INDHOLD:
Shop amok i gaveregn i uge 50
Bestil dine bøger i AstrologiHusets Boghandel og få gratis horoskoper
Personlige børnebøger med gratis horoskoper
Det nye nummer af HOROSKOPET
Ugen, der kommer
Liberal Alliance og Anders Samuelsen
Nu kan det snart være nok
Spændinger og harmonier
Ugehoroskoper for alle tegn
Forsøg i uge 50 – shop amok i gaveregn
Vi springer ud i det nu – Tjen gode penge og få gratis julegaver
I uge 50 kan du gøre en god handel i AstrologiHusets Boghandel, hvis du ellers er til horoskoper eller kan bruge sådanne som julegaver. Mange køber alligevel et årshoroskop omkring nytår, men nu tilbyder vi hele 4 slags horoskoper ganske gratis. Derved bliver vores priser ikke alene konkurrencedygtige, men blandt de billigste – hvis ikke allerbilligst.
Køb for 500,00 kr. og få et gratis fødselshoroskop/børnehoroskop (værdi 149,00 kr.)
Køb for 1.000,00 kr. og få 2 gratis fødselshoroskoper (værdi 399,00 kr.)
Køb for 1.500,00 kr. og få 2 gratis fødselshoroskoper og et gratis årshoroskop (Værdi 547,00 kr.)
Køb for 1500,00 kr. og få 2 gratis fødselshoroskoper, et gratis årshoroskop og et gratis parhoroskop (værdi 846,00 kr.)
Her er vores normalpriser, så du kan se, hvor meget du sparer:
Fødselshoroskop (pc): 199,00 kr.
Årshoroskop (pc): 149,00 kr.
Børnehoroskop (pc): 149,00 kr.
Parhoroskop (pc): 249,00 kr.
Ønsker du dem flot indbundet og postsendt, koster dette 50,00 kr. pr. horoskop, der betales separat. Lige til at bruge som julegave. Ellers sendes de som pdf-fil til din mailadresse.
- HUSK, AT DU KAN BESTILLE ALLE BØGER GENNEM OS!
Bestil alle dine bøger i AstrologiHusets Boghandel og få del i gaveregnen
Læste du ovenstående annonce nøje? Ellers var det måske en ide at gøre det, for du kan få gratis julegaver til dig selv eller andre derved. Kan fødselstidspunkterne ikke umiddelbart fremskaffes lige nu, så tøv ikke – vi mailer et flot gavekort, du kan printe ud eller afhente i AstrologiHuset flot lamineret.
Personlige børnebøger som meget personlig julegave
Du kender sikker vores fantastiske, individuelle børnebøger? Ellers se dem på www.astrologi.dk – de fås bøde med og uden horoskop, og vi har oversat dem til 3 sprog foreløbig. Barnet bliver hovedperson i et eventyr og kommer i en drøm på besøg hos havkongen, havdronningen og havfruerne.
Bestiller du bogen i uge 50, får du 5 fotos gratis indsat i bogen, hvor der også er plads til gæstebog, det første håndaftryk, personlige hilsner m.m.
KØB AF DENNE BOG I UGE 50 udløser et gratis børnehoroskop, som leveres særskilt. Det forudsætter blot, at du også køber det rigtig søde minihoroskop, der indsættes i børnebogen, hvor barnet fremsiger sit horoskop for forældrene, så ikke et øje er tørt.
Det nye nummer af HOROSKOPET – Få nyhederne, før de sker
Det nyeste nummer af Astrologimagasinet HIOROSKOPET udkommer sådan:
Torsdag den 15.12 i AstrologiHuset
Abonnenter i Storkøbenhavn: Omdeles herfra den 15.12.-19.12
Resten af Landet 17.12-22.12
Kioskerne fra 22.12.
Bladet indeholder:
Årshoroskoper for alle tegn
Vinterhoroskoper for alle tegn
Dag til dag-horoskoper med dagens energier for hele vinteren
Rigets tilstand med humor
Kongelig karma 3 – Her er 3. og sidste del af denne serie, hvor vi har tunet ind på kongehusets medlemmers tidligere inkarnationer. Denne gang er det prins Joachim, prinsesse Maries og grevinde Alexandras tur.
Leonard Cohen – uforglemmelig kunstner gået over
Hvem var Donald, før han blev Trump? Vi ser på karma og fremtid
Morten Messerschmidts horoskop
AstrologiHusets Aktivitetsliste
Den hellige mistelten – en fantastisk historisk gennemgang ved Ove von Spaeth
Astrologi udkigspost af Aase Kærgaard
Astrologi og sundhed – en del af en længere serie, hvis vi kobler astrologi og sundhed sammen, som salig Hippokrates også gjorde det for over 2.000 år siden
Findes Loch Ness uhyret stadig? Nye billeder tyder måske på det
Ugen, der kommer
Der er ikke mange temaer i denne uge, men det er en harmonisk uge der ganske vist ikke er så harmonisk som sidste uge, men som alligevel ser ganske fornuftig ud. Et væsentligt tema er Solen (og dermed også Saturns) harmoni med Uranus og Mars. Det vil sige, at det er nytænkningens og iderigdommens uge, både privat og professionelt. December er jo altid traditionernes måned, så traditioner og fornuftige brud på traditionerne, er i fokus. Måske kommer nye juletraditioner til i en sådan uge.
MANDAG
Solen er i eksakt harmoni med Uranus, læs derfor indledningen til ugen. Kl. 13.41 går Månen ind i Tvillingerne og begunstiger kommunikation i et par dage. Eneste anmærkning er starten på dagen. Allerede fra tidligt morgen står aggressivitetens planet Mars og gør en del personer irritable på det ene og det andet, men det fortager sig i dagens løb, så der generelt er tale om en dag, der er værd at glæde sig til. Det gælder naturligvis som vanligt mest dem, hvor de pågældende aspekter rammer ind i ens eget horoskop; men flere af vi andre har også glæde af harmonierne – måske lige med undtagelse af den tidlige morgenstund.
TIRSDAG
En stille og rolig dag, men om aftenen blander energierne sig i stride strømme. Aftenen begynder flot og i højt humør med Månens harmoni med den glade og optimistiske Jupiter. Dog skal man huske, at Månen samtidig er i spænding til Saturn, der ser pessimistisk på tingene, selv om de selv kalder det for realistisk. Der er derfor tale om blandede energier, som dog er overvejende positive, idet Månen står harmonisk til nytænkningsplaneten Uranus, der hele tiden serverer gode ideer.
ONSDAG
Kl. 1.06 er fuldmånen eksakt, og det kan få følelserne til at svinge fra den ene yderlighed til den anden. Husk at trække gardinerne for vinduerne, så du når at få en god nattesøvn. Dagen begynder med Månens harmoni med Mars, så mange vil springe energifyldte ud af sengen og direkte i aktivitet. Kl. 13.09 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og omsorg – og så handler det blot om at få det opfyldt.
TORSDAG
Her har vi ugens mest svingende dag. Månen danner i dagens løb hele tre spændinger. Det starter midt på dagen med en spænding til Merkur, som rammer kommunikation og formidling. Det gælder om at sige tingene som de er og ikke som man tror de er eller gerne ville have at de skulle være – så forstår andre ikke dit budskab. Sørg for at imødegå dette ved at være klar i mælet. Det gælder også på det følelsesmæssige plan, for midt på eftermiddagen er Månen i spænding til Pluto, hvilket ofte kan give konfrontationer med andre – eller det sker inde i os selv. Om aftenen spænder Månen Jupiter op, og den er mere til at tage at føle på. Der er en del, der vil vide at overdrive eller i det hele taget overgøre tingene – en lidt flyvsk og overfladisk aften, hvor man filosoferer en del over sit følelsesliv.
FREDAG
Der er ingen aspekter i dag, der er eksakte, så læs evt. indledningen om ugen som helhed.
LØRDAG
Et enkelt aspekt er eksakt, nemlig om formiddagen, hvor Månen spænder Venus op. Vær ikke for impulsiv i pengesager og køb ikke ting på grund af en flygtig følelse eller behov.
SØNDAG
Først på eftermiddagen kører tingene for mange – og på en både harmonisk og helhedsbetonet måde. Det er straks værre senere på eftermiddagen, hvor Månen er i spænding til den aggressive og krigeriske Mars. Der skal næsten ingenting til for at sætte nogens følelser i brand, så gå på listesko, hvis du vil holde søndagsfreden. Kl. 18.52 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med behov for at fokusere på nuancer og detaljer. Husk at sige tak også for de små tjenester.
Liberal Alliance
Dette partis horoskop lagde vi i HOROSKOPET nr. 3/07 og kunne her oplyse, at partiet er stiftet den 7. maj 2007 kl. 13.30 i København af Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen. Da vi senere har fået Anders Samuelsens fødselstid, har vi faktisk alle stifteres data. Nu er der dog kun Samuelsen tilbage fra dengang, men han er til gengæld i mellemtiden avanceret til at blive enehersker i partiet.
Hvad sker der lige nu i partihoroskopet?
Den progressive Venus står i harmoni med den progressive AC, hvilket er suverænt, hvis man gerne vil i regering. Transit Pluto med både Solen og Uranus. Jupiter står flot til sig selv og Saturn, Saturn er i harmoni med sig selv, men står til gengæld oven på Jupiter og udløser dennes spænding til Uranus (og dermed også Mars).
Derfor var det nu, hvis man gerne vil i regering. Det er ikke let at bliver bedre begunstiget astrologisk set. Men ser man i partiets horoskop, så er det ikke let at få øje på langsigtede, regeringsduelige kombinationer. Dog står Solen godt til Månen (folket), Uranus (det nye friske pust) og Mars (energi, handlekraft), men Solen er – desværre for partiet – med i en meget stærk spænding, nemlig T-kvadratet til Saturn (lederskab) og Neptun (flugt). Først flygtede Samuelsen op i en trætop, hvor han var meget svær at råbe “op” om at komme ned på jorden igen. Løkke gik derfor i gang med økse og sav, men først da Løkke var ved at få træet væltet, kom han ned – og påstod, at han var i gang med at læse den nye bog om træernes hemmelige liv. Men nu må Trekløverregeringen i fremtiden finde sig i at blive kaldt for Trækløverregeringen.
I øvrigt skal det pointeres, at partiet med det spændingsbetonede horoskop slet ikke egner sig til at deltage i langsigtede regeringskonstellationer. Der er hele to T-kvadrater i stiftelseshoroskopet, og det har fra starten gjort det svært for dem selv, men der vil naturligvis komme perioder hen ad vejen, hvor horoskopet arter sig nogenlunde, som det gør nu.
Det regeringsaktuelle horoskop er altså på toppen i denne tid, så den side af sagen er fin, men hvad siger Samuelsens eget horoskop? Jeg vil bestemt mene, at han har gjort i nælderne – for nu at forblive i naturens eget sprog – ved at ønske at blive udenrigsminister. Den progressive Mars er i spænding til hans fødselsmåne i det personlige horoskop. Desuden er transitterne ham ikke venligt stemt. Pluto er på vej ind i en spænding til konfrontationsplaneten Merkur, som også står for rejser. Den står i 12. hus (distance), og derfor vil hans fysiske fravær fra den danske politiske andedam have negative konsekvenser, især når vi når hen til det tidlige forår – især marts og april vil vise sig at være udfordrende for den liberale Løve. Allerede fra nu har han spændinger fra transit Saturn, så forhindringer og udfordringer begynder allerede nu at tårne sig op. Han kan være glad for, at partiet har så fint et horoskop, men det rækker ikke i de store sammenhænge. Faktisk kan det gå rent galt for Samuelsen (AS) allerede næste år.
Valg, der må tages
AS vil hurtigt komme til at stå i et dilemma mellem at skulle vælge til og fra. Skal han komme ”hjem” til danske politik, gå af som udenrigsminister (UM) – eller skal partiet ud af regeringen igen, eller ham selv helt ud af politik. Så vigtige er valgene, når Pluto tager fat. AS har jo i hvert fald nu holdt sit løfte til sin afdøde far om at blive minister – noget faderen ikke nåede i SIN politiske levetid.
Hvis vi sammenligner AS´s horoskop med partiet er der enkelte harmonier, men disharmo0nierne er klart i overtal.
Jupiter udløser partiets Sol/Saturn-spænding
Saturn spænder Månen op
Uranus og Pluto udløser det ene T-kvadrat
Neptun udløser det andet T-kvadrat
Konklusionen er, at der ikke går så længe i gen, før partiet skifter leder. AS skal være glad, hvis han holder 2017 ud.
Nu kan det snart være nok
Selv i årets sidste måned, julemåneden, falder store kunstnere fra, og nu er antallet kommet så højt op, at det er begyndt at ske inden for den selvsamme gruppe.
I dette tilfælde, som forhåbentlig er det sidste, er der tale om Greg Lake fra den legendariske rockgruppe Emerson, Lake & Palmer, som ifølge nogle kilder døde den 6. december, og ifølge andre den 7. Men allerede i marts i år begik Keith Emerson fra gruppen selvmord, så nu må Carl Palmer gerne undgå samme skæbne.
Greg Lake blev født den 10. november 1947 i Poole i England, tiden er ukendt, men det KUNNE passe med en Stenbuk-AC og en fødselstid midt på dagen. Så står AC midt i Stenbukken, hvor dødsplaneten Pluto befinder sig lige nu. Progressive AC er i så fald i spænding til progressive Saturn, så det ville passe overmåde godt. Lake var med i King Crimson. Genesis, Jethro Tull med flere.
God rejse gennem de evige rockmarker til Greg Lake.
Spændinger og harmonier
Jeg vil her vise to vidt forskellige horoskoper, hvor det ene endte uden dødsfald, mens det andet endte meget tragisk.
I tirsdags fandt der et politidrab sted i Albertslund, helt præcist den 6. december kl. 8.18. Solen står tæt på AC sammen med Saturn (skæbne), hvor AC er i spænding til Neptun (politi, fængsler). MC står på Jupiter (jura) og udløser T-kvadratet til Pluto (død) og Uranus (pludselige hændelser). Der var med andre ord tale om et potentielt farligt tidspunkt omkring tidspunktet for politimordet, som har afstedkommet en statsbegravelse for en meget dygtig og vellidt politibetjent, der også var hundefører. Jupiter er ydermere horoskophersker og derfor en væsentlig faktor (lovens lange arm).
Færdselsulykke i Tilst
Hvis vi tager en anden alvorlig situation (fra i nat) frem, hvor en ung mand på 20 år, formentlig spirituspåvirket, kørte frontalt sammen med en anden bil i Tilst ved Århus. Det skete den 11. december 2016 kl. 4.30. Her er der ikke spændinger, men næsten kun harmonier, til hovedakserne. Der skete heller ikke andet, end at de to bilister måtte en tur på skadestuen – nærmest mirakuløst. Ser man godt efter, er der dog en enkelt spænding til hovedakserne, og det er AC i kvadrat til Venus (biler, bekvemmeligheder). Venus er igen i en svag spænding til Månen i Tyren, hvor Venus hersker. De to biler kom til gengæld slemt til skade, og noget måtte der næsten ske i den retning, da Pluto stod i 3. hus (trafik) i T-kvadrat til Uranus (pludselige hændelser) og Jupiter (Jura). Nu skal sagen køre, og det bliver ifølge pressen sandsynligvis fastslået, at den ene fører var påvirket.
Men pointen er, at dette horoskop ikke er nær så risikabelt et horoskop som det andet. Dette betyder ikke, at der ikke kan ske noget, men at muligheden for, at det ikke ender så slemt, er fremherskende. Man vil ret sikkert kunne finde noget af det samme i de to føreres horoskoper. De har i det mindste fået sig en alvorlig forskrækkelse og må sikkert have behandling af psykologer for chok (Pluto).
UGEHOROSKOP uge 50 – 2016 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk
VÆDDER | Når det kommer til kærlighed og parforhold, bliver det en dejlig romantisk uge. Der er mange muligheder, hvis du selv er åben og ønsker det. Arbejder du hård, vil du være i stand at komme langt, men du må være aktiv og skabe struktur. Mister du overblikket, så stop op og genvind det.
PS: Tænk dig om, før du taler. |
TYR | Der er stor fokus på arbejde og job, og du har virkelig travlt. Der er ingen tvivl om, at du kan komme langt, men du må arbejde hård for tingene. Det er ikke nu, du kommer til at læne dig tilbage og nyde julestemningen. Du kan skabe en dejlig harmoni og romantiske stunder i dit parforhold.
PS: Gå en tur, det klarer tankerne. |
TVILLING | Du nyder at være hjemme og bare nyde roen, det er nemlig det eneste sted, hvor du ikke rigtig skal præstere. Der er bud efter dig, og du har en meget at se til. Nye projekter vil komme godt fra start, men du skal også have tid til at afslutte dem, så du må prioritere.
PS: Brug tid på at planægge fremadrettet. |
KREBS | Du kan hurtig blive fanget af ambitiøse projekter i din bolig, og du har travlt i det daglige. Du er dog god til at strukturerer din tid, så du skal nok nå det hele. Kreative projekter kommer godt fra start, og du og din partner får en dejlig uge. Der er også mulighed for flirt, hvis du er single.
PS: Nyd det, det er for dig den bedste tid på året. |
LØVE | Husk at rose dig selv for de ting, du har gjort godt. Du kan være selvkritisk, især når det kommer til dine egne projekter, men det har du bestemt ikke grund til. Få samlet mennesker omkring dig, som gør dig i godt humør. Er du single, kan du virkelig gå hen og forelske dig.
PS: Der er romantik og flirt i luften. |
JOMFRU | Der er ikke meget, der kan komme bag på dig, du er nemlig god til at planlægge. Du må dog forberede dig på, at der kan ske ændringer, når andre mennesker er involveret. Du bruger mange penge, og her skal du passe lidt på. Kærlighed finder du, hvor du færdes til dagligt.
PS: Tag en chance med kærligheden. |
VÆGT | Du kan lægge mange planer, men du vil opleve, at du meget hurtigt bliver stresset og mister overblikket. Du har samtidig høje forventninger, både til dig selv og andre. Prøv at tage det lidt mere roligt, så går det hele nemlig meget lettere. Tag dig tid til at slappe af og nyde de rolige stunder.
PS: Din partner har også mange spændende planer. |
SKORPION | Sæt tempoet lidt ned, så du ikke kommer op og diskutere med andre eller mister overblikket. Fokuser lidt på din kommunikation Du har du en skøn udstråling, og du virker meget tiltrækkende på andre. Der er derfor virkelig dejlig fokus på kærlighed og parforhold.
PS: Du må gerne være lidt egoistisk. |
SKYTTE | Du har store ambitioner, og du skal nok få succes med dine projekter og opgaver. Du har masser af energi, og der er nærmest ingen grænser for, hvad du kan udrette. Der skal også være tid til at have det sjovt, det giver dig nemlig kun endnu mere energi.
PS: Vær opmærksom, når du skriver under på noget. |
STENBUK | Pas på temperamentet, hvis du får sagt noget, kan det ikke tages tilbage. Der er opgør i luften, men det er dig, der skærer igennem, og du kan være for direkte. Du er generøs og givende, når man taler om juleånd, så er det dig. Læg planer for fremtiden, der kommer store muligheder.
PS: Du har behov for en timeout. |
VANDBÆRER | Du tager hele tiden ansvar og får tingene til at ske. Du har dog også brug for tid for dig selv til at være eftertænksom. Gå nogle ture, så kan du være mere nærværende, når du er sammen med andre. Du kan føle dig træt, så sig nej tak til de ting, du egentlig ikke har lyst til.
PS: Velgørende arbejde gør dig virkelig glad. |
FISK | Hvis du ikke er opmærksom, vil dit arbejde optage dig helt. Du kommer langt, men familie og venner vil også gerne se dig, og det er vigtigt, at du er nærværende. Du kan let glemme, hvad der er vigtigt for dig, så tag dig tid til at lægge planer og tænke over, hvad du ønsker, fremadrettet.
PS: Det er tilladt at dagdrømme lidt. |