OK18 – et fantastisk horoskop
Overenskomstforhandlingerne er gået ind i den helt afgørende fase. Selv om der er afsat 14 dage til denne, så kommer der kun til at gå ganske få dage. Ser vi på horoskopet for den 20. april kl. 10.00, så er det ret forrygende med op til flere gunstige aspekter til begge hovedakser. Derudover står Månen flot til Solen/Uranus-konjunktionen og byder på fleksibilitet og harmoni, hvad der altid kan være brug for med Merkur i spænding til Saturn – som faktisk er den eneste spænding i hele starthoroskopet.
Hvis ikke man kan finde en løsning på en sådan mulighed, så ved jeg snart ikke, hvad jeg skal tro. Med det scenarie vil jeg tro der kommer et hurtigt resultat, et forlig. Derfor kan det scenarie, jeg skitserede fra start, blive til virkelig nu. Nemlig, at Løhde vil komme med et afgørende forslag eller accept. Dette kan sagtens komme til at holde stik med det fine horoskop. Hun har det bedste aktuelle horoskop af alle, og vi er kommet over de slemme astrologiske knaster i det generelle horoskop, så…
Det ville være rigtig smukt, hvis man kunne komme overens allerede i dag, så ville man undgå nogle udfordringer ved, at forliget så vil blive INDGÅET på et harmonisk horoskop og derved BLIVE bedre – og ikke give anledning til lige så store knaster, som sådan noget let kan give, det så vi sidst med lærernes problemer. Og hvad angår baglandene (medlemmerne), vil det så også kunne glide bedre ned.
Allerede omkring kl. 10.20 og den næste lille halve time er der grøde i det hele. MC står på den fredelige Neptun og udløser alle dennes harmonier. Derved er grunden lagt, og udgangspunktet godt.
Så er der en mindre knast omkring kl. 11.20 (fra 11.05-11.25), hvor tingene ikke kører, men den periode er nødvendig at komme godt igennem det hele. Det samme gælder fra 11.30-11.55 (især). Det hele kan gå i stå her, hvis man ikke er helt klar i spyttet. Det ville være godt, hvis de holdt pause i en af disse to perioder.
Så kører det ud over stepperne fra 14.00-14.30, og endda lidt længere – helt frem til kl. 15.00, hvor man kan lægge det endelige fundament til et forlig. Det er en vildt god time lige der. Det samme gælder omkring kl. 16.00, hvor der dog er en sten i skoen, da MC er i spænding til Neptun – en uklarhed kan opstå kl. 16-10-16.20, hvor spændingen er eksakt. Men det bør ikke kunne sætte det hele i stå. Noget lignede sker omkring kl. 17.15, som også er en meget løfterig periode, bortset fra én ting. Månen (kvinder, følelser) er i spænding til AC. Men når det er den eneste spænding, kan den ikke ødelægge helhedsindtrykket.
Så er der em MEGET lumpen periode fra kl. 17.45-18.15, hvor jeg som coach kan anbefale en pause. Fra 18.45-19.45 og også vildt afgørende, så måske skulle pausen ligge der for at minimere risici. Eller det bedste: Pause i to mimer fra 17.45-19.45. Eller at man luger alt det problematiske væk på positiv vis i de to afgørende timer, hvor parterne må udvise rettidig omhu.
Sker dette, kan man i realiteten give hinanden håndslag på enighed omkring kl. 20.00, eller et kvarter på hver side af kl. 20.00.
Så her kan forliget enten indgås, fejres – eller det endelige fundament lægges. Så er der muligvis nogle småknaster, der skal høvles af i weekenden. Men der ligger SÅ store potentialer i fredagen, at det i det mindste bør kunne lykkes at tage et kæmpe skippertag i processen. Parterne vælger det naturligvis selv – men potentialet er voldsomt. Fås ikke bedre ud fra de givne omstændigheder.
Held og lykke, kammerater – hele vejen rundt. Universet er med jer, og mod universet kæmper selv guder nogle gange forgæves. Så beslut jeg for at sluge et par kameler – og så så i gang med at ”pukle” det bedste, I har lært.
God arbejdslyst.