig ret diplomatisk, kan andre havde den stik modsatte mening.
FREDAG
Fra morgenstunden står Månen På Saturn set fra Jorden, og det giver kølige eller helt manglende følelser. Man kan møde kulde og fravær af omsorg – med mange krav og forventninger fra andre. Mange gør deres pligt og lægge følelserne til side. Kl. 14.17 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med behov for frihed til at gøre præcis som man vil. Eftermiddagen er generelt præget at følelsesmæssige udsving på grund af Månens spænding til Solen.
LØRDAG
Dagen starter urolig og lidt stressende på grund af Månens spænding til Uranus. Se indledningen.
SØNDAG
Se indledningen. Kl. 22.18 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for drømme, intuition og fantasi. Kunst og kreativitet er i højsædet. Mange har brug for ro i et par dage.
De Radi-gales rod-ebutik
Den er stadig gal hos De Radikale. Ikke alene med Rod, men også med Rohde. Men sjovt nok betyder ordet ’radikal’ jo også ’rod’. Selv om det er i en helt anden betydning. Der kommer af ordet radix, som vi også kender i astrologien. Et radixhoroskop er et fødselshoroskop, da det går tilbage til roden – til fødslen. Bliver partiet nu rykket op med rohde…?
Sofie Carsten Nielsen har besvær med at holde styr på tropperne i det radikale cirkus, hvis forestilling trækker fulde huse i denne tid. Det er heldig for SCN, at hendes Neptunspænding kun er i sin vorden, og at der også er gode momenter i hendes horoskop. Det vil sikkert gøre, at hun på søndags-gruppemødet vil komme ud af det uden at måtte gå af på grund af det kæmpe pres hun er udsat for. Men næste år kører denne Neptun-spænding løs, og det gør det ikke nemt for den nye radikale leder. Men jeg vil tro, at hun lige akkurat klarer skærene i første omgang. Vi mangler fødselstiden, som derfor kun er hypotetisk og derfor upålidelig.
Det samme gælder for Morten Østergaard, som jeg dog formoder må have AC i Skorpionen. Den progressive MC kan derfor stå på Pluto (som horoskophersker) i denne tid. Samtidig er den progressive AC i spænding til Månen i Fiske, og så er det ikke let at have kontrol med noget som helst, slet ikke følelserne.
Men håndteret på den optimale måde kan søndagsmødet godt resultere i en beslutning om at beslutning om at stå sammen i krisen. Men det er meget tvivlsomt, om Rohde og Auken – de to tilløbere – bliver i partiet. Det tyder på, at de forlader De radikale, men at resten af holdet står sammen i krisens stund.
Danmark slår England første gang i årtier
Danmark Vandt 0-1 på Wembley den 14. oktober 2020 med kampstart kl. 20.45. Jeg skrev, at det var en næsten umulig opgave at forudsige resultatet. Dels var det jo under coronaen og uden tilskuere, hvilket gav en fordel til danskerne, som jeg helt glemte at tage med. Astrologisk var der tale om et ekstremt horoskop i en ekstrem uge med voldsomme spændinger, som i øvrigt præger hele den engelske nation – ikke mindst Brexit-forhandlingerne, som lige nu er i hårdknude på grund af Boris Johnson underlige håndtering.
Astrologisk set plejer både harmonier og spændinger til AC at vedrøre begge hold, for hvis fx Månen (som i denne kamp) er i kvadrat til AC, så er den det også til DC. Men det er i bagklogskabens klare lys helt indlysende, at hele hjemmebanefordelen helt kan ryge på et tomt stadion. Det må jeg lige huske. Danmark var heldige med straffesparket, som de fleste mener slet ikke var der, Kort efter dette straffe havde englænderne fået Maguire udvist, og det blev kampafgørende i en overraskende og uforudsigelig forestilling, som man astrologisk set dog kan lære meget af. Ikke mindst, at da AC går ind i Krebsen (Månens tegn) kl. 21.10, kan det faktisk i en sådan situation være en hjælp for udeholdet.
Den medicinske seers guide til udrensning
Anthony William
550 sider, kr.399,95
Borgen
Så er der igen en ny bog i den solide serie fra ’Den medicinske seer’. Forfatteren beskriver i denne mursten af en grundbog udrensning som et væsentligt redskab til at beskytte os selv, når det ellers sker på den rette måde. Bogen har samlet al viden og indsigt, og forfatteren gennemgår den kendte 3-6-9-udrensning, som findes i tre variationer. Han beskriver også udrensning af mikrober og tungmetaller, morgenudrensning og udrensning ved hjælp af monodiæt.
Forfatteren gennemgår årsagerne til over 200 symptomer og lidelser med en guide til de kosttilskud og doseringer, der kan føjes til udrensningen – meget brugbart og en håndbog i sig selv.
Som læser finder man ud af, hvad der er den rigtige diæt for én, og der serveres her 75 lækre opskrifter, der hjælper os til at komme igennem udrensning på bedste vis. Der er både vigtige påbud og forbud i processen. Han beskriver sin version af sandheden om den periodiske faste og mikrobiomets betydning, skjulte giftstoffer, tungmetaller, problematiske fødevarer og udrensning af vira samt sin viden om æg, mejeriprodukter, gluten, fiskeolie og koffein. Desuden kommer han ind på den spirituelle side af udrensningsprocessen. Et brag af en bog.
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/den-medicinske-seers-guide-til-undrensning-anthony-william/
NY VIDUNDERLIG BOG FRA TERESA THANING
Åbenbaringernes bog
Teresa Thanings nyeste bog er hendes tredje, og den er ganske enkelt en guldgrube af visdom, erfaring, indlevelse og faktuel viden. Den er uvurderlig og burde indgå som fast pensum på lægestudiet – eller gerne på et nyoprettet spirituelt fakultet på universitetet. Nå, det må nok vente en rum tid. I mellemtiden er der grund til at glæde sig. Bogen bibringer læseren en oplevelse af de sjældne. Teresa Thaning er yderst indsigtsfuld og har en særlig formidlingsevne, som er baseret på en viden, der må være opsamlet gennem et væld af inkarnationer. Eller måske er hun blot et dygtigt medium, der er god til at stikke sugerøret op i den store, kosmiske container og formidle tingene videre til os læsere.
Med denne bog slår TT bro mellem det fysiske og det ikke-fysiske plan. Den har al den viden, der skal til for at få et bedre – og dermed sundere – liv. Den kan læses igen og igen – og stadig formidle ny viden og oplevelse. Mellem linjerne får man en forståelse af, hvad livets substans er, og hvad der er meningen med det. Kort sagt bliver man glad i låget af læsningen, og så snart man har den i hånden, kan man mærke den gode energi.
Jeg mærkede straks bogens gode energi, da jeg hentede bogen den første dag i oktober. To af bøgerne blev straks taget fra – en til at ligge fast på mit natbord og et jomfrueligt eksemplar til boghylden. Så er der noget ved at være anmelder og boghandler – og at leve – Tak for oplevelsen!
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/bevidst-helbredelse-teresa-thaning/
Nye bøger fra boghandelen:
Theresa Thaning er clairvoyant og nu udkommer hendes tredje bog, glæd dig:
https://astrologi.dk/shop/bevidst-helbredelse-teresa-thaning/
Barbara Berger barsler også med en ny bog:
Https://astrologi.dk/shop/sunde-relationer-barbara-berber.dk
Ny bog – for første gang på dansk
MÅNEFASEASTROLOGI af Lars Thor Smith
Vi er stolte af at have udgivet Lars Thor Smiths bog om månefaseastrologi, da det er første gang, der udgives noget på dansk, der er så gennemgående, og som får månefaseastrologi til at fremstå som en selvstændig astrologisk disciplin. Man kan langt hen ad vejen tyde et horoskop udelukkende efter Månens faser. Og nu har denne disciplin fået sin første grundbog.
Normalt opdeler man Månens faser i fire dele. Men LTS opdeler dem i otte af slagsen. Desuden beskriver han hidtil upåagtede tolkningselementer såsom den progressive månefase og den sidste nymåne før fødslen. Bogen afsluttes med en udførlig gennemgang af Månen i alle stjernetegn og en særlig analyse af aspekter mellem Månen og Jupiter. Netop disse aspekter springes der let hen over ved ’normale’ tolkninger af horoskoper. Tak til Lars Thor Smith for det store arbejde, som bygger på mange års erfaring.
Se den her: https://astrologi.dk/shop/maanefaseastrologi-lars-thor-smith/
Se Jan Borregaards epokegørende værk her – alle tiders bog:
https://astrologi.dk/shop/kalendere-sommer-og-zonetider-i-hele-verden/
Ny bog fra AstrologiHusets Boghandel
Læge Charlotte Bech har skrevet en ny, meget fin bog, der hedder ’Klargør kroppen før graviditet’. Den bærer undertitlen ’10 naturlige trin til at få et sundere barn – også for mænd’. De 10 trin guider læseren igennem forkælelse til et stressfrit og kemifrit liv med frisk luft, rent vand og solskin. Også komfortabel motion, lækker mad og drikke, optimale kosttilskud, yoga, meditation, massage, kurophold, dufte, lys og musik. Alt dette finder de fleste først ud af omkring 40-års alderen – altså når det ofte er for sent.
https://astrologi.dk/shop/klargoer-kroppen/
Bogklubben
Vi har overtaget Forlaget Zosma og kan derfor tilbyde flere bøger til fabelagtige tilbud, bl.a. af de to fremtrædende astrologer, norske Per Henrik Gullfoss og danske Louise Kirseboms ’ Indvielse i astrologi’, som er nedsat til kr.99,00.
Af Gullfoss har vi tilbud på disse på norsk: Sjelens historie – en reise gennem mange liv og hvordan bli en suksess – suksess er din natur, gave og oppgave – begge bøger til kun kr.49,00 stk.
Desuden får du Lee Sannellas bog: Oplevelsen af kundalini til kun kr.49,00.
Du kan reservere bøgerne på karl@astrologi.dk
Alle tiders bog
Jan Borregaard
412 sider, indb., kr.399,00
Museum Astrologicum
Titlen er ikke det mindste misvisende. Det skulle da lige være brugen af ordet ’bog’. Det er nærmere en tabel, som er et nødvendigt værk for alle astrologer, især dem, der er interesseret i historien og i at udarbejde korrekte horoskoper for begivenheder, der går tilbage i tiden.
Der er tale om et monumentalt værk, som er det mest omfattende af sin art. Udgivelsen har krævet flere årtiers arbejdsindsats og fortjener derfor stor ros og anerkendelse. Forfatteren Jan Borregaard, der er kendt for mange væsentlige astrologiske udgivelser gennem tiden, har bedrevet en indsats af historiske dimensioner, også internationalt set.
Der er tale om både en bog og en tabel, som er et veritabelt overflødighedshorn af materiale, der formeligt strømmer brugerne i møde.
Ikke alene indeholder bogen de nødvendige zone- og sommertider gennem tiden for hele kloden. JB gennemgår også de anvendte kalendere gennem tiden og helt frem til nutiden, samt hvornår de enkelte lande skifter fra den julianske til den gregorianske tidsregning – en proces der kloden over strækker sig over flere hundrede år.
Til slut er er her en samlet opstilling over bogens indhold. Læg ikke mindst mærke til det sidste punkt, nemlig en transittabel (efemeride), der løber fra år 1700-2200. Man sparer altså også indkøb af dyre efemerider.
– Og til slut et tilbud til dig, der vil læse en artikel om Jan Borregaards store arbejde (bag om bogen). Send blot en mail til karl@astrologi.dk så sender vi link til artiklen.
Den første bog om emnet på dansk
En astrolog undersøger mord
af Barbara Hunt Watters
176 sider, stift bind, kr. 160,00
KRIMINALASTROLOGI er et forsømt område i den astrologiske litteratur. Mange astrologer har påpeget den gode brug af astrologien, som den kriminelle efterforskning kunne have. Denne bog er den første om emnet, og den udkommer her for første gang på dansk.
Bogen er forfattet ud fra den tese, at alle mennesker vil kunne dræbe i særlige situationer, så spørgsmålet er, hvordan man udpeger en morder. Bogen ser derfor nærmere på seks berømte eksempler på mennesker, der har myrdet flere mange, altså de såkaldte seriemordere. Herigennem søger forfatteren at finde ind til de astrologiske faktorer, der kan beskrive dem. Udkommer i september, men kan forudbestilles her, så du har den på udgivelsesdagen:
https://astrologi.dk/shop/en-astrolog-undersoeger-mord-barbara-hunt-watters/
Den nye 2021.kalender fra Louise Hay – smukkere end nogensinde
https://astrologi.dk/shop/louise-hay-calendar-2021-i-can-do-it/
Og her er Wayne Dyer kalenderen for 2021
https://astrologi.dk/shop/daily-inspiration-2021-from-dr-wayne-w-dyer/
Et brag af en 2021-tarotkalender – allerede nu!
Nu kan du bestille årets kalender/dagbog – for 2021!
Der er tale om en kunstkaldende med meget flotte illustrationer og lægning af tarotkort for hver enesket uge i året. Den kan også bruges som dagbog. Se den her: https://astrologi.dk/shop/tarotkalender/
Helt nye fantastiske orakelkort af Rebecca Campbell
De hedder Stjernesjæl Orakel – et sæt med 53 kort og guidebog på dansk!
Kortene er skabt til stjernesjæle, som har længsel efter at komme hjem. En stjernesjæl er en gammel sjæl med mange inkarnationer i bagagen. Er du en stjernesjæl og ønsker at finde hjem til din sjæl?
https://astrologi.dk/shop/stjernesjael-orakelkort-rebecca-campbell/
NYT- fantastisk bog om energimedicin!
Kroppens sprog – selvhealing med energimedicin
Ellen Meredith
297 sider, kr.299,95
Borgen
Endelig en bog på dansk om energimedicin, en sådan har manglet i flere år. Og så er der tilmed tale om en af de virkelig gode af slagsen. Den handler om at blive sin egen healer, hvor man lærer at kommunikere med sin krop ved at lytte til de subtile signaler, den hele tiden udsender for at fortælle os, hvordan den har det. Lytter vi ikke, taler kroppen højere og højere, til vi har forstået signalet. Da smerterne tiltager ved at blive overhørt, er det klogt at lytte efter de allerførste spæde signaler, så ved kroppen, at der sker noget, og forholder sig afventende for en stund. Man kan altså undgå lidelse ved så at sige at være på forkant og handle så tidligt som muligt.
Forfatteren lærer os dette subtile sprog at kende og giver læserne en dybere forståelse for kroppens budskaber. Hun præsenterer en række energiøvelser, visualiseringer og meditationer og introducerer desuden en proces, hun kalder for energidialog, som er fundamentet for, at healing kan finde sted. Bogen er en praktisk guide med illustrerede øvelser (tak), som alle kan lære, og som kan bruges af alle.
https://astrologi.dk/shop/kroppens-sprog-ellen-meredith/
Astrologiens teknik og etik
af Roelf Takens
368 sider, kr.290,00
Academia Astrologica
Stort format (23 x 15 cm)
ASTROLOGIENS TEKNIK OG ETIK har faghistorisk interesse som en af de første seriøse lærebøger om emnet på dansk. Dens tilgang er spirituel (esoterisk), og bogen giver desuden det mest omfattende billede af faget på dansk.
Ud over fire klassiske områder med de tolv tegn, planeter, aspekter og huse, så gives også fagets filosofiske baggrund. Dertil beskrives de mange muligheder for prognose og korrektion af fødselstid samt en række særlige anvendelser af faget. Herunder landes og byers astrologi.
Som noget særligt gennemgås Ascendantens forhold til udseende og væremåde, illustreret med ansigtstyper, tegnet af forfatteren. Endelig gives astrologiens kobling til frenologi og irisdiagnose med et længere afsnit om medicinsk astrologi.
Nye engelske kort
Vi har fået ca. 50 nye kort på engelsk på Shoppen, herunder også tarotkort, så tag en tur forbi www.astrologi.dk og klik på Shoppen, hvor du finder disse nye kort og et væld af andre tilbud inden for kort, bøger, figurer osv. Se dem på www.astrologi.dk
Tegn fra oven – universets hemmelige sprog
Laura Lynne Jackson
341 sider, kr.299,95
Borgen
Denne bog handler om at forstå universets hemmelige sprog som en gave, alle har adgang til.
https://astrologi.dk/shop/tegn-fra-oven-laura-lynne-jackson/
Information fra AstrologiHuset
Vær opmærksom på, at årshoroskoperne for alle tegn ligger på www.astrologi.dk
Vedrørende telefoniske konsultationer er det muligt at bestille tid. Jeg indtaler det hele på en lydfil og sender den efterfølgende. Mail karl@astrologi.dk – så ringer jeg op og aftaler nærmere.
HUSK AT DU PÅ BLOGGEN kan se opdateringer af nye indslag i løbet af ugen – bare hvis du vil være helt opdateret.
HUSK også de gratis dagshoroskoper for alle tegn på www.astrologi.dk – klik på Dagshoroskoper
Følg bloggen her: https://astrologi.dk/blog/
https://astrologi.dk/dagshoroskop/
Ugens humor
Hvad tror du, Morten Østergaard kommer til at lave efter sygemeldingen?
Det kan være svært at sige, men jeg er sikker på, at han ikke vil sidde på hænderne – men får hænderne fulde.
Altså mere end de ene han har haft gang i til nu?
Ja bestemt.
Nå, så ved jeg godt, hvilken branche, han skal gå efter.
Hvilken da?
Second Hand selvfølgelig
Nå ja, genialt, så FÅR han jo automatisk hænderne fulde, BEGGE to endda.
Ny forklaring
- Har du hørt, at Morten Østergaard er kommet med en ny forklaring på sine eskapader?
- Nej, fortæl!
- Jo, han siger, at han manglede en manual for, hvordan man opfører sig ved fester i partiet.
- Nå, den er da ellers meget god, for en manuel er jo en HÅNDbog!
- Ha, den var god. Så kan den bog, der helt sikkert også kommer om eskapaderne vel også passende kaldes en håndbog?
- Lige præcis!
De diktatorer, altså
- Hvad er det værste aspekt, men kan have i et horoskop, hvis man bliver inviTEret til te hos Putin?
- Et T-kvadrat, naturligvis!
- Det må Navalnyi så have haft, siden han ikke Teede sig ordentligt i Putins øjne.
- Men hvordan pokker får Putin tid til at holde øje med alle disse krænkere af diktatorfreden?
- Jo du, han har øjne, der er så store som tekopper! Og er de ikke store nok i det enkelte tilfælde, så bruger han bare sit te-leskop.