FCK – Brøndby
En virkelig lærerig kamp den 18. april kl. 16.02 i Parken
Nu er der kommet et element mere i d ind, når vi skal forhåndsbedømme en kamp astrologisk og clairvoyant – og det er dommeren. Man kunne næsten få den tanke, at han har modstand på den åndelige verden. I hvert fald var han tilsyneladende fast besluttet på, at kampen skulle få et andet resultat end det forudsagte. Han undlod at dømme op til 3 røde kort til FCK, begyndende kl. 16.22, hvor Lerager lavede en grim tackling og ikke engang fik et gult kort. kl.17.16 tager Falk bolden med hånden før sin assist til føringsmålet. Der var også en episode kl. 17.50, som dog ikke fik indflydelse på resultatet. Men i stedet for kort af varierende kulører blev det kun til henstillinger. Dommeren symboliseres af Saturn, og den skal være i spænding i sådanne tilfælde – hvad den da også var igennem sit kvadrat til Månen i Skorpionen (modstand, fortrængning). Sammen danner dette kvadrat et T-kvadrat med Måneknudeaksen, som vi har været inde på i anden anledning. Det har været en karma, der skulle udlignes, så Sankt Peter (dommeren) følte, at han ’uberettiget’ skulle tildele FCK alle fordelene. Nu findes uretfærdigheder ganske vist ikke på den lange bane, men vi bliver nødt til at nævne faren for sådanne tilsyneladende uretfærdigheder, når vi forhåndsbedømmer en kamp.
Nu gjorde det naturligvis ikke sagen bedre, at Brøndby i den grad har en scoringskrise, som også er karmisk betinget. Dette var derfor en anden årsag til slutresultatet 2-0 til FCK. Udeholdet var ikke i stand til at udnytte deres fordele i horoskopet. Derfor ser det nu mere end svært ud at hive den bronzemedalje hjem, som de ellers lå så fint til.
Nå, men til tidspunkterne:
Kl. 16.02 starter kampen
Kl. 16.22 var der det grimme Lerager-frispark, som burde mindst have givet gult. MC er i aftagende spænding til Venus. Et svagt aspekt, så derfor en yderligere grund til, at intet skete.
Kl. 16.24: Røg over banen i et par minutter. AC i aspekt til Månen og Måneknuden i Skorpionen, og AC i tiltager konjunktion til Neptun (usigtbarhed, tåge, slør). Det gav 5 minutters tillægstid med slutfløjt kl. 16.53.
Kl. 17.09: 2. halvleg begynder. AC er tiltagende til en harmoni med Pluto. Nu sættes viljen ind. Hver havleg har reelt SIT horoskop, hvilket vi heller ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på indtil nu. Og læg mærke til, at nu er konjunktionen i 7. hus rykket med i 6. hus og giver derfor ikke længere fordel til udeholdet.
Kl. 17.10.12 igen røg på banen – med Pluto inde i billedet
Kl. 17.14: stor chance til Brøndby
Kl. 17.16: Falk tager bolden med hånden som nævnt – og scoring til 1-0
Kl. 17.35 stor Brøndby-redning
Kl. 17.50: Pep Miel scorer et brag af et mål efter et frispark, der heller ikke blev dømt. AC er i kvinkuns til Mars – så her er endnu et element (kvinkunsen), der skal med i bedømmelsen.
Kl. 18.00 Slutfløjt