Champions League-finalen 2017 set i et reaktivt astrologisk perspektiv
Champions League-finalen mellem Juventus og Real Madrid startede i går den 03.06.2017 kl. 19.48 (lokal tid) i Cardiff i Wales.
Da Juventus er nævnt først i annonceringen af kampen har de rent astrologisk hjemmebanerollen, som repræsenteres af AC i slutningen af Skorpionen og Real Madrid har udebanerollen med DC i Tyren, selv om begge hold reelt spiller på udebane.
Juventus har Pluto som AC-hersker og startede da også kampen langt mere aggressivt end Real Madrid og kontrollerede fuldstændig (Pluto) i de første minutter af kampen, hvilket var en stakket frist, da AC 10-15 minutter inde i første halvleg skiftede tegn og gik ind i Skytten. Herefter overtog Real Madrid mere og mere af spillet og scorede 20 minutter ind i første halvleg (kl. 20.08 lokal tid) til 0-1.
Med Solen i 7. hus (udeholdet) spillede Real Madrid som kampen skred frem med større og større vitalitet (Solen), og da DC-herskeren Venus (udeholdet) var særdeles velaspekteret i konjunktion med Uranus og i trigon til Saturn spillede Real Madrid både med stor opfindsomhed (Uranus) og disciplin (Saturn) resten af kampen og vandt med 1-4.
Real Madrids afgørende føringsmål til 1-2 blev scoret i kampens 61. minut (kl. 21.09), hvilket var samme minut som DC (udeholdet) gik i konjunktion med Solen, så udeholdet strålede (Solen) endnu mere og dominerede resten af kampen. “Hjemmeholdet” Juventus var hæmmet af at have Saturn i 1. hus, og da de ikke formåede at have den sædvanlige disciplin (Saturn) på holdet kunne de ikke spille helt op til deres sædvanlige høje niveau, hvilket “udeholdet” Real Madrid med kampens starthoroskop havde nemt ved, selv om begge hold, ud fra alle fodboldeksperters mening, burde have været langt mere jævnbyrdige end tilfældet var i denne finale.
Morten Bruun