Beskrivelse
Cassandra Auora Søndergaard
Anmeldelse nederst.
Bogen er en autentisk beretning, en gribende historie om svære trauma efter en opvækst med vold. En beretning der viser, hvad der sker med os, når vi bliver udsat for trauma og ikke får omsorg af vores omsorgspersoner. Hvorfor vi ubevidst kommer til at tage “forkerte mennesker” ind i vores liv. Om hvordan vi gentager de roller vi indordnede os under som børn for at overleve. Den er en bog som byder på en spændende viden, også på det spirituelle område. Oplevelser som viser os at der er hjælp at hente fra livets side. Smukke livsbekræftigende oplevelser. Det er også en bog som giver løsninger på hvordan vi kommer ud af vores gamle trædemølle, kan ændre vores dybe overbevisninger og roller vi kom til at tage på os, og istedet træde frem med vores autentiske jeg, og leve det liv vi fortjener og ønsker.
256 sider.
Anmeldelse:
Bogen handler om, at vi alle er stjernestøv, og den er baseret på forfatterens egne oplevelser om det, nogle kan modtage, fordi de er forbundet med noget, der er større end dem selv. Baggrunden er hendes eget liv med misbrug og svigt som barn, og hvordan hun har håndteret dette. Bogen taler derfor direkte til andre i lignende situation.
Læseren får en beskrivelse af et menneske, der bliver ved med at begå de samme fejl og lande i de samme udfordringer, som er trukket med fra barndommen. Er man åben for det drømmende og måske selv har en tro på at være en del af noget større, vil man kunne genkende meget.
Forfatteren lader blot teksten flyde af sig selv, og dette uredigerede og vildtvoksende element er ikke en ulempe her, da der gør teksten rørende. Læseren skal helst ikke gå op i detaljer, men lade sig flyde med. Bogen er nok lidt for subjektiv for nogle læsere på grund af mange og lange personlige beretninger og betragtninger, men det hjælper at læse bogen med hjertet mere end med hjernen.