INDHOLD:
Antikvariatet tilbyder
HOROSKOPET udkommet – måske det bedste nummer nogensinde!
Ugen, der kommer
Farvel, Skat
Skattehumor
Spændinger, der udløses lige nu – eksempler fra ugen
Den Lille Havfrue bemalet igen
Casper Christensen og Frank Hvam
Børsnoteringer på aktier
Astrologisk Detektivbureau – Ekstrapol
Ugehoroskoper for alle tegn
Antikvariatet tilbyder:
Birthe Kirk om de 12 tegn på video
Komplet serie af Birthe Kirks gennemgang af de 12 tegn på 12 VHS-videobånd sælges samlet for 500,00 kr.
Måske det bedste nummer nogensinde:
HOROSKOPET på vej til alle – mange HAR modtaget det allerede.
Nu er der udkommet endnu et spændende nummer af HOROSKOPET. Alle e-abonnenter har for længst modtaget bladet, og de distrikter, hvor vi selv omdeler bladet i, har med enkelte undtagelser modtaget det. De sidste omdeles mandag.
Kioskerne sælger bladet fra torsdag, og dem, der får bladet tilsendt med posten, får bladet senest næste mandag.
Denne gang er temaet planeten Pluto, som har vist sig at fylde rigtig meget – endnu mere end Neptun fra forrige nummer. Derfor bliver temaet delt i to, måske endda tre, dele. Vi måtte også droppe flere andre artikler til nummeret på grund af pladsmangel. Vi har en underholdende gennemgang af figurer i Matador og deres stjernetegn, og bringer også 3 siders analyse af Lise Nørgaards horoskop. Vi er på besøg hos naturlægen med astrologisk analyse.
Claus Due er vores nye kriminalreporter, og han prøver kræfter i en spændende artikel med at forsøge at opklare Højbjerg-mordet på Marie Lock-Hansen i 1967.
Vi viderefører dermed det ca. 15 år gamle Astrologisk Detektivbureau, som vi har påtænkt at omdøbe til Ekstrapol – uden dermed at gøre det til en pendant til Interpol. Med lidt god fantasi kunne man sige, at begge navne er inspireret af de to matematiske udtryk, nemlig at interpolere og at ekstrapolere. Og så har Claus Houlberg også barslet med et kreativt navn, nemlig Astropol. Vi lader sagen gå i et hurtigtarbejdende udvalg.
Aase Kærgaard skiver en artikel om Peter Bastian, som gik over i forrige måned. Hun bestyrer også med stor overbevisning den astrologiske udkigspost. Ove von Spaeth har skrevet en overmåde spændende artikel om Tycho Brahe, hvor han påpeger, at Brahe er den bedst betalte videnskabsmand her til lands nogensinde – og faktisk også på globalt plan.
Du finder naturligvis også alle de faste indslag som Rigets tilstand, Dag til dag-horoskoper og sommer horoskoper for alle tegn.
- Se smagsprøven af bladet på www.astrologi.dk – og læs her lederen, som gennemgår hele nummeret mere detaljeret.
Ugen, der kommer
af Morten Bruun
Denne uge er domineret af spændinger fordi den starter med det stærkeste astrologiske spændingsmønster overhovedet, nemlig et storkvadrat (4 kvadrater) lige midt i de kardinale tegn mellem Månen, Mars, Jupiter og Pluto, samtidig med at Saturn i starten af ugen fortsætter med at være i spænding til både Solen og især Merkur, hvilket umuliggør, at man kan sprænge over hvor gærdet er lavest eller snakke (Merkur) sig ud af eventuelle problemer uden at det får yderligere modstand og alvorlige konsekvenser (Saturn). Det skal dog tilføjes at Månen som den hurtigstgående planet i løbet af mandagen forlader dette storkvadrat, hvorefter Storkvadratet bliver til det næststærkeste spændingsmønster med Jupiter som apex-planet i et T-kvadrat (2 kvadrater og 1 opposition), dvs. at Jupiter modtager kvadrat-aspekter fra både Pluto og Mars, som er i opposition til hinanden, hvilket kan få nogle til at gå til yderligheder (Pluto) og kæmpe (Mars) for deres overbevisning (Jupiter). Mars fortsætter midt i juli med spænding til Uranus (pludselige hændelser). Alt kan ske ganske overraskende indtil slutningen af juli, hvor Mars gør ind i Løven. Her er det nævnte T-kvadrat og spændingen til Uranus virksomme.
Storkvadratet og T-kvadratet berører især dem som er født midt i Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken, dvs. mellem den 30. marts til 10. april, 1. juli til 12. juli, 2. oktober til 13. oktober og 31. december til 11. januar, eller hvis man har planeter placeret midt i disse tegn. Det er derfor oplagt for alle efterretningstjenester og alle folk i øvrigt uanset fødselsdato, at være særligt opmærksomme for at forebygge eventuelle terroranslag og selv lyse den lyskvalitet som de synes er vigtig, fx ”fred”, så denne vor tids svøbe kan blive minimeret. På grund af nymånen om lørdagen er det en god ide at vente med at starte nye projekter op og i stedet koncentrere sig om at få afsluttet allerede eksisterende projekter, da folk er lidt ude af sync følelsesmæssigt, både med sig selv og med hinanden denne dag, hvilket besværliggør enhver form for iværksætteri og samarbejde den kommende weekend. Så til trods for de ellers fine harmonier fra Neptun (idealisme), Uranus (nytænkning) og Venus (værdier) denne uge, vil selv de mest idealistiske og nytænkende møde meget modstand, da spændingerne denne uge som sagt er dominerende.
Mandag
Månen får i dag, som den hurtigst gående planet, lov til at demonstrere sin hurtighed ved i løbet af natten og morgenstunden at forlade ovennævnte storkvadrat og i løbet af denne dag danne harmoniske aspekter til både Saturn, Merkur, Uranus og Solen. Så i dag er der faktisk gode muligheder for at få ryddet op og afslutte eventuelle opgaver, der har været på standby, men samtidig ikke påbegynde nye projekter, pga. ugens mange spændinger og lørdagens nymåne. Læs indledningen.
Tirsdag
Denne dag og er ugens mindst uharmoniske dag, da Venus er i harmoni til Neptun (drømme), hvilket optimale betingelser for at kærlighed og menneskelige relationer (Venus) kan blomstre i dag og de omkringliggende dage, især for dem som er født mellem den 2.-5. marts, 2.-5. maj, 3.-6. juli, og 2.-5. januar uanset årstal og for dem som har personlige planeter placeret 12-15 grader i Fiskene, Tyren, Krebsen og Stenbukken. Merkur er i harmoni med Uranus og åbner op for nytænkning og at nye ideer kan se dagens lys, selv om alle ideer måske ikke er lige gennemtænkte, da morgendagens konjunktion mellem Merkur og Solen også virker i dag. Derudover er der med Måne/Mars-aspektet også en stor lyst til aktiviteter fra ca. 13.30 til kl. 21 om aftenen og fra kl. ca. 20 til langt ud på natten kan drømmene og følelserne frit udfolde sig, når Månen er i harmoni med Neptun.
Onsdag
I dag går både Solen og Merkur ind i Krebsen og giver plads til at dem som er født i den første uge af Fiskene, Tyren, Krebsen, Jomfruen, Skorpionen til at komme ”lidt mere på banen” og frem i lyset (Solen) og kommunikere (Merkur) deres meninger ud den næste uges tid, men da Merkur er forbrændt af Solen (i konjunktion) i dagene her omkring kan tankerne godt gå lidt for stærkt og afstedkomme mental stress, hvis man ikke er i stand til at slå tankerne fra en gang imellem.
Torsdag
En lidt hektisk dag med masser af kommunikation, da Månen nu er kommet ind Tvillingerne og om aftenen går i aspekt til både Jupiter og Neptun, så man kan godt ”slå koldt vand i blodet” og ikke lægge alt for meget i sine følelser, da de godt kan være lidt ude af proportioner (Jupiter) og måske en anelse for fantasirige (Neptun).
Fredag
Med Månens spænding til Saturn mellem kl. 10.30 og 16.30 er der i dette tidsrum lagt en dæmper på denne fredag, som klart står i ”alvorens tegn”. Godt at det er weekend, vil de fleste nok tænke, når de trætte og måske skuffede (Saturn) går hjem fra jobbet. Lidt mere gang i den kommer der dog om aftenen, når ovennævnte aspekt afløses af Månens harmoni med den opfindsomme og ideskabende Uranus i tidsrummet mellem kl. 16.30 til omkring midnat.
Lørdag
Dette er ugens højdespringer hvad antallet af aspekter angår og også den mest spændingsfyldte dag i ugen, da Månen om aftenen kl. 21.09 (eksakt) aktiverer det T-kvadrat mellem Jupiter, Pluto og Mars, som er nævnt i indledningen. Venus (værdier, kærlighed) er i harmoni med Pluto (intensitet), så det er de store lidenskaber som er på banen både i går, i dag og i morgen. Men selv om der er grobund for stærke og intense kærlighedsoplevelser er det på grund af nymånen ikke det mest optimale tidspunkt at starte et nyt forhold op på (Læs indledningen). Derudover danner Månen i Krebsen 4 andre aspekter. Måne/Merkur-konjunktion om formiddagen, hvor foreløbige (ikke alt for holdbare) aftaler (Merkur) kan blive indgået. Måne/Mars-konjunktionen om aftenen, hvor aktivitetsniveauet (Mars) kan være højt og hvor følelserne godt kan ”kan galoppere afsted” med en og man kan let overreagere, hvis ikke man tæller til 100 inden at man reagerer, da Månen i Krebsen meget let kan føle sig ”trådt på”. Samtidig går Månen om aftenen i aspekt til både Jupiter og Neptun, hvilket yderligere forstærker ovennævnte tendens. Da Månen som nævnt aktiverer det i indledningen nævnte T-kvadrat i timerne fra ca. kl. 17.30 til lige efter midnat (dansk tid), vil det være en god ide beskæftige sig med nogle tryghedsskabende (Krebsen) aktiviteter og prøve at forholde sig nogenlunde roligt denne lørdag aften, som ser ud til at blive den mest spændingsfyldte aften i mands minde. Læs hvem som er mest berørte af T-kvadratet i indledningen.
Søndag
Lørdagens stærke spændinger fortsætter i dag, hvor Mars i Krebsen er i eksakt spænding til Jupiter i Vægten og i tiltagende spænding til Pluto i Stenbukken, hvilket giver grobund for at nogle gerne går ind i en konflikt og til yderligheder (Pluto) for at kæmpe (Mars) for deres religiøse/ politiske overbevisning (Jupiter) eller nationale interesser. Stammementaliteten vil være fremherskende, og det vil være svært at finde et kompromis i forhandlinger – også de næste 4-5 uger, da Mers midt i juli går i spænding til Uranus. Se evt. også indledningen.
Farvel, Skat!
I den forløbne uge havde Lars Løkke indkaldt til pressemøde, hvor skatteminister Karsten Lauridsen stod ved hans side og fremlagde planen for at løse Skats problemer, hvad der også var højest påkrævet.
Skat skal udflyttes og dermed decentraliseres gennem en opsplitning i 7 enheder, der fordeles landet over. En styrelse for ejendomsvurdering, en for told osv. Og også en for inddrivelse, selv om det efter min mening ville have været meget bedre at lægge denne ud til kommunerne, som udførte denne opgave indtil kommunesammenlægningen i 2007, før det hele gik galt for staten, altså Skat. Det er den ene fejl, og den anden er, at en opsplitning ikke er effektiv nok heller, da det mere er regeringens argument for mærkesagen om udflytning. Altså en lappeløsning, hvor man må på den igen om få år, når utilstrækkeligheden viser sit ansigt igen.
Ved udflytningen taber man faglighed, da kun en brøkdel ikke ønsker at flytte med. På den måde myrder man faktisk de statslige institutioner, hvad der heller ikke er værst for liberale partier. Tilliden er i fuld gang med helt at ryge. Der er altså ikke megen saglighed i processen, hvor det er en ommer. Regeringen forsøger at løse ét problem, men skaber blot et nyt, som kan vise sig lige så slemt som besparelserne viste sig at være.
Vi har en længere gennemgang af Skats horoskop i det nye nummer af HOROSKOPET. Vi har sat tidspunktet til kl. 00.00, men man kan diskutere, om det ikke skal sættes til kl. 09.00, hvor almindelig arbejdstid begynder i det offentlige. På denne måde står progressive AC på Merkur og udløser dennes spænding til Uranus, der giver hovsaløsninger, fordi tingene går for stærkt. Transit Saturn er i gang med konjunktionen til Pluto/Venus-konjunktionen, som igen er i spænding til MC. Der SKULLE altså ske noget, men det er bare ikke tilstrækkeligt, det der er planen nu.
Skattehumor
For nu at slå over i den mere humoristiske afdeling, kan man måske sige, at visse medarbejder er ret vigtige at få med over i de nye afdelinger, især dem, der har medvirket til udbetalingen af skattekroner til udenlandske svindlere. Flytter de ikke med over i de nye afdelinger, kan man roligt sige, at Skat gør det sværere for sig selv, og at meget værdifuld viden går tabt dermed. De må simpelthen have et gyldent tilbud, så man sikrer, at de flytter med – ligesom (skatte)nissen. Måske skulle skatteministeren også overveje at flytte med…
I øvrigt er den uofficielle betegnelse for skat nu ændret til: Det økonomiske Roderum.
Opmærksomhed på spændinger, der udløses
Når vi her på siderne nogle gange analyserer horoskoper over ting der er gået galt på en eller anden måde, så er det ikke for at ’svælge i sensationer’. Det er en måde at gøre mennesker opmærksomme på, at der er tider på døgnet, hvor der er langt større chancer for både gode og dårlige oplevelser. Men da det er spændingerne, der er de vigtigste at være opmærksom på at komme uden om, hvis det er muligt, så tager vi mest dem op her. Det er dog af karmiske årsager ikke altid muligt at komme uden om spændingerne, selv om man kender til de lumpne perioder, men meget ofte er det muligt. Det er også ret tidsrøvende at lave disse horoskoper på forhånd – også derfor begrænser vi os til spændingerne.
Ved at se bagud, kan vi lære meget af, hvordan spændinger kan udarte sig, fx branden i London, bortførelsen i Århus V og det voldsomme overfald i Nyborg. Og så i øvrigt mærke sig, at de samme tidspunkter giver nogle af de samme spændinger i dagene omkring der, hvor spændingerne er eksakte. Simpelthen fordi planeterne bevæger sig ret langsomt, bortset fra Månen. Akserne bevæger sig derimod meget hurtigt og går en hel runde i Dyrekredsen på et døgn. Det er dem, der angiver de småperioder i løbet af dagen, hvor man bør være ekstra opmærksom.
Lad os tage nogle eksempler fra denne uge, hvor der er to kraftige spændinger, nemlig Solen i opposition til Saturn og Merkur i kvadrat til Neptun. Når hovedakserne udløser sådanne spændinger, bør man dels undlade at påbegynde (især) større projekter, men også mere dagligdags ting som små ture/rejser og hvornår man begynder en arbejdsdag eller et helt ansættelsesforhold. Så er det meget bedre at påbegynde spisepauser, powernaps, meditationer, terapier osv. Det er nemlig slet ikke sådan, at man bør lade være med alt muligt, men at man blot sorterer lidt i tingene.
Hovedakserne benævnes MC/IC-aksen og AC/DC-aksen, og begge går en hel runde på 360 grader hver eneste dag året rundt. Tager vi branden i London den 14. juni kl. 00.54 som eksempel, ser vi, at MC/IC-aksen passerer spændingen mellem Solen (ild) og Saturn (skæbne, kulde) i Skytten (ild). Man regner med, at ilden er opstået i et køleskab, hvilket i så fald ville stemme fint med Saturns-spændingen. Neptun i Fiskene i 1. hus er i spænding til Merkur, og så er den menneskelige faktor stort set altid indblandet. Her er det i form af sløseri fra udlejers side, som er blevet påklaget masser af gange af lejerne. Der skulle altså med andre ord lig på border, før der skrides mere effektivt ind over for lemfældige udlejere.
Den 14 juni skete også nogle andre ting, bl.a. blev et barn bortført fra en børnehave i Århus V kl. 12.50. Her hersker Merkur over AC og Neptun over DC, og de er i spænding til hinanden, hvilket er meget uheldigt, især da Merkur står meget tæt på MC. Men Merkur er også i flot aspekt (harmoni) til Månen (barndom), derfor ender det alligevel lykkeligt, og barnet har det efter omstændighederne o.k., selv om hun er blevet voldtaget – måske af den 33-årige mand, der er blevet anholdt. Månen står i Vandbæreren (andres børn) og er i harmoni med lykkeplaneten Jupiter. Altså en ubehagelig episode, som ender godt trods alt. Man fik leveret barnet tilbage til børnehaven igen, har nok fået kolde fødder og har ikke nænnet at gøre endnu værre ting. Kolde fødder har med Saturn og Neptun at gøre.
På bundlinjen står, at både AC/DC-aksen og MC/IC-aksen udløser Sol/Saturn-spændingen, hvilket sker både lidt over middag og lidt over midnat i denne her uge. At begivenheden omkring midnat var langt den værste, ses af, at Månen i mellemtiden er gået med i en meget harmonisk stortrigon sammen med Merkur på MC og Jupiter i 2. hus (værdier).
Overfaldet ved et diskotek i Nyborg, hvor en yngre mand nu er lagt i koma, skete den 16. juni kl. 00.24. Her står AC/DC-aksen i spænding til Venus i Tyren, så måske har der været økonomi indblandet her. Men det er værd at bemærke, at begge spændinger sker mellem hjørnehuse, som er de huse, som hovedakserne danner, og dermed er indfaldsvinkler til. Både Merkur og Solen står i 4. hus, Saturn i 10. og Neptun i 1. hus. Da vi her igen befinder os omkring midnat, er det ligesom med branden i London, som dog ligger en time forskudt fra Danmark, men når hjørnehusene er indblandet, er det også faremoment, når det gælder spændinger. Spændingernes optimum finder sted, når hovedakserne rammer dem rimeligt præcist – hvilket netop sker mest tydeligt i London-begivenheden.
Et (lidt anderledes) eksempel mere
Til slut vil jeg tage et eksempel frem, der viser, hvilke påbegyndelsestidspunkter, der kan være problematiske og dermed føre til uønskede konsekvenser. En sådan periode indtraf i går mellem kl. 13.00 og 14.15. Hvis du som læser kender til arrangementer, der begyndte i den periode, hører jeg meget gerne derom. Selv kender jeg ikke noget konkret tilfælde, men jeg læste om en trafikulykke, der indtraf ”kort før kl. 14.00 mellem Tjæreby og Roskilde. Her fik føreren af en bil formentlig et ildebefindende og kørte over i den modsatte vognbane, hvor hans bil stødte frontalt ind i en modkørende bil med fire passagerer. En mand og en kvinde døde, mens de andre passagerer i de to biler alle overlevede.
Når man tager på rejser eller småture i bil, tog, bus eller på cykel, så er det tidspunktet, man tager hjemmefra, der astrologisk set er afgørende for turens beskaffenhed. Det har vi skrevet mange indslag om her gennem tiden. En af de to biler, sandsynligvis begge, er kørt fra deres udgangspunkt og ud på den skæbnesvangre tur inden for en time før ulykken. I det tidspunkt er hele tre ulykkesfaktorer indblandet. MC/IC-aksen passerer den tidligere nævnte spænding mellem Solen og Saturn, hvor trafikplaneten Merkur også er med. AC/DC-aksen udløser dagens stærkeste spænding, nemlig T-kvadratet mellem Månen, Chiron, Saturn, Solen og Merkur. Desuden står MC på Mars.
Da det hele handler om at lære de mange risici, og måske dermed kan bidrage til at nedsætte risiciene, man møder i dagligdagen, bedre at kende, håber jeg, at læserne vil sende eksempler på arrangementer og andet, der er begyndt i det nævnte tidsrum lørdag – eller begivenheder, som er indtruffet.
Den lille havfrue bemalet igen
Det er ikke kun statuen af Lise Nørgaard, der hærges af hærværk. Det sker ofte i denne tid, at havfruen havarerer og enten bliver bemalet eller mister en legemsdel. Og selv havfruer har jo et horoskop. Havfruen blev indviet den 23. august 1913 på Langelinie i København. Vi har ikke tidspunktet, så skal nogen en tur i lokalarkivet for Østerbro, så må I gerne lige kigge efter.
Men det ville være utroligt smukt astrologisk set, hvis det var kl. 14.00, da AC så er i et vandtegn og i harmoni med vandplaneten Neptun, hvad der også er tilfældet med MC. Og Solen er næsten inde i lidenheds- og jomfrutegnet – ja, Jomfruen.
Pluto er i de næste to år i spænding til Venus, som står for den skønhed, der hele tiden forstyrres i denne tid. Og bliver der ikke sat et kamera op dernede, så bliver det ikke bedre i 2018, hvor Neptun udløser spændingen til Mars/Saturn-konjunktionen. Så kan det hele for den sags skyld blive fjernet. Eller begge arme skåret af. Konjunktionen står i Tvillingerne.
Og hvem ved? Måske blev hun ikke blot bemalet, men også befamlet…nu MÅ det kamera altså sættes op, så vi slipper for flere overgreb mod sagesløs! Det er ganske utroligt, at det ikke er sket for længst.
Casper Christensen i defensiven
Casper Christensens store succeser på tv var Husk lige tandbørsten og på film var Klovn 1 en kæmpe succes, mens toeren skuffede. I midten af 2013 skuffede han også med ”Player”. 2017 kom så en ny skuffelse med filmen om elbilen Hope Whisper, som i 1983 aldrig kom ud at køre. Vi har tidligere bragt horoskopet for denne begivenhed, og det viste tydeligt, at den bil ikke ville blive nogen succes.
På nettet kan man læse i anledning af premieren på Casper Christensens nye film læse, at han (CC) ikke forstår, hvad der har været gang i, siden billetsalget ikke har levet op til forventningerne. Men vi kan her hjælpe Casper på gled og sige, at det måske ikke er ham, der er noget galt med, men hans horoskop (hvad der dog er én og samme sag). Vi kigger lidt senere også på Frank Hvams horoskop, da der er tale om et fælles projekt i lighed med tidligere, hvor de har haft kæmpe succes med Klovn. Men nu er de astrologiske tider altså skiftet, og måske læste du i det seneste nummer af HOROSKOPET om, hvor meget ravage planeten Neptun kan lave i et horoskop. Den er i perioden 2017-2020 i spænding til hele tre planeter i Caspers fødselshoroskop, nemlig Jupiter, Merkur og Venus – alt både vækst, værdi- og formidlingsplaneterne spændes op, så der er virkelig tale om, at han må lægge stilen i livet om til mere fokus på den indre verden. Neptun er godt nok filmens og alle illusioners planet, men den står i spænding og kan derfor spænde ben for selv de bedste projekter i den fysiske verden. Måske står de tre angrebne planeter endda i det 10. hus, som er et vigtigt hus – et såkaldt hjørnehus, der står for mål og ambitioner. Han skal derfor i gang med at finde et nyt sigte i livet, og det går ikke med flere dilettantiske film som den nye, hvor billetsalget også går særdeles trægt.
Ydermere står Saturn i spænding til Pluto/Uranus-konjunktionen i perioden 2016-17, så der er nok af ting, der viser, at det er svært at få succes, når horoskopet arter sig sådan. Og når Franks Hvam så også er Neptun-ramt, så gør dette det ikke bedre. Han har haft Neptun i spænding til Mars og MC i de seneste 3-4 år – altså i den periode, hvor Klovn 2 havde premiere, og som blev en nedtur i forhold til Klovn 1.
Desuden var premieren på den nyeste film den 30. marts 2017, vistnok kl. 21.00, i Bremen Teater, men det langvarige T-kvadrat mellem Jupiter, Pluto og Uranus regerede. Desuden stås Venus i spænding til Saturn i premierehoroskopet – og ikke mindst: Solen var uaspekteret. Med en spændvidde på 8 grader kunne den måske lige med nød og næppe nå en konjunktion til Venus, men det er en meget svag konjunktion.
AC/DC-aksen udløser det nævnte T-kvadrat, så alt i alt var premieredagen heller ikke særligt velvalgt. Om igen, Casper og Frank, og gå om muligt også BAG kameraet.
Børsnoteringer i København
Der er ikke hver dag, man oplever børsnoteringer på børserne i København, kun nogle ganske få årligt. Og så kommer der lige to oven i hinanden her i juni. Conferize fra eventindustrien har sidste tegningsdag den 21. juni kl. 23.59 på et godt tidspunkt på en af årets bedste dage – som samtidig er årets længste dag. Hvilken dag selve noteringen sker, kunne jeg ikke se ud af materialet på nettet.
Dette blot til information om, at vi følger disse noteringer og vender tilbage, når der er konkrete oplysninger.
Mord i Odense
Torsdag aften 15. juni anholdt Fyns politi en 48 år gammel mand i forbindelse med et drab. Kl.17.49 havde stationen nemlig modtaget en telefonisk anmeldelse om, at der muligvis lå en død mand i en lejlighed på Vollsmose Allé i Odense. Det viste sig at være sandt. Kommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi fortæller, at der er tale om en 77 år gammel mand. På adressen fandt man en mand og kvinde, som ifølge politiet ikke er i familie med offeret, men med hinanden. Manden er anholdt, og kvinden kan have været vidne til drabet. For nærværende har offentligheden ikke modtaget flere oplysninger.
Horoskopet for anmeldelsestidspunktet indikerer, at der er tale om en berigelsesforbrydelse, hvis det vel at mærke viser sig at være et mord. AC 11-05 Skorpion og hersker Mars viser offeret. DC i Tyr og Venus viser morderen. Mars er i 8. hus og derfor i bogstaveligste forstand død. I sit fald i Krebsen er Mars stærkt svækket. Venus, morderen, derimod er stærk i eget tegn, Tyren, og derfor i stand til at overtrumfe Mars. Venus i Tyr er i sig selv begærlig. Det er det ene argument.
Det andet argument er de stærke oppositioner mellem 2. hus og 8. hus. Saturn i 2. hus retrograd antyder, at offeret var i pengenød eller, at hans penge ikke var umiddelbart tilgængelige. Mars i 8. hus antyder på et andet niveau, at han var i gæld, eller at han ikke var i stand til at imødekomme modpartens krav. Mars’ eneste ugunstige aspekt er et kvadrat til Jupiter i 11. hus. Da Jupiter er offerets 2. hushersker, og da planeten er i 11. hus tyder det igen på en tvist mellem venner om penge. Af Claus Due.
Horoskopdata: 15/6-2017, kl. 17.49, Odense.
Kilde: www.fyens.dk
UGEHOROSKOP uge 25 – 2017 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Det kan være svært at kombinere karriere og familie, men du må prøve. Vent med boligprojekter, og beslutninger, det gør du bedre senere. En dejlig romantisk stemning præger uge, der i det hele taget bliver både behagelig og harmonisk. Det er vigtigt, at du vælger med hjertet
PS: Du har virkelig mange gode, personlige ressourcer. |
TYR | Du vil have opbakning til dine projekter og beslutninger, da du er i stand til at charmerer de fleste til at støtte dig. Du får gode ideer, når du arbejder sammen med andre. Der kan opstå uenighed mellem dig og din partner, du må gå på kompromis, i steder for at være stædig.
PS: Tag dig en pause og tæl til ti. |
TVILLING | Du er dit vanlige sociale og udadvendte jeg, og du nyder at tale med dem omkring dig. Opgaverne løser også næsten sig selv, så du skal ikke bekymre dig. Selvom du ikke når alt det, du har tænkt dig, får du gode input og nye ideer, der vil gavne dig senere.
PS: der er mulighed for en dejlig hemmelig flirt. |
KREBS | Du har mange gode ressourcer, arbejdsmæssigt, det vil få dig langt. Du er meget energisk og, du kan med held sætte gang i nye projekter. Det er ikke let for andre at følge med i dit tempo. Fokuser på din kommunikation i det daglige, så du ikke bliver misforstået.
PS: Der skal være tid til noget spændende og sjovt. |
LØVE | Du bør på dig selv lige nu, hvad er dine ønsker og mål. Planlægger du godt, og er du tålmodig, vil du nå langt. Du får mange gode ideer, som du kan bygge videre på senere. Du er social og udadvendt, sætter du kærligheden som mål, så vil du være i stand til at tiltrække den.
PS: Brug tid sammen med gode venner. |
JOMFRU | Du kommer meget længere, når du samarbejde med andre, du både inspirerer og er med til at skabe en god stemning. Du bør have det overordnede ansvar, og træffe de endelige beslutninger, så er succesen jeres. Der er god fokus på kærlighed, men det er alt eller intet for dig.
PS: Slip kontrollen og lad forelskelsen opsluge dig. |
VÆGT | Desværre vil du opleve, at der er nogle bump på vejen. Selvom du prøver og gør dig umage, lykkedes tingene ikke helt. Der er mange bolde, du skal holde i luften på dit arbejde, så du trænger til at slappe af hjemme, og til tider komme lidt væk fra det hele.
PS: Vent med nye projekter og fyld ikke kalenderen op. |
SKORPION | Du har en fantastisk charmerende udstråling, og virker meget tiltrækkende på andre. Der er flirt i luften, hvis du vil.
Begynd ikke på alt for meget nyt, det betaler sig nemlig, at du får afsluttet det, du allerede er i gang med. Herefter kan du starte på en frisk med nye projekter. PS: Overrask din partner med noget dejligt. |
SKYTTE | Det hjælper at tale med gode kollegaer, hvis tingene ikke lige går, som du ønsker. Du vil få nye input og gode ideer, som vil hjælpe dig. Hvis det er hjemme, det kniber, så bed din partner om hjælp. Tag dig tid til en pause, hvor du kan nyde det lidt, og tænke over de ting, du værdsætter.
PS: Påtag dig ikke ansvaret for andres ting. |
STENBUK | Du stille høje krav til dig selv og andre, og det vil være meget anstrengende. Du kan få nogle gode snakke med dine kollegaer, hvis du tager dig tiden til det. Der er spændende arrangementer, som du bør sige ja til, hvis du har tid, det giver dig nemlig en god timeout.
PS: Find på noget, der gør dig glad. |
I
VANDBÆRER |
Du har mange gode ideer og en god energi, men du kommer ikke langt, hvis du ikke strukturere og organiserer dem. Du kan få færdiggjort gamle projekter, så der bliver plads til noget spændende nyt. Du har held med boligprojekter, så involver familien og tag fat.
PS: Du når det hele, selv med et lavere tempo. |
FISK | Det må gerne være sjovt, så kast dig ud i kreative projekter. Du skal dog ikke være alt for ambitiøs, da du ikke når så langt eller meget som forventet. Vær opmærksom på, hvad der sker omkring dig, der vil nemlig vise sig nogle særdeles spændende muligheder.
PS: Familien kræver din opmærksomhed. |