Evaluering af forudsigelse af resultatet og forløbet af fodboldkampen FCK – Røde Stjerne den 13. august 2019
Kampen startede kun 13 sekunder efter det annoncerede tidspunkt kl. 20.00, med AC på grænsen mellem de to tegn Stenbukken og Vandbæreren, selv om AC rent teknisk var i de sidste sekunder af Stenbukken. Det betød at hjemmeholdet FCK under hele kampen var repræssenteret af disse to tegn og de to AC-herskere Saturn og Uranus, og at udeholdet Røde Stjerne var repræssenteret af to DC-tegn, nemlig Krebsen og Løven og havde Månen og Solen som deres to DC-herskere.
Selv om kampen mellem FCK og Røde Stjerne var meget lige og endte 1-1 efter ordinær spilletid, var det ikke astrologisk overraskende, at Røde Stjerne vandt overraskende til sidst på udebane over FCK efter straffesparkskonkurrence, da de som udehold havde deres 1. hus (7. hus i kampstartshoroskopet) stærkt besat med både Solen, Venus og Mars i sportstegnet Løven, som ovenikøbet var i harmoni til lykkeplaneten Jupiter, hvilket gav dem det fornødne held som det altid kræver, når man skal vinde en straffesparkskonkurrence. Disse gode aspekter opvejede til dels, at FCK med hjemmebanefordel under ”normale” omstændigheder, burde have hevet en samlet sejr hjem, efter at de havde opnået 1-1 i den første kamp på udebane.
Ud fra den, før kampen, nævnte Hypotese 2 om, at det var gunstigt for udeholdet at have deres DC-hersker i hjemmeholdets 1. hus, kan vi i hvert fald konkludere, at det ikke var ugunstigt for udeholdet Røde Stjerne, at deres DC-hersker var placeret i hjemmeholdet FCK´s 1. hus.
Kampens to mål i ordinær spilletid faldt i øvrigt i de to perioder, hvor der som forudsagt, kunne blive scoret, nemlig i perioden 20.11-2019 og i de sidste minutter af første halvleg, hvilket kom til at holde stik:
Kl. 20.16, da AC/DC-aksen var i eksakt spænding til hjemmeholdet FCK´s AC-hersker Uranus scorerede Røde Stjerne.
Kl. 20.44 i første halvlegs sidste minut udlignede FCK til 1-1, da DC ramte Solen og Venus i Løvens tegn, hvilket var lidt overraskende, da DC jo repræssenterede udeholdet. At det var FCK der scorede på dette tidspunkt, kan skyldes at de har Løven som deres symbol. MB