Morbid humor
af Morten Bruun
Set i lyset af den forgangne uges (uge 36) Sol/Neptun-spænding er det også kommet politikerne for øre, at det ser ud til, at hospitalslægerne ikke kan gennemføre de 2% flere behandlinger på hospitalerne (Neptun) om året, som er målsætningen. Årsagen til det er, at lægerne nu skal bruge mere tid på rapportering på det nye it-system Sundhedsplatformen, hvilket betyder, at de ikke har så meget tid til at behandle patienter som før det nye it-system blev indført. Ja, faktisk har de i Region Hovedstaden gennemført 5,7 % færre behandlinger i første halvdel af 2017 end i samme periode sidste år. Efter denne oplysning kom frem i starten af uge 36 reagerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby et par dage efter og stod frem og sagde til pressen, at uhelbredeligt syge patienter skulle have lov til at dø uden at lægerne gav egentlige sygdomsbehandlinger, men kun smertelindrende behandling, hvis patienten var indforstået med det. Det er jo også en måde at løse det konventionelle sundhedssystems ineffektivitet på.