Uge 26 astrologisk set
INDHOLD:
HOROSKOPET er nu omdelt
Glæd dig til at læse det nye nummer – HOROSKOPET
Abonnér til halv pris på HOROSKOPET
De personlige børnebøger – gaveideer til barnedåb, navngivning og fødselsdag
Tidstvillingeklubben
Send spørgsmål til HOROSKOPETS brevkasse
Ugen, der kommer
Krisen i Mellemøsten
Hvordan kan spændinger udløses i dit horoskop?
Fra Amager til Hawaii
EU, Merkel og Løkke
Hirtshals og Skagerak
Ugens humor
Astrologimagasinet HOROSKOPET ude – også i alle landets kiosker
Så er bladet ude hos stort set alle abonnenter, Der kan være enkelte, det får det senest tirsdag med posten. Og bladet fås i 997 kiosker landet over. Har du som abonnent ikke fået dit blad, må du sende en mail på karl@astrologi.dk
Se smagsprøver mv. på www.astrologi.dk – klik på Astrologimagasinet HOROSKOPET/smagsprøve
Glæd dig til det næste HOROSKOPET
Hvis du er abonnement, kan du få et e-abonnement gratis, blot send en mail til os. Så kommer det nyeste nummer fluks – og du behøver ikke mere at vente i dagevis. Di får altså to abonnementer i ét.
Glæd dig bl.a. til en spændende artikel om tidstvillinger, et portræt af Nikolaj Coster-Waldau, om drømmetydning og astrologi samt et længere indslag om sundhed på det samfundsmæssige plan – hvad vil der ske på området i de kommende år? Læs også om pandaernes horoskoper, hvor dyrehoroskoper sammenlignes for første gang gennem den såkaldte synastri, som man også bruger i kærlighedsforhold mellem mennesker. Vil de to pandaer være i stand til at få unger sammen, og evt. hvornår?
Læs også om den astrologiske udkigspost, hvor Aase Kærgaard denne gang fokuserer på grænser og nedbrydning af samme. Det er naturligvis Saturns og Plutos vandring gennem Stenbukken, der tages under kyndig behandling.
De første (e-abonnenterne) får horoskopet næste tirsdag, mens andre må vente lidt. De første vil modtage bladet i weekenden midt på måneden. Husk, at man lige nu kan abonnere på hele 2019-årgangen for halv pris som ny abonnent. Gå i så fald ind på www.astrologi.dk/horoskopet
www.astrologi.dk/horoskopet/smagsprøve
Abonnement til halv pris
I uge 26 kan du som ny abonnent købe et abonnement på hele årgang 2019 til halv pris på www.astrologi.dk – klik på shoppen
Nyheder fra antikvariatet
Jonathan Livingston Havmåge kr. 99.
Nye personlige børnebøger klar
To fantastiske personlige børnebøger er nu klar til bestilling på www.astrologi.dk – klik på Børnebøger
Der er tale om febogen og rumbogen, som er nyproducerede.
Tidstvillinge-klubben
Der er en artikel på vej om tidstvillinger, måske det mest interessante forskningsområde inden for astrologien. Det handler om to eller flere mennesker med nøjagtigt samme horoskop, for de er af forskellige forældrepar født samme tid og sted. Er du interesseret i at finde din tidstvilling, så send dine data til karl@astrologi.dk
Brevkasse i øjebliksastrologi
Har du et spørgsmål, du gerne vil have besvaret i Claus Dues brevkasse i næste nummer af HOROSKOPET – så sende det til clausdue1962@gmail.com
Ugen, der kommer
Der er ikke så mange aspekter mellem planeter, der er eksakte i denne uge, men lidt er der.
Mandag er spændingen mellem Venus (penge, værdier, kærlighed) og Neptun (illusioner) eksakt, så invester ikke i dag – så foretag fx ikke større indkøb, hvis det kan undgås. Både Månen og Jupiter blander sig i løjerne, så det er en dag, man skal være forsigtig, hvis man skal gennemføre større ting.
Torsdag står Solen godt til Uranus, og det præger også hele uge, ligesom de fleste eksakte aspekter mellem planeter gør det. Ugen er derfor opfindsom og nytænkende med et stort behov for frihed for mange. Samme dag kl. 2.19 går Merkur ind i Løven, så man vågner op til nogle uger med store armbevægelser og høj cigarføring. Mange er store i slaget.
MANDAG
Se indledningen. Månen danner hele fem aspekter i dagens løb. Dagen begynder med, at Månen udløser T-kvadratet mellem Jupiter, Venus og Neptun, og det kan gøre mange så forvirrede, at det opleves som direkte kaos, især på det følelsesmæssige plan. Heldigvis afspændes tingene af, at Månen samtidig står godt til stabilitetsplaneten Saturn, men det rører ikke ved, at mange vil opleve en morgen, hvor de allerhelst havde trukket dynen op over hovedet og sovet videre. Men de fleste skal jo op, men det betyder ikke, at de let bliver vågne. Det er en svær start på dagen. Det ændrer sig først på eftermiddagen, hvor Månen står godt til Pluto. Og energien vender fint tilbage om aftenen, hvor Månen er i harmoni med Mars.
TIRSDAG
Kl. 4.38 går Månen ind i Vædderens tegn og giver et par dage på et højt energiniveau, og hvor mange har temperament. Midt på dagen er Månen i spænding til Solen, og det kan godt slå nogle ud af kurs. Man kan miste humøret og mærke en følelsesmæssig splittelse.
ONSDAG
Midt på eftermiddagen hersker en vis optimisme, men det kan godt være en kort fornøjelse, da Månen sidst på eftermiddagen er i spænding til Saturn. Det kan give rigide følelser og modstand fra andre mennesker, især medlemmer af familien. Altså en blandet eftermiddag, og det kan forplante sig og virke om aftenen også, men i aftagende grad.
TORSDAG
Se indledningen. En blandet dag, hvor formiddagen byder på en vis aggressivitet, hvor mange lader temperamentet løbe af med sig. Kl. 15.32 går Månen ind i Tyrens tegn, og så hjælper det lidt på tingene, da Tyren lægger en dæmper på temperamentet og i stedet kræver nydelse og kvalitet i et par dage. Dog er der lige en periode sidst på eftermiddagen, hvor man kan vente dårlig kommunikation og forståelse på grund af Månens spænding til Merkur.
FREDAG
Der er ingen eksakte aspekter, men aspekterne, der er nævnt i indledningen, virker stadig.
LØRDAG
Her har vi ugens mest harmoniske dag. Om formiddagen står Månen flot til Pluto og giver passion, dybde og intensitet. Om aftenen giver Månens harmoni med Mars en god energi, hvor man siger tingene åbent og ærligt. Kl. 23.09 går Månen ind i Tvillingernes tegn og giver et par dage med behov for at snakke, og hvor mange er både nysgerrige og lærenemme.
SØNDAG
Der er ingen eksakte aspekter, men læs indledningen, da aspekterne stadig virker her i weekenden, dog i aftagende grad.
Krisen i Mellemøsten tager til – uha!
Som beskrevet i ugebrevet for denne uge, er der mange alvorlige spændinger. Derfor er det et umanerligt dårligt tidspunkt at spille med musklerne på, som USA gør det nu over for Iran, som sandsynligvis er bagmændene til bombeangrebet på en norsk/japansk olietanker i Hormuz-strædet i sidste uge. Her var spændingerne så at sige allerede under ’opsejling’.
USA kan derfor komme til at åbne Pandoras æske i Mellemøsten, og så får de Kina på nakken. Men USA vurderer nok, at det er så farligt med Irans accelereren af deres atomprogram, at en reaktion er nødvendig – noget som altså i højeste grad er sprængfarligt, da atomplaneten Pluto er med i spændingen sammen med krigsplaneten Mars. Indeværende uge er derfor afgørende for udviklingen i Mellemøsten og det tegner til en konfrontation. Vi må bede til, at det bliver en verbal én af slagsen, som jo er Trumps trumf. Jeg tror på, at det alligevel i sidste ende bliver ved truslen i første omgang. Men det kan udvikle sig over tid og blive meget alvorligt.
Hvornår udløses spændinger? Fra Amager til Hawaii
Det er ingen hemmelighed, at der i den senere tid har været mange spændinger på himlen. Disse kan naturligvis udløses næsten når som helst, når de er så stærke, som tilfældet er lige nu – måske især i den forløbne uge, hvor flere af aspekterne var eksakte.
Men der er noget, der er værd at lægge mærke til, når man skal prøve at forudsige, HVOR uheldene mv. kan ramme, og det er, når hovedakserne udløser spændingerne. Et sådant tilfælde havde vi lørdag morgen den 22. juni kl. 6.41 på Amager, hvor ca. 6.000 husstande mistede strømmen på grund af en kabelfejl. Nu er det jo ikke livsfarligt at miste strømmen, men ret irriterende. Selv oplevede jeg dog ikke noget, da jeg var kørt på arbejde forinden, men det var der mange andre, der gjorde.
Vi skrev i sidste ugebrev udførligt om spændingerne mellem Mars, Merkur, Saturn og Pluto, som parvis er i opposition til hinanden. Her stod AC/DC-aksen hen over disse 4 planeter, og det skaber irritation og vrede, når Mars er indblandet. Læs herom senere i teksten.
Men så er der samtidig tre andre planeter, Venus, Jupiter og Neptun, der tilsammen danner et T-kvadrat, som er den næststærkeste spænding i et horoskop. Og nu bliver det ekstra interessant, for i sidste og i næste uge er denne eksakt, og den bliver udløst samtidig af den anden hovedakse, nemlig MC/IC-aksen.
Dette vil sige, at lige i øjeblikket er der nogle dage, hvor de to stærke spændinger på himlen udløses i perioden kl. 6.15-6-45, hvor ikke mange jubler, for det er dybe, psykologiske mekanismer, der er gang i. Det kan så til gengæld udnyttes til det, som disse aspekter nu er så gode til, nemlig dybde, intimitet og passion, for nu blot at nævne nogle enkelte områder. Udregningen er sket for Københavnsområdet, men da Danmark er et lille land, gælder det nogenlunde samtidig for hele landet. Perioden kan dog godt forskyde sig nogle minutter, alt efter hvilken landsdel, der er tale om. For Bornholms vedkommende kan det eksempelvis handle om op til ca. 10 minutter, fordi denne dejlige ø ligger så langt væk.
Bare lige for at sige, at man lige nu bør tage sig i agt og være forsigtig i tiden fra ca. 6.15-6.45. Mange vil naturligvis ikke mærke ret meget, da nogle ikke står så tidligt op, især ikke i weekenden. Men prøv alligevel lige at være opmærksom, især hvis du påbegynder et nyt projekt i dette tidsrum. Det kan fx være en tur/rejse eller en arbejdsdag.
Der kan sagtens være sket mange ting andre steder i den pågældende periode. Har du kendskab, så mail gerne på karl@astrologi.dk
Kl. 9.02 kom det på nettet frem, at der var udbrudt en omfattende brand, som startede i et køkken (Venus) i en etageejendom på Tingvej på Amager. Mange måtte evakueres. Dette kan naturligvis have med strømafbrydelsen at gøre. I hvert fald er jeg sikker på, at det har med den nævnte halve time at gøre. Et eller andet er sket i den periode, som er årsag til branden.
De nævnte spændinger er der over hele verden, ikke kun i Danmark. Den 21.6. kl. 18.30 lokal tid kom det frem, at der havde været et voldsomt flystyrt ved Hawaii, hvor der var tale om flere omkomne. Her var det AC/DC-aksen der udløste T- kvadratet. Samtidig smøg 2.-8.-husaksen sig lige omkring den nævnte opposition mellem de 4 planeter. 8. hus står for død, og Pluto var også med i spændingerne. Blot for at sige, at også andre huse kan være involveret, end blot hovedakserne.
EU, Merkel og Løkke
Det siger sig selv, at det hverken er let at få udnævnt folkene til topposterne i EU – eller at få dannet en regering i Danmark – eller for den sags skyld at få styr på krisen i Mellemøsten og i Hong Kong.
Men det er astrologisk set heldigt, at der ikke skete en udnævnelse den 21.6. på topmødet, det ville have været katastrofalt på grund af spændingerne. Ikke mindst hvis nogle af de pågældende personer OGSÅ har spændinger i deres horoskoper. Som det er tilfældet med Vestager, endda til overmål, som vi har skrevet om tidligere, ikke mindst i det store Vestager-portræt i Astrologimagasinet HOROSKOPET i forrige nummer.
Nu kommer Merkel måske i spil, og hun er i så fald nærmest selvskreven som formand, men desværre er hun født den 17. juli og har derfor også besøg af Pluto i de næste to år. Derfor har hun klogeligt meddelt, at hun går af som partiformand. Men der vil blive rav i den, hvis hun nu bliver formand for EU – også selv om Pluto meget ofte er inde i billedet, når der er tale om magtfulde stillinger.
Om Løkke kan blive valgt til en toppost, er naturligvis en mulighed nu, men jeg tror ikke han bliver valgt, han nøjes med at være kandidat. Han kommer jo også fra en noget fodslæbende nation i EU-sammenhæng. Vi har stadig vores EU-forbehold, og det tæller ikke just i den rigtige retning.
Løkke har besøg af en Uranus (overraskelser) i fuld vigør. Derfor bliver hans arbejdsbeskrivelse nu anderledes. Uranus passerer flere planeter i den kommende tid, og snart er det udlandsplaneten Jupiter, der står for tur. Han har altså fortsat potentiale til en toppost. Derfor skal der ske noget i den allernærmeste fremtid, og han er heldig, ikke mindst økonomisk, hvor han står til en lønfremgang, da planeterne står i Tyrens tegn. Det rækker dog sandsynligvis ikke til en formandspost, men så kan der komme et andet internationalt tilbud ind i billedet. Det skal dog tilføjes, at fødselstidspunktet er ukendt, og det kan ændre lidt på tingene. Men alt andet lige, er det ikke formandsposten i EU, han får.
Hirtshals og Skagerak
Lørdag den 22. juni kl. 00.30 kom meddelelsen om, at en mand var faldet over bord fra færgen Hirtshals-Stavanger. MC stod da på Jupiter (udland, rejser), som derfor udløser hele det nævnte T-kvadrat til Neptun (vand, alkohol, stoffer) og Venus. Man kan derfor formode, at der har været stimulanser inde i billedet.
Men som om det ikke var nok, har man (heldigvis) bjerget tre personer fra et fly, der deltog i eftersøgningen af den mand, der faldt over bord fra færgen. Flyet styrtede af endnu ukendte årsager i vandet, efter at det var startet fra den sydnorske by Mandal.
På neptunsk vis er der en del mystik om hele forløbet. Det vides fx ikke, hvor længe flyet har været i luften, da det styrtede – og hospitalet, hvor de tre personer er indlagt, har ikke haft lyst til at kommentere på de tre personers tilstand. Blot for at nævne et par eksempler.
Det er ikke småting, et T-kvadrat kan have på samvittigheden.
Ugens humor
Vi skrev i sidste uge, at bladene nok skulle falde af træerne, før forhandlingerne om en ny regering var færdige. Det gav os blod på tanden til at finde et nyt navn til den lange proces, nemlig regeringsforhalinger.
Skat og gæstfrihed
Det har vist sig, at Skats udbyttechef har kørt rundt på sightseeing i København med konsulenter, som senere viste sig at hjælpe deres kunder med at malke den danske skattekiste for penge. Det har altså mere gæsterne, der kørte rundt med værterne, end omvendt!
Løkke
Det forlyder, at Løkke bliver trist over at se, at de fire partier i regeringsforhandlingerne hakker på hinanden i fuld offentlighed. Og det kan han jo have så evigt ret i. Det ville nok aldrig være slet, hvis det var Løkke, det ledte forhalingerne. Så ville han i det mindste vente, til regeringer VAR dannet. Det kan jo være, han får muligheden – vi venter spændt på at se, hvad der sker.
Et myggeår?
- Hvordan kan man finde ud af, om 2019 er et myggeår?
- Man tager simpelthen en stikprøve