Hvornår udløses spændinger? Fra Amager til Hawaii
Det er ingen hemmelighed, at de3r i den senere tid har været mange spændinger på himlen. Disse kan naturligvis udløses næsten når som helst, når de er så stærke, som tilfældet er lige nu – måske især i den forløbne uge, hvor flere af aspekterne var eksakte.
Men der er noget, der er værd at lægge mærke til, når man skal prøve at forudsige, HVOR uheldene mv. kan ramme, og det er, når hovedakserne udløser spændingerne. Et sådant tilfælde havde vi lørdag morgen den 22. juni kl. 6.41 på Amager, hvor ca. 6.000 husstande mistede strømmen på grund af en kabelfejl. Nu er det jo ikke livsfarligt at miste strømmen, men ret irriterende. Selv oplevede jeg dog ikke noget, da jeg var kørt på arbejde forinden, men det var der mange andre, der gjorde.
Vi skrev i sidste ugebrev udførligt om spændingerne mellem Mars, Merkur, Saturn og Pluto, som parvis er i opposition til hinanden. Her stod AC/DC-saksen lige over i disse 4 planeter, og det skaber irritation og vrede, når Mars er indblandet.
Men så er det samtidig tre andre planeter, der tilsammen danner et T-kvadrat, som er den næststærkeste spænding i et horoskop. Og nu bliver det ekstra interessant, for i indeværende og i næste uge er denne eksakt, Og DEN bliver udløst samtidig af den anden hovedakse, nemlig MC/IC-aksen.
Dette vil sige, at lige i øjeblikket er der nogle dage, hvor de to stærke spændinger på himlen udløses i perioden kl. 6.15-6-45, hvor ikke mange jubler, for det er dybe, psykologiske mekanismer, der er gang i. Det kan så til gengæld udnyttes til det, som disse aspekter nu er så gode til, nemlig dybde, intimitet og passion, for nu blot at nævne nogle enkelte områder. Udregningen er sket for Københavnsområdet, men da Danmark er et lille land, gælder det nogenlunde samtidig for hele landet. Perioden kan dog godt for forskyde sig nogle minutter, alt efter hvilken landsdel, der er tale om. For Bornholms vedkommende kan det eksempelvis handle om op til ca. 10 minutter, fordi denne dejlige ø ligger så langt væk.
Bare lige for at sige, at man lige nu bør tage sig i agt og være forsigtig i tiden fra ca. 6.15-6.45. Mange vil naturligvis ikke mærke ret meget, da nogle ikke står så tidligt op, især ikke i weekenden. Men prøv alligevel lige at være opmærksom, især hvis du påbegynder et nyt projekt i dette tidsrum. Det kan fx være en tur/rejse eller en arbejdsdag.
Der kan sagtens være sket mange ting andre steder i den pågældende periode. Har du kendskab, så mail gerne på karl@astrologi.dk
Kl. 9.02 kom det på nettet frem, at der var udbrudt en omfattende brand på Tingvej på Amager i en etageejendom, og mange måtte evakueres. Dette kan naturligvis have med strømafbrydelsen at gøre. I hvert fald er jeg sikker på, at det har med den nævnte halve time at gøre. Et eller andet er sket i den periode, som er årsag til branden.
De nævnte spændinger er der over hele verden, ikke kun i Danmark. Den 21.6. kl. 18.30 lokal tid kom det frem, at der havde været et voldsomt flystyrt ved Hawaii, hvor den var tale om flere omkomne. Her var det AC/DC-aksen der udløste T- kvadratet. Samtidig smøg 2.-8.-husaksen sig lige omkring den nævnte opposition mellem de 4 planeter. 8. hus står for død, og Pluto var også med i spændingerne. Blot for at sige, at også andre huse kan være involveret, end blot hovedakserne.
Det siger sig selv, at det hverken er let at få udnævnt folkene til topposterne i EU – eller at få dannet en regering i Danmark – eller for den sags skyld at få styr på krisen i Mellemøsten og i Hong Kong.
Men det er astrologisk set heldigt, at der ikke skete en udnævnelse den 21.6. på topmødet, det ville have været katastrofalt på grund af spændingerne. Ikke mindst hvis nogle af de pågældende personer OGSÅ har spændinger i deres horoskoper. Som det er tilfældet med Vestager, endda til overmål, som vi har skrevet om tidligere, ikke mindst i det store Vestager-portræt i Astrologimagasinet HOROSKOPET i forrige nummer.
Nu kommer Merkel måske i spil, og hun er i så fald nærmest selvskreven som formand, men desværre er hun født den 17. juli og har derfor også besøg af Pluto i de næste to år. Derfor har hun klogeligt meddelt, at hun går af som partiformand. Men der vil blive rav i den, hvis hun nu bliver formand for EU – også selv om Pluto meget ofte er inde i billedet, når der er tale om magtfulde stillinger.
Om Løkke kan blive valgt til en toppost, er naturligvis en mulighed nu, men jeg tror ikke han bliver valgt, han nøjes med at være kandidat. Han kommer jo også fra en noget fodslæbende nation i EU-sammenhæng. Vi har stadig vores EU-forbehold, og det tæller ikke just i den rigtige retning.
Jeg vil i det næste døgn se nærmere på hans horoskop og vende tilbage med en konklusion.