Beskrivelse
Klokketårnet i Piacenza
Peter H. Fogtdal
280 sider, 299,95 kr.
Falco
En fin og underholdende bog, der rækker både frem og tilbage i tiden. Fra den nyeste gen-teknologi via DNA-tests, til tidligere liv oplevet via regression og drømme, der kan relateres til nutidige traumer og oplevelser af verden i dag.
Det er en god beskrivelse af, hvad der kan ligge gemt i familien via vores DNA, og som vi har mulighed for at arbejde med, hvis vi ønsker at blive klogere på os selv. Som de gamle grækere skrev over indgangen til templerne: Kend dig selv. Det er en rejse at dykke ned i ‘Det store Liv’ – Sjælens liv og rejse.
Flere steder i bogen blev jeg selv ramt i solar plexus, der jo kan give stof til eftertanke, hvis ens mindset står på de store HVORFOR’er. Der var også plads til at trække på smilebåndet, så afhængig af øjnene der læser, er der flere lag i bogen.
Bogen er krydret med små astrologiske hints, der kan sætte tingene i perspektiv i forhold til den planet vi lever på og det store univers, hvis vi ønsker den vinkel med.
En underholdende og humoristisk roman med en spirituel tilgang til livets udfoldelse.
– Ditte Andreasson
Forlaget skriver
Klokketårnet i Piacenza er noget så sjældent som en historisk roman og en sjælsmemoirer om identitet, DNA-tests, barndomstraumer, reinkarnation og glæden ved at rejse rundt i verden for at finde sig selv.