Uge 25 astrologisk set
INDHOLD:
De populære, personlige børnebøger fås igen
Udfordringen med mobiltelefoner er løst
VM i fodbold
Gratis artikel til abonnenter på HOROSKOPET
Astrologimagasinet HOROSKOPET er ude
Astrologimagasinet HOROSKOPET 2018 til halv pris
Den populære årsefemeride 2019 fås snart
Sommerudsalg – 20% på alle spirituelle bøger, dvd og cd – kamp mod mastodonterne
Ugen, der kommer
Singapore mødet
Dagshoroskoper for alle tegn
Populære børnebøger med barnet som hovedperson kan fås igen
Nu har du få masser af forskellige, personlige børnebøger til barnedåb, navngivning og fødselsdage, også alle de gamle, populære, se her:
https://astrologi.dk/vare-kategori/boerneboeger/
Udfordringen med mobiltelefoner er løst
Fleste ringede i sidste uge og klagede over, at noget af teksten i dagshoroskoperne forsvandt ved visning på mobiltelefon. Dette er nu løst, vi beklager fejlen, der opstod ved overgang til ny pc.
VM i fodbold m.v.
Vi vil følge Danmarks kampe tæt, og du kan følge os på bloggen. Vi følger også Formel 1 og kvindefodbold i den udstrækning, det er muligt, hvad tiden angår.
Nyhed! Gratis for abonnenter på Astrologimagasinet HOROSKOPET
- Artikel om Tycho Brahes og Christian den Fjerdes horoskoper, som sammenlignes for første gang i historien, så vidt vides. Hvad er det, der gjorde, at de to personligheders veje måtte skilles så dramatisk i 1597? Og hvad var det i de enkelte horoskoper, som udløste dette drama?
- Som abonnent er det gratis at få tilsendt artiklen som pdf-fil. Er du ikke abonnent, kan du for 25 kr. købe den ved at overføre på mobile pay 88957 eller overføre til: regnr. 3679, konto 1057 8590. Den fylder ca. 4 A4-sider og kan bestilles her: karl@astrologi.dk
- Hvis der viser sig interesse, vil der i fremtiden blive skrevet flere af disse særskilte artikler.
Astrologimagasinet HOROSKOPET ude – de fleste har fået bladet nu
De fleste abonnenter skulle have modtaget senest i morges sammen med søndagsavisen. Der er dog 4 postnumre i det nordlige København, fra Herlev og mod nord, der er undtaget, de udbringes først mandag.
Alle e-abonnenter fik bladet for en uge siden. Abonnenter på papirudgaven, som får bladet sendt med PostNord, må vente op til en uges tid endnu. Bladet er i kioskerne torsdag.
Bladet er nok det bedste nummer hidtil, og det er vores målsætning hele tiden at forbedre bladet, og det kan du hjælpe os med ved at komme med forslag til indslag og artikler.
HOROSKOPET til halv pris
Lige nu får du hele årgang 2018 af HOROSKOPET for halv pris, 149 kr. Du kan bestille på https://astrologi.dk/shop/astrologi-magasinet-horoskopet-aarsabonnement-2018-udkommer-hvert-kvartal-papirudgave/
Den populære års-efemeride 2019 fås snart
Raphaels efemeride 2019 kan bestilles her – leveres ca. 1. august.:
Sommerudsalg – kampen mod mastodonterne
Fra 1.7.-1.9. får du 20 % rabat på spirituelle bøger, og de nyeste, gå til www.astrologi.dk og klik på shoppen. Vi trækker 20% fra det beløb, du har købet for, før vi trækker beløbet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært eller nærmest umuligt at drive boghandel her til lands. Salget af spirituelle bøger er næsten gået i stå, hvilket desværre også gælde nyudgivelser, som normalt har solgt godt. Vi sælger stort set kun astrologiske og antikvariske bøger, som derfor er undtaget fra rabatten. Ikke engang nyudkomne, spirituelle bøger sælges mere i nævneværdig grad.
Det er hovedsageligt Amazon og Saxo, der bærer skylden for vores faldende salg, ud over den almindelige digitaliserede tidsalder med e- bøger – men selv e-bøger er næsten umulige at sælge for os, derfor er udvalget meget ringe. Heldigvis har vi et stigende salg af astrologiske bøger, ellers ville vi skulle have lukket bogsalget for længst.
Vi har derfor besluttet at sælge alle spirituelle bøger, dvd’er og cd’er med en stor rabat sommeren over, og hvis erfaringen bliver god, så fortsætter vi efter den tid. Forsøgsperioden løber fra den 1. juli til den 1. september.
Det at være en lille boghandel udgør ifølge mange kunder en charme i sig selv. Men det ville ikke være af vejen med en stigning i salget. Som det er nu, æder de store aktører på markedet stille og roligt de små og mellemstore boghandlere, hvoraf mange allerede ER lukket ned. Her skal man huske, at visse supermarkeder også er begyndt at sælge bøger.
De store fortærer stille og roligt de små boghandlere bid for bid. Deres ambition er desværre endnu højere, og udviklingen må derfor påregnes at stå på længe endnu. Og det er her, kunderne kan komme til at gøre en forskel ved bevidst at fravælge mastodonterne.
Vi har hidtil haft den service over for alle vores kunder, at vi også skaffer bøger hjem, som ikke tilhører kategorien af spirituelle bøger, og det vil vi stadig tilbyde med de 20% rabat.
I forsøgsperioden fra 1. juli til 1. september fratrækkes rabatten, før vi hæver beløbet. Hvis du fx køber bøger i Astroshoppen (på nettet) eller i boghandlen på Østerbro, for 500,00 kr., fratrækker vi rabatten på 125 kr., INDEN vi hæver beløbet. Det vil derfor fremgå af dit kontoudtog, at der kun vil være trukket 375 kr. plus porto – altså en rabat, der virkelig batter, men som måske ikke helt kan stå mål med mastodonternes priser. Vi håber på kundernes støtte alligevel.
Jeg har for nylig gjort en ret interessant iagttagelse, nemlig den, at vi i stigende grad bliver brugt som showroom for de store nethandlere. Flere og flere tager billeder af bøgerne her i huset, og da dette fænomen havde fundet sted en del gange over nogen tid, spurgte jeg den kvindelig fotograf om, hvad hun skulle bruge billedet til. Svaret var lige så overraskende, som det var ærligt: Så kan jeg være sikker på, at det er den rigtige bog, jeg vil bestille på nettet. Der er den jo meget billigere!”
På Facebook var der til gengæld en passus, der gik i modsat retning. En Facebook-ven havde skrevet, at hun havde købt en spændende bog i AstrologiHusets Boghandel. Dette affødte en kommentar, hvor vedkommende spurgte Facebook-vennen om, hvorfor hun dog købte en bog til fuld pris, når den var billigere på nettet. Svaret var, at vedkommende ikke ville støtte de store, men gerne de små.
Vi leverer hovedsageligt på to måder, nemlig via PostNord (breve) og til GLS-pakkeshop.
På forhånd tak for opbakningen. Læs evt. artiklen om Amazons horoskop i HOROSKOPET.
Ugen, der kommer
Nu kommer ugen, hvor Solen går fra Tvillingernes til Krebsens tegn. Det sker på årets længste dag, torsdag den 21. juni kl. 12.07.30. Krebsen er familiens og nærhedens tegn, og derfor er det tradition med sommerferie i juli måned, som dækker det meste af tegnet.
Den 19.6. står Merkur i harmoni med Jupiter og bringer megen glæde og humoristisk sans. Det er også et aspekt, der fremmer rejselysten, da Merkur står for små rejser – og Jupiter for de store.
Dagen for Sankt Hans Aften er den 23. juni, og her er Merkur i eksakt spænding til Pluto. Aspektet er tiltagende hele ugen, så man skal passe på i trafikken og afmåle sin kommunikation, så man ikke siger mere, end man kan stå inde for – og så må man bestræbe sig på ikke at såre nogen. Man skal regne med, at ens udtalelser tages særdeles seriøst, og man skal regne med modstand og nogle gange også modvilje. Pluto kan nemlig let frembringe negative følelser, så det gælder om at være forsigtig, medmindre det modsatte skriger til himlen – nok er nok – men her skal man også passe på ikke at komme med bombastiske udtalelser og holdninger. Vi vil komme til at se nogle trakasserier på den politiske scene i den uge.
Der er flest harmonier mandag og tirsdag og til dels søndag i ugens slutning, men her virker Merkurs spænding til Pluto, som er eksakt den 23., stadig. Til gengæld står Månen eksemplarisk og giver en harmonisk søndag trods alt.
MANDAG
Der er harmoni fra morgenstunden, og kl. 8.40 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med behov for at fokusere på nuancer og detaljer med fornuften og den logiske sans.
Først på eftermiddagen er Månen i harmoni med Uranus, og det giver opfindsomhed og nytænkning samt behov for at være original. Om aftenen er man langt mere konservativ, hvor alt gerne skal være som det altid har været.
TIRSDAG
Neptun begynder nu at gå baglæns, og så er det lidt sværere at leve i virkelighedens verden, medmindre man er i god kontakt med fantasien og har en god intuition. I dag er Merkur i harmoni med Jupiter, læs evt. indledningen. Der er hele tre harmonier fra Månen, og kun én spænding, som falder midt på eftermiddagen med Månens spænding til Neptun, som netop sætter fokus på at leve for meget i drømmenes og fantasiens verden- og helt glemme virkeligheden. Men heldigvis er der harmonier, der også er til stede på himlen.
Om formiddagen er der harmoni til Merkur, fornuftens, logikkens og kommunikations og forståelsens planet. Og så til humorens og glædens og optimismens planet, Jupiter. Om aftenen er harmonien til passionens planet, Pluto, som for mange kan give behov for lidt motion i horisontal/vandret stilling.
ONSDAG
Midt på dagen er Månen i spænding til Solen, og det giver ustabile og svingende følelser. Nogle bliver ligefrem lunefulde. Kl. 14.29 går Månen ind i Vægten og skænker os et par dage, hvor mange har behov for harmoni og balance.
TORSDAG
Ugens mest facetterede dag med hele seks aspekter, hvor den ene er nævnt i indledningen med Solens indgang i Krebsen. Mars står uharmonisk til Venus og kan give ubalance i parforhold og privatliv i det hele taget samt på arbejdspladsen. Til gengæld står Merkur flot til Neptun og giver en god intuition og fantasi, som er koblet til logikkens og fornuftens verden – og det giver god dømmekraft, hvis man ellers er i kontakt med sin intuition.
Dagen begynder eksemplarisk med to Måne-harmonier til Mars og Venus, som holder sig til op ad formiddagen. Derfor er det den sidste del af døgnet, hvor ubalancer i det private og på jobbet kan vise sig mest.
Om aftenen er det kommunikationen, der kan kikse på grund af Månens spænding til Merkur.
FREDAG
Kun et enkelt aspekt, nemlig Månen i harmoni med Pluto om aftenen. Dette giver god passion, som kan udnyttes af mange til intimt samvær.
LØRDAG
Nu er det sankthansaften. Vi har i indledningen nævnt den dårlige kommunikation og forståelse, som især kan mærkes af dem, der er født i de kardinale tegn, ca. 19-22 dage inde i tegnene Krebsen, Stenbukken, Vædderen og Vægten. Alt omkring den 10.-13. i de nævnte måneder/tegn.
Dagen begynder ellers flot med Månen i to harmonier til hhv. Saturn og Uranus – det gamle og det nye. Om eftermiddagen er Månen i spænding til Mars, som kan give aggressioner, og om aftenen er det Venus det gælder, og så er der måske ikke mulighed for lige så meget hygge, som man havde håbet. Måske på grund af vejret, der har været alt for tørt med deraf følgende afbrændingsforbud. VI må håbe, at der falder regn i ugens løb, så man kan tænde bålene rundt omkring,
Merkurs spænding til Pluto kan give ekstremt vejr i dagene omkring sankthans. Merkur står for blæst og storm, så mulighed for dette er til stede og øger risikoen for afbrændingsforbud. Men når der er tale om ekstremer, kan vejret svinge og blive særdeles stillestående og dermed give en trykkende varme. Men lige præcis hvor dette rammer i landet og i Skandinavien, er meget svært at sige. Der mangler nogle, der vil forske i emnet meteorologisk astrologi.
En omskiftelig dag, og især aften, der maner til omtanke og forsigtighed – afbrændingsforbud eller ej.
Singapore mødet
De fleste fulgte med, ad Trump og Kim Jong-Un mødtes i Singapore den 12. juni kl. 09.00.
Dette tidspunkt bærer tydeligt præg af ikke på nogen måde at være astrologisk udvalgt. På en ellers udmærket dag har de lagt mødet lige præcis, hvor DC står på Pluto – og MC/IC-aksen er i kvadrat til samme Pluto på DC. Pluto står for atomvåben, så den må helst ikke være i spænding, når mødet handler om freden. Der er dog den modifikation i det hele, at alt var tilrettelagt på forhånd, så mødet kunne blive en paradeforestilling. Vi har derfor ikke de faktuelle tidspunkter for det afgørende møde, som var dagen før. Og der var i øvrigt et længere forløb op til mødet.
Der er heldigvis også gode aspekter på dagen, som vi må sætte vores lid til. Men det er kreperligt, at de lige nøjagtig udvælger et af de mest risikable tidspunkter på hele dagen, hvor begge hovedakser er i spænding – og så til Pluto! Dette øger muligheden for fremtidige udfordringer.
Vi håber alt det bedste for fremtiden.
SØNDAG
En stille dag, hvor Månen midt på dagen står flot til lidenskabernes planet, Pluto og hele eftermiddagen i fin harmoni med kommunikationens planet, Merkur.
Søndag er dermed udråbt til ugens mest harmoniske dag, sammen med mandag og tirsdag.
Dagshoroskoper for alle tegn – problemet med visning på mobiltelefon er nu løst – kan du stadig ikke læse hele teksten, så se den direkte på bloggen på www.astrologi.dk – klik på bloggen og få teksten i stor størrelse.
Dagshoroskoper, den 17. juni 2018
VÆDDEREN
Med din overskudsagtige væremåde kan du ikke undgå at blive lagt mærke til. Brug det til at opmuntre dine omgivelser eller lege sammen med nogle børn. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Løven
TYREN
Det er vigtigt for dig at være mere sammen med din familie og vise det nærvær og den empati, der er brug for. Besøg evt. også andre familiemedlemmer. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:2
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Krebsen
TVILLINGEN
Du kan føle dig lidt rastløs, fordi der hele tiden er nye emner, som fanger din nysgerrighed, og som du gerne vil undersøge nærmere. Det er meget udbytterigt. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Tvillingen
KREBSEN
Dit behov for kvalitet gælder også på det sanselige område, hvor du godt kan finde på at tage på et wellness-ophold med ’all inclusive’. Nydelse er vigtigt.
|
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Tyren
LØVEN
Dit temperament kan pludselig blusse op, hvis ikke du finder en afbalanceret måde at bruge dig selv og alle dine energier på. Tæl til ti inden du handler. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Vædderen
JOMFRUEN
Hvis du mærker en udefinerlig stemning i dig selv, som du har svært ved at sætte ord på, er det en god ide at få lidt alenetid. Det vil afklare tingene for dig. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:2
Vitalitet:2
I dag svinger du godt med: Fisken
VÆGTEN
Du fungerer bedst i gruppefællesskaber, hvor der er plads til at være sig selv. Du har behov for at hente inspiration og at kunne være original på din helt egen måde. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Vandbæreren
SKORPIONEN
Du er særdeles ambitiøs med det, som du beskæftiger dig med, og du giver ikke op, før du har opnået tilfredsstillende resultat. Husk at holde hvilepauser. |
Kærlighed:2
Arbejdsliv:5
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Stenbukken
SKYTTEN
Du filosoferer meget over tilværelsen og kan se, at sandheden har mange sider. Læs eventuelt om religion og andre livsanskuelser eller bestil en rejse. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Skytten
STENBUKKEN
Det er vigtigt, at du får kontakt til dine mere skjulte sider og ressourcer, hvis du skal præstere bedre. Derved kan du starte en forvandlingsproces i dig selv. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:5
I dag svinger du godt med: Skorpionen
VANDBÆREREN
Hvis du laver aftaler, er det vigtigt, at begge parter overholder dem. Da dette ikke er helt sikker lige nu, så vær forsigtig og undersøg det hele en ekstra gang. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:2
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Vægten
FISKEN
Selv om du har travlt med dit arbejde, må du ikke glemme at give dit helbred opmærksomhed. Det er vigtigt at holde de nødvendige spisepauser og at røre sig. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:5
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Jomfruen