Københavns Rådhus
Pluto igen i aktion – læs også det nye nummer af HOROSKOPET
For ganske få år siden skrev vi her på siden om Fredericias daværende borgmester, Thomas Banke, at der ville komme korruption på rådhuset, og at det ville være i toppen af hierakiet. Det viste sig at være borgmesteren himself, som ikke kunne kende forskel på sit eget og kommunens kreditkort. Denne forudsigelse gik land og ri8ge rundt. Denne gang er vi kommet for sent med forudsigelsen, som borgmester Anna Mee Allerslev selv har leveret – eller rettere: journalister har afsløret.
Anna Mee Allerslev har afholdt receptioner på rådhuset, som hun har ladet skatteyderne betale, og nu sidder hun i hængedyndet.
Nu er det ikke helt korrekt, at vi ikke har forudsagt dette. I det seneste nummer af HOROSKOPET skriver vi netop, at alle, der – som hun – er født den 10. juli, kan komme ud for sager om økonomi, skilsmisse og lignende ting, som har med den farligste – men også mest spændende – af alle planeter, nemlig Pluto, at gøre. Den står nemlig for mange hårde konfrontationer, og man skal ikke tro, at det er en planet, der giver sig på noget måde. Den ønsker at den ægte, skinbarlige sandhed kommer for en dag. Om ikke før, så senere. Og senere – det er altså nu for den formastelige borgmester. Eller skulle vi helle sige ’borgmoster’.
Læs evt. også det spændende tema i de seneste to numre af HOROSKOPET – eller rettere: tre. For Neptun er næsten lige så spændende at læse om som Pluto. Vi bringer en liste og alle de kendte som i de næste 5-6 år får besøg af Pluto. Og lige nu er det altså – ja, Anna Mee Allerslev fra et parti, De Radikale, som ellers er kendt for at holde sig langt væk fra korruption. Men Pluto står ikke alene for korruption, men også sandhed, og dermed afsløring af samme. Og at der sker lige nu, er lige efter den astrologiske kogebog side 49…