Nyheder og tilbud fra butikken
NYE BØGER
Kongerøgelsen – 4 nye bøger i husets boghandel
Kongerøgelse har virkelig fået meget næring i den seneste tid, ikke mindst på bogfronten. I den anledning har vi på horoskopets redaktion besluttet at indlede en serie om de danske konger og dronninger gennem tiden.
I dette nummer tager vi hul på serien om kongerækken med et portræt af Christian 2., som er aktuel nu, idet han er omdrejningspunktet for en storstilet udstilling på Østfyns Museer i Kerteminde og Nyborg Slot fra påsken til eftersommeren 2024, og hvor der også vil være et indslag om kongens horoskop.
Desuden anmelder vi to nye bøger om henholdsvis Frederik 3. og Frederik 5., og vi ser også andetsteds i bladet på den nye bog ’Kongeord’ af kong Frederik den 10. Bøgerne vil alle indgå i de artikler, vi bringer i Horoskopet om kongerækken – og alle bøger kan købes i Astrologisk Boghandel.
KONGEORD – FREDERIK X
fortæller til Jens Andersen
Denne fine bog er tydeligvis skrevet af Jens Andersen, men sådan MÅ det jo være med det
valgsprog/kongeord, som Frederik X har valgt. Bogen er superprofessionelt
udført på alle måder, og den er helt fantastisk at stå med i hånden – smuk og
med stærk udstråling af god energi.
https://astrologi.dk/shop/kongeord-jens-andersen/
Frederik 3. – fra afmagt til enevælde
Af Lars Christensen
659 sider, 349,95 kr. (indb.)
Kristeligt Dagblads Forlag
Frederik 3.’s liv og personlighed var et modstykke til hans temperamentsfulde far, Christian 4. Frederik 3. levede fra 1609 til 1670, og bogen fortæller historien om en både gådefuld, indadvendt og videbegærlig konge, der ikke blev født som tronfølger. Han blev det efter at hans storebror, Christian, døde året før Christian 4. i 1647. Frederik 3. var landets første enevældige konge af Danmark og Norge. Han greb magten i 1660 efter en noget speget politisk proces, som reelt var et kup, hvor han taktisk og snarrådigt formåede at udnytte de opståede muligheder. Læseren kan glæde sig til en bog om kongens politiske virke, hans familie og personlighed. Han var konge i en europæisk brydningstid og havde en pragmatisk tilgang til sin gerning. Bogen kommer omkring alle aspekterne af hans liv. Hans valgsprog var: ’Jeg vil dø i
min rede’.
En helt igennem kompetent og fantastisk bog om en væsentlig konge i
landets historie.
https://astrologi.dk/shop/frederik-3-fra-afmagt-til-enevaelde-lars-christensen/
Frederik 5. – Den elskværdige europæer
Af Søren Mentz
319 sider, 349,95 kr.
Gads Forlag (indb.)
Denne bog er den første biografi om den næsten glemte konge, Frederik 5., som viser sig at være meget mere end en enevældig, liderlig og drikfældig konge. Bogen er ovenud fantastisk og fængslende. Kongen dukkede frem af glemslen i 2020, hvor nogle billedkunstnere kastede en buste af ham i Københavns havn. Nu skulle den længst afdøde konge stilles til regnskab for den danske kolonitid med dens tilhørende slaveri. Bogen tegner et meget nuanceret billede af Frederik 5., hvis regeringstid nok var den mest stabile under enevældens næsten 200-årige historie. Vi præsenteres for nye, ukendte sider af kongen, der gerne ville være et samlingspunkt for befolkningen. Han opnåede da også stor popularitet, og man så igennem fingre med hans drikfældighed, som det dog også lykkedes for ham at holde skjult et godt stykke hen ad vejen, da den mest fandt sted sammen med jagtkammeraterne i Jægersborg. Han blev rokokoens personifikation og kendte ansigt, som folket elskede. Kongen skuede også ud over landets grænser og blev inspireret af et Europa, der var præget af sanselighed og nydelse i denne oplysningstid.
Denne uundværlige bog om Frederik 5. indeholder også et kronologisk register over Danmark i hans levetid fra fødslen i 1723 til hans død i 1766. Vi kan læse om barndom og opvækst, regeringstiden, hans pæne sider, rytterstatuen, kulturelle interesser, alkoholikeren og den folkekære konge, for blot at nævne enkelte punkter i denne fantastiske bog, der kommer hele vejen rundt om kongen, hans tid og hans land.
https://astrologi.dk/shop/frederik-5-den-elskvaerdige-europaeer-soeren-
mentz/
Christian 2. – En biografi
Af Lars Bisgaard
446 sider, 349,95 kr.,
Gads Forlag (indb,)
Dette er den første biografi om Christian 2. Det vrimler med overvældende meget royalt stof, bøger og begivenheder. Her har vi en ganske suveræn bog om Christian Tyran, som svenskerne kalder ham, ikke mindst på grund af Det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor 82 fjender af kongen blev myrdet. En film om denne begivenhed havde tv-premiere den 17. januar 2024. Kongens liv var omgærdet af myter og dramatiske historier, som bogen forsøger at afdække. Konger er desuden omdrejningspunkt for en af de mest kendte romaner her til lands, nemlig Johannes V. Jensens ’Kongens fald’, som indbragte forfatteren Nobels litteraturpris.
Bogens fundament er et omfattende brevmateriale, som ikke tidligere er blevet analyseret. Forfatteren kommer derfor tættere ind bag myterne, end nogen hidtil har været. Han rydder så at sige op i de mange misforståelser, som knytter sig til den fascinerende historiske skikkelse.
Den helt igennem fantastiske bog indeholder også en ganske overraskende oplysning for astrologer. Der er nemlig en dansk konge, der er opkaldt efter en astrolog. Men dette er så delikat, at det kalder på en hel artikel på et senere tidspunkt. https://astrologi.dk/shop/christian-2-lars-bisgaard/
21 dages lys
Af Christin Bjergbakke
En lille bog med kærlige affirmationer til din sjæl. Brug dem som daglig egenomsorg når omverden trænger sig på, eller 21 dage i træk som en personlig rejse mod mere glæde, tillid og kærlighed.
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/21-dages-lys-christin-bjergbakke/
NYE BØGER AF CLAUS HOULBERG!
Nu er den kommet!
Astrologisk dagbog 5
Af Claus Houlberg
170 sider farvetryk og softcover
ASTROLOGISK DAGBOG 5 indeholder notater, der er lagt ud på det sociale medium, facebook. Det er sket løbet af året 2023 med planeten Saturn i Vandbærerens tegn (Eris’ dekanat), og videre i året fra marts 2023, hvor Saturn kom i Fiskenes tegn (Neptuns dekanat). Dagbog 5 er afsluttet i december 2023. Notaterne er opført i kronologisk orden, og bagest i bogen findes både billedliste og et omfattende stikordsregister.
Køb den her: https://astrologi.dk/shop/astrologisk-praksis-claus-houlberg/
Astrologisk praksis af Claus Houlberg.
Denne bog er en længe ventet bog for alle nye og kommende astrologer. En god håndbog når man skal starte sin praksis.
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-dagbog-5-omrids-af-en-aandsdimension-
claus-houlberg/
KALENDERE OG KORT
Kalendere og kort for 2024 – nogle af dem på tilbud
Louise Hay kalendere – 20% fratrækkes automatisk, før betalingen – de bestilles altså
på almindelig vis.
Paolo Coelho 2024 kalendere er den smukkeste årgang ever, 20% fratrækkes, før
betalingen aktiveres
HELT NYE MULIGHEDER MED KORT:
Vex King: Good Vibes Good life. These powerful daily messages will help you to shift
your mindset and gain greater peace… 189 kr.
Yasmin Boland: Moon-ology Calendar 2024 viser 2024 som et transformationsår.
Kortene indeholder astrologiske highlights. Calendar 2024m will help you to work
with lunar cycles. 189 kr.
Ugen der kommer
Mandag kl. 6.10 går Merkur ind i Vandbæreren og gør kommunikationen opfindsom, frihedsbetonet og original i de kommende uger. Merkur er i konjunktion med Pluto, som gør kommunikationen særdeles dyb og intens – nærmest ovre i det terapeutiske. Man siger ikke så meget, og når man endelig gør det, så er det meget eftertrykkeligt.
Onsdag står Venus godt til Uranus. Det er godt for værdierne, pengene og kærligheden. Det eneste man skal være opmærksom på, er impulsiviteten – det må ikke gå alt for hurtigt, så andre ikke kan følge med. Men da der er tale
om et harmonisk aspekt, vil de fleste opdage det i tide, så der kun kommer godt ud af det.
Torsdag står Mars godt til Neptun og sætter stort fokus på alt det, der ikke kan måles og vejes fx kunsten, drømmene, intuitionen og fantasien. Mange er indadvendte og bruger meget energi på dette. Der er noget mere, som virker lige modsat, nemlig Solens spænding til Uranus – dette gør mange utålmodige, rastløse eller stressede, så vær ikke alt for impulsiv i din iver efter at være fri og original.
Lørdag står Solen godt til Uranus: Dette medfører det modsatte af, hvad vi lige har sagt under torsdagen. Tingene går ganske vist hurtigt, og folk kan være utålmodige, men der vil sandsynligvis komme et godt resultat ud af det, hvis man er nytænkende og opfindsom. Merkur er i spænding til Jupiter, så det kommunikationsmæssige område kan være lidt flyvsk og utålmodigt. Så man kan lige så godt – først som sidst – tage det mere roligt og forklare tingene mere grundigt.
MANDAG
Se indledningen. Først på eftermiddagen står Månen godt til Solen, hvilket betyder helhed og harmoni på det følelsesmæssige plan.
TIRSDAG
Fra morgenstunden går Månen i spænding til Neptun, og det kan gøre mange forvirrede, og nogle kan opleve kaos på det følelsesmæssige plan. Kl. 13.09 går Månen ind i Stenbukken, som står for virkeligheden og struktur – så når følelsernes planet står i et strukturelt tegn, vil der ikke blive vist så mange følelser, fordi man jo skal være struktureret, ansvarlig og pligtbetonet.
ONSDAG
Se indledningen. Om aftenen er der to meget vigtige og meget gunstige aspekter, nemlig Månens konjunktion med Venus, som er hygge, velbehag og livskvalitet – men der er også et gunstigt aspekt mere, nemlig Månen i harmonisk aspekt til Uranus. Så skal der ske noget hyggeligt, som gerne skal indeholde noget nyt og originalt. Sæt nogle aktiviteter i gang, eventuelt i en gruppe eller i familien.
TORSDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af at Månen står på Mars og udløser dennes harmoni til Neptun. Det giver meget energi på det følelsesmæssige og familiære/nærhedsmæssige område. Men er meget intuitiv, drømmende og fantasifuld, så måske kunne man i familien se en film sammen eller en anden kunstnerisk aktivitet. Kl. 14.59 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med behov for frihed og originalitet. Sidst på eftermiddagen står Månen på Pluto. Det giver stor følelsesmæssig intensitet og dybde.
FREDAG
Aftenen er præget af nymånen, som er eksakt kl. 23 59. Det er en meget følsom aften, hvor man kan tage beslutninger om, at der skal ske noget nyt i ens liv – måske på et senere tidspunkt. Men da Månen samtidig er i spænding til Uranus, er mange utålmodige og lidt stressede og har også et stort originalitetsbehov.
LØRDAG
Se indledningen. Kl. 14.42 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med stor sensitivitet og følsomhed. Det vil være godt at beskæftige sig med kunst og andre fantasibetonede aktiviteter.
SØNDAG
Tidligt om morgenen står Månen godt til Jupiter, og det holder sig til et godt stykke op ad formiddagen. Det giver stor optimisme og glæde og mange har sans for humor lige fra den tidlige morgenstund. Aftenen er præget af Månens harmoni med Uranus, som giver et stort frihedsbehov. Mange er opfindsomme og nytænkende.
Aktuelt
Efterlysning om Balletskolen
Har nogen datoen for skolens oprettelse i 1771?
I så fald mail gerne på karl@astrologi.dk
Nordic Waste
Vi har nu modtaget datoen for stiftelsen af Nordic Waste fra en læser, tak for det!
Det er den 30. april 2018. Vi må formode, at selskabet havde opstart fra midnat juridisk set. Virksomheden er derfor oprettet ved fuldmåne, hvad der aldrig kan anbefales. Det gode er dog, at fuldmånen er i tiltagende, men tæt på at være eksakt. Ellers er der kun en enkelt spænding, som imidlertid rummer en ganske særlig spænding – nemlig til fuldmånen fra Måneknudeaksen. Derfor er det alligevel et spændingsfyldt horoskop, da der så dannes et storkvadrat mellem måneknuderne og fuldmånen, hvilket ikke er optimalt. Der dannes derved en karma, som netop kan medføre en for tidlig opløsning. Det betyder dog ikke i sig selv, at de bærer ansvaret i den verserende sag. Vi skal også se på kommunens og regeringens horoskoper.
Der er intet nyt under Solen i forhold til det, vi allerede har skrevet om Nordic Waste og dets chef, hvor vi ikke astrologisk set finder noget særligt graverende, bortset fra det praktiske med, at de bærer ansvaret for at betale for oprydning – hvad de så heller kke mere gør, efter konkursen.
Hvis Randers Kommune havde gjort indsigelse på et tidligere tidspunkt, var der ikke dukket en så alvorlig sag op. Det ved Torben Østergaard-Nielsen naturligvis, så han afventer sagens gang. Regeringen har også overreageret i en grad, så de sandsynligvis taber sagen på gulvet ved at gå så hårdt til værks. De havde håbet på at flytte stemmer, men det sker med stor sandsynlighed ikke i det omfang, de ønsker. De raser bogstaveligt talt over deres egen afmagt.
Den samlede vurdering af horoskoperne viser, at det er nødvendig karma, der udløses på denne måde – og det er i skønneste overensstemmelse med det nye Danmarkshoroskop. Det er reelt naturen, der svarer igen på vores omfattende overgreb.
Derfor er der nu sat gang i hele nationen med regeringen i spidsen – og det var lige, hvad der manglede. Vi skal have strammet op på reglerne og fx have selskabsstrukturen transformeret, så private selskaber, især aktieselskaber får langt større incitamenter til at udvise ansvarlighed. Selskabsformen er som skabt til at unddrage sig ansvar og hæftelse for de mennesker, der står bag selskaberne. Heller ikke aktionærerne hæfter personligt for selskabernes forpligtelser – og så er der ikke andre end skatteyderne til at betale regningen. Reelt er visse selskaber direkte forpligtet til at gå konkurs, hvis det ikke kan betale sine fakturaer, fordi selskaber er sat i verden for at tjene penge til aktionærerne. Selskaber skal ikke bruge flere penge, end der står på kontoen. I Nordic Wastes tilfælde er der ikke penge til oprydningen, og så var fanden løs. Selskaber er med andre ord forpligtede til at handle i aktionærernes interesse, og den interesse handler for det meste kun om en ting, penge.
På med arbejdshandskerne, kære regering.
Verdens største krydstogtskib på jomfrurejse
På Mozarts fødselsdag den 27. januar 2024 kl. 16.30 afgik ’Icon of the Seas’ på sin jomfrurejse fra Miami til bl.a. Jomfruøerne. Storhedens planet, Jupiter, er naturligvis i spil. Den står i 10. hus (ambitioner), i spænding til Solen i 7. hus. Ellers er Jupiter med i en meget harmonisk drageformation til horoskopherskeren Månen, Saturn (mål) og Venus (værdier, behagelighed, livskvalitet). Der er med andre ord storhed og luksus inde i billedet – og dermed en vildt stor miljøbelastning, selv om man naturligvis slår sig op på den grønne farve til glæde for miljøet. Det er dog i den grad så som så med det miljømæssige. Der udledes stadig store mængder CO2 – især når man betænker, at stort set alle de næsten 10.000! passagerer er fløjet til Miami for at opleve denne luksusrejse. Den slags skal forbydes i fremtiden, hvis vi vil miljøet og klimaet det godt – men det vil vi desværre ikke i tilstrækkelig grad. Der er jo penge i det. Men den, der ikke vil høre, må føle, så klimaforandringerne er nu forværret, så naturen er nødt til at slå igen med endnu større kraft.
Man ligger, som man (skibs)reder…
Novozymes fusionerer – og sikke et tidspunkt at gøre det på
Den 29. januar 2024 kl. 09.00 skulle fusionen være en realitet på Københavns Fondsbørs. Det vil sige, at de har haft børsmeddelelsen i hvert fald nogle minutter tidligere. Det skete på en stortrigon i jordtegn, hvilket ikke fås ret meget bedre. Månen er dermed i harmoni til Uranus og til konjunktionen mellem Mars og Merkur. Uranus står i 2. hus og gavner økonomien. Saturn står i 1. hus tæt på AC, som udløser Saturns harmonier til Venus (penge) og Jupiter (vækst, succes). Drømmeplaneten Neptun er i 1. hus, så det er noget af et eventyr – og en drøm, der nu er gået i opfyldelse. Solen er i spænding til Jupiter, så man skal måske nok passe lidt på ikke at få volumensyge, så man bliver taget i monopollignende forhold. Men når der kun er en enkelt væsentlig spænding i et horoskop, udgør den sjældent andet end luksusproblemer. Det kan endda være en fordel, da meget harmoniske horoskoper nogle gange kan virke som en hovedpude. Men ellers – hold da op et horoskop. Man skulle næste tro, at de har fundet tidspunktet – eller i hvert fald datoen, for der er bedre tider på dagen end dette – via astrologien.
Iver Huitfeldt af sted til Det Røde Hav – samme horoskop som fusionen
Det bliver spændende at se forskellen på de to begivenheder på sigt. Ganske vist er fregattens afsejling noget helt andet – og meget kortere i tid – end en børsnotering, men samme horoskop, det har de. Og begge dele er præger af Neptun, som står i 1. hus i Fiskenes tegn i begge horoskoper. Saturn er både vand og kemi, og Saturn (forsvaret) står lige på AC i Fiskene. Fregatten skal forsvare skibene i Aden Bugten.
Desuden står Saturn for karma, så fregatten skal så at sige på en mission, hvor den skal løse karmiske konflikter, der er gået helt i hårdknude – og helst helt uden at skabe nye konflikter, og dermed dårlig karma. Med en dygtig indsats vil tingene lykkes. Der er dog lige et andet karmisk forhold, der skal nævnes. Måneknudeaksen er i spænding til Mars (krig) og Merkur (kommunikation, forhandling). Derfor kan det godt vise sig, at det bliver en hård nød at få knækket, så det bliver spændende og hændervridende at følge dramaet. Der er – som vi har skrevet nogle gange i det seneste års tid – så meget grøde/opbrud i verdenssituationen, at en mere omfattende krig kan blive svær at undgå. Men godt begyndt er halvt fuldendt, som man siger.
Stenhus Kostskole i Holbæk lukker
Der er bøvl på kostskole-fronten i disse tider. Det er ikke længe siden, at Herlufsholm kom i pressens vridemaskine. Nu gik det næsten endnu værre med Stenhus Kostskole, der måtte dreje nøglen om i januar 2024. Hvad siger horoskopet for den 4. september 1906? Jeg har sat tidspunktet til kl. 8.00, hvor elevere sandsynligvis mødte, også dengang.
Det er et typisk horoskop for en kostskole med Månen i 6. hus (ernæring) i det sociale tegn, Fiskene. Månen er dog i spænding til Pluto i 9. hus, så Pluto har udløst den nævnte spænding nogle gange i historien. Første gang var i slutningen af tredserne, hvor der må have været en krise. Derefter er det i perioden 2006-08.
Men nu er det Neptun der udløser spændingen. Den står lige på Månen i 6. hus (kost, ernæring), og det var dråben, det satte en stopper for den historiske skole. Man skal altid tage planeterne alvorligt, om man er et menneske eller en skole – eller for den sags skyld hvad som helst.
Ugens humor
- Du har vel da hørt, at fregatten Iver Huitfeldt er taget på mission i Det Røde Hav
- Ja, det kan du tro, men hvorfor spørger du?
- Det skete på helt det samme tidspunkt som Novozymes fusionerede, og så har de to ting samme horoskop!
- Og hvad kan vi så lære af det?
- Det er jo det, der er det spændende. Nu vil jeg som astrolog følge med i, om begge bliver en succes, eller om vi måske skal skelne skarpt mellem to så forskellige størrelser. Den ene har med forsvaret at gøre, og den anden med kemi, fødevarer – og dermed sundheden – at gøre. Men det var kun forsvarsministeren, der var udkommanderet til den ene af begivenhederne.
- Den anden havde jo slet ikke mulighed for at være til stede.
- Hvorfor dog ikke?
- Det ville jo i så fald være immunforsvarsministeren, og en sådan findes jo slet ikke…