INDHOLD
Spændende tilbud fra antikvariatet
Louise Hay I can do it 2020-kalender
2020-årsefemeriden fra Raphael
Ugen, der kommer – glæd dig
Epstein-sagen i stor skala
Politiet og fuldmånen
Ugens humor
Astrologisk Antikvariat tilbud
Sophia Manning: Coaching: 129 kr. (som ny)
Thomas Beck: Astrologisk leksikon 149 kr.
Niels Boll: Brug astrologien: 149 kr.
Irene Christensen: Astrologisk menneskekundskab 149 kr.
Francis Huxley: The Way of The Sacred 299 kr. (pragtværk)
Schulmann: Karmic Relationships: 129 kr.
Sasportas: The Twelve Houses: 149 kr.
John C. Pierrakos: Aura energi 1-2: 199 kr.
Jes Bertelsen: Bevidsthedens befrielse: 149 kr.
Jes Bertelsen: Energi og bevidsthed: 149 kr.
John Engelbrecht: Den intuitive tanke 1-4: 299 kr.
C.W. Leadbeater: Drømme: 89 kr.
Reserveres på karl@astrologi.dk
HUSK disse fantastiske 2020-kort fra Louise Hay
Disse populære kort bliver udsolgt hvert år i november, så mange har måttet gå forgæves lige op til jul. Derfor har vi i år bestilt rigeligt af dem i god tid. I can do it-kortene kan ses og bestilles her, sammen med Wayne Dyers årskalender:
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-2020-calendar-louise-hay/
Raphaels efemeride 2020
Den populære årsefemeride er nu på lager og kan bestilles her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2020/
Ugen, der kommer
Det spændende ved den kommende uge er den – ganske vist – lidt unøjagtige konjunktion mellem Solen, Venus og Mars, som er særdeles harmonisk. Og selv om den tredobbelte konjunktion ikke er helt eksakt, virker den alligevel mere og mere i ugens løb. Den er mest eksakt den 26., som dermed er ugens bedste dag. Men faktisk kan en stor del af ugen bruges til at påbegynde større projekter eller beslutte, hvad der skal ske, og hvornår man vil gå i gang. Det er en god uge at finde sig selv, at hygge sig, at arbejde, at finde harmoni/balance og at investere.
Onsdag er ugens mest sammensatte dag med hele seks astrologiske faktorer i spil. Ud over 4 aspekter fra Månen, læs senere, er Merkur i eksakt harmoni med Jupiter, som tilgodeser tænkning, vækst, uddannelse, kommunikation og formidling. Kl. 11.06 går Venus ind i Jomfruen og giver nogle uger med sans for nuancer og detaljer.
Fredag går Solen ind i Jomfruen og sætter yderligere fokus på nuancer og detaljer, og der kommer nogle uger med stor service og tjenstvillighed.
Lørdag er konjunktionen mellem Mars og Venus helt eksakt. Det sker kl. 19.04, men præger hele dagen og dagene omkring lørdag. Det kan være godt at gifte sig denne lørdag – eller at fri til sin udkårne. Er man ikke så langt i processen kan man flytte sammen eller forlove sig – eller blot hygge sig til den store guldmedalje, eventuelt med en date.
MANDAG
Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er der rigtig god mulighed for kommunikation og aftaler Aspektet begynder at virke midt på dagen og er eksakt kl. 17.41.
TIRSDAG
Midt på dagen står Månen i spænding til Pluto og kan let give konfrontationer på det følelsesmæssige plan med andre – eller med én selv. Dagtimerne er derfor ugens mest risikable på en del livsområder, herunder økonomien.
ONSDAG
Se indledningen. Der er stor hygge og livskvalitet lige fra morgenstunden, hvor Månen står godt til Venus og samtidig går ind i Venus-regnet Tyren kl. 6.37. Tag det derfor roligt og husk de små ting, der virkelig kan betyde noget. Månen er i Tyren et par dage. Formiddagen er præget af Månens harmoni med Mars, så mange har god energi at starte dagen på. Aftenen er meget urolig, da Månen står på Uranus, der givet utålmodighed og stresser nogle, fordi der skal ske mange ting – og usædvanlige ting. Ikke nogen helt almindelig aften, men det hjælper, at Månen står i Tyren. Det giver mere ro og kontinuitet.
TORSDAG
Formiddagen er stabil, og mange er tålmodige og udholdende. Nærmest det modsatte er gældende om eftermiddagen, hvor Månen står i spænding til Merkur, som heller ikke er god til indlæring og kommunikation. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen begynder freden at sænke sig over land og by – mest land…
Her har mange en god fantasi og intuition, og en del kan føle, at de kan dele tanker med andre på næsten telepatisk maner.
FREDAG
SE indledningen. Kl. 16.34 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dagen med behøv for kommunikation og formidling. Næsten samtidig er Månen i spænding til Solen, hvilket giver følelsesmæssige svingninger og ustabilitet. Dette fortsætter om aften, hvor Månen er i spænding til Venus. Har man brug for at hygge sig her, kan det vise sig, at der ikke kom de muligheder for dette, som man havde håbet. Måske på grund af træthed.
LØRDAG.
Se indledningen. Om aftenen er der dog en spænding mellem Månen og Jupiter, som giver flyvskhed og ustabilitet. Nogle er overbegejstrede og i det hele taget overgearede, så en lidt ustabil aften, hvor det er godt ikke at overdrive for meget.
SØNDAG
Der er god kommunikation og forståelse fra morgenstunden og hele formiddagen. Kl. 23.05 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og dybe følelser.
Jeffrey Epstein – i en større sags tjeneste
Vi har modtaget et læserbrev, og denne artikel er produceret på grundlag af dette.
Den amerikanske kendis Jeffrey Epstein, født den 20. januar 1953 i New York, begik for nylig selvmord i sin fængselscelle i USA. Han var fængslet på grund af sex med mindreårige og havde tidligere forsøgt selvmord i fængslet. Nu lykkedes det for ham i et af de fængsler, der er allermest sikret, netop mod at kunne begå selvmord. Jeg vil tro, at han har fået en slags passiv hjælp til sit forehavende gennem personale, der har lukket det ene øje – eller begge. Måske efter ordre fra indflydelsesrige mennesker. Når både Neptun og Pluto er i spil, er der stort set altid hemmelighedskræmmeri inde i billedet, også på et højere, nationalt plan, da begge planeter tilhører de kollektive planeter.
Vi er af en læser i den forbindelse blevet bedt om at se nærmere på den såkaldte Q-bevægelse, som opfordrer folk til at researche på tilgængelige oplysninger og stille spørgsmål/sætte spørgsmålstegn ved magtelitens gøren og laden for på den måde at rydde op i ’deep state’ og korruption. Læseren gør i den forbindelse opmærksom på, at vi i januar 2020 har de samme aspekter på himlen, som da Luther startede reformation gennem sine teser den 31. oktober 1517. Disse teser var en protest mod den katolske kirke og et opgør med afladsbegrebet, som Luther så som en slags pengeafpresning, som han dermed gjorde op med i de 95 teser, som han satte op på døren til Wittenberg Slotskirke i nattens mulm og mørke – ikke underligt, da det skete i Skorpionens tegn. Jeg opererer med et tidspunkt kl. 1.30, men har læserne bedre information, hører jeg gerne derom.
På samme måde er vi nu i gang med et opgør med fortiden, som vi har skrevet stolpe op og ned om på denne blog/disse sider – i mangel på disponible kirkedøre. Vi har bl.a. skrevet, at der er et opgør i gang med den/det gamle tankegang/system og at et paradigmeskifte er forestående i stor skala. Ikke som det mini-paradigmeskifte, Dansk Folkeparti har benævnt i partiets opstrammede udlændingepolitik.
I 1517 stod Pluto – som nu – i Stenbukkens tegn. Og ikke nok med det. Dengang var den også i konjunktion med Saturn som nu – og aspektet er eksakt i januar 2020.
Derfor er begivenhederne i bl.a. Hong Kong, Nordkorea og Iran et billede på dette skifte, hvor magteliten – og dermed fx klodens diktatorer – er et truet folkefærd.
USA og Epstein
Et sådant opgør er ikke mindst i gang i USA, hvor man fx åndeligt set kommer til at stå til regnskab for overgrebene på den oprindelige befolkning. Sådan noget slipper man naturligvis ikke fra uden en eller anden form for universel afstraffelse. Også behandling af slaverne vil sætte sig sine fremtidige spor. I morderne tid er det galt med respekten for naturen, som trædes under fode gennem den massive fokus på den materielle verden. Tænk blot på det ekstremt underprioriterede fokus på CO2-udslippet.
I Epsteins horoskop er planeten for både sex og død, Pluto, i konjunktion med Merkur (presse, omtale). Pluto udløser derved Merkurs spænding til Saturn (skæbne, krise) og Neptun (fængsler). Epstein-sagen er derfor med stor sandsynlighed en brik i et stort spil, der skal gøre op med fortiden, og som trækker tråde til det kommende systemskifte.
I et læserbrev angives starten på Q-bevægelsen til den 28. oktober 2017 kl. 14.44, hvor den første broadcast skulle have fundet sted. Vi har dog ikke epicentret for bevægelsen, men det kan muligvis være New York. Det er dunkelt som meget andet i denne bevægelse. Dette skyldes også Pluto, der på den nævnte dato er i spænding til Venus.
Der er mange faktorer i spil, og her er kun nævnt nogle ganske få af slagsen. Det hele kalder på en artikel, der går mere i dybden. Dette satser vi på kan ske i det kommende nummer af HOROSKOPET medio september.
Fuldmånen, horoskopet og politiet
Inden for politiet siges det, ifølge ’A4 Nu’ på nettet, at man har en speciel betegnelse for mystiske opkald, der kommer lige omkring fuldmånen. Det er et kendt fænomen, at der generelt kommer flere opkald omkring fuldmåne, og at en større andel end normalt er rimeligt mystiske. Der er mere uro omkring fuldmåne.
Dette skete også på den seneste fuldmåne den 15. august, hvor der var en ret speciel formation på himlen. Månen var ikke alene i opposition til Solen, men også til Mars og Venus, og det giver stærke følelsesmæssige vibrationer, hvilket vil kunne mærkes på et eller andet tidspunkt i alle de projekter, der er blevet sat i verden den 15. august 2019 om eftermiddagen.
Just Eat
- Har du hørt, at spisegiganten Just Eat er blevet fortæret af en konkurrent, men også er blevet spist af med et større milliardbeløb i den anledning?
- Der kan man bare se. Så har de jo sikkert på højeste ledelsesmæssige niveau i organisationen besluttet ikke mere at bringe millionbøf ud til kunderne, men udelukkende milliardbøf…