Den lille havfrue bemalet igen
Det sker ofte i denne tid, at havfruen havarerer og enten bliver bemalet eller mister en legemsdel. Og selv havfruer har jo et horoskop. Havfruen blev indviet den 23. august 1913 på Langelinie i København. Vi har ikke tidspunktet, så skal nogen en tur i lokalarkivet for Østerbro, så må I gerne lige kigge efter.
Men det ville være utroligt smukt astrologisk set, hvis det var kl. 14.00, da AC så er i et vandtegn og i harmoni med vandplaneten Neptun, hvad der også er tilfældet med MC. Og Solen er næsten inde i lidenheds- og jomfrutegnet – ja, Jomfruen.
Pluto er i de næste to år i spænding til Venus, som står fro den skønhed, der hele konstant forstyrres i denne tid. Og bliver der ikke sat et kamera op dernede, så bliver det ikke bedre i 2018, hvor Neptun udløser spændingen til Mars/Saturn-konjunktionen. Så kan det hele for den sags skyld blive fjernet. Eller begge arme skåret af. Konjunktionen står i Tvillingerne.