Uge 8 astrologisk set
Årsbøger med forudsigelser for 12 stjernetegn
Karmel Nairs 12 årsbøger med forudsigelse om årets gang for hvert stjernetegn er meget populære. Bøgerne for 2018 kan bestiller her:
https://astrologi.dk/?s=nair&post_type=product
Ugens energier
I denne uge er det altoverskyggende tema Venus/Neptun-konjunktionen, som er i spænding til Mars. Det vil sige, at man skal passe på alt, hvad der har med værdier, penge, kærlighed, vand, arbejde – ja, alt hvad man bruger sin energi på. Sagt på en anden måde, så kan det være risikabelt at påbegynde nye, større projekter. Måske især dem, der måtte have med udlandet – særligt over vand – og uddannelse at gøre.
Det er især de af os, der har Solen eller andre planeter stående i midten af de bevægelige tegn. Det vil bl.a. sige Fisk, Tvillinger, Jomfruer og Skytter, der er født i dagene omkring den 5.3., 5.6., 5.9. og 5.12. Det svinger nogle få dage til begge sider af de nævnte datoer, som er en slags gennemsnitsdatoer. En astrolog vil hurtigt kunne fortælle, hvordan de selv står i den forbindelse. Det afhænger nemlig også af, om du er født tidligt eller sent på døgnet – altså af fødselstidspunktet. Er man født tidligt på døgnet, er den nævnte spænding måske allerede overstået, men er man født sent på døgnet, resterer der noget tid med den pågældende spænding.
Spændingen er eksakt midt på ugen, og har dermed størst indflydelse midt på ugen, selv om hele ugen må siges at være influeret.
Fiskenes tegn er det absolut mest besatte tegn, idet hele fire planeter stadig er i tegnet, foruden healerplaneten Chiron. Ugen er derfor som skabt til indre aktivitet som meditation, kunst, naturoplevelser og drømme. Pas derfor på med udelukkende at lave fysiske aktiviteter. Man må i det mindste blande disse med åndelige, spirituelle aktiviteter. Større fysiske aktiviteter vil have godt af at blev indledt med et ritual, såsom en bøn eller en meditation, for at balancere energierne og gøre dem mere harmoniske.
Det er således hele ugen, der er uharmonisk, da Månen danner en del spændinger i den sidste halvdel af ugen. Fredag og lørdag gælder det spændinger til bl.a. Venus/Neptun-konjunktionen, som vi nævnte tidligere. Dette gøre disse dage specielt lumpne, så her skal man være ekstra forsigtig. Følelserne og intuitionen kan let spille én et puds her. Kort og godt en uge, hvor man skal passe på, hvad man siger og gør. Man bør tjekke sine fornemmelser af med fornuften, og omvendt.
Prins Henrik er gået over
Tirsdag den 13. februar 2018 kl. 23.18 gik prins Henrik over på Fredensborg Slot efter længere tids sygdom. Det sker nu, hvor døds- og transformationsplaneten Pluto står på hans Ascendant, som den begyndte på sidste år.
Dette varsler altid nye tider. Pluto står også for adskillelse. Regentparret blev dog ikke skilt i livet, men prins Henrik ønskede, at det skulle ske i døden, da han nægtede at lade sig begrave ved sin hustrus side i sarkofagen i Roskilde Domkirke. Han begrundede det med, at når han ikke måtte få titlen ”konge”, så skulle han heller ikke begraves sammen med dronningen. Og juridisk set havde Henrik helt ret, men når dronningen ønsker at følge traditionen, så måtte han ”skik følge eller land fly”. Derfor skrev vi også tidligere, at han som konsekvens af sin holdning nok måtte lade sig begrave på slottet Cayx i Frankrig. Det faldt mig dog ind, at det måtte være muligt at blive begravet (eller bisat) på det franske slots pendant i Danmark, nemlig Henriks elskede Fredensborg, hvis det juridisk var muligt. Dette skrev jeg derfor på bloggen onsdag formiddag inden pressemødet kl. 11.00, hvor det netop blev meddelt, at det skulle ske på Fredensborg.
Når vi er ved forudsigelserne, er der en anden ting, der skete i forbindelse med prinsens bortgang. Her i huset har vi i den senere tid talt en del om, hvor længe Henrik havde igen, og i januar måned fortalte min intuition mig, at det ville blive på Prins Valentin-dagen den 14. februar. Det viste sig dog ikke at være helt korrekt, men der blev tale om natten til den 14. februar. Men med kl. 23.18 var det tæt på.
Personlighed og karma
Prins Henrik er født i Frankrig, men voksede op i Vietnam/Indokina, hvor faderen havde et firma inden for plantagedrift. Familien tilhørte overklassen, og de mange børn i familien krævede flere barnepiger, som børnene var mere sammen med end med forældrene, som alligevel krævede meget af ham. Henrik – eller: Henri – stod i skyggen af sin storebror.
I det fjerne Østen blev Henrik spået, vistnok da han var i begyndelsen af tyverne, at han ville blive gift som 33-årig med en kvindelig regent fra et ”land mod nord”.
Dette kom til at holde stik, og der blev endda tale om et land, hvor befolkningen krævede meget af ham, og hvor dele af pressen decideret mobbede ham.
Men der er intet af betydning, der er tilfældigt i livet, det handler blot om at finde ud af, hvad tingene symboliserer. Dette har vi stillet skarp på i den store artikel i Astrologimagasinet HOROSKOPET i artikler om kongeligt karma i tre dele, hvoraf den første handlede om regentparret, den næste om kronprinsparret, og den sidste del omhandlede prins Joachim og hans to koner. Den sidste del om børnebørnene får lov at vente, måske endda til evig tid, selv om den ligger klar.
Karmaen ses gennem hele horoskopet, hvor Måneknudeaksen er meget væsentlig, og den kører fra 1. til 7. hus. Den sydlige Måneknude står i 7. hus i Løven og indikerer, at han har været regent tidligere og har færdedes meget på de bonede gulve gennem tiden. Nordlige Måneknude står i 1. hus i Vandbæreren, så frihed og originalitet er øverst på dagsordenen. Aksen står i spænding til Venus (kærlighed), så han fik også en hustru, der var mere end ham selv, og dermed holdt ham nede. Men det er noget han karmisk har skullet lære. Det er ikke tilfældigt, at han kom fra et glorværdigt land med stolte traditioner og tog til det kolde nord til et land, hvor janteloven var fremherskende. Man skal ikke tro, man er noget – lige stik imod prins Henriks holdning.
Omvendt har Henrik sandsynligvis også haft en rolle, som vi danskere med det nationale mindreværdskompleks skulle lære af. Henrik ofrede sig i rollen som provokatør. Ser vi på det i åndeligt perspektiv, vil Henrik vise sig at have haft en indflydelse på den danske nations selvtilstrækkelighed og ”lukken sig om sig selv”, som dronningen også har revset os med i sine nytårstaler. Henrik får altså med stor sandsynlighed større og større anerkendelse og dermed betydning, som tiden går. Det er de indre værdier, der tæller mest, og her havde Henrik også en pointe med sin kunstneriske og kulturelle interesse og indstilling.
Endelig må vi ikke glemme, at prinsen gav afkald på flere personlige forhold, da han kom til Danmark, herunder sin tro, sin nationalitet og sit navn. Dette hører også med til karmaen, hvor han har skullet lære netop at give afkald. Og det lykkedes ikke rigtigt, hvad angår hans karma om at være lederen og i spidsen for noget. Han har også været konge i tidligere liv, endda sammen med Margrethe, hvor han/de var i den omvendte situation i forhold til det seneste liv. Det kan du læse meget mere om i HOROSKOPET nr. 4/16, og vi dykker meget dybere ned i prins Henriks liv i det kommende nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET, der udkommer i midten af marts.
Vi ønsker prins Henrik en god rejse til de evige jagtmarker.
Jakob Engel-Schmidt og kokainen
En Venstre-løve er kommet godt og grund i vanskeligheder. Han blev sidste sommer tager i at køre bil med kokain i blodet – og forsøgte at dække over det. Dette er er ret dårlig kombination, og det gør, at han sandsynligvis bliver gået som kandidat til det Folketing, han tog orlov fra i efteråret, sandsynligvis af samme årsag – i hvert fald delvis.
Hvad siger hans aktuelle horoskop? Eller rettere: hyposkop, for vi har ikke fødselstidspunktet. Stoffer henhører under Neptun, og den stod i sommer i spænding til jura-planeten Jupiter – og nu er den i spænding til både Mars og Venus i 12. hus, som er Neptuns hus. Derfor er det lige efter den astrologiske kogebog, hvad det er sket. Neptun hersker over 6. hus, som han med arbejde og helbred at gøre. Jobbet er nu i fare, og det kan aldrig være gunstigt for helbredet at indtage hårde stoffer. Desuden stod Uranus i spænding til Merkur (trafik, kommunikation), og det er den stadig. Uranus har stået på 8. husspids sidsen sidste år, og det varsler omfattende ændringer hos alle, der får dette aspekt.
Ugehoroskoper for alle tegn – PS. Disse lægges på bloggen hver eneste dag, og du finder dem her:
https://astrologi.dk/forside/dagshoroskop/
SØNDAG DEN 18.2.18
Vædderen
Der sker rigtig meget i og omkring dig, og du er bestemt ikke kedelig at være sammen med. Du får mange spændende ideer grundet din eminente intuition. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Vædderen/Fisken
Tyren
Slap lidt af i dag og lyt til dit indre, og bare drøm løs. Det hele kommer til dig, når du giver dig god tid. Gør det, du virkelig har lyst til, og sig nej til alt andet. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:2
Vitalitet:2
I dag svinger du godt med: Fisken
Tvillingen
Pres ikke dig selv mere end nødvendigt. Et godt teamwork er den bedste måde at overkomme det hele på. Venner og interesser står øverst på dagsordenen. |
Kærlighed:3
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Vandbæreren
Krebsen
Du når bedst dine mål ved at tænke nyt og i det hele taget være opfindsom. Vanetænkning er yt nu, hvor fordomsfri kreativitet er den bedste løsning. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Stenbukken
Løven
Hvis du ikke har besluttet, hvad der skal ske i din sommerferie, så er tiden kommet til at få bestilt rejsen. Sydens sol og sommer trækker meget i dig. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Skytten
Jomfruen
Der kan ske en ny og forvandlende udvikling i forbindelse med dine relationer, og det handler om værdier. Det er meget vigtigt at få det talt godt igennem. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Skorpionen
Vægten
Dit parforhold er i fokus. Tag dig god tid til din partner, og har du ikke nogen, er det en god ide at arrangere en date. Det giver muligheder på lidt længere sigt. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Vægten
Skorpionen
Du vil føle dig energisk derhjemme. Din vilje er forbilledlig, og du kan gennemføre næsten hvad som helst. Det fører til succes på lidt længere sigt. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Jomfruen
Skytten
Du kan skabe en både hyggelig og opbyggende dag sammen med dine børn eller nogle barnlige sjæle. Dit overskud og din kreativitet smitter af på omgivelserne. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:3
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Løven
Stenbukken
Vær sammen med dine nærmeste på en impulsiv, spontan måde. Sammen kan I besøge bekendte, men I kan også tage en tur ud i det blå og bare være sammen. |
Kærlighed:5
Arbejdsliv:3
Vitalitet:3
I dag svinger du godt med: Krebsen
Vandbæreren
Der er gang i kommunikationen, og telefonen gløder. Der er virkelig meget, der skal nås, men et godt sammenhold vil have den ønskede, optimale virkning. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Tvillingen
Fisken
Dagen er god til køb og investering, men vær lidt forsigtig med større beløb. Ellers bare kast dig ud i tingene, som virkelig kan blive af stor værdi for dig. |
Kærlighed:4
Arbejdsliv:4
Vitalitet:4
I dag svinger du godt med: Tyren