Nyheder og tilbud fra butikken
Astrologimagasinet Horoskopet
Læs artiklen om hemmeligheden bag Taylor Swifts succes i det nyeste nummer af Horoskopet.
Hun er helt unik og slår den ene rekord efter den anden, hvilket vi afslører hemmeligheden om i artiklen. Vi skriver også om hendes nye parforhold, og her slår hun også rekorden, nemlig hvad angår antallet af spændinger mellem deres horoskoper. Det bliver meget spændende at se, hvordan det parforhold kommer til at forløbe. Skulle det mod forventning vise sig, at det bliver et livsvarigt parløb, har de vist også slået rekorden på det punkt, og det vil være en astrologisk sensation. Læs den fulde analyse i samme nummer.
https://astrologi.dk/vare-
Kongerøgelsen – 4 nye bøger i husets boghandel
Kongerøgelse har virkelig fået meget næring i den seneste tid, ikke mindst på bogfronten. I den anledning har vi på horoskopets redaktion besluttet at indlede en serie om de danske konger og dronninger gennem tiden.
I dette nummer tager vi hul på serien om kongerækken med et portræt af Christian 2., som er aktuel nu, idet han er omdrejningspunktet for en storstilet udstilling på Østfyns Museer i Kerteminde og Nyborg Slot fra påsken til eftersommeren 2024, og hvor der også vil være et indslag om kongens horoskop.
Desuden anmelder vi to nye bøger om henholdsvis Frederik 3. og Frederik 5., og vi ser også andetsteds i bladet på den nye bog ’Kongeord’ af kong Frederik den 10. Bøgerne vil alle indgå i de artikler, vi bringer i Horoskopet om kongerækken – og alle bøger kan købes i Astrologisk Boghandel.
KONGEORD – FREDERIK X
fortæller til Jens Andersen
Denne fine bog er tydeligvis skrevet af Jens Andersen, men sådan MÅ det jo være med det
valgsprog/kongeord, som Frederik X har valgt. Bogen er superprofessionelt udført på alle måder, og den er helt fantastisk at stå med i hånden – smuk og med stærk udstråling af god energi.
https://astrologi.dk/shop/
Frederik 3. – fra afmagt til enevælde
Af Lars Christensen
659 sider, 349,95 kr. (indb.)
Kristeligt Dagblads Forlag
Frederik 3.’s liv og personlighed var et modstykke til hans temperamentsfulde far, Christian 4. Frederik 3. levede fra 1609 til 1670, og bogen fortæller historien om en både gådefuld, indadvendt og videbegærlig konge, der ikke blev født som tronfølger. Han blev det efter at hans storebror, Christian, døde året før Christian 4. i 1647. Frederik 3. var landets første enevældige konge af Danmark og Norge. Han greb magten i 1660 efter en noget speget politisk proces, som reelt var et kup, hvor han taktisk og snarrådigt formåede at udnytte de opståede muligheder. Læseren kan glæde sig til en bog om kongens politiske virke, hans familie og personlighed. Han var konge i en europæisk brydningstid og havde en pragmatisk tilgang til sin gerning. Bogen kommer omkring alle aspekterne af hans liv. Hans valgsprog var: ’Jeg vil dø i min rede’.
En helt igennem kompetent og fantastisk bog om en væsentlig konge i landets historie.
https://astrologi.dk/shop/
Frederik 5. – Den elskværdige europæer
Af Søren Mentz
319 sider, 349,95 kr.
Gads Forlag (indb.)
Denne bog er den første biografi om den næsten glemte konge, Frederik 5., som viser sig at være meget mere end en enevældig, liderlig og drikfældig konge. Bogen er ovenud fantastisk og fængslende. Kongen dukkede frem af glemslen i 2020, hvor nogle billedkunstnere kastede en buste af ham i Københavns havn. Nu skulle den længst afdøde konge stilles til regnskab for den danske kolonitid med dens tilhørende slaveri. Bogen tegner et meget nuanceret billede af Frederik 5., hvis regeringstid nok var den mest stabile under enevældens næsten 200-årige historie. Vi præsenteres for nye, ukendte sider af kongen, der gerne ville være et samlingspunkt for befolkningen. Han opnåede da også stor popularitet, og man så igennem fingre med hans drikfældighed, som det dog også lykkedes for ham at holde skjult et godt stykke hen ad vejen, da den mest fandt sted sammen med jagtkammeraterne i Jægersborg. Han blev rokokoens personifikation og kendte ansigt, som folket elskede. Kongen skuede også ud over landets grænser og blev inspireret af et Europa, der var præget af sanselighed og nydelse i denne oplysningstid.
Denne uundværlige bog om Frederik 5. indeholder også et kronologisk register over Danmark i hans levetid fra fødslen i 1723 til hans død i 1766. Vi kan læse om barndom og opvækst, regeringstiden, hans pæne sider, rytterstatuen, kulturelle interesser, alkoholikeren og den folkekære konge, for blot at nævne enkelte punkter i denne fantastiske bog, der kommer hele vejen rundt om kongen, hans tid og hans land.
https://astrologi.dk/shop/
mentz/
Christian 2. – En biografi
Af Lars Bisgaard
446 sider, 349,95 kr.,
Gads Forlag (indb,)
Dette er den første biografi om Christian 2. Det vrimler med overvældende meget royalt stof, bøger og begivenheder. Her har vi en ganske suveræn bog om Christian Tyran, som svenskerne kalder ham, ikke mindst på grund af Det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor 82 fjender af kongen blev myrdet. En film om denne begivenhed havde tv-premiere den 17. januar 2024. Kongens liv var omgærdet af myter og dramatiske historier, som bogen forsøger at afdække. Konger er desuden omdrejningspunkt for en af de mest kendte romaner her til lands, nemlig Johannes V. Jensens ’Kongens fald’, som indbragte forfatteren Nobels litteraturpris.
Bogens fundament er et omfattende brevmateriale, som ikke tidligere er blevet analyseret. Forfatteren kommer derfor tættere ind bag myterne, end nogen hidtil har været. Han rydder så at sige op i de mange misforståelser, som knytter sig til den fascinerende historiske skikkelse.
Den helt igennem fantastiske bog indeholder også en ganske overraskende oplysning for astrologer. Der er nemlig en dansk konge, der er opkaldt efter en astrolog. Men dette er så delikat, at det kalder på en hel artikel på et senere tidspunkt. https://astrologi.
NY BOG AF PETER FOGTDAL
Klokketårnet i Piacenza
Af Peter H. Fogtdal
En fin og underholdende bog, der rækker både frem og tilbage i tiden. Fra den nyeste gen-teknologi via DNA-tests, til tidligere liv oplevet via regression og drømme, der kan relateres til nutidige traumer og oplevelser af verden i dag.
Det er en god beskrivelse af, hvad der kan ligge gemt i familien via vores DNA, og som vi har mulighed for at arbejde med hvis vi ønsker at blive klogere på os selv. Som de gamle grækere skrev over indgangen til templerne: Kend dig selv. Det er en rejse at dykke ned i ‘Det store Liv’ – Sjælens liv og rejse.
Flere steder i bogen blev jeg selv ramt i solar plexus, der jo kan give stof til eftertanke, hvis ens mindset står på de store hvorfor’er. Der var også plads til at trække på smilebåndet, så afhængig af øjnene der læser, er der flere lag i bogen.
Bogen er krydret med små astrologiske hints, der kan sætte tingene i perspektiv i forhold til den planet vi lever på og det store univers, hvis vi ønsker den vinkel med.
En underholdende og humoristisk roman med en spirituel tilgang til livets udfoldelse. – Ditte Andreasson
https://astrologi.dk/shop/
KALENDERE OG KORT
Kalendere og kort for 2024 – nogle af dem på tilbud
Louise Hay kalendere – 20% fratrækkes automatisk, før betalingen – de bestilles altså på almindelig vis.
Paolo Coelho 2024 kalendere er den smukkeste årgang ever, 20% fratrækkes, før betalingen aktiveres.
HELT NYE MULIGHEDER MED KORT:
Yasmin Boland: Moonology. Kortene indeholder astrologiske highlights. 189 kr.
Arbejd med månens kraft for at få klarhed i dit liv, tage oplyst beslutninger og frembring positive forandringer, hvor det er mest nødvendigt!
Ugen der kommer
Tirsdag går Mars ind i Vandbærerens tegn og er der i nogle uger. Der bliver kæmpet for friheden, uafhængigheden og selvstændigheden samt retten til at være original. Venus står gunstigt til Neptun, så mange kan være heldige i kærlighedsmæssige og økonomiske henseender. Skal man satse stort, hvad der er meget muligt med aspektet i dag, er det klogt at holde på hat og briller, da Mars kommer til at stå i konjunktion med Pluto onsdag – og det præger hele ugen.
Onsdag bliver der gået i dybden, og der bliver konfronteret nogle problematikker. Men pas på ikke at projicere problemerne over på andre. Man bør bearbejde dem inde i sig selv, hvilket ikke altid er lige let.
Ugen har generelt potentiale for store investeringer med Mars oven på Pluto. Det kan gå ud over nogle mennesker, og det kan blive nødvendigt for nogle at få en terapeutisk behandling.
Fredag går Venus ind i Vandbæreren, hvor den er i nogle uger og giver behov for frihed, uafhængighed og originalitet på det kærlighedsmæssige og økonomiske plan.
Lørdag er Venus også i konjunktion med Pluto. Det er virkelig en meget spændende uge, hvor der kan ske voldsomme ting økonomisk i den enkeltes eller i den nationale økonomi. Man bør ikke stresse for meget eller gøre impulsive handlinger, fordi Merkur er i spænding til Uranus. Derfor går det ikke at være for hurtig på aftrækkeren. Man må lige nå at tænke sig om og tælle til 10, før man beslutter sig endeligt eller sætter større projekter i gang.
MANDAG
Månen står godt til Venus, så det er en behagelig mandag morgen, hvilket er usædvanligt i sig selv for mange. Mange har behov for hygge og behagelighed. Morgenen og formiddagen er præget af Månens konjunktion med Neptun. Det giver mange en meget stærk intuition, drømme og fantasi. Alt hvad der ikke kan måles og vejes, er i fokus. Først på eftermiddagen står Månen godt til Mars, og der er ovenikøbet god energi. Mange får meget fra hånden. Kl. 14.26 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med netop de nævnte områder med energi og temperament i fokus. Midt på eftermiddagen står Månen godt til Pluto. Det er godt for lidenskaberne og for dybderne og intensiteten på det følelsesmæssige plan.
TIRSDAG
Se indledningen. Midt på dagen står Månen godt til formidlingsplaneten Merkur, så mange er gode til at snakke og til at formulere sig.
ONSDAG
Se indledningen. Om morgenen og en del af formiddagen står Månen godt til Solen, og det giver helhed og harmoni følelsesmæssigt. Det kniber lidt mere midt på dagen, hvor Månen står i spænding til Venus, og hvor der måske så ikke er så meget hygge som håbet. Det kan der til gengæld komme i de næste par dage, for Kl. 16.02 går Månen ind i Tyren og giver netop ro, balance, fornuft og hygge. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er Månen i spænding til Pluto. Det kan bringe de negative følelser frem såsom misundelse og modvilje, så pas på, hvordan du reagerer og vær opmærksom på det. Samtidig er Månen i spænding til Mars, så vreden kan komme ud. Man bør derfor tage sine kampe med omhu og ikke hidse sig alt for meget op.
TORSDAG
Fra morgenstunden står Månen godt til Saturn. Det giver stabile og fornuftsbetonet følelser, som også er ansvarlige. Lidt senere står Månen på Jupiter og giver en stor glæde og humoristisk sans. Mange er optimistiske. Aftenen er præget af Månens spænding til Merkur, så kommunikation og forståelse kan ligge på et rimeligt lille sted. Det gælder om at udtrykke sig klart og præcist for at blive forstået.
FREDAG
Se indledningen. Først på eftermiddagen står Månen godt til Neptun. Det befordrer alt, hvad der ikke kan måles og vejes fx fantasi, tro, drømme og intuition. Sidst på eftermiddagen står Månen i spænding til solen som kan give ustabile følelser og svingende følelser. Kl. 20.39 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med behov for kommunikation, nysgerrighed, formidling, afveksling og alsidighed. Månen er denne aften i godt aspekt til Venus og giver en virkelig hyggelig aften, hvor man kan få hygget og snakket og få ro, hygge og livskvalitet ud af det.
LØRDAG
Se indledningen. Midt på dagen står Månen i spænding til Saturn, og så bliver der ikke vist mange følelser. Man holder dem simpelthen for sig selv, så der bliver ikke givet mange skulderklap og lignende. Det er bare pligter og ansvar, der er på dagsordenen – lidt kedeligt, men man kan få en del lavpraktiske ting fra hånden, hvis man sætter sig det for.
SØNDAG
Midt på dagen står Månen godt til Merkur. Det er godt for både følelser og fornuft, og det er også godt til at lave aftaler og få gode diskussioner og snakke. Om aftenen bør man gå tidligt i seng, fordi Månen står i spænding til Neptun, så man kan få reageret på nogle mærkelige måder. Gå i stedet i seng, drøm godt og få en rimelig søvn ud af det, så du er frisk til mandagens strabadser.
Aktuelt
Liberal Alliance i vild optur – eller?
Det er svært at begribe, at dette parti er blevet så populært hos de unge, som ellers i pressen er beskrevet som klima- og miljøbevidste. Og så går man alligevel ind i det nok mindst klimabevidste parti i kongeriget. Der kan næsten kun være to gangbare forklaringer, og den ene er politisk umodenhed og dermed ikke optimal vurderingsevne. Det andet kan være, at der er tale om et personfikseret parti, hvor formanden har en karisma, som får mange til at spise af hånden, fordi han forstår at gebærde sig på fx de sociale medier. Eller også er det en kombination af begge dele. Jeg tror mest på forklaringen om den nærmest guddommelige topfigur, som har ordet i sin magt, og som kan tryllebinde de unge og love dem guld og grønne skove.
Vi ser på partiets horoskop, som jeg har holdt op imod horoskopet for Ny Alliance fra den 7. maj 2007 kl. 13.30 i København. Vi har ikke tiden for den 28. august 2008 i København, hvor Liberal Alliance tog over. Ved en læser,
hvornår det stiftende møde fandt sted eller tidspunktet på dagen for pressemødet? Måske var det også kl. 13.30 som ved det oprindelige stiftelseshoroskop for Ny Alliance?
I begge horoskoper er der et aktuelt aspekt, der går igen i perioden 2024-27, og her er transit Neptun i spænding til Venus – i LA’s tilfælde desuden til Merkur og Pluto. Hvis stiftelseshoroskopet holder, er partiet inde i en klar populistisk periode, hvor illusioner og drømme går hånd i hånd i en fantasiverden, som vil blive afsløret, især hvis partiet kommer i regering, hvad der er sandsynligt efter næste valg.
Vanopslagh er færdig med sin Pluto i spænding til Solen, som alle der er født den 17. oktober, har været inde i de seneste par år, 2021-23, uanset fødselsår – og dermed alder. Det var i den periode, han blev afsløret i at have modtaget godtgørelse for dobbelt husførelse. Selv om han næsten konstant var på job i København, hævdede han, at han var hjemme i Struer en god del af tiden. Da han kom under pres, betalte han det skyldige beløb. Andre ville nok have fået fingrene i maskinen, men på grund af ungdommelig charme klarede han sig fri.
Nu kører han med klatten i et parti, der astrologisk set hviler på et flygtigt og usikkert grundlag, men som stormer frem i meningsmålingerne. De er heldige med at være i opposition, ellers ville det have været lidt af en katastrofe. Udadtil er Vanopslagh guddommeligheden selv, men indadtil kan det være noget helt andet, der gælder. Det bliver meget spændende at se, hvad det får af betydning, at Pernille Vermund er kommet ind i partiet. Det er sådan noget, der KAN være lammende. Men det kan også være, at partiet bliver afsløret efter næste valg som i ’Kejserens nye klæder’. Dette ville også stemme fint overens med det nye Danmarkshoroskop, hvor Neptun er i spænding til Solen, og hvor vi bliver nødt til at vågne op og se realiteterne i øjnene. Det er galt med mange ting fx klimaet, havmiljøet og øjenåbneren i form af Nordic Waste-sagen i Randers Kommune. Alt sammen noget, LA ikke har deres fokus på. Men de har mange kønne ord og fine formuleringer, som dog ikke hjælper ret meget.
Holstebro fejrer 750-års jubilæum
Det skal straks slås fast, at man ikke har datoen for, hvornår Holstebro fik sine købstadsrettigheder. Dette brev fra kongen brændte engang i et tidligere århundrede.
Man har derfor sat året 1274 for byens grundlæggelse til det år, hvor byen nævnes første gang skriftligt i et brev fra biskoppen i Ribe. Det skulle angiveligt være fra den 6. februar 1274. Derfor afholder Holstebro dets 750- års jubilæum i indeværende uge, især i weekenden den 3.-4. februar 2024.
Her er der mange fine aspekter, både fra progressioner og transitter. Derfor kan Holstebro regne med at få goodwill og måske også lidt flere turister i den kommende tid. De stærkeste aspekter kommer fra Pluto, der afspænder spændingen mellem Mars og Saturn, som er den eneste virkelige spænding i dette horoskop. Sætter vi tidspunktet til kl. 12.00, står Pluto på Månen på 9. husspids – og i så fald skulle der også være folk i udlandet, der fik øje på den charmende by i det vestlige Jylland.
Kommunen
Til orientering blev alle de 98 nye kommuners byråd konstitueret i løbet af januar og februar 2007, efter at kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007.
Konstitueringsmødet begyndte den 7. januar 2007 kl. 17.00. Det er ikke underligt, hvis der har været trakasserier på mødet, da MC er i spænding til Pluto. Det vigtigste tidspunkt på mødet er dog der, hvor selve konstitueringen af det nye byråd fandt sted.
Kan nogle huske dette tidspunkt, hører jeg meget gerne nærmere, ligesom det ville være interessant at vide, om Bodilsen fra Venstre forlod mødet før eller efter konstitueringen. Han forlod mødet kl. 17.30, og horoskopet var langt bedre, da han gik, end da han kom – eller rettere: da mødet begyndte.
I horoskopet for Holstebro Kommune har vi et klart tilfælde, hvor man kunne have fået et bedre møde samt resultat af dette ved at have valgt et andet mødetidspunkt. Det giver altid trakasserier med en Pluto-spænding. Det kan både være på selve mødet, men også efterfølgende.
Ser vi på horoskopet, finder vi væsentlige aspekter fra alle de 3 yderste planeter. Uranus danner i år tre gunstige aspekter, men udløser også spændingen mellem Saturn og Neptun, som kan give periodiske udfordringer i årets løb, især i årets første halvdel. Men der er også en hård spænding fra november og et stykke ind i 2025.
Neptun danner hele 3 spændinger til Månen, Mars og Pluto. Det vil være hårdt for kommunens økonomi. Den stærkeste spænding i konstitueringshoroskopet er mellem de tre nævnte planeter, Månen. Mars og Pluto, som altid er udfordrende – men specielt i den indeværende periode. Derfor var det en god ide af afholde de mange jubilæumsarrangementer til at
afbøde lidt på udfordringerne.
Konklusionen er, at det astrologisk set var en af de hårdeste dage, man dengang kunne vælge til at konstituere byrådet på. Det har sikkert været medvirkende til, at Holstebro også blev ramt af minkskandalen. Og det gør det i hvert fald ikke nemmere at profilere kommunen astrologisk set.
Men nu kender jeg jo vestjyder efter at have boet i området i en periode – og der skal meget til for at slå dem ud. De tager tingene i stiv arm og får for det meste klaret udfordringerne.
Holstebro Kommunes udfordringer lige nu er dog for intet at regne mod den shitstorm, der har ramt Randers kommune. Vi går dybere ind i denne kommunes horoskop for at se, om de får styr på udfordringerne i forbindelse med Nordic Waste-sagen.
PS. Her i begyndelsen af februar 2024 er Storå, der løber igennem Holstebro, gået over sine bredder på grund af de enorme mængder regn gennem længere tid. Det stemmer meget fint overens med Neptuns spændinger i byens horoskop – og det samme i kommunens horoskop. Så kom ikke og sig, at der ikke er noget om astrologien.
Ugens humor
Humor – politik og klima, en dårlig cocktail
- Har du hørt, at Magnus Heunicke er blevet indkaldt til torskegilde oven på sine bommerter med havmiljøet og Ølst-skandalen?
- Ja, men det er ingen ting imod den skandale, der er ved at rulle sig ud, og som handler om Vanopslagh.
- Den har jeg ikke hørt om.
- Numerologer har udtalt i kor, at han er skyld i de store vandmængder ene og alene på grund af sit navn!
- Ha, den er god – et vandopslag…ja, det har vi set nok af. Bare se på Vejle, der på ingen tid har udviklet sig til et Nordens Venedig – det er nye tider, som ingen af os har været vand til….
- A propos vand, ved du så, hvorfor det er gennemsigtigt?
- Nej, fortæl!
- Ellers kunne man jo ikke se igennem det!
Tre uger efter Margrethes exit
- Har du hørt, at Margtrethe har taget navneforandring?
- Nej, til hvad dog?
- Til Overgaard!
- Hvorfor dog – Margrethe Overgaard?
- Fordi hun altid Overgår sig selv – nu også med et nyt navn.
- Ja, hvorfor ikke, kongehuset skal jo moderniseres, og eks-dronningen vil gerne gå forrest i løjerne. Men nu over til noget helt andet, for tronskiftet bliver ved med at kaste nye ord og begreber af sig. Der er tilmed fundet en ny betegnelse for en abdikation!
- Hvad dog?
- Mexit, naturligvis – der er jo tale om en ganske usædvanlig dronning, der kalder på nye ord. Har du så også hørt, at hun har fået en Ø opkaldt efter sig til Dansk Sproglevns store glæde?
- Hvad er det for en ø, Sprogø måske?
- Nej, Nyord. Og hvad angår de nye ord, forlyder det, at Mette Frederiksen arbejder på at transformere den kuldsejlede Arne-pension, og at det ikke er umuligt, at den kommer til at få betegnelsen Margrethe-pensionen. Den kan tildeles offentligt ansatte med en anciennitet på mindst 52 år, og som hovedsageligt har udført unyttigt arbejde. Det er dog en betingelse for tildeling af denne ganske unikke pensionsordning, at den ikke må få negativ indflydelse på arbejdsudbuddet – hvad der vist heller ikke skulle udgøre noget større problem. Pensionen kan udelukkende tildeles folk, der i deres arbejdsaktive liv har haft trecifrede millionindtægter.