Uge 5 astrologisk set
INDHOLD:
Stærke tilbud fra antikvariatet
Håndhold-VM – vi forudsiger vinderen
Undervisning i Astrologi
Spørg astrologen – send spørgsmål til vores nye brevkasse
Ny bog om kommunikation med afdøde, sendes PORTOFRIT
Raphaels populære årsefemeride 2019 – 25% rabat!
Ny personlig børnebog – den bedste ever! Kommer i marts
Ugen, der kommer
Den astrologiske nytårstale
Valget
Så du blodmånen?
Ugens humor
Stærke 99 kroners tilbud fra antikvariatet
Martin Brofman: Bedre syn
Mira Kelley: Dine mange liv
Annet Kofoed: Numerologi
Freddy Dahlgren: Introduktion i orientalsk zoneterapi
Vibeke Slot-Henriksen: Helbred og zoneterapi
Sandy Newbigging: Sund med meditation
Bruce Lipton. Intelligente celler
Shirley MacLaine: Camino
Håndbold VM – vi forudsiger vinderen
Følg med direkte på bloggen, hvor vi afslører vinderen af VM: https://astrologi.dk/blog/
Undervisning i astrologi
John Finding underviser i astrologi i AstrologiHuset 10 tirsdage med start den 29. januar.
Kontakt: john@finding.nu
Læserbreve om øjebliksastrologi – stil spørgsmål til astrologen
Til næste nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET kan du stille spørgsmål til astrolog Claus Due på clausdue1962@gmail.com
Så har du mulighed for at blive udvalgt til at få dit spørgsmål til horoskopet besvaret.
Ny bog fra AstrologiHusets Boghandel
John Holland
Broen til den anden side – lær at kommunikere med dem, du har mistet.
304 sider, kr. 299,95
Gyldendal – Borgen
Denne bog handler om, hvordan man kan blive et medium eller blot mere psykisk sensitiv. Den er en del mennesker, der er i stand til at få kontakt til afdøde på ’den anden side’.
Der er forskellige former for kommunikation mellem de levende og de døde. Holland taler om klar-sansning, klar-syn og klar-hørelse som de måder, vi kan opleve kontakt på. Disse evner kan trænes på forskellig vis og derved styrkes.
Holland gør opmærksom på, at når man begynder at arbejde med at styrke disse sanser, bliver man meget mere sensitiv.
Det anbefales, at der skal gå en rum tid efter et dødsfald, før man søger kontakt til den afdøde. Dels af hensyn til, at sjælen skal tilpasse sig til igen at være på den anden side, og de efterladte må også i et vist omfang være kommet sig over tabet.
Det er en god bog, dels hvis man har mod på at udvikle sig på det psykiske felt og blive mere sensitiv. Dels for at få en forståelse af, at der er mere mellem himmel og jord, og at livet ikke bare stopper, når det fysiske legeme dør.
Bogen bestilles her:
https://astrologi.dk/shop/broen-til-den-anden-side-john-holland/
Bestil senest mandag den 28. januar og få PORTOFRIHED. Send en mail til karl@astrologi.dk – så fratrækker vi portoen. Det samme gælder Mette Hill Lærkesens nye bog om afdødekontakt.
Raphaels efemeride 2019
Disse populære årsefemerider med en masse ekstra oplysninger er der nu kun to tilbage af, og de sælges med 25% rabat. Send en mail, når du har bestilt til karl@astrologi.dk
Så fratrækker vi de 25%, før vi trækker beløbet. Bestil her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2019/
Forhåndsinfo –
nye personlige dåbs- og eventyrbøger.
De fleste kender alle vores børnebøger, hvor barnet bliver hovedperson i et eventyr. Nu er et nyt på vej, hvor barnet bliver tryllet om til en blomster-fe og skal finde den helt rigtige blomst, som den skal være fe for. Denne blomst svarer til barnets stjernetegn, så glæd dig til, at de første bøger er klar til levering i begyndelsen af marts.
Ugen, der kommer
Ugen begynder nogenlunde roligt, men vi går ind i en noget blandet uge, hvor der især på søndag er mange astrologiske faktorer i spil. Flere af disse gælder dog også tidligere på ugen. Det kan generelt blive en markant weekend, idet Mars på lørdag er i spænding til Pluto – også et aspekt, som trækker op gennem hele ugen. Dette kan give turbulens på det økonomiske område, måske endda også for DHF, Dansk Håndbold Forbund, som ikke er meget for at offentliggøre regnskaberne for det verdensmesterskab, som Danmark i øjeblikket er værter for. Der kan også komme uro på aktiemarkedet og i storkapitalen generelt. Læs videre under de enkelte dage.
MANDAG
Formiddagen er rolig på grund af Månens harmonier med Saturn og Neptun. Fornuften og intuitionen/fantasien er i harmoni.
TIRSDAG
Kun et enkelt aspekt er aktuelt, og det er Månens indgang i Skytten kl. 15.33. Dette giver et par dage med behov for lidt sjov i gaden, humor, glæde, optimisme og udvikling.
ONSDAG
Solen er i eksakt konjunktion med Merkur i Vandbæreren. Dette giver mange nye ideer og stor opfindsomhed – og desuden behov for at være speciel. Kommunikationen er ret god og kan skabe nye forbindelser. Især midt på dagen, hvor Månen danner harmoni med både kommunikationsplaneten og identitetsplaneten. Der er kun en måde at gøre tingene på, nemlig ved at være sg selv og derigennem sælge budskaberne. Det er straks meget værre om aftenen, hvor mange sikkert er helt færdige og meget trætte. Månen er i spænding til Neptun, så pas lidt på, for tingene er ikke, som de ser ud til.
TORSDAG
I dag er Saturn (fornuften, ansvarligheden) i harmoni med Neptun (fantasi, drømme), så både den indre og den ydre verden tilgodeses. Der er fine Måne-aspekter. Dagen begynder med Månens harmoni med energiplaneten Mars, så mange springer energifyldte ud af sengen. Ved aftenstide står Månen på Venus og giver mange et behov for ro og hygge samt kvalitetsoplevelser. Nogle vil være heldige i økonomi eller kærlighed, eller begge dele, på grund af Månens konjunktion med Venus. Det gælder især dem, hvor konjunktionen rammer deres fødselshoroskop i harmoni.
FREDAG
Kl. 1.47 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med ansvarlighed og disciplin. Få lavet noget, der har ventet længe, men som nu er klar til at få taget fat på.
LØRDAG
Mars-spændingen til Pluto skyder weekenden i gang på den noget hårde måde, se indledningen. Morgenen er meget blandet, da Månen på den ene side står godt til drømmenes planet, Neptun, men desværre også er i konjunktion med Saturn. Dette gør, at man vil have svært ved at komme i gang med dagen og har stor lyst til at trække dynen op over hovedet og sove et par timer ekstra. Men især aftenen er voldsomt spændingsfyldt, da Månen udløser den farlige spænding mellem Mars og Pluto. Gå dermed stille med dørene og få i stedet ryddet op i dit hjem eller få klinket skårene gennem en god snak, så mange får taget brodden af et potentielt farligt problem for en selv eller en.af dine nærmeste. Undgå magtkampe og pas på økonomiske forhold og negative følelser som fx jalousi og modvilje. Nogle vil være direkte selvdestruktive og måske projicere det ud på andre.
SØNDAG
En meget blandet dag med hele tre eksakte planetaspekter. Venus er i harmoni med Uranus og giver økonomisk opfindsomhed, så det trækker Pluto-spændingen i en bedre retning. Og det giver ideer til at komme ud af en økonomisk klemme. Merkur står også flot til Jupiter, hvilket kan gøre, at mange tager gode beslutninger. Opfindsomheden er i højsædet i et par dage på grund af Månens indgang i Vandbæreren kl. 14.03. Et modtræk til dette i en mere stabil og bevarende retning er, at Venus går ind i Stenbukken og tager kontrol over økonomien og værdierne i det hele taget. Det vil sige: Så meget kontrol, som det nu er muligt at tage, når Mars stadig er i spænding til Pluto.
Januar og Stenbukken – den astrologiske nytårstale
Januar går på hæld. Der er kun få dage tilbage af vinterens lange, mørke måned. Det er tid at gøre status, som er både Stenbukken og Saturn – at se tilbage for derefter at se frem. Fik du nået det, du skulle, ellers kan du måske lige nå det. Selv fik jeg nået en lille del af det vigtigste, og det er særdeles tilfredsstillende, når man normalt stort set intet når – kun lige at hænge på med det yderste af fingerspidserne.
Mange rejser væk i januar – de flygter. Og jeg vil tro, at mange bliver stressede af dette ræs, som ligger helt uden for Saturns og Stenbukkens gebet. Januar og Stenbukken er intet i sig selv, men netop derfor meget vigtig – en gave med alt det, den ikke er. Det må være dronningens favoritmåned – og dog. Hun siger jo, at man skal give sig tid til at lave noget unyttigt. Nogle skeptikere vil måske sige, at hun ikke bestiller andet, men jeg vil give hende helt ret. Om det så er kunst eller håndbold-VM, er helt ligegyldigt. Det er vigtigt at pausere midt i aktiviteterne, som Stenbukken målbevidst holder sig til. Men det behøver man ikke nødvendigvis at flyve væk for at gøre – og på den måde endda bidrage til CO2-udledningen. Sådan noget er imod naturens kræfter og medfører derfor mere stress, end vi er klar over. Det er nærmest en naturlov. Gør man vold imod universets lovmæssigheder, så får man en på sinkadusen – på den karmiske hattepuld.
Efter Skytten og dens rejser kommer Stenbukken og den begrænsning og rationeringer. En skønne dag vil vi komme til at opleve rejserationering, fordi vi har været alt for ivrige efter at komme væk, gerne langt væk. Men eventyret ligger ikke kun i det fjerne, men i virkeligheden mest i det nære – lige der, hvor vi ER.
Mange ønsker, at januar bare skal overstås hurtigt og ’bedst’ muligt. Med al dens overtræk og overvægt – akkurat som Saturn – der i disse tider befinder sig i Stenbukken – dens eget tegn. Nu skal alle os, der er født i Overvægtens tegn på skrump her i mørkets måned. Men her i den sidste del af januar, er vi gået ind i Vandbærerens tegn, og så er det tid at rette blikket mod fremtiden og tænke nyt.
Husk, at mørket er lige så vigtigt som lyset, og at lyset slet ikke ville eksistere uden sin egen modsætning – mørket. INTET kan eksistere uden sin egen modsætning, dagen og natten, lyset og mørket, det feminine og det maskuline, you name it. Og dette kan være vigtigt at lægge sig på sinde, når man skal udarbejde målene for resten af året og måske hele fremtiden.
Januar og Stenbukkens modsætning er december og Skytten med al dens ekstravagance og umiddelbare glæde og overforbrug. December er overstadig og overgearet og flyvsk. Januar derimod er mådeholdets og nøjsomhedens måned. Efter en fed måned kommer en mager – igen mødes modsætningerne. Januar er en oase, hvis man holder af ro og eftertænksomhed. Januar er på en måde en helle eller en pause, hvor vi kan få lavet noget essentielt i vores liv – og vigtigst af alt er den ro, som skaber mulighed for regeneration og nyt liv.
Bliv ikke sur over alt det, du mangler, men glæd dig over den ’smule’, du får, også selv om det er ingenting – som i virkeligheden er den største gave, man kan få. Om de så er at modtage resterne fra de riges bord – det, som andre levner, og som er vigtigt at respektere, og den største respekt er at modtage resterne med taknemmelighed og bruge dem til noget nyttigt og bæredygtigt – alt sammen symboliseret gennem Stenbukkens tegn. Tegnet er også gnieren, Mr. Scrooge – som vi møder i Dickens ’Et juleeventyr’, og som kræver det yderste af dem omkring sig. Men ham vil jeg skyndsomt forbi i bedste Stenbukke-stil.
Stenbukken og Saturn repræsenterer altså nogle meget væsentlige dyder og muligheder for os mennesker, hvis vi ellers ønsker at bruge Saturns energi på den rigtige måde. Og det kan være besværligt, da der også er tilknyttet dyder, som ansvarlighed, tålmodighed og disciplin – ret kedelige, men uundværlige egenskaber, hvis vi vil leve i pagt med naturen og universet.
Bruges Saturn forkert, kan der fx ske det, at vi oplever effekten af Janteloven. Vi begynder måske også at ærgre sig over fortiden og bekymre os om fremtiden – og glemmer helt at leve i nuet. Og da både Saturn og Pluto i denne tid vandrer gennem Stenbukkens tegn, skal vi nok ikke vente nogen afgørende forbedring af disse særkender i den danske nationalkarakter. Men tager vi os sammen med rettidig omhu, er det netop sådanne egenskaber, Stenbukken ønsker at fremelske. På denne måde bidrager vi med noget af det ypperste, man kan gøre under Stenbukkens nødvendige indflydelse.
Det er vinter og tid til at trække sig sammen i dyb kontakt med sit højeste Selv. Og undskyld den forsinkede nytårstale, men der var så meget vigtigt at tage sig af forinden. Pokkers, at denne dejlige måned snart er forbi.
Gud bevare universet.
GODT NYTÅR
- I anledning af det nye år vil jeg gøre status over det gamle og se på Bloggens historie og fremtid. Det kommer der et indlæg om senere. Men i mellemtiden må du meget gerne give feedback på AstrologiHusets Blog, så vi har mulighed for de nødvendige forbedringer. Jeg er klar over, at der har manglet tid til produktionen, især omkring de perioder, hvor HOROSKOPET skal udkomme. Her bliver Bloggen frembragt efter bedste evne og ’det forhåndenværende søms princip’, hvilket ikke altid er tilstrækkeligt. Det må der laves om på snarest, og kom MEGET gerne med dine input.
Folketingsvalget igen
Det ser ikke længere ud til, at valget udskrives primo februar, så nu må vi til at se praktisk på det. Der kommer sandsynligvis ikke to valg så tæt på hinanden, så nu må Løkke vælge en dato, som passer ind i danskernes virkelighed. Nemlig et valg til afholdelse den 26. maj, sammen med EU-valget. Så sparer vi en tur til valglokalerne.
Så du blodmånen?
Jeg så det selv i morgenskyen, og det var fantastisk. Lige netop fra min plet på Amager stod Månen i den smukkeste eksakte konjunktion med naboens flagstang!
Vi bad tidligere læserne om at skrive ind, hvis de oplevede noget helt specielt på denne blodmåne, og her er et læserbrev:
Kære Karl Aage,
Den nyssens overståede fuldmåne var da helt ude i hampen. Fuldmånerne kan være hårde ved undertegnede, men det her var specielt hårdt. Op til fuldmånen var det værst. Natten mellem fredag og lørdag kravlede jeg næsten op og ned ad væggene, kraftigt forstærket af, at jeg havde sagt farvel til min elskede hund om fredagen. Hun fik lov til at sove ind i mine arme, mens jeg nussede hende og mumlede kærlige ord, og på smukkeste vis begravet i haven, fem meter fra soveværelset. Det var som det skulle være. Hun var ældgammel, men alligevel. Natten til søndag var knapt så slem, men styg nok. Natten til mandag var der totalt overskyet, så da var der da fred til at sove. Natten til tirsdag var også alfelys, men æv, for selv om det nu begyndte at normalisere sig, så er sorgen der stadig. Hilsen fra en trofast læser.
Kære læser
Tak for brevet, og jeg vil ”vov’e” at påstå, at de indtrufne begivende også står at læse i dit horoskop.
Ugens humor
I forrige måned gik den amerikanske udenrigsminister Mattis af som følge af modsætningsforholdet til Trump, som han bl.a. fandt var for arrogant. Når man blander ordene arrogance og afgang – ja, så KAN der næsten ikke komme andre end ’afgangce’ ud af det…