Uge 29 astrologisk set
INDHOLD:
Den populære 2020-efemeride er kommet!
Tilbud fra AstrologiHusets Boghandel
Fantastiske kort med guidebog
Tilbud fra antikvariatet
Alle har modtaget Astrologimagasinet HOROSKOPET
Ugen, der kommer
Særligt udfordrende perioder lige nu
Den 11.7. og den 12.7.
Ugens humor
2020-efemeriden er kommet!
Så er den fantastiske årsefemeride kommet: Raphael 2020. Bestil den her.
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2020/
Tilbud fra AstrologiHusets Boghandel:
Fantastiske kort med guidebog
Hvis du bestiller senest den 17. juli, får du disse fantastiske kort (44 stk.) med guidebog tilsendt portofrit; MAGISKE ENHJØRNINGER af Virtue.
Bestil her: https://astrologi.dk/?s=magiske&post_type=product
Tilbud fra antikvariatet – skal reserveres
Søren Hauge: Soulflow – frisæt dit liv: kr.169.
Shakti Gawain: Livet i Lyset: kr.129.
CD af Sandhan (ny): Heavens Earth – musik inspireret af de 12 stjernetegn: kr.49.
Astrologimagasinet HOROSKOPET
Her du som abonnent mod forventning ikke modtaget det, så husk at skrive hurtigt til karl@astrologi.dk
Ugen, der kommer
Det er spændingsfyldte tider, vi er inde i. Først gik Mars og Merkur i spænding til Saturn/Pluto-konjunktionen. Lige nu er det Solen, der laver denne opposition, og så er Venus på vej til at gøre det samme. Oppositionen til Pluto er eksakt næste søndag den 21.7.
Tirsdag blander Månen sig i løjerne og er i konjunktion med Saturn og Pluto – og dermed er Månen også i opposition til Solen og Venus, så tirsdag er nok ugens værste dag til at søsætte nye projekter. Men den er god til eftertænksomhed og grublerier om dette og hint. Det at tage beslutninger kan også være fint, men altså ikke til at virkeliggøre større projekter.
Onsdag er Venus i eksakt spænding til Saturn. Dette kan lægge et pres på værdierne i livet: kærligheden og pengene, især naturligvis for dem, hvor spændingen rammer ind i deres personlige horoskop på den udfordrende måde.
Torsdag udløser Månen spændingen mellem Mars og Uranus, så det er en urolig dag, hvor man kan få stress, selv i en ferietid. Venus står flot til Neptun og det er godt for kærligheden og økonomien. Det er vigtigt også at gøre sig livet behageligt. En fredelig og rolig dag, undtagen om morgenen. Læs også under Torsdag.
Fredag kl. 9.06 går Merkur ind i Krebsen og sætter familien og nærheden på dagsordenen i nogle få uger.
Søndag er Venus i spænding til Pluto, se indledningen – det er skidt for kærligheden og økonomien. Solen og Merkur er i konjunktion – de står samme sted i Krebsen, og det gør kommunikationen følsom og empatisk.
MANDAG
Kl. 1.05 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med behov for stabilitet og kontinuitet. Først på eftermiddagen står Månen flot til Uranus og giver behov for ny inspiration på det følelsesmæssige plan.
TIRSDAG
Dagen begynder med lidt uro, måske på grund af at der ikke er den tid til hygge, mange havde håbet. Dette fortsætter hele formiddagen, som føles stiv og pligtbetonet – mange vil opleve kedsomhed. Først på eftermiddagen står Månen godt til Neptun, så intuitionen og drømmene fungerer perfekt – godt det er ferietid, hvor fantasien har friere spillerum. Aftenen kan opleves meget hård og konfronterende, da Månen står på Pluto og udløser dennes spænding til Solen. En god løsning kan være terapi, hvor man kan komme dybt ned i problemerne. Det er fuldmåne, så følelserne er virkelig dybe og svingende.
ONSDAG
Se indledningen. Kl. 11.19 går Månen ind i Vandbæreren og giver i et par dage mange et behov for frihed og uafhængighed. Om eftermiddagen står Månen i spænding til kommunikationsplaneten Merkur, og så er der ikke megen forståelse at hente fra sine medmennesker. Især ikke, hvis man bare kommer til at udtrykke sig ganske lidt ved siden af skiven.
TORSDAG
Dagen starter med temperamentsudbrud, hvor nogle bliver direkte vrede og irriterede. Hen under aften er det lige modsat. Her er megen humor og forståelse samt overbærenhed. Det går nok alt sammen.
FREDAG
Månen går ind i Fiskene kl. 23.19 og giver et par dage med behov for at drømme og fantasere og i øvrigt leve i fred og fordragelighed. Se indledningen.
LØRDAG
Midt på dagen står Månen godt til Uranus, som er teknikkens planet, og det passer finde med 50-års jubilæet for månelandingen. . Mange ønsker at nå et mål og sætter mange sejl til for at det skal blive sådan.
SØNDAG
I dag er der hele 5 aspekter fra Månen, men husk at læse indledningen. Fra morgenstunden er Månen i spænding til den flyvske Jupiter og giver lidt uro. Dette stabiliseres op ad formiddagen. Midt på dagen er der fred og fordragelighed, og mange er intuitive og drømmende – indadvendte. Aftenen er fantastisk med Månen i harmoni med Pluto, der giver stor passion og dybde. Og så er der hygge for alle pengene, da Månen står godt til Venus.
Eksempler på særligt udfordrende perioder
Fra tid til anden gennemgår vi her på bloggen særligt spændingsfyldte perioder, hvor det er godt at være forsigtig i det, man gør. Flere har gennem tiden spurgt, hvordan man udregner disse perioder, og det fik jeg mulighed for at gennemgå omkring lørdag den 13. juli. En astrolog kan hurtigt finde de pågældende perioder, men skal man gøre dette hver dag, bliver det en uoverkommelig opgave – en fuldtidsbeskæftigelse.
Når spændinger optræder på himlen som i den forgangne uge med Solen i spænding til Pluto først på ugen og Venus til Pluto senere på ugen, så er det ikke vanskeligt at finde tidspunkter og perioder på de enkelte dage, hvor disse spændinger udløses. Perioderne kan variere lidt fra landsdel til landsdel, men da Danmark er et lille land, er der tale om ret små forskelle. Det er specielt, når hovedakserne udløser spændingerne, at man bør råbe vagt i gevær og være forsigtig. Det skal siges, at det specielt er nye projekter, der er under indflydelse af sådanne aspekter. Det skal også med, at hvis man kender aspekter på forhånd, er det nemmere at tackle dem. men gør man det optimalt, kan der komme noget virkeligt spændende og positivt ud af perioder. Husk altid, at ingen planet nogensinde er blevet opdaget for at genere folk! Det gælder altid om at lære at samarbejde med de fantastiske planetariske kræfter. Men det kan godt tage noget tid – ja, op til flere inkarnationer!
Et slående eksempel indtraf lørdag den 13. juli kl. 1.23 i Åbyhøj ved Århus. Her udløste MC/IC-aksen spændingerne mellem Solen, Saturn og Pluto. Det sker altid hen over en halv times tid, når der er flere planeter involveret, da de står lidt spredt.
Kl. 1.23 gik en kvinde på 59 år over Silkeborgvej på et sted, hvor der ikke var fodgængerfelt og derfor mere mørkt (Pluto og Saturn). En bil kommer og kører ind i hende, og hun bliver i kritisk tilstand kørt til hospitalet. Noget af det samme skete på Stevns ca. kl. 1.00, her dog med en flugtbilist, som kørte en fodgænger ned. Solen står lige på IC (midnat), og MC rammer cirka midtpunktet mellem Saturn og Pluto. Det vil sige, at vi her har en af de mest kritiske perioder på døgnet i dette østjyske område. Det samme er tilfældet 12 timer senere, hvor akserne blot er vendt om. Derfor skal man også passe på i denne periode, altså omkring kl. 13.23. Faktisk er der tale om hver sjette time, så perioder falder omkring disse tidspunkter:
Kl. 1.23, kl. 7.23, kl. 13.23 og kl. 19.23, og så plus/minus ca. et kvarter til begge sider. Men husk, at perioderne forskyder sig med op til ca. 10 minutter fra Østjylland til Vestjylland og til Østdanmark. Lidt mere endnu, hvis der er tale om Bornholm. Det samme gør sig gældende i de næste par dage, den 14. og 15. juli.
Samme princip indtræffer, når AC/DC-aksen udløser spændingen, men her er der større forskydninger end de nævnte seks timer. Dette indtraf den 13. juli omkring kl. 5.00 og igen kl. 14.00. Pas derfor ekstra meget på i perioden fra kl. 13.00-14.00, hvor BEGGE hovedakser udløser spændingerne – også i de følgende par dage.
Det kan tilføjes, at kl. 1.12 (sikke et tidspunkt) natten mellem lørdag og søndag blev den første brand i en serie, der slutterede kl. 2.59, anstiftet. Der blev sat brand i nogle halmballer under Ringriderfesten i Sønderborg. Ingen af brandene er opklaret. Der sket dog ingen personskade.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til karl@astrologi.dk
Den 11. og 12. juli
Disse to dage er der tale om nogenlunde de samme ting som den 13.-15. juli. Her så jeg på nettet at en vis reallity-babe, ’Love Island-Ida’, lukkede sin virksomhed og startede en ny op. Den gamle hed FitBySojborg og den nye hedder Passion Performance, som også sælger onlineforløb med kost- og træningsprogrammer. Virksomheden køre kun i ca. to måneder, før Ida Sojborg besluttede at lukke den og erstatte den med en ny – og så lige på de nævnte spændinger. Det bliver spændende at se, hvordan hun klarer den.
Det skal tilføjes, at hun ’lukkede’ det gamle firma på grund af succes. Det skød næsten for hurtigt i vejret, og det fik Ida til at tænke i andre baner. Hun vil være den bedste på området og har nu slået sig sammen med de, ifølge hende, to dygtigste drenge på området. De kører et gratis arrangement – en bootcamp, hvor alle kan være med – i Amager Strandpark i dag, søndag.
Virksomheden ar som sagt startet op på stærke spændinger, både Solen, Saturn og Pluto, men også Merkur, Mars og Uranus er i spænding. Det kunne godt være partnerskabet, der ryger på et ikke alt for fjernt tidspunkt
Ugens hu(s)mor
Et morsomt interview med Die Mutti – og hvem skulle have troet dette? Men på den anden side: Hvis ikke et interview med netop Die Mutti skulle være MORsomt, hvad skulle så?
Angela Merkel, hvad skyldes dine pludselige rysteture?
Det begyndte, da jeg ikke kunne få min spidskandidat, Weber, valgt som formand for EU!
Hvordan reagerede du da?
Jeg var rystet! Og måske er jeg også blevet Mutti-allergiker – altså allergisk over for mig selv!
O.k., men nu er det jo femte gang, bare i denne her uge, at du begynder at ryste, hvad er din kommentar til det?
Det er godt, det er fredag!
Det her er jo virkelig stof til din kommende selvbiografi. Har du i øvrigt fundet ud af, hvilken titel, bogen skal have?
Ja, da det er meget mærkeligt, at der kan komme rystesyge ud af en oplevelse, som jeg ellers plejer at kunne tage i stiv barm, så er der jo faktisk kun en enkelt mulig titel!
Vil du afsløre hvilken?
Faktisk er det en sensation, da der på en måde er tale om et palindrom, som siger det samme, både forfra og bagfra, som fx ordet ’kajak’!
Nu må jeg altså vide det, sig det nu!
Ich, Merkel – Merkel ich…
Ja, det må jeg godt nok sige, DET er meget merkelicht…vi kan vel også forvente, at der kommer et kapitel om dit forhold til din gode ven, Vladimir Putin?
Måske ligger der noget dybdepsykologisk bag ved rysteturene?
Ja, nu du siger det. Jeg glemmer aldrig, da jeg blev hundeangst for Vladis hunde – ja, køtere, for de er virkelig store og glubske. Det er ikke pænt af en ven sådan at medbringe hunde med øje så store som Putins tekopper med til en pressekonference. Hvad tænker folk ikke?
Her afbryder vi interviewet, da Merkel har bedt om, at resten af interviewet foregår på tysk, hvilket kun er ret og rimeligt – set ud fra den betragtning, at Merkel gav Mette Frederiksen lov til at tale dansk i sit indlæg under deres første møde i Berlin forleden. Til gengæld blev de godt ’rystet’ sammen!
Den gamle Redacteur må således rykke ud med de bedste tyskkundskaber, han har lært. Men det skal nok blive sjovt.
- Sidste uges humoristiske indslags om Mette Frederiksen som ’løftebrud’ er nu blevet aktualiseret af, at statsministeren har udskudt sit bryllup, officielt på grund af travlhed – men det er da naturligvis humoren her på bloggen, der bærer skylden.
Men nu ser vi frem til, at der kommer en god nyhed næste sommer i stedet for. Dette løfte har Mette Frederiksen givet danskerne, og jeg håber ikke, vi skal opleve et løftebrud!