Synkronicitet og ophavsret
Alle tanker og ideer på alle planer kommer det samme sted fra, blot på forskellige planer. De bedste og mest fremadrettede ideer kommer fra supercontaineren. Det handler kun om at indstille på denne frekvens og slå antennerne ud!
Alle kan på denne måde let få adgang til at gøre nye opdagelser og opfindelser – ganske gratis fra den universelle leveringsservice. Derfor vil det også ende med, at videregivelsen af ideerne på et tidspunkt, når det kollektive bevidsthedsniveau er tilstrækkeligt højt, vil blive frit tilgængelige for andre mennesker- for hele verden.
Vi må indstille os på, at der vil komme en tid, hvor det formeligt vælter ned med nye ideer i hidtil uset grad. Derfor vil mange få de samme ideer næsten samtidig, og det vil blive ganske uoverskueligt at holde rede på, hvem der fx er ophavsmand til en opfindelse. Det behøver vi sådan set heller ikke bekymre os om, for samtidig vil der forgå en udvikling, hvor mennesker vil stå i kø for at give det videre til andre, der kommer kvit og frit til dem selv. Helt uden tanke for, om de kan få penge for det. Der er tale om den ultimative altruisme, balance og bæredygtighed, som bliver resultatet af udviklingen i de næste hundrede år.
Der findes utvivlsomt allerede et hav af eksempler på episoder, hvor to eller flere personer har fået den samme ide på næsten samme tidspunkt, og vi har set tilfælde, hvor sagerne går op i en spids, fordi der opstår kontroverser om, hvem der kom først. Nogle af disse ender i et retsligt opgør.
Inden for kunst er det nærmest umuligt at undgå plagiater, hvor fx to sange ligner hinanden så meget, at den ene er dømt til at blive udråbt som plagiat – nemlig den, der er udkommet sidst. Jeg vil dog vædde på, at der ikke altid er tale om et bevidst plagiat. Man har simpelthen bare tunet ind på den samme frekvens og derved fået et resultat, der lignede.
Det samme gør sig gældende med jokes og vittigheder, hvor det er virkelig svært at sige, hvilken version der kom først. Det er vel at mærke slet ikke sikkert, at det er den, der først blev offentliggjort, selv om det er det kriterium, man er nødt til at anvende på det nuværende bevidsthedsniveau, hvor penge og ære er fremherskende elementer. I fremtiden vil det være en ære at få LOV til at videregive nye ideer, der kan være til gavn for os alle. Men tilbage til vittigheder, som er mit eget område – om noget. Humor er en af de væsentligste egenskaber hos et menneske.
Jeg har længe gået med den tanke, at der må komme et tidspunkt – hvad jeg ikke håber – hvor man kan tage patent på en joke. Eller i det mindste høste penge for at levere denne joke til en revy eller en tv-station, der så viderekolporterer den og høster bedre seertal på ’ordningen’.
Men ak, jokes kommer også det samme fine sted fra, og mange, der har nogenlunde samme tankegang, får de samme ideer/jokes. Jeg har selv plagieret og er blevet plagieret mange gange. Jokes florerer så mange steder, at det ikke er til at holde rede på – og godt det samme. Man må leve med at være leveringsdygtig på et område, der glæder folk.
For at nævne et eksempel, leverede jeg – sandsynligvis – et tilnavn til Bjarne Corydon under den famøse Dong-sag, hvor det blev besluttet at sælge Dong til skandaleombruste Goldman Sachs. Jeg kaldte ham dengang for Bjarne Corydong – et navn, som Politikens bagside ’viderebragte’ allerede dagen efter, at jeg have skrevet det på AstrologiHusets blog – sandsynligvis fordi de blot havde fået den samme tanke på stort set samme tidspunkt.
I søndags kom jeg så selv ud for det samme, blot med modsat fortegn. I dette tilfælde blev det også først opdaget dagen efter, da jeg passede telefon i AstrologiHuset. Da vi havde ordnet det ’forretningsmæssige’, kom den pågældende mand med en overraskende bemærkning: ’Du er da vist ved at blive anerkendt for dine vittigheder!’ Jeg spurgte, hvad han mente, og han sagde, at min Trump-joke fra søndagsbrevet var blevet til en satiretegning i Politiken. Det undersøgte jeg og kunne konstatere, at Politiken havde været først ude, da søndagsbrevet først udkom ca. kl. 11.40 i søndags. Politiken bliver som bekendt trykt allerede dagen før og leveres søndag morgen. Og Politiken ER netop min avis, som jeg abonnerer på. Med til historien hører, at mit abonnement ikke gælder søndagsavisen, som jeg dog køber af og til alligevel, da andre skal have glæde af den i AstrologiHuset. Men i ferierne køber jeg den ikke, da der kun er ganske få mennesker i huset i ferierne. I søndags var det netop efterårsferien, så mange faktorer var i spil. Sådan er det helt sikkert i mange andre tilfælde med ideer, der opstår samtidig.
Det sandsynligvis mest berømte eksempel kommer fra dyreverdenen. I bogen ’Den 101. abe’ beskriver Desmond Morris, hvordan en flok aber på en øde ø flere hundrede kilometer fra den japanske kyst havde fået den ide at vaske kartofler i vandet, før de spiste dem. Idéen opstod, da én abe begyndte at vaske kartoflerne, og, som aber nu gør, begyndte de andre at efterabe dens adfærd. Det kuriøse er, at præcis denne ide havde en anden abeflok på fastlandet fået samtidig – flere hundrede kilometer borte!
Læs eventuelt også bogen ’Akasha arkivet’, som fås i AstrologiHusets Boghandel. Den omhandler netop det store kosmiske videncenter, hvor alle tanker, der til alle tider HAR fandtes, og alle ideer, som VIL komme til at findes, er til stede. Det var Rudolph Steiner, der så vidt vides var den første, der beskrev Akasha Krøniken.
