INDHOLD:
Emnet sport er undtagelsesvis med i dette ugebrev, beklager
Astrologimagasinet HOROSKOPET er nu ude, både hos abonnenter og i kiosker
Det bedste nummer af HOROSKOPET nogensinde
Næsten-fribilletter til messen i Øksne Hallen
Messen I Øksne Hallen – vi er med igen med ny clairvoyant: Helle N
Antikvariatet: 50 kroners marked
Manden, der så lyse: Ny fantastisk bog – bestil på www.astrologi.dk
Jaguar i kroppen: Ny fantastisk bog
Ugen, der kommer
Registreringsafgifterne, av min bare
Letbanen i Århus – uha
Det tyske valg – som forudsagt
Manden, der reddede verden er død
Formel 1
Kevin Magnussen og Grosjean
Caroline Wozniacki har vundet, men desværre kun WTA
AGF – en besat klub?
Ugens humor
Ugehoroskoper for alle tegn
- På grund af bøvl med word-programmet har jeg ikke kunne flytte indslagene om sport over til bloggen direkte. Hører du til dem, der ikke ønsker at læse om dette emne, beder jeg dig springe de to indslag over. Beklager.
AstrologiMagasinet HOROSKOPET er nu omdelt
Fra og med dette nummer er Bladkompagniet fast omdeler på bladet, og det ser på tilbagemeldinger ud til, at alle numre nu er omdelt meget hurtigt.
Har du mod forventning ikke fået dit blad endnu, send gerne en mail om dette.
Læs mere om bladets indhold her – husk at scrolle:
https://astrologi.dk/wp-admin/post-new.php
Det nye nummer af HOROSKOPET – NYT KONCEPT
Det bedste nummer nogensinde
Astrologimagasinet HOROSKOPET har fået nyt layout og indhold – og vil få yderligere ændringer over de næste par numre. Vi har bl.a. indført en hel sektion på 16 sider, der befinder sig i midten og er lige til at tage ud og lægge på natbordet. Sektionen går under navnet AstroLight. Den indeholder dag-til-dag-horoskoperne af John Finding, aktivitetsliste, sundhed samt artikler om kendte og kongehuset.
Målet er – ud over nyt layout med mere luft og større skrift – at gøre bladet mere læsevenligt. Det vil sige, at vi stræber efter, at bladet kan læses af alle, både fagfolk og lægfolk, og at enkelte artikler bliver bearbejdet mere i den retning. Enkelte decideret faglige artikler bliver mærket med tydelige stjerner (3 stjerner), der fortæller, at nu kommer der en faglig – og dermed krævende – artikel. Men der bliver kun tale om ganske få på årsbasis.
Fornyelserne består i, at Rigets tilstand får følge af en international sektion, vi kalder for Rigernes tilstand om fx EU, USA og Nordkorea – kort sagt: verdens brændpunkter.
I dette nyeste nummer finder du – den meget roste – sidste del af serien om Pluto, som i øvrigt på lærerig vis gennemsyrer hele bladet. Pluto er den mindste planet, men med den største virkning.
Vi bringer en artikel om bogen ”Den lille prins”, eventyret for både børn og voksne, og du kan læse om forfatterens liv og horoskop. Exupéry – forfatteren – blev formentlig skudt ned af tyskerne under krigen i 1944, og hans fly blev først fundet præcis 60 år senere.
Elvis Presleys horoskop gennemgås med fokus på storhed og fald – og Plutos indflydelse på dette.
Astrologisk Detektivbureau bringer via Claus Due en artikel om mordet på Emilie Meng. Claus har begået flere andre artikler, hvor han bl.a. stiller spørgsmålet, om planeterne kan skabe mordere.
Aase Kærgaard har skrevet en artikel om Venus – Jordens søster, og der er en længere artikel om kropsudsmykninger astrologisk set, med eksempler som Mascha Vang og Sanne Salomonsen. Artiklen bærer overskriften: Den perfekte krop.
Vil du se smagsprøverne på det nye nummer, er linket her:
https://astrologi.dk/wp-content/uploads/2016/10/4-2017smagspr%C3%B8ve-5.pdf
Næsten-fribilletter til messen i Øksnehallen 29.9.-1.10
Hvis du vil have tilsendt næsten-fribilletter til messen til kun 20 kr., der betales ved indgangen, så send en frankeret svarkuvert til os hurtigst muligt. AstrologiHuset, Teglværksgade 37.4.th, 2100 København Ø.
Du kan også gå ind på vores hjemmeside og se under smagsprøven på Astrologimagasinet HOROSKOPET her:
https://astrologi.dk/wp-content/uploads/2016/10/4-2017smagspr%C3%B8ve-5.pdf
Her scroller du frem til side 39 og printer denne side ud og klipper annoncen ud, så slipper du for besværet med svarkuverten.
Messen i Øksne Hallen – med vores nye clairvoyante, Helle N
Vi er igen med på den spændende messe, hvor vi har prøvebehandlinger i astrologi, håndlæsning og clairvoyance, også med aurategning af Helle N, der besøger os alle dagene på standen. Nogle vil kende Helle fra platformsarrangementet i AstrologiHuset, hvor hun også havde klienter efterfølgende. Hun holder også foredrag under messen.
I lighed med sidste år er Teresa Thaning også med, men desværre kun om fredagen. Resten af besætningen er den samme om altid.
En prøvebehandling koster 200,00 kr., og vi har vores boghandel og shop med på messen og har igen i år en stor stand, der er beliggende lige midt i hallen, ca. 15 meter fra indgangen, når man går lige ud.
Her ser du det gode tilbud i 50-kroners markedet i Astrologisk Antikvariat:
https://astrologi.dk/wp-content/uploads/2017/09/Link-til-Antikvarisk-liste-11.09.17-2.pdf
Fantastisk ny bog fra Astrologisk Boghandel –
Kan købes her:
https://astrologi.dk/shop/manden-der-saa-lyset-anand-dilvar/
Anand Dilvar
Manden der så lyset
Original titel: El Esclavo
128 sider, DKK 149,95
Borgen
Anand Dilvar lander efter en ulykke i den situation situation hvor han er levende, men fanget i sin krop, der ikke kan bevæge sig eller i det hele taget kan give udtryk for noget som helst.
På hospitalet kan han høre og se alt der foregår omkring ham og mærke fx de slanger etc., som bliver lagt ind i ham for at han kan holdes i live. Hans tilstand er den vi kalder en GRØNTSAG. For os mennesker betyder det, at der ikke er nogen bevidsthed hos ’grøntsagen’.
I den tid han ligger dér, oplever han besøg af sin kæreste og sine forældre uden at kunne kommunikere med dem. Han får også besøg af en vejleder / skytsengel som kan tale med ham og viser ham, at vejen frem eller tilbage til livet handler om at give slip og overgive sig.
Hans kæreste fortæller ham ved et besøg, at hun er gravid og venter hans barn.
Det er i samme moment en sygeplejerske og læge skal bruge en organdonor til en anden patient. Og de aftaler, hvordan de kan lukke ned for de maskiner der holder ham i live, uden at alarmerne bliver aktiveret. Forfatteren hører det hele og kan beskrive følelser og træthed efterhånden, som der lukkes ned for de forskellige funktioner.
Hans største ønske er at komme til at se sit barn, men han indser, at han vil være død inden. Og han er afskåret fra besøg pga. det som lægen og sygeplejersken har gang i.
På mirakuløs vis er han alligevel i live længere end ”planlagt” og hans søster kommer med den nyfødte pige ind til ham. Han begynder her at kunne bevæge sig og række ud efter sin datter. Lægerne bliver tilkaldt og konstaterer, at han er kommet til bevidsthed og kan flyttes på en normal hospitalsstue og senere udskrives.
Og herfra er resten historie som man siger.
En bog om alt det der sker omkring os og som vi normalt ikke aner, når vi er meget syge. Det er en før førdøds-oplevelse, kan man sige. Og læren må være at vi aldrig skal give op – Gud kommer aldrig for sent.
Meget læseværdig – og udbytterig.
Ya’Acov Darling Khan
Jaguar i kroppen – sommerfugl i hjertet
280 sider – kr. 299,95
Bogen ’Jaguar i kroppen – sommerfugl i hjertet’ er en rejse med forfatteren til hans åndelige ståsted i dag som shaman.
Shamaner er de medicinmænd, som vi hører om hos de gamle kulturfolk, inkaer, mayaer, indianere og aboriginals for at nævne nogle. De findes hos de folk vi også kan kalde naturfolk, der lever i pagt med naturen og som vi civiliserede har en tendens til at ”sætte i bås” med ord som hokuspokus, voodoo eller heksekunster inkl. forbandelser.
Ved at læse bogen får læseren et levende indtryk af hvordan forfatterens åndelige udvikling er gået til shamanisme blandt andet belyst gennem personlige hændelser og fortællinger.
Tag selv med på den åndelige udviklingsrejse gennem læsningen.
For den der bliver inspireret til at lære mere om shamanisme, findes bogen (fra 1980) Shamanens vej af Michael Harner, der er antropolog og skriver om shamanisme ud fra en videnskabelig og kulturel vinkel.
Begge bøger – der supplerer hinanden – kan købes i Astrologihusets boghandel og webshop på: www.astrologi.dk – klikke på shoppen.
Ugen, der kommer (Den 25. september – 1. oktober)
af Morten Bruun
Sidste uges Mars/Neptun-spænding fortsætter i starten af denne uge med at svække handlekraft og drukne nye initiativer. Dette ændres i slutningen af ugen, når Mars (handlinger) aftager sin spænding til Neptun og samtidig går mod et tiltagende harmonisk aspekt til Pluto (vilje, intensitet), så der kommer en helt anderledes vilje og evne til rådighed til at gennemføre handlinger og tage nye initiativer i weekenden. Fredag og søndag modtager Månen dog ikke nogen aspekter, så det er lidt svært at opnå konkrete resultater i disse to dage. Samtidig følger Venus (kærlighed og værdier) i slutningen af ugen op med en ny spænding til Neptun (illusioner), hvilket gør at man har en tendens til at se værdier og potentielle partnere i en lidt drømmende og sværmerisk tilstand. Alt ser bedre og smukkere ud end det i virkeligheden er. Det er nemt at forføre og lade sig forføre i disse dage…. Med hensyn til evt. giftermål indgået i den kommende weekend er det vigtigt at parterne forventningsafstemmer meget nøje med hinanden, hvis ikke det skal ende i bristede forventninger og en hurtig skilsmisse.
Den flere uger lange spænding mellem ekspansionsplaneten Jupiter og frihedsplaneten Uranus vil peake i ugen, der kommer. Dette vil få alle verdens oprørs- og frihedsbevægelser til at nå nye højder. Man kan dog også på det personlige plan få lyst til at bryde ud af de vante omgivelser og prøve noget nyt, især hvis man er født i de sidste 3-4 dage af Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken eller hvis man har planeter stående i de sidste 3-4 grader i disse tegn. Da Saturn (grænser, myndigheder) afspænder Jupiter/Uranus-oppositionen med harmoniske aspekter er muligheden for at opnå større frihed og uafhængighed afhængig af et godt samarbejde med myndighederne (Saturn) og at man overholder de gældende regler og love (Jupiter), hvis løsrivelsesprocesserne skal lykkes.
Regionsvalget i Catalonien er planlagt til at blive afholdt den 1. oktober. Her skal catalanerne stemme om uafhængighed fra Spanien, men selv hvis det bliver et ’ja’ til uafhængighed, er det vigtigt, at catalanerne samarbejder med de spanske myndigheder og at afstemningen foregår efter landets regler og love, hvis det skal lykkes Catalonien at opnå uafhængighed fra Spanien. Catalanernes ønske om uafhængighed fra Spanien viser en stærk vilje til uafhængighed på grund af det nævnte viljestærke Mars/Pluto-aspekt i slutningen af ugen, hvor valget i Catalonien er planlagt til at blive afholdt. Men da Spanien er et af Europas yngste demokratier kan alene planen om at afholde et demokratisk valg udløse voldshandlinger, fordi viljen (Pluto) til større uafhængighed fra catalanernes side kan vække Spaniens gamle diktatur-gen og derfor blive mødt af modvilje og magtanvendelse (Mars/Pluto) fra de spanske myndigheders side. Da Månen (folket) på valgdagen er uaspekteret vil folket/catalanerne ikke få en endegyldig uafhængighed selv om valgresultatet bliver et flertal for uafhængighed. Det vil kræve yderligere forhandlinger med de spanske myndigheder, hvis de skal opnå uafhængighed.
Et andet eksempel på de globale løsrivelsesprocesser er de irakiske kurderes planer om at afholde valg i det nordøstlige Irak den 25. september om løsrivelse fra Irak. Dette ønske ser dog ud til at blive ved drømmen (Neptun), pga. den ovennævnte Mars/Neptun-spænding i starten af ugen og det faktum, at Irak ikke har en lang demokratisk tradition, hvilket gør løsrivelsesprocesserne vanskeligere uanset hvor stærke de astrologiske frihedsaspekter end er.
Uanset udfaldet af valgene om uafhængighed, vil de astrologiske frihedsaspekter sætte ekstra skub på løsrivelsesprocesserne i den kommende uge.
MANDAG
En optimistisk stemning fra morgenstunden med Månens entre i Skytten kl. 6.01. Stemningen fortsætter harmonisk til sidst på eftermiddagen og ud på aftenen, hvor der godt kan komme små krusninger på overfladen, uden at det behøver ødelægge det gode humør. Handlekraften er dog svækket i dag pga. at gårsdagens Mars/Neptun-spænding stadig virker i dag, hvilket svækker alle nye initiativer til at udføre praktiske handlinger med mindre man har en stærk idealistisk tro (Neptun) på at det kan lade sig gøre.
TIRSDAG
Handlekraften er stadig svækket pga. Mars/Neptun-spændingen samtidig med at følelserne fra morgenstunden ‘hænger uden på tøjet’ og skaber en lidt forvirret og lidt hidsig stemning, hvor tålmodighed er en (borgmester)dyd, fordi Månen er i spænding til både Neptun og Mars fra tidlig morgen til op ad formiddagen. Om eftermiddagen vender den gode optimistiske stemning langsomt tilbage.
ONSDAG
Fra om morgenen til op ad formiddagen er det lidt svært at sætte ord på det man føler pga. Måne/Merkur-spændingen kl. 8.10. Sidst på formiddagen og ud på eftermiddagen bliver atmosfæren dog så positiv og frihedsbetonet, at det bliver noget nemmere ‘at være sig selv’, når Månen går i harmonisk aspekt til både optimismeplaneten Jupiter og frihedsplaneten Uranus. Kl. 18.24 går Månen ind i det mere alvorlige Stenbukkens tegn og lægger en lille dæmper på stemningen.
TORSDAG
En særlig hyggelig og harmonisk stemning spreder sig hele eftermiddagen, når Månen er i harmoni med nydelsesplaneten Venus. Sidst på eftermiddagen og ud på aftenen bliver stemningen ekstra følsom og en lille smule drømmende uden at man af den grund mister jordforbindelsen, da Månen jo stadig befinder sig i jordtegnet Stenbukken. Og så er det i dag at Jupiter/Uranus-spændingen er eksakt og frihedstrangen kulminerer. Læs indledning.
FREDAG
Selv om gårsdagens stærke frihedsaspekt Jupiter/Uranus-spændingen også virker stærkt i dag og i øvrigt hele ugen og viljen til handling er stigende med det tiltagende Mars/Pluto-aspekt, så er det i dag svært at opnå resultater af den ene eller anden art i dag, fordi Månen går i tomgang i Stenbukken, dvs. at Månen ikke modtager eller udløser nogen aspekter til andre planeter. Morgendagens Venus/Neptun-spænding virker også stærkt i dag, så man har lidt svært ved at se realistisk på tingene/andre mennesker, både i forhold til kærlighedsanliggender og i forhold til værdier, investeringer og køb af luksusvarer.
LØRDAG
I dag er Venus/Neptun-spændingen eksakt, så drømmen og forventningen om den ideelle investering eller den ideelle partner er så stor i dag, at man kan risikere at blive bedraget og ført bag lyset. Giftermål og køb af aktier vil det være en god ide at udskyde i dag og de omkringliggende dage, hvis det skal blive vellykket. Månen går kl. 6.40 ind i Vandbæreren så dagen starter i en lidt lettere stemning end de foregående dage og samtidig er der gode kommunikationsmuligheder om morgenen, når Månen er i harmonisk aspekt til Merkur, der lige er kommet ind i det diplomatiske Vægtens tegn. Om aftenen er der en meget harmonisk stemning med Månens harmoniske aspekt til Solen.
SØNDAG
Månen modtager ikke nogen aspekter, så selv om viljen til handling er tårnhøj pga. af det næsten eksakte Mars/Pluto-aspekt er det svært at udføre sine handlinger med succes inden for en større helhed. Derfor er det vigtig at kende sit motiv (Pluto) for sine handlinger, ellers løber energien bare i forskellige retninger og intet bliver til noget.
Registreringsafgift – av, min bare
Min gamle bil skal snart udskiftes, og fredag eftermiddag i sidste uge (den 22.9.) var jeg ude for at bese andre muligheder for en ny (leasing) eller en brugt bil, gerne en elbil. Og i hvert fald en varebil denne gang.
Men det var ikke til at finde en sælger, og først dagen efter fandt jeg ud af, at der var indgået en aftale på Christiansborg mellem regeringen og DF. De fleste sælgere var sendt hjem på grund af krisen, og dem, der var tilbage, var ikke meget for at svare på spørgsmål. Hos Volkswagen på Amager havde de endda sendt hele erhvervsafdelingen hjem – så selv om jeg var blevet forelsket i en varebil til leasing til 1295 kr. mdl. – Jumpy.
Jeg fik nummeret på erhvervsafdelingen, der jo var taget hjem. Men de tog ikke telefonen, heller ikke hjemmefra, så den aftale er nu røget i vasken. Dem, der var i personbilsafdelingen anede intet om erhvervsbiler, sagde de i hvert fald, så det var bare too bad. Men altså i bedste overensstemmelse med horoskopet, der jo så blev næsten det samme om forligets horoskop. Goddag mand, økseskaft.
Forliget landede sådan, at langt de fleste biler bliver billigere – undtagen de helt små biler, som faktisk ER miljøvenlige, alene i kraft af deres størrelse, og ikke som DF udlægger det. Nemlig, at de ikke er så miljøvenlige som de større biler, som har flere finesser. Her siger DF, at de ikke alene har fokuseret på miljø, men også på sikkerhed. På den måde har de kunnet lægge stemmer til aftalen, som astrologisk set er noget fusk, der ikke holder i længden, når man tager de miljøvenlige briller på. Og nu bliver trængslerne og bilkøerne i byerne og på motorvejene endnu større.
Finansministeren kan ikke garantere, at alle danskere bliver fuldt kompenseret for den nye vejafgift, som regeringen og DF nu har indført for at finansiere lempelserne i registreringsafgifterne. Om et par år skal der betales for at køre på de danske veje, hvilket måske kan hjælpe lidt på trængslerne.
Nå, men hvad siger forligets horoskop? Jo, Neptun er hårdt spændt for, og den står for illusioner. Den er dog også visionær, men kun hvis den bliver anvendt i den retning, og det synes ikke at være tilfældet her, og resultatet er blevet noget indholdsløst makværk, som er meget lidt visionært. Ikke underligt, art de mest glade, er Liberal Alliance, som mener at de nu har fået den største sejr i partiets historie i hus- hvilket dog ikke siger ret meget. Dels er partiet kun 10 år gammelt, og dels har de aldrig tidligere fået en større sejr. Det måtte naturligvis fejres på behørig vis med god champagne.
Neptun er i spænding til hele tre planeter, nemlig Merkur (aftaler), Mars (energi, vilje) og Venus (penge, værdier). Uranus er i spænding til Måne/Jupiter-konjunktionen fra 2. til 8. hus (pengeaksen). Ansvarsplaneten står også svagt. Det mest harmoniske aspekt er Merkurs trigon til Pluto (skat, afgifter), og man må jo sige, at aftalen kom i hus. Det var dog ikke det kønneste forløb, vi har set. DF stod flere gange frem i pressen (Merkur) og forkyndte, at forhandlinger var gået helt i stå.
Pludselig var aftalen så indgået på et grundlag af tvivlsomt spin fra DF´s side. Nu kunne Thulesen Dahl række armene triumferende i vejret og kundgøre, at han havde skåret igennem og fået aftalen i hus, så bilmarkedet kunne ånde lettet op.
Neptun har også fået det til at se ud, som om bilsalget var gået helt i stå i længere tid. I virkeligheden var det kun ganske få måneder, men her skal man huske, at det var lige efter en periode, hvor bilsalget slog alle rekorder. Dels i 2017, men også i den første halvdel af 2017. Dette giver i sig selv mere forurening, som nu bliver endnu værre på trods af, at man hele tiden forbedrer bilerne på dette punkt.
Regeringen burede have sænket afgifterne på mest miljøvenlig biler, nemlig elbilerne, men dette skete ikke – og det var desværre ikke nogen overraskelse. Regeringer er vild med fossile brændstoffer, men tier klogeligt stille med det. De har i årevis smadret et gryende elbilmarked. I 2015 blev der solgt 4.605 elbiler i Danmark. I år er der indtil nu solgt 431 stk.!!! Forligspartierne kalder det visioNÆRT, men det er i stedet visioFJERNT.
Letbanen i Århus – en svær sag: uha!
Det er ikke let med alle disse spændinger til Neptun, som Morten Bruun også nævner det i ugens energier.
Både Merkur (kommunikation, trafik), Mars (energi) og Venus (værdier, nydelse, komfort) er i spænding til kaosplaneten Neptun. Desuden er Solen totalt uaspekteret i går lørdag kl. 11.30 – så hvor skal vi hen du? Nej, ingen steder!
Kommunikations- og trafikplaneten er desuden i spænding til kriseplaneten Saturn, så der kan godt gå en rum tid, for problemerne med sikkerheden (Saturn) er klaret.
Jo, det er ikke let med de baner. Nu må de til at tænke – ja, i nye baner.
Det tyske valg
Vi skrev allerede sidste år, at Merkel ville vinde det tyske valg, så det regner jeg stadig med, selv om et højreparti tordner lige ind på tredjepladsen, hvis man skal tro meningsmålingerne.
Jeg vover alligevel på forhånd at sige tillykke til Merkel, selv om det bliver lidt mere besværligt for hende nu.
Manden, der reddede verden fra en atomkrig, er død i total glemsel
Stanislav Petrov var på vagt den 26. september 1983. Klokken havde lige passeret midnat, da alarmen gik for et amerikansk missilangreb. Petrov døde i sit hjem den 19. maj i år, og først den 18. september meddelte hans søn, at faderen var død. Den russiske oberst var manden i centrum for en af de mest dramatiske hændelser under hele den kolde krig.
Astrologisk set er glemslen særdeles forklarlig, men herom senere. For tre år siden var han også manden i centrum. Dengang havde den prisvindende dokumentarfilm om hændelsen, premiere. Den havde bl.a. andre Kevin Costner og Robert de Niro på rollelisten.
Petrov var en af cheferne i det russiske varslingssystem, der skulle advare om et amerikansk atommissilangreb. Kort efter midnat bimlede centerets alarmer, og et eventuelt missil ville ramme Sovjetunionen ca. 25 minutter senere, så gode råd var dyre. Computerne fortalte, at USA havde affyret 5 Minuteman-missiler mod Sovjet. Senere fandt man dog ud af, at der var tale om en fejl. Satellitbilleder havde i stedet opfanget en usædvanlig genspejling af solstråler på højt beliggende skyer. Dette vidste ingen naturligvis noget om før på et senere tidspunkt, så man måtte handle hurtigt – på nogle gange få minutter og få situationen vurderet.
Petrov holdt hovedet koldt, selv om hans stol føltes glohed, og han kunne ikke rejse sig fra den, har han selv udtalt. Man havde den klare ordre, at når computerne viste et angreb, skulle det øjeblikkeligt meddeles til Moskva. Petrov tænkte: Hvorfor kun 5 missiler? Desuden stolede han ikke helt på computerne. Efter et par hektiske minutter tog han chancen og meldte ind til Moskva, at der var tale om falsk alarm, selv om han var usikker på, om han havde ret. 23 minutter senere vidste han heldigvis, at han havde ret.
Først fik han ros, men derefter haglede kritikken ned over ham, bl.a. fordi han i de hektiske minutter ikke havde ført logbog! Da han blev pensioneret, var det uden de normale privilegier for oberster i den russiske hær. Selv om han følte dette som et nederlag, fortalte han end ikke til sin kone, hvordan det forholdt sig.
Først i 1998 blev historien bredt kendt, og i de følgende år fik han flere internationale fredspriser og blev hovedperson i dokumentarfilmen: The man who saved the World.
Selv undrede Petrov sig over alt dette postyr og mente blot, at han have passet sit arbejde.
Indsigt i astrologi?
Man skulle næsten tro, at Petrov havde indsigt i astrologi, og at han fik stillet et hurtigt horoskop på alarmtidspunktet. Dette horoskop viser nemlig en særdeles fredelig energi på dette tidspunkt. Jeg opstillede horoskopet for kl. 00.07 i Moskva den 26. september. Vi ser her et meget fredeligt horoskop med MC i Fiskene og AC i Krebsen. Fredsplaneten Neptun står i 6. hus i harmoni med Pluto, Mars og Venus. Månen står i Tyren og Solen i det harmonisøgende Vægtens tegn. Horoskopet indeholder stort set kun harmonier, så måske har Petrov været skabsastrolog – eller blot brugt intuitionen, som også er symboliseret gennem Neptun! Eller han har udelukkende brugt analysen, som er Merkur, og som også står flot. Kort og godt – ingen grund til paník.
Petrov var – ikke overraskende – født i tegnet for kølige analyser, nemlig Jomfruen. Han blev født den 7. september 1939 i Vladivostok. Vi har ikke tidspunktet, men det KUNNE være på samme tid på døgnet som det formodede missilangreb, nemlig lidt over midnat.
Holder vi fast i denne fødselstid, står Neptun (glemsel, sygdom) på MC i år og i opposition til Solen og Venus på IC (hjemmet). Uranus er i spænding til Mars på 8. husspids (død).
Alle, der har fødselsdag den 7. september, uanset årstal, hat i perioden 2017-19 besøg af lidelsesplaneten Neptun og bør derfor have fokus på sundhed.
Kilde: Politiken
Formel 1:
Det astrologiske ansvar er nu placeret hos Kevin Magnussens hold
De centrale skikkelser i Formel-1 teamet Haas er:
Ejeren Gene Haas
Teamchef Steinar
Pilot: Kevin Magnussen
Pilot: Romain Grosjean
Ejeren Gene Haas er født den 12. november 1952 i Youngstown, Ohio. Han har en meget væsentlig spænding ”kørende”, nemlig transit Neptun i spænding til Merkur (trafik, kommunikation, logistik), og det er skidt. Så har han sandsynligvis forkert mandskab og/eller forkerte biler. Hans Merkur er endda uaspekteret, så den er helt gal. Han træffer de forkerte beslutninger og kommunikerer dårligt. Derfor er han afhængig af en god teamchef, men…
Teamchefen, Steinar, er født den 7. april 1965 og er under endnu stærkere Neptun-spændinger. Desuden er han født den 7. april og har derfor – som alle der er født den dato, uanset årstal – Pluto i spænding til Solen. UD MED HAM, han duer ikke, før han er færdig med alle sine mange spændinger, og der vil gå mindst et år.
Team Haas
Det første løb udgør teamets horoskop. Det sker den 20. marts 2016 kl. 16.00 i Melbourne. Der er nogle få meget flotte harmonier i dette horoskop, men det skæmmes af et T-kvadrat, som er en meget stærk spænding, derfor er begyndelse ekstra svær for dem. Spændingen går mellem disse planeter: Jupiter (vækst, succes), Saturn (skæbne, bremser, materiel), Venus (værdier) og Neptun (kaos). Mars er delvis også med i løjerne, så det er ikke svært at se, at det kan knibe med farten og forskellige andre parametre. Der kan naturligvis gøres noget ved det ved at poste flere penge ind i budgettet, men det vigtigste af alt lige nu er at slippe af med teamchefen.
Mars står for speederen i en bil, og Saturn for bremsen, og de to planeter er på hver deres måde med i T-kvadratet – den stærke spænding. Det er ikke så godt for et F1-team, så det er ikke bare teamchefen, der skal fyres. Holdet skal også gerne have et nyt horoskop. Det kan man kun få ved at lave om på organisationen, ikke mindst ledelsen.
Køreren Romain Grosjean er født den 17. april 1986 i Geneve kl. 21.43. Han har den viljestærke Skorpion på AC. Aktuelt har han en ret sjælden ting kørende mht. transitterne, idet der er hele tre konjunktioner. Lige nu står Saturn på hans Uranus, Uranus på Solen og Neptun på Jupiter og udløser dennes spænding til Saturn. Det tyder på stagnation resten af denne sæson, ikke mindst fordi han også har den progressive AC stående på Saturn, som symboliserer bremserne i en bil, og i F1 er det jo speederen, der tæller mest!
Senest om 4-6 år er han helt færdig i F1.
Magnussen er født den 5. oktober 1992 i Roskilde med en konstrueret fødselstid kl. 23.09. Han er ved at være helt færdig med den Pluto, der har drillet ham så længe. Dels under ansættelsen hos Renault, og nu hos Haas. Magnussen skal dog lige være fri for Plutos spænding til Neptun, som dog ikke er en af de værste – og det sker med udgangen af oktober. I mellemtiden kan man håbe, at holdet har fået bedre ”styr” på bilerne og får fyret teamchefen. Transit Uranus (pludselige hændelser, stress, utålmodighed) er i spænding til Merkur til midten af oktober – i første omgang. Den kommer tilbage igen til foråret, men til den tid er mange harmonier i spil i hans horoskop, og de burde kunne eliminere denne ene spænding. Det er naturligvis forudsat at der kommer bedre styr på bilerne og teamchefen enten fyres eller i det mindste får bedre assistance.
Sommerferien til næste år bliver god, men der er vist desværre ingen løb. Men her er der et vendepunkt for Magnussen. Måske får han bedre bil eller kommer over til et bedre hold. Han får sandsynligvis en rimelig god afslutning på den indeværende sæson, men Haas er ikke blandt de bedste.
Vi ser på alle de andre kørere i næste uge og vil udråbe den endelige vinder ved hjælp af de mange opstillede horoskoper, som dog desværre lider under de mange manglende fødselstider.
Rivalisering
Ser man på rivaliseringen mellem de to kørere ligger de også nogenlunde lige set over resten af sæsonen. Der vil sandsynligvis kun blive tale om mindre forskydninger i forhold til, hvordan det er gået hidtil.
De to har en del harmonier mellem deres horoskoper, når man sammenligner dem med hinanden for at se, hvordan de fungerer som et team. Desværre er jalousi- planeten Pluto i den stærkeste spænding og Merkur (kommunikation) i den næststærkeste. Dette er naturligvis ikke så heldigt, men jeg vil vurdere, at det ikke får afgørende indflydelse, når der samtidig er tale om flere harmonier.
Begge er de altså afhængige af, at grejet fungerer, og at de slipper af med den dårlige ledelse og/eller kemi til teamchefen, der helt sikkert gør en masse for holdet, men lige lidt vil det hjælpe, når han er så belastet astrologisk set. På den måde skal der ikke være ret meget spænding i kørernes horoskoper for at udløse den dårlige energi, der ligger som en dyne hen over holdet. Jeg vil sørge for at sende lys til dem og håbe, at det vil hjælpe til at få opløst den forbandelseslignende tilstand, som holdet er i.
Fyr ham – og gør det hurtigst muligt.
Kørerne – hvem vinder VM?
Jeg nøjes i første omgang med at undersøge horoskoperne for de 6 første kørere, som de ligger placeret lige nu.
Hamilton, født 7.1.85 kl. 3.30 i Stevenage, Hertfortshire, GB
Han er ikke færdig med Pluto konjunktion med Solen, som lige nu hærger alle, der er født den 7. januar, uanset årstal og fødested. Han kan komme til at lave en ordentlig fejl i den sidste del af løbet.
Han har besøg af Pluto og må derfor ikke køre risikabelt, skal bare køre den hjem nu. Men han er lettere at bringe ud af følelsesmæssig balance i denne tid, når han bliver presset. Han er født ved fuldmåne, og denne spænding udløses netop i år. Han bliver derfor også personligt presset mere end ellers, måske i form af jalousi (Pluto). Han kan også tabe store pengebeløb, hvad der måske ikke betyder så meget med hans tegnebog. Det er ikke udelukket, at han må udgå i et af de sidste løb, og han må være ekstra opmærksom på ikke at lave fejl, som kan gøre, at han ikke vinder VM. Han er med andre ord mere ustabil end normalt, og det kan koste ham mesterskabet, afhængigt af de andre kørerens horoskoper og dygtighed.
Men når han har det forspring, han har nu, så kan det bestemt heller ikke udelukkes, at han kører den endelige sejr hjem. I astrologien arbejder vi også med begrebet ’forudsætninger’. Her er der bare lige et ’aber dabei’ at komme med – på grund af Plutos indflydelse. Den sørger for, at man aldrig skal tage noget for givet.
Vettel er født den 3.7.87 i Heppenheim, Tyskland
Vettel har problemer med Saturn (bremsen, forhindringer) i resten af sæsonen, så han vinder kun, hvis Hamilton fejler. På grund af spændinger fra Uranus er han også nemmere at stresse end ellers.
Bottas er født 28.8.89
Bottas har ikke særlige spændinger og kan måske nå at nappe andenpladsen fra Vettel, men næste år er han nærmest en færdig mand og vil droppe nedad i rangfølgen. Både Saturn og Neptun driller ham på det groveste, og det er en skidt cocktail. Men lige nu har han faktisk det bedste horoskop af de tre første. Dette betyder ikke, at han kan indhente de mange points, men at han kan forbedre sin position – og at den samlede sejr ikke er totalt umulig. Men meget skal naturligvis flaske sig for at gøre det muligt.
Ricciardo er født 1.7.89 i Perth
Saturn (bremser, forhindringer) driller ham, så han skal være glad for at kunne beholde sin 4.-plads, hvad han dog nok gør, da november er ham venligt stemt og kan give ham en god afslutning.
Det kan også være farten og dermed speederen, der udgår et problem, så han ikke kan køre så hurtigt, som han gerne vil.
Raikkonen er ført 17.10.79 i Espoo, Finland
Han slutter også godt af i november, men er lidt presset nu af Saturn og muligvis Neptun til Månen, men da Verstappen glider tilbage, vil han kunne holde sin plads som nr. 5.
Verstappen er født 30.9.97 i Hasselt
Han har det suverænt dårligste horoskop af alle og kan måske droppe helt ud af top-10. Han skal virkelig køre safety first og ikke risikere noget.
Det næste løb
Næste runde køres i Kuala Lumpur den 1. oktober 2017 kl. 15.00. Mars står sammen med Venus i spænding til Neptun, og det plejer at være garanti for dramatik i form af uheld. Neptun står for brændstof, så måske får et par kørere problemer med brændstoftilførslen – eller andre væsker.
Omkring kl. 15.30 kan der ske afgørende ting for løbet. Omkring 15.45 kan der ske et skift, måske en ny kører tager føringen. Da det er en væsentlig føring, kan den måske holde løbet ud.
Nu skal jeg dog passe meget på, hvad jeg siger. For dette er min debut i Formel 1. Jeg er derfor ny i trafikken og skal samle erfaring, men jeg glæder mig til at høre resultatet, og det vil ske under messen i næste weekend i ØksneHalllen. Kom gerne hen og hvisk mig resultatet i ørerne. Tak.
For resten, hvem bliver så vinderen? Jeg vil skyde på Bottas eller Hamilton. Bottas har det bedste horoskop, men Hamilton den største erfaring. Og så kommer Vettel og Ricciardo på de næste pladser. Disse fire må kunne indtage de fire første pladser. Rækkefølgen skal jeg lige øve mig lidt på – man ER vel kun debutant på dette felt.
Finalen den 26. november
Denne dag afgøres det endeligt, hvem der bliver verdensmester. Måske er det meste afgjort forinden, men alt kan ske i Formel 1 – så længe hjulene spinner. Mars er i et – ganske vist et svagere – T-kvadrat til Pluto og Uranus. Men da et sådant aspekt altid skal tages i betragtning, får vi også den dag dramatik og spænding. At vinde dette løb kræver tålmodighed og stabilitet, da AC er i et jordtegn. Så skal man køre fornuftigt og ikke specielt aggressivt. Vinderen bliver den, der finder den bedste balance mellem frisk kørsel og hensynet til løbet og de andre kørere. Sportslig respekt vil blive belønnet på sigt. Er der en eller flere kørere, der kører hensynsløst, bliver de enten ekskluderet eller får en publikum-fatwa. Og der kan sagtens være en enkelt, der udsætter sig selv for dette, netop på grund af Mars´ spændinger.
Afgørende miniperioder er omkring kl. 17.20, hvor følelserne kan komme i kog. Fra ca. 17.15 til 17.35, hvor AC/DC passerer Sol/Måne-spændingen. Der kan blive kaotiske tilstande omkring kl. 18.00, hvor AC er i spænding til Neptun i Fiskene. Kl. 18.20-18.35 er det MC´s tur til at udløse Sol/Måne-konjunktionen, men det er næppe så stærkt, som når AC gør det samme. Frem til kl. Ca. kl. 19.00, hvor løbet senest slutter, lokal tid, står MC på Neptun, hvilket kan give en kaotisk afslutning. Løbet får dog den rigtige, samlede vinder, da DC står på Merkur og Saturn. Og sikkert også den mest logiske vinder – i det mindste ASTRO-logiske!
Så vandt Caroline Wozniacki endelige en WTA, men…
I Det seneste nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET har vi et astrologisk portræt af Caroline Wozniacki, hvor vi skriver, at livet nu må lægges om for at tilfredsstille Pluto – og dermed hende selv i den sidste ende. Vi skriver her, at hun ikke vil vinde en Grand Slam, og heller ikke komme til at ligge nummer 1 på verdensranglisten, som hun gjorde i mange måneder i træk for nogle få år siden. Det kan naturligvis aldrig helt udelukkes, at det sker alligevel, selv om det astrologisk set er ret usandsynligt. Og HVIS det skulle ske, har det nogle andre konsekvenser, nemlig i privatlivet. Caroline er nemlig født den 11. juli, og så er Pluto i spænding til hendes Sol i lighed med alle andre, der er født på denne dato og dagene lige omkring – uanset fødselsår og sted i verden.
Caroline har tidligere vundet flere WTA-turneringer, men aldrig en Grand Slam, som også er langt sværere at sejre i. Det bliver spændende at følge hendes tennis, uanset hvad. Og lur mig, om der ikke sker omlægninger i livet i løbet af de næste ca. to år, som Pluto-aspektet varer. Læs det spændende portræt i det seneste nummer af HOROSKOPET.
AGF – forsøg med lys
Fodboldklubben AGF lider – i øvrigt ligesom OB – af noget forbandelseslignende. Selv om træneren har et udmærket horoskop, så batter det ikke nok, når der er dårlig energi i klubben. Jeg forstår ikke, at de ikke sender bud efter en ghostbuster, så de kan slippe af med energierne. Jeg vil gerne henvise til en.
Jeg forsøgte i sidste uge at sende god energi til dem. Dette er lykkedes nogle gange, mest i håndbold, men også under kvindernes EM i fodbold i forrige måned, hvor de fik sølvmedaljer.
Og sørme om ikke AGF slog FCN på udebane – noget af en sensation. Hvad kunne det ikke blive til, hvis mange sendte dem lys! Og lad os sammen gøre det til Kevin Magnussen, så han kan få sig nogle tiltrængte points.
Ugens humor
- Det er da godt nok noget være spin, Thulesen Dahl & Co. bedriver!
- Hvad mener du? Er det hjulspin, du mener?
- Ja, og så er det ikke engang hjul endnu!
- Det er en ommer, og så skal vi jo også til at omdøbe den elskede julesang!
- Til hvad dog?
- Nu er det hjul igen!
UGEHOROSKOP uge 39 – 2017 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Du har stor fokus på dit daglige arbejde. Du kan træffe gode beslutninger, men du kan også forfalde til at spilde tiden med at dagdrømme. Du kan træffe betydningsfulde beslutninger. Du nyder at tale med andre, og når det kommer til kærlighed og parforhold, er det en harmonisk og dejlig uge.
PS: Du møder kærligheden, hvor du færdes til dagligt. |
TYR | Tiden er god til at gøre en status. Nye kurser, nye tiltag og projekter vil tiltrække dig. Det er en god ide, at du kaster dig ud i noget nyt. Der er masser af ansvar, der hviler på dine skuldre, det er tungt, så find på noget sjovt, så du får en timeout og et godt grin.
PS: Få færdiggjort nogle af dine projekter. |
TVILLING | Du kan forvente en uge, hvor det ikke er muligt at kontrollerer eller planlægge alt. Der sker en masse, og mens du er optaget et sted, træffes beslutningerne hen over hovedet på dig et andet. Har du en partner kan i tage et stort skridt sammen, single? så flirt endelig løs.
PS: Gør noget, du ikke plejer. |
KREBS | Et godt overblik og fokus er vigtigt, og samtidig når du længere, når du lytter til andre. Du kan forvente en travl uge, hvor du er meget aktiv, men også, hvor forsinkelser og aflysninger let sker. Glæd dig over de fremskridt du opnår, det er nemlig vigtigt at lægge og opnå nogle delmål.
PS: Løsninger på tidligere udfordringer kommer til dig. |
LØVE | Du kan få uventede og pludselige muligheder på dit arbejde, og det bør du bestemt udnytte. En større opgave kan også falde på plads nu. Du har brug for at koncentrerer dig om de nære ting, derfor vil du heller ikke være helt så udadvendt og social som ellers.
PS: Sæt fokus på kærligheden. |
JOMFRU | Det er vigtigt for dig, at dit fundament er godt. Har du rod hjemme eller føler du ikke har styr på dine tanker, bliver du frustreret og irritabel. Det kan knibe lidt med selvtilliden, men det skyldes kun, at du ikke opnår de resultater, du ønsker. Giv dig selv en pause, det hjælper.
PS: En gammel flamme spøger måske i dine tanker. |
VÆGT | Går du med et ønske om at flytte, så vil tingene falde på plads. Nye muligheder opstår, endelig. Sørg for, at I er enige i familien, inden I gør noget. Når det kommer til arbejde, så er tiden beder til at lægge planer, end til at udfører dem. Du mangler lidt af dine vanlige ressourcer.
PS: Du vil få brug for at tage dig nogle pauser. |
SKORPION | Det er bestemt ikke alle samarbejder, der går godt. Der kan også opstå gniderier i et eller flere venskaber. Du må være lidt tilbageholdende og forsigtig med, hvad du siger til andre. Det er dog også vigtigt, at du ikke gør problemer større, end de er. I denne uge, skal du vende blikket indad.
PS: Det er de afslappende, impulsive arrangementer, der går bedst. |
SKYTTE | Du er god til at samarbejde med andre, men det er dig, der bliver efterladt med størstedelen af ansvaret. Alt, hvad der er nyt, får du lyst til at kaste dig ud i. Du kan ikke nå det hele, men trådene samler sig sidst på ugen, og overblikket er komplet. Du er samtidig heldig i pengesager.
PS: Du har brug for en god diskussion. |
STENBUK | Tingene bliver lettere for dig på arbejdet. Du vil opleve, at det går fremad. Opgaverne glider let, og det har du også brug for. Du kan træffe vigtige beslutninger. Tag en pause og slap af ind i mellem, det har du brug for, så du ikke går hen og mister overblikket.
PS: Du har en meget stærk vilje. |
I
VANDBÆRER |
Der er bud efter dig fra mange retninger, og en masse sociale og arbejdsmæssige arrangementer venter. Der er også positiv fokus på parforhold og kærlighed. Find også på noget, som du og din partner kan foretage jer sammen. Er du single, så flirt endelig løs.
PS: Inden længe bliver der mulighed for et nyt job. |
FISK | Selvom det ikke er alle dine udfordringer, der falder på plads, vil du opleve, at meget løses. Du kan ikke kontrollere andre, men du kommer til at følge op, hvis det har konsekvenser for dig, arbejdsmæssigt. Der er romantik i luften, men det er ikke sikkert, det bliver til meget andet.
PS: Fokuser på dine sejre og lær af dine fejl. |