Beskrivelse
Claus Houlberg
DANSK ASTROLOGIS HISTORIE er et hidtil ubeskrevet område, og denne bog er den første om emnet. Astrologisk Museum blev stiftet i 1999 blandt andet med det formål at udfylde dette hul i den faglige viden. Den foreliggende bog vil kunne fungere som materiale i undervisningen på de astrologiske skoler.
Dansk astrologi daterer sig tilbage til tiden omkring reformationen, hvor faget kom til Danmark som en del af 1500-tallets interesse for mennesket i alle dets facetter. Historien falder kronologisk i tre dele, som er Renæssancen, 300-årsnatten og Moderne Tid. Første del af bogen behandler Renaissancen og den efterfølgende periode, mens anden del er helliget den moderne tid, hvilket i alt væsentligt er det tyvende århundrede. Historiske personer er biograferet i begge dele.