INDHOLD:
Jubeluge for astrologibøger, kalendere mv.
Ny astrologibog på dansk
Ny astrologibog fra Astrologisk Museum
Udgåede bøger atter i handelen
Doreen Virtues flotte engleKALENDER 2017!
Raphaels efemeride 2017, populær som aldrig før
Kunstkalender med tekster af Grundtvig 2017
Efterlysning af englekort
Begynderkursus i astrologi med John Finding
Messe i Brøndby Hallen – mød AstrologiHuset med boghandel og prøvebehandlinger
Ugen, der kommer
Læserbrev
Ugehoroskoper for alle tegn
Jubeluge for astrologibøger, kalendere m.m.
NY astrologibog på dansk
Det er efterhånden kun Astrologisk Museums Forlag, Museum Astrologicum, som udgiver bøger om astrologi på dansk. Men i går ankom en herlig undtagelse til AstrologiHuset, som du kan reservere på karl@astrologi.dk – den er så ny, at den først kommer på shoppen mandag formiddag.
Vi har bestilt et pænt antal bøger, som er på vej, men der kan ventes en del efterspørgsel, så det er klogt at reservere den.
Det handler om Helena Biehls: Lad stjernerne lede dig til fremgang. Der er tale om en astrologisk håndbog, der kan hjælpe os med at nå vores mål i livet og få succes. Forfatteren fortæller også sit eget livs rejse astrologisk set. Hun skriver ikke mindst om iværksætteri. Hun er uddannet jurist og lever som astrolog i Stockholm.
Bogen kan læses af alle med blot mindre interesse i astrologi, den er let læst og kan bruges som opslagsbog. Et citat fra bogen lyder:
”Hvad ville du sige, hvis jeg fortalte dig, at der hver måned og hvert år er mulighed for at starte forfra inden for forskellige livsområder som fx kærlighed, arbejde og hjemme- og familieliv? Og hvad ville du sige, hvis jeg fortalte, at der er en ganske enkel metode, du kan følge, for at udnytte muligheden fuldt ud?”
Hele 334 sider koster kun 199,95 kr. Reserver på Karl@astrologi.dk
NY astrologibog fra Astrologisk Museum
Synkronicitet – når verden giver livet mening
af Anders Rosendahl
Museum Astrologicum
220 sider. Kr. 195,-
SYNKRONICITET er et kandidatspeciale i filosofi og psykologi fra Roskilde Universitet. Dets emne er en diskussion af begrebet synkronicitet, som blev skabt af psykoanalytikeren C.G. Jung og udviklet i en dialog mellem ham og kvantefysikeren Wolfgang Pauli i den første halvdel af det tyvende århundrede.
Begge stod over for at skulle definere virkeligheden på en ny måde i lyset af de seneste videnskabelige opdagelser. Dels inden for psykologien, dels inden for kvantefysikken.
Specialet er unikt og vil have betydning for både fagfilosoffer og psykologer samt ikke mindst for astrologer og deres faglige forståelse. Årsagen er, at begrebet synkronicitet siden dets introduktion i 1920’erne har været den mest anvendte moderne forklaring på astrologiens forestillingsverden og praksis.
Bogen indeholder ud over kandidatspecialet en indledning om emnets betydning for astrologien. Bagest findes desuden en ordbog, der forklarer filosofiske fagtermer.
– Claus Houlberg
Udgået bog atter i handelen 1 – Astrologi og energi af Gullfoss
Vi har været udgået for Per Henrik Gullfoss´ unikke og nærmest uundværlige bog gennem nogen tid. Den er nu igen til at få på www.astrologi.dk
Pris 160 kr.
Udgået bog atter i handelen 2 – Slægtsastrologi
BOGEN om slægtsastrologi, Paul Choisnards ’Arvelighed i nyt lys’, der har været udsolgt, er nu atter til at få på www.astrologi.dk
Doreen Virtues EngleKALENDER for 2017!
Vi har kun 3 stk tilbage, og de sælges efter først til mølle-princippet. Især da I can do it- kalenderen af Louise Hay er totalt udsolgt, er denne her heldigvis kun NÆSTEN udsolgt: Doreen Virtue: Daily Messages from the Angels – 2017 Calendar.
Bestilles på www.astrologi.dk
Raphaels ephemeride 2017 kan stadig reserveres
Vi har kun få eksemplarer tilbage af denne populære et års-efemeride, men er du interesseret, så skynd dig at reservere et eksemplar på karl@astrologi.dk – se i øvrigt den meget instruktive artikel om denne efemeride i HOROSKOPET nr. 1/2017. Den er meget velegnet til øjebliksastrologi.
Kunstkalender 2017 – tekster af Grundtvig
Denne meget smukke kunstkalender har tekster af N.F.S. Grundtvig og udformning og kunsttryk af Vera Rahbek. Originalmalerierne er tegnet i hånden med passer, blyant, lineal og viskelæder. Dernæst farvelagt med pensel og gouache. Malerierne er affotograferet og trykt på det fineste kvalitetspapir. Måneder, billeder og tekster hænger sammen på smukkeste vis. Den kan købes på www.astrologi.dk
Efterlysning af englekort
Silke Baders meget populære englekort har været udsolgt længe. Har du et sæt liggende, har vi en aftager til en sæt. Mail gerne karl@astrologi.dk
Begynderkursus i Astrologi i AstrologiHuset
1. kursusdag er tirsdag den 7. februar kl. 19 til 21.30. Kurset er det første modul i astrolog-uddannelsen, som består af i alt 8 moduler, men alle moduler kan tages i den rækkefølge, man ønsker, og man binder sig kun til et modul af gangen. Jeg underviser i den psykologiske astrologi, og uddannelsen er en forudsætning for at søge optagelse på den esoteriske uddannelse. Se nærmere på: http://www.johnfinding.dk/index.asp?p=35. Tilmelding: John Finding, tlf. 20 16 14 52.
Messe i Brøndby Hallen 3.-5. februar
AstrologiHuset er som vanligt med på de københavnske messer. Denne gang foregår det i Brøndby Hallen i den første weekend i februar. Vi giver 20 % rabat på alle bøger, cd dvd og gaveartikler. Desuden er der prøvehandlinger i astrologi, håndlæsning, tarot og clairvoyance. Hvad clairvoyancen angår, har vi en spændende aktør med på messen, nemlig forfatteren til den nye, fantastiske bog om ærkeengle, Teresa Thaning, som også holder for foredrag om dette emne fredag den 2. februar kl. 13.00 – naturligvis ude på selve messen.
Ugen, der kommer
T-kvadratet (det verserende) er lidt under afvikling, men er stadig ret virksomt, da Solen stadig er i tiltagende spænding til Jupiter og Uranus. Dette giver plads til højtragende tanker og flyvske filosofier i, især i den første halvdel af ugen. Men i realiteten virker spændingerne hele uge, især torsdag, der er ugens højdespringer, hvad spændinger angår. Onsdag er rimelig fredelig på trods af de aktuelle spændinger. Dette skyldes at Månen står i Krebsen i flot aspekt til Venus/Neptun-konjunktionen, der er eksakt den følgende dag – hvor der til gengæld er mange spændinger. Der er altså tale om det, man kan kalde for en brydningsuge, hvor det gode og det mindre gode er oppe imod hinanden. Der er derfor al mulig grund til at være på vagt, hvis man nødvendigvis skal opstarte større projekter.
MANDAG
Om formiddagen er Månen i spænding til værdi- og pengeplaneten Venus, så hold igen med køb og investering. Det samme gælder eftermiddagen, hvor der kan være mange illusioner og hvor man bliver snydt – eller snyder sig selv. Om aftenen falder der ro over tingene, derfor har vi den bedste periode her.
TIRSDAG
Så er der straks mere gang i tingene. Fra morgenstunden står Månen flot til Uranus og sender god energi til nytænkning og opfindsomhed. Formiddagen er præget af Månens fine aspekt til Jupiter, der hæver humøret., som dog kan skæmmes af Månens pessimistiske aspekt til Saturn. Så selv om det hovedsagelig ser rimelig optimistisk ud, så vil det ikke kunne undgås, at der kommer lidt mere pessimistiske tanker ind i det hele. Denne vekselvirkning holder sig hele dagen og til lidt ud på aftenen, da Månen også skal forbi spændingen til Merkur. Kl. 22.38 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og omsorg.
ONSDAG
Alle eksakte aspekter er i dag harmoniske, hvilket der også er god behov for, på grund af de spændinger, der ellers huserer. Mars står fint til Pluto, derfor kan man gennemføre det, man sætter sig for, dog under hensyntagen til de øvrige energier i ugen som sådan. Især eftermiddagen er harmonisk, da Månen først er i harmoni med Venus, som øger behovet for harmoni og lykke. Dernæst er den i harmoni med Neptun, som øger fantasien og drømmene og giver mange en solid intuition.
TORSDAG
Hele 7 faktorer er nu i spil, og det er det meste, der statistisk set kan være tale om, medmindre man regner med meget lange perioder.
Dagen begynder energifyldt på grund af Månens harmoni med Mars, så mange springer nok ud af sengen og nærmest direkte i aktivitet. Formiddagen og midt på dagen er præget af Månens spændinger til hhv. Uranus og Jupiter. Mange vil derfor være flyvske og utålmodige, og her skal man passe gevaldigt på, da det er fuldmåne, hvor Solen er i opposition til Månen. Følelserne kan derfor svinge voldsomt og gøre mange uligevægtige. Dette understreges også af Solens eksakte spænding til Jupiter. Til den mere rolige og fredelige afdeling af dagen hører, at Merkur i dag går ind i Stenbukken og bevirker at mange af os trods alt har lidt tålmodighed og ro. Dette understreges igen af, at Venus står i konjunktion med Neptun i Fiskene, så mange har derfor tilgang til drømmeverdenen og en god intuition – mange vil få clairvoyante glimt at se.
FREDAG
Et meget stort skifte fra i går med de mange eksakte aspekter. I dag er der slet ingen. Eneste betydende faktor i den forbindelse er derfor, at Månen kl. 1.08 går ind i Løven og åbner følelserne mere op i helikopterperspektiv, og det giver et bedre og mere sikkert overblik oven på den vilde dag i går.
LØRDAG
Der er tre harmoniske Måne-aspekter: Midt på dagen er der behov for frihed og nytænkning på grund af Månens harmoni med Uranus. Det bliver en glædelig og sjov eftermiddag da Månen harmonerer flot med Jupiter. Samtidig er den i harmoni med Saturn, så også stabilitet og ro indfinder sig. Onsdag og lørdag bliver derfor ugens mest harmoniske dage, hvad der nok er behov for.
SØNDAG
En rolig dag. Kl. 4,52 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med behov for at fokusere på nuancer og detaljer. Dette behov melder sig allerede fra morgenstunden, hvor Månen harmonerer flot med Jomfruens planet, Merkur, som også bedrer hukommelsen.
Læserbrev
Kære Karl
Du har i søndagsbrevet skrevet, at energierne 1. juledag var meget harmoniske. Derfor undrer det mig, at lige netop denne dag forulykkede et fly med det russiske nationalkor.
Marianne Norman
Kære Marianne
Det er vigtigt at huske, at gode aspekter ikke i sig selv kan forhindre, at der kan ske fx en ulykke. Vi skal fx for flyafgange se på, om hovedakserne danner spændinger til planeter. Og jeg har desuden skrevet, at T-kvadratet mellem Jupiter, Uranus og Pluto stadig er virksomt. Derfor er hypotesen, at en af hovedakserne tager fat i denne spænding – hvilket også er tilfældet, selv om aspektet er helt eksakt 15-45 minutter før den aktuelle afgang den 25. december kl. 1.38 fra Moskva. Jeg har dog ikke kunnet finde, hvilken lufthavn, der er tale om i Moskva, og den kan sagtens ligge omkring 100 km væk fra Moskva. Dette betyder, at aspektet bliver mere eksakt, og at det nævnte tidsinterval derved forrykkes lidt.
Men jeg vil alt andet lige tro, at årsagen til ulykken har at gøre med noget, der skete en lille halv time før flyafgang. Om det har været en undladelsessynd, hvor man ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på en fejl, eller det er en forkert beslutning, der er truffet, fx med valg af piloter, kan være svært at sige.
Men en ting er sikkert – det øger usikkerheden, når hovedakserne er spændt op som her, hvor MC også får to kvinkunser fra hhv. Solen og Mars, men det er AC-spændingerne, der er i fokus, og man burde ikke sende fly afsted på sådanne aspekter, uanset hvordan dagen ellers er aspekteret. Det kunne i den forbindelse være interessant at se kaptajnens og førstepilotens horoskoper, det vil helt sikkert kunne tilføre yderlige oplysninger, da Jupiter står i 12. hus, som altid har med den menneskelige faktor at gøre. Jupiter er i spænding til Uranus (teknik), så der er muligvis tale om en uheldig kombination mellem en menneskelig og en teknisk fejl.
Flyet mellemlandede i sortehavsbyen Sochi for at tanke op, og afgang herfra skete kl. 5.40, som heller ikke er et godt tidspunkt. Det må derfor konkluderes, at astrologien kan anvendes til at sortere de værste afgangstider fra, men at det ville være alt for omstændelig en metode, som også ville være svær at håndhæve i praksis.
UGEHOROSKOP uge 2 – 2017 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER Du kan nu ændre på mønstre, der tidligere har hæmmet dig og forhindret dig i at opnå dine mål. Der er romantik i luften, og også her vil du opleve, at de begrænsninger, du tidligere følt, hvis du er single, flytter sig. Der er vigtigt, du fokuserer og arbejder hård for at nå dine mål, arbejdsmæssigt.
PS: Du får succes med det, du lægger energi i.
TYR Du kan med held lægge mange nye planer, strukturer og forbered dig. Du får hjælp af andre, kollegaer og dem omkring dig, sammen kan I komme meget langt. Tøv derfor ikke med at involverer andre i dine planer. Det kan være svært, men prøv på ikke at bekymrer dig så meget.
PS: Din partner ved faktisk bedst.
TVILLING Udfordringer i dit parforhold kan optage dig meget og sætte en dæmper på dit humør. Sørg for, at I får talt ud om tingene. Er du single, så bliver det en god uge. På dit arbejde går tingene nærmest af sig selv. Det skyldes, at du har en god energi, og du er mere heldig end ellers.
PS: Du kan arbejde hård, og det giver resultater.
KREBS Det er desværre ikke en helt let uge. Mennesker du møder vil være svære at komme ud af det med, og du kan opleve en del modstand. Lad ikke andre styre dig, men find dit eget ståsted, og fokuser på dit eget. Du vil nyde at komme lidt væk fra dine vante omgivelser, arranger nogle udflugter.
PS: Find din optimistiske side frem.
LØVE Udfordringer vil ikke forsvinde af sig selv på dit daglige arbejde, men det hjælper dig, at du holder dig ude af diverse dramaer. Du må træde varsomt dit temperament kan løbe af med dig. Du har brug for en pause ind i mellem, og den bruger du bedst sammen med din partner eller en date.
PS: Nye projekter kommer godt fra start.
JOMFRU Når det kommer til kærlighed og parforhold, kan der ske spændende og dejlige ændringer. Følg dit hjerte og ikke din hjerne, det er sådan, du bliver glad, og det er ikke alt, du skal have kontrol over… Når det kommer til økonomi, kan du opleve nogle udfordringer, så vær ekstra opmærksom.
PS: Tal med dem, du møder.
VÆGT Der sker en masse på hjemmefronten, med familien og din bolig. Du vil have held med at kaste dig ud i kreative boligprojekter, men selv små ændringer vil gøre en stor forskel. Find på sjove og hyggelige arrangementer med gode venner, partner og børn, det er her, dit fokus bør være nu.
PS: Du har også brug for lidt tid alene.
SKORPION Du er ikke så udadvendt som ellers, men det er faktisk også ok. Du får mange gode ideer, når du tager dig en timeout for dig selv. Du holder af at være sammen med gode venner og involverer dig gerne i fælles, hyggelige arrangementer. Inviter på en dejlig date både, hvis du er single eller i et forhold.
PS: Pas på med, hvordan du taler til andre.
SKYTTE Du overblik og kontrol over tingene, uden du behøver at kæmpe for det, det kommer let til dig. Du vil sikkert lave om på dine planer, og jo mere fleksibel du er, jo større succes vil du få. Der kommer spændende ting ud af det uventede. Du nyder i den grad at være hjemme med familie og venner.
PS: Forkæl dig selv og dem omkring dig.
STENBUK Du får muligheden for at rette op på eventuelle misforståelser eller fejl, men det kræver, at du også ser kritisk på dig selv. Der sker en masse for dig på det personlige plan. Lad dig fører med, men på en positiv måde, ellers bliver det hele for tungt og negativt.
PS: Find på noget, der gør dig glad.
VANDBÆRER Fokuser på dig selv og det, der gør dig glad, det er helt ok, hvis du er lidt egoistisk lige nu. Du nyder at være sammen med andre, tag imod de invitationer, der lyder spændende, og glem lidt de ting, du burde og skulle lave. Du går en god periode i møde, men det kræver planlægning.
PS: Du kan gøre nogle gode køb.
FISK Du arbejder bedst alene lige nu, der er nemlig alt for meget drama, når andre involveres i opgaver og projekter. Et venskab kan blive testet, og her må du træffe en vigtig beslutning. Det er ikke alle udfordringer, der kan løses. Tænk dig grundigt om, inden du træffer økonomiske beslutninger.
PS: Du kan blive ført bag lyset.