Nu er alle bladene af HOROSKOPET bragt ud, men nu står messen for døren – hele to af slagsen inden for den næste måneds tid. Derfor er søndagsbrevet lidt kortere end normalt.
- De sidste blade blev omdelt i mandags, og det ser ud til, at Bladkompagniets leveringsproblemer på enkelte adresser er løst. Der er ikke kommet en eneste henvendelse om manglende levering.
Uge 39 astrologisk set
INDHOLD:
De fantastiske astroterninger med orakelsvar demonstreres på messen i weekenden – stil et spørgsmål. Også billige prøvebehandlinger i astrologi, håndlæsning, clairvoyance og tarot
Køb billetter til kun 25 kr. til messen online
Tema om astrologi i radioen
Ny bog af Robert Hand på Astrologisk Museums forlag
Nye spirituelle kalendere 2019 (Hay og Dyer)
Ugen, der kommer
Danske Bank
Pas på Neptun
Pas på Pluto
Dagshoroskoper for alle tegn på www.astrologi.dk
Nye tiltag på messen – orakelterningen og kæmpe rabat på entreen
Besøg vores stand nr. 619 lige i midten af Øksnehallen fra 28.-30. september. Alle dage kl. 10.00 -11.00 og 16.00-17.00 kan du få demonstreret de fantastiske astroterninger, der fungerer som en slags tarotkort eller et øjeblikshoroskop, hvor man kan stille et konkret spørgsmål og få et kort svar med konklusion.
Vi kører også nogle specielle tilbud på bøger m.m. på messen, og vi har prøvebehandlinger i astrologi, håndlæsning, tarot og clairvoyance til 200 kr. pr. behandling. Derudover holder Helle N. foredrag om spiritualitet i dagligdagen fredag kl. 17.00.
Køber du din billet online, koster den KUN kr.25. – Du sparer så næsten 70 kr. på entréen!!
Tema om astrologi i radioen
Mandag den 24. september kan du i ’Tværs’ i DR høre om astrologien som tema. Udsendelsen begynder kl. 19.00.
Ny bog fra Astrologisk Museum
Robert Hands bog om ’Tegnhuse’ kan nu fås på dansk. Bestil den på shoppen på www.astrologi.dk – klik på Shop.
Det er en beskrivelse af hussystemet i den oprindelige astrologi, og teknikken bruges også i soltegnastrologien, som du finder på Dagshoroskoper her på bloggen – og også i kvartals- og årshoroskoper i Astrologimagasinet HOROSKOPET. Køb den her: https://astrologi.dk/?s=dyer&post_type=product
De nye spirituelle kalendere 2019 er her – perfekte gaveideer
Louise Hay og Wayne Dyer udgiver hvert år hver deres spirituelle kalender. De er begge særdeles smukke og anvendelige. De kan ses og købes her:
https://astrologi.dk/?s=dyer&post_type=product
Terapikort i luksusudgave
Jeanne Fairy’s små terapikort – en slags miniudgave af det kendte ’Transformationsspillet – er nu kommet i luksusudgave i hele tre kortsæt med den fælles titel ’Spørg ind’:
Bliv klog på dig selv og andre
Bliv klog på dit parforhold
Bliv klog på din forældrerolle
De kan bestilles her: https://astrologi.dk/?s=dyer&post_type=product
Ugen, der kommer
Ugen præges stadig af mangel på god kommunikation, da Merkur er i spænding til Saturn, som begrænser og blokerer. Men alligevel er der bedring på området, da Solen og Merkur er i harmoni med Mars, som altid borger for klarhed og åbenhed. Men altså samlet set en lidt blandet energi på kommunikationsområdet.
Solens spænding til Saturn gør, at der bliver udfordringer på flere samfundsråder. Systemet er presset på det fysiske område, herunder politik og økonomi. Danske banks hvidvaskningssag kan føre til mærkbare ændringer i lovgivningen-
Aspekter som disse gælder også internationalt, så det er ikke underligt, hvis Brexit-forhandlingen ikke kommer ud af stedet, især i ugens begyndelse, hvor aspektet er eksakt. Det letter lidt, som ugen skrider frem.
Til gengæld er Solens harmoni med Mars eksakt fredag og gælder derfor hele ugen.
MANDAG
Se indledningen om Mars/Merkur-harmonien om kommunikation. Fra morgenstunden står Månen fantastisk til Jupiter og giver mange et forspring fra dagens begyndelse. Mange er i bedre humør end vanligt, uanset vejret.
TIRSDAG
Der er hele fem aspekter i dag, som har med Månen at gøre. Kl. 1.04 går den ind i Vædderen og giver kontante og åbne følelser, som er lige til at gå til. Den energi holder sig i lidt over to døgn, men farves af de andre aspekter, som melder deres ankomst hen ad vejen. Dagen hører til ugens hårde dage, da Månen udløser spændingen mellem Saturn, Solen og Merkur, så træghed og blokering præger dagen massivt. Og det endda lige fra morgenstunden, hvor Månen rammer Solen og Saturn. Midt på dagen er Merkur i i skudlinjen og sørger for, at stort set hele dagen rammes af den nævnte træghed. Dog med undtagelse af lidt lindring om morgenen, hvor der også er en harmoni mellem Månen og Mars.
Fuldmånen kl. 4.52 forstærker ovennævnte aspekter og gør dagen meget følelsesladet.
ONSDAG
I dag er spændingen mellem Solen og Saturn eksakt, og midt på dagen står Månen i spænding til Pluto, og dette kan give lidt af en skoddag, hvor man i hvert fald ikke skal sætte nye større skibe i søen, medmindre det er bydende nødvendigt. Dels har man generelt dårlig timing. Dels er man særdeles nærtagende i det personlige samspil.
TORSDAG
Torsdag er også en hård dag, som kl. 9.16 begynder med, at Månen sjosker ind i Tyrens tegn og giver et par dage med behov for nydelse. Særligt i dag bliver det let at få tid eller overskud til nydelse, så vent evt. til i morgen. Dog har mange behov for at slappe af med så hårde energier. De begynder midt på dagen med Månens konjunktion til Uranus, og dagen slutter med Månens spænding til Mars, som giver ret heftige energier, som altså præger hele dagen og en pæn del af aftenen. Om eftermiddagen er der dig nogen stabilitet at hente på grund af Månens harmoni med Saturn.
FREDAG
Ugen slutter mere harmonisk end den begyndte. I dag er Solen i harmoni med Mars og giver derfor en god energi og et pænt overskud. Midt på dagen står Månen godt til drømme- og intuitionsplaneten Neptun. Om aftenen står Månen flot til passionens planet, Pluto, så alt i alt en af ugens bedste dage
LØRDAG
Den gode energi fra i går fortsætter, og der er kun en enkelt ting at sige, nemlig at Månen kl. 15.26 går ind i Tvillingerne og giver et par dage med behov for udveksling, lærdom og kommunikation.
SØNDAG
En stille dag, hvor Månen sidst på eftermiddagen er i spænding til Neptun, som kan give illusioner og opfattelser, som ingen steder hører hjemme i virkelighedens verden. Næsten samtid står Månen heldigvis i harmoni med Merkur, så der vil nok ikke være nogen, som tager direkte skade af den nævnte spænding på en søndag som denne.
Pas på Neptun
Er du født i perioderne 5.-9.3., 5.-9.6, 5.-9.9. eller 5.-9.12 – uanset årstal – har du enten lige haft – eller skal lige til – at modtage en lidt ubuden gæst i form af Neptun, der spænder Solen op. Står Solen ydermere i spændinger, kommer der ekstra fart på udfordringerne.
Bare spørg en af verdens bedste fodboldspillere, Luka Modric fra Real Madrid, som jeg her fremdrager som eksempel. Han kom med sit kroatiske landshold i finalen ved VM i fodbold i sommer, hvor de tabte klart til Frankrig. Forud for denne finalekamp skrev vi dels, at Kroatien ville tabe, men vi tilføjede, at Modric, som er holdets bedste spiller, er født den 9. september (1985) og derfor nu er i gang med nogle år med Neptun. Planeten udløser Modrics spænding mellem Solen og Uranus. Solen hersker over hans Venus, som er pengene. Vi tilføjede dengang, at han dels ville komme ind i en periode, hvor han ikke kan holde sit spillemæssige niveau, men at han også skulle passe på kriminalitet, især økonomisk kriminalitet. Sådan noget får dog stort set kun betydning, hvis man HAR begået noget ulovligt, men det viser sig, at Modric, i lighed med mange andre sportsfolk, netop har begået denne form for kriminalitet. Jeg anede ikke, at han havde noget sådant kørende, der var vistnok tale om skattely. I pressen kan man nu læse, at han er på vej i fængsel. Han kan dog muligvis anke sin sag, det står der intet om. Men alene beskyldningerne kan gå hen og blive en stor belastning for ham. Og jeg skal hilse og sige, at mange kan blive ramt i den fysiske verden af netop Neptun, som har med alle de ikke-fysiske energier at gøre. Der er derfor meget fokus på disse, og lytter man ikke til signalerne, så er man ilde stedt – og kan nogle gange være det alligevel, hvis karmaen byder det.
Udfordringerne sker ofte på det økonomiske område eller på det arbejds- eller helbredsmæssige område. Derfor er det godt at kende til astrologien, så ved man, at man skal tage sig i agt og fx leve sundt og ikke fifle med penge eller andet i den fysiske verden, når Neptun banker på døren.
I Modric’s tilfælde har Saturn de seneste ca. 10 måneder udløst hans spænding mellem Månen og Neptun, og det gør bestemt ikke sagen bedre.
Pas på Pluto – om Danske Bank
Pluto er planeten for andres penge og storkapital i det hele taget. Det er også planeten for højrisiko og konkurs, hvis den står dårligt i horoskopet, men så galt ser det ikke ud med Danske Bank. DE kan sandsynligvis ’nøjes’ med en udrensning og en klækkelig bøde. Under alle omstændigheder vil kundernes penge være sikret. Aktionærerne løber den store risiko som i den tidligere, der begyndte at rulle for ca. 10 år siden.
Vi har tidligere skrevet om denne banks horoskop, især om Thomas Borgen, som har stærke spændinger lige nu, men også i perioden 2011-13, hvor han må have vidst, hvad der foregik i afdelingen i Estland. Og hvis jeg tolker horoskopet korrekt, så har han tænkt, at de store problemer i Irland passende kunne dækkes ind af indtægter ved hvidvask, som jo alligevel var ’godt’ i gang.
Også Ole Andersen har været nævnt her på siden i kraft af sin Pluto-spænding til Solen, som alle har i denne tid, hvis de – som han – er født den 11. juli.
Færdig som formand
Ole Andersen er fra 1956 og har derfor også besøg af Uranus og Saturn, som begge danner både harmoniske og uharmoniske aspekter, så han har klaret sagen ved at meddele sin afgang som bestyrelsesformand, når han har deltaget i oprydningen efter de nuværende kæmpeudfordringer. En særdeles fornuftig beslutning midt i en turbulent tid med turbulente horoskoper. Fra næste forår er den helt gal i hans horoskop, for her begynder Neptun at gå hen over hans Mars, og så ville han alligevel være færdig som formand. Aspektet varer i ikke mindre end ca. 4-5 år, fordi Mars er i spænding til Venus – som sagt en god beslutning, så må vi se, om den rækker.
Ole Andersen har som nævnt besøg af Pluto som alle andre, der er født den 11. juli, uanset årstal. Er man født i dagene op til den 11. juli, er de fleste færdige med Pluto-spændingen. Er man født i dagene EFTER den 11. juli har man stadig et års tid tilbage. Er man født omkring den 14.-16. juli, har man et par år tilbage i selskab med Pluto. Den planet kræver altid, at man rydder op i sit liv. Gør man dette, er det fint, men gør man det ikke, så falder hammeren på et tidspunkt, som det er er sket med både Borgen og Andersen.
Sådan tackles Pluto
Når man har spændinger fra Pluto, vil man opleve turbulens i livet. Når Pluto er i spænding til en planet i fødselshoroskopet, vil mange opleve fyring, skilsmisse eller økonomisk kollaps. Det skete også for sangerinden Lis Sørensen, som i øjeblikket med stor succes deltager i ’Toppen af poppen’.
I år 2000 brød hun med sit daværende pladeselskab. Hun oplevede at blive kasseret af sit pladeselskab. Hun havde en plan for, hvad hun ville med sin kunst, men pladeselskabet mente, at hun nu var nået til et punkt, hvor det ville være passende for hende at oversætte svenske sange og indspille dem på dansk. Lis Sørensen oplevede det som en ydmygelse og gav selskabet fingeren.
Dette øjeblik blev skelsættende for hende. Hendes nærmest selvfølgelige succes havde lullet hende ind i noget af en selvfølgelighed, som hun nu blev hevet ud af. Pluto står for transformation, og nu blev hun udsat for, at hendes drøm bristede. Hun kom nu i kontakt med sin vilje, stolthed og sin stædighed.
Lis Sørensen udkom derefter med en fortolkning af Sebastians sange, og hun strøg helt til tops på hitlisten – noget, som kun var sket to gange tidligere i karrieren. Nemlig med ’Hjerternes sang’ og ’Indtil dig igen’ i hhv. 1989 og 1996.
Det gav hende en ny begyndelse, og i dag er hun taknemmelig over det, der skete dengang. Og sådan går det, når man tager sagen i egen hånd og står igennem en krise, hvor man stort set altid har spændinger fra de ydre planeter i sit horoskop. For Lis Sørensens vedkommende var det Pluto, der drillede dengang. Den var nemlig i spænding til Solen, og formentlig også til Månen – to meget væsentlige planeter i ethvert horoskop.
Det kræver vilje (også Pluto) at komme ud af en krise, og den fandt Lis Sørensen frem, da det blev nødvendigt. Sådan!
- Lis Sørensen udtaler, at hun rammes af en krise ca. hvert ottende år, hvad der ikke er underligt, når hun har kriseplaneten Saturn i spænding til værdiplaneten Venus i fødselshoroskopet. Helt nøjagtigt sker dette i gennemsnit, hver gang der er gået ca. 7,4 år, for så er Saturn i spænding til sit eget udgangspunkt i fødselshoroskopet. Den er i gennemsnit ca. 29,5 år om at gå en runde om solen, så ca. hvert 7. år er den i spænding til sig selv.
Sidste år blev hun skilt på en Neptun-spænding til MC og Pluto til AC. Jeg vil sige, at fundamentet til adskillelsen er blevet lagt, da Neptun tog spændingen til hendes Sol i 2013-15 og dermed udløste Solens spænding til Månen (følelser).
Se gratis dagshoroskoper for alle tegn på www.astrologi.dk