Beskrivelse
Helbred dig selv med medicin, bekræftelser og intuition.
Louise L. Hay, Mona Lisa Schultz.
I mere end 30 år har Louise Hay hjulpet mennesker over hele verden med at opdage og aktivere deres egne iboende evner til selvhelbredelse. Allerede tilbage i 1980’erne, hvor hun skrev Helbred dit liv, der blev en uvurderlig ‘bibel’ for mange i deres egen healingproces, havde hun opdaget en konsekvent forbindelse mellem visse tankemønstre, følelser og de helbredsproblemer, der var forbundet med dem – fx at problemer med halsen handler om manglende evne eller mulighed for at sige sin mening, indestængt vrede eller undertrykt kreativitet.
Krop og følelser
Siden da og især inden for de senere år er forskere nået frem til de samme konklusioner, som Louise Hay allerede dengang intuitivt vidste, nemlig at vores følelser og overbevisninger helt konkret og meget specifikt påvirker kroppen og dens evne til healing. I Alt er godt præsenteres nu også, for første gang, de videnskabelige beviser for det, som Louise Hay har undervist i gennem alle årene. I bogen kombinerer Mona Lisa Schulz, der er læge og medicinsk intuitiv, sin viden og erfaring med Louises effektive bekræftelser.
Håndbog til healing
Resultatet er en yderst praktisk guide og håndbog til healing, der indeholder tests, du kan udføre på dig selv, og en lang række interessante cases og eksempler. Bogen gennemgår forskellige grupper af organer i kroppen og beskriver, hvordan hver gruppes sundhed er forbundet med bestemte typer af tankemønstre og adfærdsformer (fx er knoglerne, blodet, immunforsvaret og huden forbundet med at føle sig tryg og sikker i verden). Bagest i bogen finder du også en udvidet og opdateret version af Louise Hays oversigt over en lang række sygdomme og ubalancer, deres sandsynlige årsag samt det nye tankemønster, du kan sætte i stedet for.
Viden og visdom
Alt er godt er en virkelig indsigtsfuld og yderst brugbar manual til at vække kroppens selvhelbredende kraft. Traditionel vestlig medicin kombineres med alternative behandlingsformer, bekræftelser og intuition – Louise Hays visdom smelter sammen med Mona Lisa Schulz’ ekspertviden. Du kan både læse bogen fra ende til anden eller bruge den som opslagsværk og uvurderlig hjælp til at ændre dine tanker og vaner, så du kan skabe så sundt og lykkeligt et liv som muligt.
91 sider
Hæftet med flapper
Omslag og illustration: Christine Clemmensen
Oversat fra amerikansk af Annette Leleur
ISBN 978-87-02-20543-5