Uge 28 astrologisk set
INDHOLD:
Tilbud fra AstrologiHusets Boghandel
Fantastiske kort til sommerferien
Tilbud fra antikvariatet
Ugen, der kommer
Topposterne i EU besat?
Merkel helt ud
Solformørkelse i sidste uge
Jordskælv og naturkatastrofer
Regeringen og Rossen
Touren
Ugens humor
Tilbud fra AstrologiHusets Boghandel
Fantastiske kort med guidebog
Hvis du bestiller senest den 10. juli, får du disse fantastiske kort (44 stk.) med guidebog tilsendt portofrit; MAGISKE ENHJØRNINGER af Virtue.
Bestil her: https://astrologi.dk/?s=magiske&post_type=product
Tilbud fra antikvariatet – skal reserveres
Søren Hauge: Soulflow – frisæt dit liv: 169 kr.
Shakti Gawain: Livet i Lyset: 129 kr.
CD af Sandhan (ny): Heavens Earth – musik inspireret af de 12 stjernetegn: 49 kr.
Ugen, der kommer
Mandag går Merkur retrograd i ca. 3 uger. Derfor er kommunikation og forståelse områder, hvor der kan opstå problemer. Tag kun de beslutninger, der virkelig føles rigtige, og som er godt gennemarbejdede. Mandag står Venus godt til Uranus og giver ny inspiration på værdiområderne, fx kærlighed og økonomi.
Tirsdag står den retrograde Merkur eksakt på Mars og kræver skarphed i tale og på skrift. Men når Merkur går baglæns, er der ingen garanti for skarp- og klarhed. Men kan let komme op at tottes på et sådant aspekt, som virker det meste af ugen. Det giver dog ikke mere krigeriske tilstande, da der ikke er spænding til konjunktionen – og så er det jo ferietid, hvor det hele foregår mere afslappet. Samtidig er Solen i eksakt spænding til Saturn, som byder på forhindringer og spændinger samt træghed. Det stiller krav til tålmodigheden.
Torsdag står Solen flot til den fredelige Neptun og øger intuitionen, drømmene og fantasien. Men uroen og oprøret lurer på grund af Mars-spændingen til Uranus, som er hurtig til at gå på barrikaderne.
Søndag er Solen i eksakt spænding til Pluto, som ofte bringer de mere negative følelser i spil. Pluto vil i dybden med tingene og den byder på stor intensitet.
Alt i alt en meget blandet uge, hvor spændingerne er i flertal. Påbegynd derfor ikke større projekter, hvis det kan undgås. Kan det udskydes, så gør det.
MANDAG
Se indledningen. Kl. 8.07 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med behov for at dyrke sine relationer. Midt på eftermiddagen står Månen godt til Mars og Merkur og øger energien, kommunikationen og forståelsen. Sidst på eftermiddagen og om aftenen er Månen i spænding til Venus, så mange vil være trætte på grund af de mange aspekter i dagens løb. Der er ikke så meget plads til hygge, som man måske havde håbet på.
TIRSDAG
Se indledningen. En meget blandet dag, som dog begynder roligt. Midt på dagen og først på eftermiddagen står Månen først flot til Jupiter og byder på behov for glæde og optimisme. Men samtidig står Månen skidt til Saturn og Solen og giver en pessimistisk holdning med mange forhindringer og rigide holdninger. Det er svært at komme igennem med sine meninger og holdninger. Aftenen kan være præget af en del negative følelser såsom jalousi og modvilje.
ONSDAG
Kl. 11.29 går Månen ind i Skorpionen og giver behov for intensitet og dybde. Det kan især gå galt i aftentimerne, hvor en dårlig stemning kan brede sig. Månen er først i spænding til Merkur, som hæmmer forståelsen, dernæst til Mars, som gør folk vrede og irritable – og til slut til Uranus, som giver stress og misstemninger.
TORSDAG
Se indledningen. Sidst på eftermiddagen sænker roen sig med Månens harmoni med Saturn. Om aftenen står Månen godt til den fredelige og fantasifulde Neptun, så her hjælper det lidt på energierne på en ellers lidt urolig dag.
FREDAG
Kl. 17.05 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med behov for glæde og optimisme.
LØRDAG
Dagen begynder med meget og god energi, da Månen står godt til Mars. Om aftenen står Månen på Jupiter, som er i feststemning og øger glæden og optimismen.
SØNDAG
Se indledningen, der er kun dette ene aspekt fra Solen til Pluto.
Topposterne i EU besat?
Det er nu besluttet på EU-topmødet at indstille den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen som Junckers afløser som unionens formand – og Margrethe Vestager som dens næstformand. Den endelige afgørelse træffes i midten af juli på nogle heftige aspekter, bl.a. en spænding mellem Solen og Pluto. Derfor kommer vedtagelsen ikke til at gå stille af, selv om den dog nok lige kommer igennem.
Det var faktisk optimalt for Vestager at blive næstformand – den mulighed anede jeg faktisk slet ikke eksisterede – for med hendes mange spændinger i øjeblikket ville det blive en lidt for turbulent omgang for både hende og EU. Her passer rollen som næstkommanderende noget bedre. Der har allerede været turbulens for Vestager, som selv har måttet tage det største slæb i processen, da både Løkke og Frederiksen fx kom ret sent ud med deres støtte til hende – typisk Pluto. Den er i spænding til Solen som for alle andre der er født den 13. april, uanset årstal. Dette er beskrevet mange gange på bloggen og i Astrologimagasinet HOROSKOPET.
Der kan måske godt blive tale om turbulens på grund af Ursula von der Leyens verserende sag i Tyskland, som endnu ikke er afgjort. Hun er født den 8. oktober 1958 i Bruxelles og HAR således afsluttet Plutos spænding til Solen. Derfor bliver der nok ikke nogen hindringer med godkendelsen som formand.
Lige nu står hendes progressive Merkur og Venus på Saturn, som dog er velaspekteret, hvilket hjælper en del på det. Transit Saturn er i spænding til Solen og Merkur, hvilket antyder forhindringer forude. Men det værste er, når hun fra næste år løber ind i Neptuns spænding til Saturn, så kan fortiden indhente hende. Dette kan naturligvis også ske nu, men alt andet lige har hun ikke de voldsomste spændinger lige nu, så det ER fortiden, der spiller mest ind.
Merkel på vej ud
Vi skrev tidligere på ugen, hvornår topposterne i EU blev besat, og det kom til at holde stik. Og vi har tidligere skrevet, at Angela Merkel på grund af spændingerne i hendes horoskop, er på vej ud af politik – eller i det mindste væk fra de nuværende poster, hvor hun har haft et sikkert greb om Tyskland og EU. Men de tider er forbi – og vil blive ’endnu mere forbi’.
Den konservative krise har sendt hende til tælling, sammen med spændingerne i horoskopet. Merkels favorit, Weber, er røget af i svinget. Den gamle magtbalance er fortid. Her var tingene meget enkle. Hvis der var udfordringer, endte det altid med, at Tyskland trådte i karakter, ofte sammen med Frankrig, så blev tingene fikset.
Merkel har aktuelt Neptun i spænding til AC, og det kan gå ud over helbredet og andet i den fysiske verden. Hun er på vej ind i en spænding fra Pluto til Solen, og så er det på tide at stå af ræset, hvad hun også har besluttet ved at gå af som formand for sit parti.
Farvel til Merkel og goddag til en ny politisk verdensorden.
Solformørkelse i Chile og Argentina
Der har været en total solformørkelse i Chile, som også fandt sted i nabolandet Argentina. Dag blev pludselig til nat, fordi Månen gik ind og skyggede for Solen.
I sidste uge spillede Argentina semifinale mod Brasllien i Copa America, de sydamerikanske mesterskaber i fodbold. Vi har tidligere skrevet om Messis massive spændinger, som også har medført at han ikke længere er verdens bedste fodboldspiller – det blev i stedet Luca Modric. Messi har også haft problemer med det argentinske landshold, og de ser ud til at fortsætte. I hvert fald ser det ud, som om Argentina blev snydt for to straffespark, der kunne have bragt balance i målregnskabet mod Brasilien, som nu i stedet vandt med 2-0. Messi var rasende over dommeren.
Men måske var det hans eget horoskop og solformørkelsen, der gjorde udslaget…
Jordskælv og naturkatastrofer
Vi har tidligere skrevet om jordskælv og naturkatastrofer i forbindelse med Saturn/Pluto-konjunktionen i jordtegnet Stenbukken. Der har været jordskælv i Californien, som var det største i to årtier, og På øen Stromboli ved Italien gik vulkanen i udbrud. Desuden har juni måned været den varmeste, der nogensinde er målt i Europa. Store skovområder er brændt. Dette vil fortsætte året ud, da den nævnte konjunktion er virksom i flere måneder endnu.
Regeringen
Vi vil følge regeringen tæt i dens gøren og laden. Dannelsen af den nye regering lod – heldigvis for Mette Frederiksen – vente på sig, til de værste spændinger var drevet over. Det skete den 27. juni, dog ikke på de bedste aspekter, men altså heller ikke på de værste. Dette giver derfor ingen garantier for en harmonisk regeringsperiode. Der vil helt sikkert komme et stigende antal udfordringer efterhånden. Og det bliver især spændende at følge den særlige rådgiver, Martin Rossen, som er født den 10. september 1975. Vi vil i hvert nummer af HOROSKOPET se på, hvordan han klarer sin Neptun-spænding, som han har de næste to år – i lighed med alle, der er født lige omkring den 10. september, uanset årstal.
Neptun svækker næsten altid dømmekraften, medmindre man bruger sin fantasi og intuition (Neptun) i meget høj grad, hvilket ikke er den letteste sag i politik. Rossen kom nok til at slå et par skævere indimellem, men det kan du følge helt med i, hvis du læser Astrologimagasinet HOROSKOPET, som du lige nu kan abonnere for til halv pris 149 kr. for hele årgang 2019. Klik her: www.astrologi.dk/Horoskopet – også halv pris (99 kr.) for e-magasinet 2019.
Touren
Så er det igen Tour-tid – startede den 6. juli, hvor Uranus (overraskelser) var i fokus med to harmonier og to meget stærke spændinger til Merkur (stationær – står næsten helt stille, før den så småt begynder at gå baglæns) og Mars (voldsomhed, temperament). Det vil sandsynligvis sige, at vi får en ny vinder, der ikke tidligere har prøvet at vinde Touren, og der vil fx være overraskelser undervejs med nye etapevindere osv. Og det bliver ikke Quintana, som åbenbart ikke ’passer’ til Touren. Jeg har et par gange set ham som vinder, men han overrasker konstant negativt på Touren, faktisk lidt lige som Fuglsang. Snart vil jeg se på de to horoskoper og sammenholde dem med Tourens horoskop fra 1903. Der vil helt sikkert være spændinger. I juli i år har Fuglsang alle de ydre planeter i spænding, så han skal være glad, hvis han kommer i top-10. Men løbet er nok desværre ’kørt ’for ham allerede.
De umiddelbare favoritter er Bernal fra 13.1.97. Han har Pluto på, Solen som alle andre fra 13.1., uanset årstal. Men Solen står flot i hans fødselshoroskop, derfor er der positive takter – og han er favorit, astrologisk set. Thomas fra 25.5.86 vandt sidste år og kommer på podiet i år igen. Han har Pluto på en fin Mars, så han er også i spil som vinder. De to får de to første pladser. Yates har lidt flere spændinger, selv om det ikke er de stærkeste, så han løber med den tredje podieplads.
Følg med direkte på bloggen, her finder du astrologiske kommentarer til forløbet i Touren.
Ugens humor
Helsing(sk)ør Kommune I/S
Som et led i privatiseringen af Helsingør Kommune, har man ladet kommunen tage navneforandring til Helsingskør Kommune I/S. Den første del af det nye navn giver sig selv med ideen om at give is til den del af personalet, der var i stand til at nedbringe antallet af dagpengemodtagere med 30 stk. – altså en is pr. 30 modtagere af sygedagpenge. Det ER ikke alene helt skørt, men Hel-sing-skørt. Det er kun Inger Støjberg, der kan matche dette, men hun måtte gå en klasse op, nemlig til lagkageniveau – og kun som en fejring af de mange lovændringer.
I/S giver faktisk også sig selv, da der jo netop er tale om is, så alt i alt er det et logisk nyt navn, kommunen dermed har givet sig selv. Og det siges, at man vil fejre det med en islagkage.